Home » 2014 » april

Monthly Archives: april 2014

Rygning og depression

Alle der tidligere har røget en god del smøger – undertegnede hører også til denne større befolkningsandel – har sikkert mærket en tydelig sammenhæng mellem antal cigaretter dagen før og hvordan de havde det dagen efter – såvel fysisk som psykisk. Det har jeg i hvert fald!

Dengang jeg selv røg kunne jeg, selv efter en hel nats perfekt søvn, stadig føle mig tung og træt i hoved og krop– som om jeg var blevet kørt over af en damptromle!

Og jeg oplevede – selvom jeg hele tiden forsøgte at overbevise mig selv om hvor skønt det var at ryge – hver dag på egen krop tydelig sammenhængen mellem antal cigaretter og hvor meget (lidt) energi jeg synes jeg havde, hvor frisk (tung) jeg følte mig i hovedet og hvor hurtigt (langsomt) jeg kunne løbe (gå) op ad trapper – eller efter bussen!

Jeg fandt ud af at smøgerne havde stor indflydelse på mit energiniveau og mit humør. Og der var stor forskel på om jeg var startet med at ryge tidligt på dagen eller først senere. Hvis jeg var startet med at ryge lige fra morgenstunden havde jeg det som om jeg var i en ”osteklokke” hele dagen. Jeg oplevede konstant nedsat energifølelse og selvom jeg bildte mig selv ind at jeg bedre kunne koncentrere mig når jeg røg, kunne jeg tydeligt mærke at min tænkning ikke var så fleksibel og kreativ og jeg simpelthen nåede mindre i løbet af dagen. Og helt ærligt så vidste jeg godt det skyldtes rygningen. Og jeg vidste også godt, at rygningen påvirkede mit humør negativt.

Da jeg holdt op med at ryge var den første udfordring at lære at udholde uroen, irritationen og rastløsheden. Så fandt jeg ud af at netop uroen, irritationen og rastløsheden var den energi jeg manglede som cigaretterne havde holdt fanget i ”osteklokken” med følgende fysisk og psykisk ubehag! Da jeg havde været stoppet med at ryge et par uger begyndte energien at komme tilbage og det fysiske og psykiske ubehag som cigaretterne havde givet mig aftog langsomt. Og hvor var det bare fantastisk allerede efter et par uger at kunne løbe op ad trapper uden at blive forpustet. Den fornemmelse kan jeg stadig huske!

Men det var faktisk ikke det jeg skulle skrive om – mine egne erfaringer altså. Det jeg skulle skrive om var en forskningsartikel jeg faldt over da jeg tilfældigvis ledte på nettet efter sammenhænge mellem rygning og humørtilstand. Og så faldt jeg over en spændende artikel fra 2010. Og da jeg ledte videre fandt jeg mange flere med lignende resultater:

Signifikant årsags-sammenhæng mellem rygning og depression!

Depression øger risikoen for at man ryger mere!

Rygning øger risikoen for at opleve depressionssymptomer!

Rygning kan direkte forårsage depression!

Eksrygere bliver mere lykkelige efter de er holdt op med at ryge!

osv.

Så min personlige erfaring viser sig altså ikke at være tilfældig. Og mon ikke der er mange nuværende og tidligere rygere som, hvis de skal være helt ærlige, har eller har haft lignende erfaringer.

Men hvad viser det kendte studie af Joseph M Boden og kolleger så?

I undersøgelsen fra 2010, der er lavet i New Zealand, har man brugt data 1265 personer (635 mænd, 630 kvinder) fra de blev født til de var 25 år.

Forskerne har gennemgået en række tidligere undersøgelser, der på trods af fund af sammenhæng mellem rygning og depressive symptomer, ikke tydeligt viser hvordan årsagssammenhængen var.

Forskerne beskriver at tidligere studier ikke entydigt har kunnet konkludere om både rygning og depression er forårsaget af underliggende genetiske eller miljømæssige faktorer. Eller om depression forårsager øget rygning. Eller om rygning forårsager depression.

Men ved at bruge data fra 1265 personer fra Christchurch i New Zealand, samlet fra forsøgspersonernes fødsel til de er 25 år, vises med statistisk signifikans, at der er sammenhæng mellem rygning og depression. Resultaterne viser, at sammenhængen mellem rygning og depression kommer af to veje. En vej er fælles risikofaktorer der bidrager til såvel rygning som depression. Og den anden er direkte, hvor rygning øger risiko for depression.

Nikolaj Hyll

cand. psych. aut.

 

Se Boden et al´s forskningsartikel her:

http://bjp.rcpsych.org/content/196/6/440.full

Hvad er angst?

Angst opleves i forhold til den aktuelle situation eller ved bekymring for, eller forventning om, en fremtidig negativ hændelse. Man kan frygte at der sker noget med en selv eller andre. Man kan frygte direkte skade på sin krop eller indirekte – f.eks. fra infektion/sygdom. Man kan være mere eller mindre klar over hvad det er man frygter. Jo mindre bevidst man er om hvad det er ens hjerne frygter, jo mere overdrevet, voldsom og foruroligende kan angsten være. Og det kan give anledningen til en forstærket og længevarende reaktion fordi man ikke lykkes med at berolige sig selv tilstrækkeligt. Når det sker, kan ”angsten for angsten” og følgende sikkerheds- og undgåelsesadfærd bidrage til at angsten forbliver kraftig eller vokser og er til stede mere eller mindre konstant.

Angst er en normal men kraftig reaktion

Angst er en helt normal reaktion når hjernen tror organismen er i fare. På den måde er reaktionen hensigtsmæssig fordi den sikrer at man som individ bliver aktiveret i ”alarmberedskab”. Faktisk er både angst, bekymring og stress en del af de flestes liv i dag. Og det at opleve angst eller stress betyder i sig selv ikke at man har brug for professional hjælp eller at man har en angstlidelse. Uden angst ville vi ikke have noget ”alarmberedskab” til at forudse vanskeligheder og forberede os på dem.

Angst kan kræve behandling

Men bliver symptomerne kroniske og griber de forstyrrende ind i vores dagligdag og funktionsevne kan man have behov for effektiv behandling. Og det kan man få hos en psykolog der arbejder videnskabeligt funderet efter kognitiv – adfærdsterapeutisk teori, struktur og metode.

Når man oplever angst påvirker det hele vores system. Inden for kognitiv adfærdsterapeutisk teori og metode taler vi om tanker, følelser, kropslige oplevelser/fornemmelser og adfærd.

Hvordan er tankerne ved angst?

Ved angst påvirkes vores tanker så de handler om at være i umiddelbart og overhængende fare. De har katastrofepræg og handler om hvor galt det kan gå og alt det forfærdelige som kan ske. Tankerne kan virke meget virkelige og man oplever måske mere eller mindre tydelige indre billeder af hvordan frygtede scenarier kan udspille sig. Tankerne handler ofte af tab af kontrol og konsekvenser af dette. Tanker har ved angst tendens til at overvurdere risiko og sandsynlighed for at det frygtede kan ske – eller allerede er sket. Samtidig undervurderes egne ressourcer og mulighed for at forhindre at det frygtede sker – eller for at klare sig selv om det skulle ske. Tankerne ender på denne måde med at til understrege betydningen af angstoplevelsen (”det må jo være sådan når jeg tænker det”) og vedligeholde angstoplevelsen. Tankerne handler også ofte om at de kropslige oplevelser/fornemmelse man har er  ”bevis” for at de er rigtige (når jeg mærker det i min krop må det jo være rigtigt!).

Hvad mærker man i kroppen ved angst?

I kroppen mærker man ved angst flere eller færre mere eller mindre kraftige/ubehagelige reaktioner. Man kan få hjertebanken, kvalme, sveden, åndenød, vejrtrækningsproblemer, varme-/kuldefornemmelse, uvirkelighedsfølelse, ud af kroppen fornemmelse, svimmelhed, rysten, prikkende fornemmelse i munden og på tungen, tørhed i munden, smerter i maven, diarre mv. Alt sammen skyldes at vores sympatiske (automatiske) nervesystem reagerer kraftigt, fordi hjernen tror organismen er i fare og regulerer hormonniveauet i blodet, af bl.a. adrenalin og cortisol, op.

Følelser ved angst

Følelserne man kan opleve ved angst spænder bredt, og kan benævnes med forskellige ord alt efter hvordan man oplever angsten; skræk, frygt, bange, nervøs, urolig, usikker, ked af det, vrede, afmagt, uretfærdighedsfølelse mv.

Adfærd ved angst

Adfærden er typisk rettet mod at søge at bekræfte, undersøge og ”mærke efter” (opmærksomheden er rettet mod) om det man frygter er sket eller kan ske. Eller også forsøger man helt at undgå at tænke på det eller nærme sig nogen eller noget som kan minde en om det (undgåelsesadfærd). Eller man skifter mellem adfærd som undgår og undersøger/bekræfter. Det kan også være man tager bestemte forholdsregler for at udholde at være i nærheden af det man frygter (sikkerhedsadfærd).

Sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd er desværre med til at vedligeholde angsten. Hver gang der er noget man har undgået, eller hver gang man har gjort noget bestemt for at ”klare det” registrerer hjernen at det var godt man gjorde det  – ellers var det gået helt galt! På den måde gør adfærden sit til at det frygtede bevarer sin ”farlighed”. Ved kraftig angst kan man opleve at man direkte flygter/løber væk, “fryser”, bliver aggressiv eller en kombination. Det svarer til vores evolutionært udviklede adfærdsmæssige reaktioner på farlige situationer: Flugt, ”spil død” eller kamp.

Eksempel

Hvis de angst- og katastrofeprægede tanker man har handler om specifikke sygdomme, og man samtidig læser om symptomer på internettet, kan man opleve at man efter noget tid kan ”mærke” nogle af selvsamme symptomer i kroppen som man har læst om på nettet! Og dette gør naturligvis at man bliver endnu mere angst og urolig.

Når angsten er kraftig og langvarig/kronisk

Disse symptomer i tanker, krop, følelser og adfærd kan være alvorlige nok til at man føler sig ekstremt dårligt tilpas, ude af kontrol og hjælpeløs.

Angstlidelser benævnes og diagnosticeres afhængig af symptomerne og graden af angst der opleves. Det er almindeligt at opleve angst i forbindelse med andre psykiske problemer eller tilstande– f.eks. stress, krise, depression og lavt selvværd.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at angst behandles ved kognitiv adfærdspsykolog

Hvis man oplever angst hjælper giver udredning hos en kognitiv adfærdspsykolog afklaring og overblik over årsager til angsten og hvordan man kan starte arbejdet med at reducere den.

I Danmark har Sundhedsstyrelsen nedsat et ekspertpanel, der har udarbejdet et såkaldt referenceprogram. Det anbefaler, ligesom den uafhængige britiske forskningsinstitution National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE), kognitiv adfærdsterapi som førstebehandling ved angstlidelser. Se mere ved at følge nedenstående links.

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2007/PLAN/SfR/SST_Angstrapport_web.pdf

http://www.nice.org.uk/nicemedia/pdf/CG022NICEguidelineamended.pdf

 

Mere information om angst og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling

Hvis man ønsker mere info om angst eller har spørgsmål til kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af angst kan man se mere på min hjemmeside www.nikolajhyll.dk eller kontakte Psykolog Nikolaj Hyll direkte på 29 82 91 74 eller hyllconsult@gmail.com

Med ønsker om en angstfri sommer!

Nikolaj Hyll

cand.psych.aut.

Om at søge psykolog, finde den rette af slagsen – og om hvad man kan forvente der sker i de første samtaler

Som privatpraktiserende psykolog hører jeg fra klienterne at det kan være en krævende proces at beslutte sig for at afprøve terapi og finde den ”rette” psykolog. Nogle har været til en eller flere samtaler hos en eller flere andre psykologer før de er startet hos mig.

At finde en psykolog man tør åbne sig for, og forsøge at have tillid til – inden man rent faktisk har oplevet at psykologen professionelt og personligt er denne tillid værdig – er en stor og krævende opgave. Og måske er den for nogle også en barriere ift. at komme i gang i et terapeutisk forløb, der potentielt kan betyde en stor positiv forandring i livet.

Denne artikel er et forsøg på at komme med lidt information, som måske kan være en hjælp i denne proces.

Hvornår kan man have brug for psykolog?

At tale om tanker, følelser, kropslige fornemmelser og oplevelser (symptomer), adfærd og handlinger med en støttende professionel kan få en til at føle sig bedre tilpas. Det kan i sig selv være en helende proces at tale om det som man frygter mest eller som går en på. Og det føles godt for de fleste at blive taget alvorligt og lyttet til og at vide, at den der lytter er optaget af at hjælpe en.

Det kan være meget givende at tale om sine problemer med sin ægtefælle, familie eller venner. Men nogen gange har vi behov for hjælp som vores nærmeste, eller de der er i vores netværk, ikke kan give. Eller også ønsker vi af forskellige årsager ikke at bede dem om det. Og det er måske heller ikke altid det mest hensigtsmæssige. Når man har behov for et ydre perspektiv eller ekspertrådgivning/-guidning kan samtaler med en kognitiv adfærdspsykolog hjælpe. Psykologen er professionelt trænet i at lytte og hjælpe en til at bedre at forstå, acceptere og bearbejde vanskeligheder og udfordringer, problemløse hensigtsmæssigt – og komme bedst muligt videre.

Og man behøver ikke at have vanskeligheder, problemer  eller ”symptomer” der opfylder kriterierne i en diagnose, for at få stort udbytte af et terapeutisk forløb hos en kognitiv adfærdspsykolog.

Mange søger hjælp til at overkomme ”dagligdags” problemer og vanskeligheder; problemer i forholdet, arbejdsrelateret stress, selvusikkerhed osv. Andre oplever stor hjælp og støtte i samtalerne i forbindelse med livskriser som f.eks. skilsmisse, dødsfald, arbejdsløshed og sygdom mv.

Medicinsk behandling alene?

I mange år har der (desværre) været meget fokus på medicinsk behandling alene –  f.eks. ved depression. Og det ville da også være bekvemt hvis en pille om dagen kunne løse alle problemer og vanskeligheder. Men psykiske vanskeligheder har oftest flere årsager/faktorer der spiller ind og medicin alene hjælper ofte ikke tilstrækkeligt og på længere sigt. Man kan opleve at symptomer reduceres, men med i købet kommer bivirkninger. Medicin løser heller ikke relationelle vanskeligheder, den giver dig ikke forståelse, selvindsigt og selvaccept – og den træner heller ikke din medfølelse med dig selv og andre. Og den hjælper dig ikke  til at gøre mindre af den adfærd som fastholder dig i  uhensigtsmæssige og negative tanke- og følelsesmæssige mønstre og oplevelser. Og den får dig heller ikke til at optræner nye mere positive tanke-, følelsesmæssige mønstre og få nye selvunderstøttende oplevelser.

Men det er jo dyrt at gå til psykolog

Det kan godt være at samtaler hos en kognitiv adfærdspsykolog optager noget af ens tid og koster nogle penge, er udfordrende og til tider hårdt. Men et forløb rummer altid potentialet til langvarige fordele. Med mulighed for at få større indsigt, modtage og optræne værktøjer som kan ændre dit liv. Og så gør det vel ikke så meget hvis du over en længere periode ender med at bruge hvad der svarer til at gå til frisøren 10-12 gange?

At finde en psykolog

Der er ingen tvivl om at kognitiv adfærdsterapi kan være effektiv behandling ved de fleste psykiske lidelser og vanskeligheder. Det ved vi nu fra forskningen. Men for at få fuldt udbytte er valget af psykolog stadig vigtigt. Det anbefales at man finder en psykolog man kan stole på, og som man føler sig omsorgsfuldt behandlet af og ”taget af” som klient. Det er også vigtigt at man finder en psykolog som har den erfaring, professionelt så vel som personligt, som skal til for at hjælpe en i den forandringsproces som et succesfuldt terapiforløb er. Et forløb hvor man arbejder med at forstå, acceptere, udfordre og afprøve sig selv for at få nye erfaringer og oplevelser af sig selv om omverdenen. Psykologens liv og erfaringer inden uddannelse og arbejde som klinisk psykolog kan også være relevant at undersøge. Det kan give et indtryk af hvordan psykologen er som menneske uden for samtalerne og give en forhåndsfornemmelse af hvordan man mon vil komme ud af det psykologen – menneske til menneske.

Men hvordan finder man så den rette psykolog. Ja, det tager lidt tid og kræver en indsats.  Men det er værd at bruge tid på. Det er afgørende at man på en eller anden måde føler et ”bånd” med psykologen. Det gør det nemmere for dig at stole på psykologen og fortælle ham/hende om dine vanskeligheder og inderste tanker og oplevelser. Det er helt ok at bruge lidt tid i denne proces og tale med psykologer over telefon og mødes med dem for at få en fornemmelse et ”bånd” som kan give nok tillid til at starte med at ”turde” dele sine inderste tanker og oplevelser.

Der er ingen tvivl om at erfaring betyder noget. Det er jo også her at psykologen kan bidrage med noget som ingen andre i din nærmeste omgangskreds kan. En erfaring med lige præcis den problemstilling du har/oplever. Psykologer kan have forskellige interesser og fokus. Nogle har bred erfaring og et bredt interessemæssigt fokus, mens andre er mest interesserede i og har mest erfaring med specifikke problemstillinger som f.eks. spiseforstyrrelser. Psykologer som har haft erfaringer med forskellige problemstillinger og har arbejdet intensivt klinisk (med individuelle klienter og gruppeterapi-/undervisningshold) har f.eks. set dine problemstillinger eller lign. vanskeligheder mange gange. Og som har arbejdet med og afprøvet forskningsmæssigt underbyggede strukturer og metoder med forskellige klienter på forskellig måde. Det giver rutine og evne til fleksibilitet.

Det kan anbefales at undersøge hvordan psykologen arbejder. Altså efter hvilken teori, struktur og med hvilke metoder han/hun arbejder. Det kan have stor betydning for behandlingseffekt og varighed af forløbet – både hvad angår udbytte, tid og penge. Ved at vælge en kognitiv adfærdspsykolog er man godt stillet fordi forskning viser at denne retning kan være mest effektiv og oftest også den korteste for de fleste psykiske vanskeligheder og problemstillinger.

Det kan også anbefales at undersøge om psykologen er autoriseret af Psykolognævnet. En autorisation sikrer at psykologen har terapeutisk erfaring og har modtaget supervision af andre psykologer med solid erfaring og træning. Autorisation er den praktiske efteruddannelse som en psykolog bør have efter universitetsstudiet for at sikre sig at være god nok og kunne fungere tilfredsstillende praktisk inden for sit område. Og det er også vigtigt at den praktiske træning og uddannelse har fundet sted inden for det kliniske område.

I de fleste tilfælde kan det anbefales at stole på sin mavefornemmelse (det kan det dog ikke hvis man altid får ond i maven ligegyldigt hvilken psykolog man taler med!). Selvom psykologen i beskrivelsen på nettet eller andetsteds ser velkvalificeret ud bør man vælge vedkommende fra hvis man ikke oplever at han/hun virker oprigtigt interesseret i en eller man senere i forløbet ikke opnår fremskridt, får det bedre og kommer videre. En god psykolog vil altid respektere et sådant fravalg.

Når man er startet i samtalerne hos psykologen

Men hvad kan man så forvente når man er startet i samtalerne med den psykolog man har valgt? Ja, man kan forvente at psykologer har forskellig personlighed og stil – også selvom de arbejder inden for samme overordnede teori, struktur og metoder som det er tilfældet inden for kognitiv adfærdsterapi. Man kan forvente at psykologen ved de fleste problemstillinger og vanskeligheder, i hvert fald i starten, vil anbefale en samtale af en times varighed hver uge. Ved mere intensive forløb, ved ønske fra klienten eller ved særligt alvorlige vanskeligheder måske i starten to gange om ugen. Ved kognitive vanskeligheder (f.eks. svære koncentrationsvanskeligheder ved alvorlig depression) kan to samtaler ugentligt af en halv times varighed måske være hensigtsmæssigt.

I de første samtaler kan man forvente at psykologen strukturerer tiden og foreslår en dagsorden, hvor der sættes tid af til at klienten kan fortælle om sine vanskeligheder og opleve at blive hørt. Man kan også forvente at vanskelighederne udredes og prioriteres ift. deres karakter og alvorlighedsgrad. Og så kan man forvente at der opstilles en problemliste over de vanskeligheder som psykologen og terapeuten er enige om at arbejde med, hvilke mål som kan opstilles, det forventede antal samtaler der skal til (er råd til?) og hvordan det kan måles at målene nås. Erfarne psykologer vil nok også allerede til de indledende samtaler dele forestillinger med klienten om/forslå hvilke metoder som kan anvendes i forløbet og hvornår. Man kan også forvente at psykologen præsenterer den kognitive model (den kognitive diamant) og metode og illustrerer den i hovedtræk og specifikt med eksempler fra klientens liv, tanker, følelser, kropslige fornemmelser og oplevelser. Såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt kan man også forvente at psykologen foreslår at man så tidligt som muligt starter samarbejdet om at opstille det der kaldes en sagsformulering. Det er en model for hvordan klientens aktuelle vanskeligheder (tanker, følelser, kropslige oplevelser og fornemmelser (symptomer) og adfærds- og handlingstendens) kan forstås i sammenhæng med tidligere oplevelser, erfaringer, strategier, leveregler, udløsende begivenheder i livet samt vedligeholdende faktorer for de aktuelle vanskeligheder og problemer.

Hvordan får man størst udbytte?

Når man er startet i forløbet er det selvfølgelig vigtigt at man som klient er motiveret og aktiv. Psykologen kan ikke gøre arbejdet for en.

For at få det meste ud af terapien kan det anbefales at man som klient tager projektet og dermed sig selv seriøst. At man ser det som et stykke arbejde, der kræver ens opmærksomhed og indsats. At man tager noter undervejs, holder styr på sine noter/papirer i en mappe, optager samtalerne, lytter til dem en eller flere gange mellem samtalerne for at få maksimalt udbytte og gør en indsats for at få lavet de hjemmeopgaver som man aftaler med psykologen fra gang til gang. Det lykkes måske ikke altid, men det har betydning at man gør sig umage.

Det er også afgørende at man sideløbende med terapien forsøger at holde en så sund livsstil som muligt. Rimelig ernæring, nok søvn, motion, begrænsning af alkohol- og nikotinindtag, undgåelse af narkotika (herunder hash), planlagte lystbetonede aktiviteter og tid afsat til at slappe af er med til at optimere udbyttet af terapien.

Som klient har man også et ansvar for at bringe de emner op på dagsordenen som man ønsker skal med til hver samtale. I kognitiv adfærdsterapi starter hver samtale normalt med kort at tale om hvad der er sket siden sidste samtale, hvordan det er gået med hjemmeopgaven og hvad der ellers har været af oplevelser som er relevante ift. de områder der arbejdes med i terapien. Det kan også være der er sket noget nyt som gør at problemlisten eller målene skal ændres. Eller som klienten oplever akut behov for at tage op. Psykologen spørger normalt ind til ovenstående, før der laves dagsorden for resten af samtalen i fællesskab, men efterhånden som forløbet skrider frem er det i kognitiv adfærdsterapi forventeligt at klienten aktivt er med til at sætte dagsordenen. Det er i det hele taget sådan i et forløb hos en kognitiv adfærdspsykolog, at man ikke kan forvente at psykologen fortæller hvad man som klient skal gøre og hvornår. Det er ikke meningen i et kognitivt adfærdsterapeutisk forløb. Der er tale om et samarbejde hvor klienten selv skal arbejde med sig selv og gøre en indsats. Men man kan forvente at psykologen kommer med forslag til metoder og adfærdseksperimenter, herunder mindfulness opmærksomhedstræning og – meditationsøvelser som tænkes at kunne øge effekten i forløbet.

Man tager ikke sig selv seriøst og alvorligt ved at skippe samtaler jo mindre det er absolut nødvendigt. Hvis man oplever at man som klient har lyst til at skippe samtaler eller undlade at lave hjemmeopgaver er det vigtigt at spørge sig selv hvorfor. Måske undgår man fordi man er ved at udfordre tanke-, følelses- og handlemønstre som er med til at vedligeholde problemerne? Er det tilfældet giver det netop mening at man holder sig fast i forløbet og fortsætter arbejdet med sig selv. Det kan anbefales at tage tanker og følelser der handler om undgåelse og modvilje med til samtalerne og tale åbent om dem. Ofte har de direkte sammenhæng med de temaer man arbejder med. Det er selvfølgelig også vigtigt som klient generelt at forsøge at være så ærlig og åben man kan. Hvis man ikke er det bliver det ikke centrale emner og problemstillinger man arbejder med i terapien (fordi psykologen ikke kan tankelæse!) og så kan man som klient nemt få en oplevelse af ikke at blive forstået eller af at samtalerne ikke drejer sig om de egentlige problemstillinger! Og det kan faktisk nemt ske – f.eks. ved OCD hvor klienten kan frygte at fortælle om sine automatiske negative tanker og katastrofetanker fordi han tror at han ved blot at have dem i hovedet, og endnu mere ved at sige dem højt, kan forårsage at de bliver virkelighed og f.eks. bringer ham selv eller andre uheld eller ulykke.

Hvis der er noget man som klient frygter så meget at tale om, føler skam eller skyld over og som er for smerteligt at nævne  – er det helt sikkert relevant at bringe det ind i terapirummet! Hvis man ikke tør tale direkte om det, som f.eks. de frygtede tanker ovenfor, kan en forsigtig start være at fortælle psykologen at der er noget man har svært ved at tale om. Så kan man i samarbejde med psykologen begynde at undersøge, registrere, forstå og acceptere det – stadig uden at man som klient behøver at nævne det direkte. Det kaldes metaarbejde og kan gøre det nemmere, mere trygt og meningsfuldt at tale åbent om det hvis psykologen og klienten i samarbejdet finder det relevant.

Afsluttende kan det nævnes at jo mere arbejde man som klient lægger i et samtaleforløb, jo mere udbytte kan man forvente at kunne få. Men det kræver selvfølgelig at man oplever et godt match med sin psykolog og at denne er god nok til at medskabe det rum at tillid, tryghed, omsorgsfuldhed, interesse, empati, medfølelse mv. som er nødvendigt i en udviklingsproces hvor et menneske arbejder med sig selv og sin person.

Her får jeg lyst til at skrive noget om hvad forskningen viser er vigtige faktorer for at relationen mellem psykolog og klient er optimal for positiv udvikling hos klienten. Men det må komme senere i en anden artikel.

Nikolaj Hyll

cand. psych. aut.

 

Vægttab med hjælp fra kognitiv terapi

Jeg har den store ære at have en klient i et terapiforløb som arbejder med at tabe sig. Inden hun startede hos mig har hun på nettet læst sig frem til at CBT, Cognitive Behavioral Therapy – eller kognitiv adfærdsterapi som vi kalder det på dansk – skulle være effektivt.

Og allerede efter få sessioner oplever hun stort udbytte af forløbet. Hun føler sig forstået, anerkendt, respekteret og mærker voksende indre motivation. Test viser at hendes humør forbedres markant, hendes stressniveau (negativ arousal) er faldende og hun mærker voksende indre motivation for at fortsætte arbejdet med sig selv for at få det bedre psykisk og tabe sig.

Hun havde i forvejen på fornemmelsen at der måtte være en sammenhæng mellem hvordan hun har det psykisk og hendes spisemønstre – og hvordan madindtaget kunne blive overdrevet fordi det fungerer som en uhensigtsmæssig mestringsstrategi for at komme ud af/væk fra ubehagelige tanker og følelser. Men i forløbet er hun alligevel blevet overrasket over hvor kraftige mekanismer der er i gang i hende. Og forståelsen hun har fået af sammenhængen gør det nemmere for hende at lægge skam og skyld på hylden og arbejde målrettet mod sine nye mål – både for vægten og for livet i øvrigt.

Processen i dette forløb er effektiv, givende og inspirerende og har motiveret mig til i dette indlæg at skrive lidt mere om kognitiv adfærdsterapi og vægttab.

Svær overvægt, fedme, er et stort problem på verdensplan hvor det giver millioner af mennesker nedsat livskvalitet. Selvom vi i  Danmark ikke hører til de fedeste i verden, er det stadig et voksende problem. Mindst hver 10. lider nu af fedme. Det er især unge mennesker der bliver hurtigt federe og man taler om at det udgør en bombe under folkesundheden. Jeg behøver nok ikke at skrive så meget mere for at danne et realistisk billede af epidemiens omfang og alvorlighedsgrad. Men med til historien skal i hvert fald nævnes at fedme (BMI lig med eller større end 30) giver 60 gange større risiko for diabetes, øger risikoen for hjerte-karsygdomme, højt blodtryk, søvnapnø og gigt. Fordi der udvikles følgesygdomme, og livskvaliteten og mulighederne livet igennem for den der lider af fedme påvirkes kraftigt, er der tale om et langtidsproblem.

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse at jeg nu skriver at fedme skyldes et for stort energiindtag over en længere periode – et indtag der er større en energibehovet der skal til for at klare de daglige aktiviteter!

Der findes utallige “programmer” som påstår at de kan skabe vægtabt, men fedme er ikke et simpelt problem. Det er komplekst og derfor vil et bestemt “program” ikke virke for alle. Overordnet set kan man tale om forskellige former for programmer som har effekt. Det ene er “livsstilsændringer”, der kræver en reduktion af energiindtaget og en øgning af det fysiske aktivitetsniveau. Dette “program” bør inkluderes i alle tiltag for at fremme vægttab. Så er der visse “medicinske behandlinger” som ofte har ubehagelige bivirkninger. Endelig er der “kirurgisk indgreb”, som inkluderer gastric bypass (forbindelse af mavesækken til en tyndtarmen så en del af tyndtarmen forbipaseres), gastric stapling (reduktion af mavesækkens størrelse) og gastric binding (indsnøring af en del af mavesækken). Kirurgiske indgreb er forbundet med større eller mindre risici og tilbydes bestemt ikke til alle. Desuden gennemføres der af økonomiske hensyn færre operationer fordi BMI – grænsen for tilbud om vurdering og indstilling til operation over de seneste år er hævet til 50.

Kognitiv terapi er effektiv for mennesker der lider af overvægtsproblemer og sundhedsfarlig svær overvægt/fedme.

Terapiformen står ikke alene forstået på den måde at det eneste man skal gøre som klient er at møde op til en ugentlig samtale med sin psykolog – så taber man sig!

Men kognitiv terapi er effektiv fordi den er rigtig god til at motivere for, igangsætte og vedligeholde “livsstilsændringer”. Terapien hjælper ved:

  • at hjælpe med at kontrollere diæten
  • øge motivationen for at motionere
  • give mestringsstrategier til at håndtere de “slip” fra diæten som klienten vil komme til at opleve
  • give mestringsstrategier til at vedligeholde vægten på lang sigt
  • at ændre “kropsbilledet” af egen krop – betydning og opfattelse
  • at øge selvværd
  • bedre mestring af stress og pres

International forskning viser generelt at kognitiv adfærdsterapi som støtte til – og i kombination med – reduktion af energiindtag og aktivitets-/motionsforøgelse er effektiv. Et par søgninger på nettet vil hurtigt give dette indtryk – og specifikke forskningsartikler kan hurtigt findes.

Som sagt er vægttab en kompleks størrelse som oftest involverer “kropsbillede”, “selvbillede”, selvtillid, selvværd og selvrespekt. Kognitiv adfærdsterapi er effektiv fordi den er anvendelig i alle delene af en vægttabsproces.

En vægttabsproces kan f.eks. opdeles i 6 dele, der er mere eller mindre sideløbende/overlappende:

1. Livsstilsændringer.

Dette er starten og den vigtigste del af processen. Her startes op på en diæt og der opmuntres til at spise sundt for optag af nødvendige vitaminer med reduceret kalorieindtag. Denne del kan støttes yderligere ved at klienten samtidigt konsulterer en diætist. I denne del er der også fokus på at aktivitetsniveauet generelt øges (brug af trapper, gå mere osv.) i stedet for udelukkende at dyrke motion eller mere motion. En langsom stigning i aktivitetsniveau er der større sandsynlighed for bliver vedligeholdt over tid.

2. Problemer med at holde diæten.

I denne del er første del (ovenfor) kommet i gang og kører. Men på et eller andet tidspunkt vil diæten ikke blive fulgt. Det kan være på grund af manglende motivation, usunde mellemmåltider og snack – indtag, alkoholindtag, indtagelse af hurtige store måltider eller spisning for at regulere humør. I denne del hjælper terapien hos den kognitive adfærdspsykolog med at løse disse problemer fordi den kan løfte humøret og føre til stop af spisning som humørregulator.

3. Kropsbillede.

De fleste mennesker med vægtproblemer har meget negative forestillinger om deres kropsbillede. I denne del arbejdes der med metoder fra den kognitive adfærdsterapi som forandrer oplevelsen og betydningen af kropsbilledet. Der trænes i at kropsbilledet får en mere afbalanceret opmærksomhed og betydning, der er mindre negativ og føles mindre underlagt det faktiske og oplevede pres fra omgivelser og samfund. Terapien kan medvirke til at den tvangsprægede opmærksomhed på, og stadige negative forholden sig til, kroppen og kropsbilledet aftager.

4. Vægttabsmål.

Mange som lykkes med at tabe sig og får det bedre har en tendens til ikke at tage æren for det og anerkende sig selv for det store stykke hårde arbejde de har gjort og de fordele det har givet dem fysisk og psykisk . Det kan gøre at de mister motivationen for at fortsætte den positive udvikling. I terapien kan de flytte opmærksomheden til det faktum at de faktisk har gjort noget krævende, noget godt for dem selv og deres muligheder for et godt og sundt liv nu er forøget. Og når de hjælpes til det kan de faktisk også mærke det. Det booster igen motivationen for at fortsætte.

5. Primære mål.

Når mennesker ønsker at tabe sig er det selvfølgelig et vigtigt mål i sig selv, men ofte finder klienterne i terapien underlæggende primære mål som ikke kun har noget med vægten at gøre. Det kan være at opleve færre depressive symptomer, mindre angst, større selvværd og større livskvalitet. Her er den kognitive adfærdsterapi virksom fordi den hjælper med til at ændre de “falske antagelser” (om hvem man er som person og menneske). Det giver derfor ændringer i tankerne, følelserne, oplevelsen af kropslige signaler/symptomer og adfærden. Et eksempel er en person der prøver at tabe sig. Hun oplever at hendes lave selvværd konstant næres af det oplevede meget negative selvbillede. Hun vil tro at det er omgivelsernes oplevelse af hendes udseende som definerer hendes værd som menneske. I sociale sammenhænge kan hun have kraftig indre og kritisk fokus og stærkt selvkritiske- og selvnedvurderende tanker. Det giver hende angst i sociale sammenhænge og hun frygter dem og undgår dem derfor. Når hun gør det forstærkes og vedligeholdes hendes antagelser om at hun ikke er noget værd (“ingen vil mig” ingen kan lide mig” mv. ). I terapien kan hendes forståelse for at hun er mere end blot sit udseende give hende ny indsigt og erfaring. Hun kan arbejde med at blive mindre fokuseret på eget udseende og mindre angst. Når det lykkes vil hun nemmere kunne opretholde og udbygge sociale kontakter og fra omgivelserne få flere oplevelser af at hun er noget værd og ikke kun vurderes på sit udseende.

Det er den fornemste opgave for psykologen og klienten at samarbejde i den kognitive adfærdsterapi om at klienten når sine primære mål. Det har stor betydning for klienten, der så nemmere vil kunne “tillade” sig selv at tabe sig og få det bedre, arbejde med en ny identitet som en der vejer mindre eller ikke længere er svær overvægtig (en der gerne må have det bedre!) og vedligeholde denne lavere vægt (blive ved at have det bedre)  – og styrke og udvikle sin nye identitet!

6. Vedligeholdelse

Langtidsvedligeholdelse af vægten er selvfølgelig ekstremt vigtigt. Det er målet at en stabil vægt kan opretholdes. Kognitiv adfærdsterapi kan tilbyde opfølgnings – og boostersamtaler over en længere periode og efter behov. Måske har klienten brug for at komme en gang om måneden det første halve år og derefter en gang hver 3. måned og så mindre og mindre. Eller måske opstår der en krise i livet som der er brug for støtte til at håndtere uden at falde ind i gamle uhensigtsmæssige mønstre som igen kan give hurtig vægtøgning. Til samtalerne kan klienten bekræfte sig selv i det imponerende arbejde hun allerede har gjort, få opmærksomheden og fokus rettet mod de store fordele hun oplever af forandringen og få støtte til at fastholde sig i de nye hensigtsmæssige og understøttende tanke-, følelses- og adfærdsmønstre.

Afsluttende for dette indlæg kan det opsummeres at en vigtig del af et kognitivt- adfærdsterapeutisk forløb for vægttab er at målet om vægttab forstås i sammenhæng med, men også adskilles fra, primære mål. På denne måde kan vægttab samtidig med træning i at opnå mere positivt selvbillede (håndtere sociale situationer så der opleves mindre angst osv.) samlet føre til et bedre liv psykisk såvel som fysisk. Og det gør det nemmere at holde den lavere vægt resten af livet.

Nikolaj Hyll

autoriseret psykolog

Psykolog Nikolaj Hyll

29 82 91 74
Sct. Georgs Vej 17a
3060 Espergærde

Klinikkens adresse er Sct. Georgs Vej 17A, 3060 Espergærde, 29829174