Home » 2014 » maj

Monthly Archives: maj 2014

Problemvrede

Vrede er en naturlig følelse rettet mod nogen eller noget man oplever med vilje har gjort en uret.

Som naturlig følelse er vrede ikke et problem. Tværtimod er det en effektiv, og for kommunikationen med andre, meget vigtig måde at udtrykke negative følelsesmæssige oplevelser på. Vrede kan også motivere til at finde løsninger på problemer og hjælpe en til at ”kæmpe videre” når det er svært.

Men hvis vreden er for voldsom, og hvis den fører til aggressiv adfærd, kan den blive problematisk. Den kan komme i vejen for den enkeltes mål og være i uoverensstemmelse med hans værdier. Problemvrede kan også være en belastning for personens omgivelser. Det kan give problemer i familien, fritiden og på arbejdet. Endvidere er der sammenhæng mellem problemvrede og forhøjet blodtryk og hjerte-karsygdomme.

Hvis man oplever problemvrede kan samtaler hos en kognitiv adfærdspsykolog hjælpe. Et samtaleforløb vil typisk benytte tre strategier, der hver tilpasses klientens specifikke vanskeligheder og problemstillinger. De tre strategier er afspænding, kognitiv terapi og adfærdstræning.

Klienten introduceres til, trænes i, og øver såkaldt progressiv afspænding som fører til afspænding af kroppen. Øvelserne fører også til øget bevidsthed om hvor i kroppen og hvor meget man spænder op. Klienten tilbydes også opmærksomhedstræning og mindfulness meditation.

I terapien arbejdes der med automatiske vredestanker, deres sammenhæng med underliggende følelser, leveregler og basale antagelser om selv og omverden. Gennem registrering, forståelse, indsigt, accept og motivation for forandring planlægger og udfører klienten adfærdseksperimenter hvor ny adfærd og nye strategier trænes.

Når klienten lykkes med afspænding, får opbygget og trænet alternative selvunderstøttende tanker, og efterhånden træner nye adfærdsmønstre, oplever han effekten; mindre vrede.

I afsluttende tests ses det ofte at behandlingen giver stor forbedring i oplevet livskvalitet, forbedret humør og reduktion af evt. stress-symptomer. Og det er da også det som klienterne selv fortæller når de mærker effekten af behandlingen.

Nikolaj Hyll

cand. psych. aut.

Stabile rutiner kan hjælpe ved bipolar lidelse

Bipolar affektiv sindslidelse, også kaldet ”bipolar lidelse”, er karakteriseret ved to eller flere episoder med tydelig ændring i stemningsleje. Såvel med opstemthed, øget energifølelse og aktivitet som nedtrykthed, nedsat energi og aktivitet (depression).

Stabile søvnmønstre og stabile daglige rutiner kan forhindre maniske og depressive episoder. Det har professor Ellen Frank, phd fra University of Pittsburgh School of Medicine, fundet i en undersøgelse af 175 voksne over en 2,5 årig periode.

I undersøgelsen blev forsøgspersonerne monitoreret ift. deres daglige rytmer/rutiner. Det blev registreret hvornår de sov, var vågne, spiste og var fysisk aktive. Deltagerne blev også behandlet med det stemningsregulerende Lithium. Professoren fandt at forstyrrelser i søvnrytme og rutiner kan ”trigge” maniske eller depressive episoder.

 

Kilde:

American Psychological Association, www. apa.com

Kan man få et normalt liv hvis man lider af panikangst?

Svaret er Ja!øjne angst

Panikangst med eller uden agorafobi kan effektivt behandles med kognitiv adfærdsterapi. Behandlingsmetoden er effektiv, oftest ikke særligt langstrakt, og de fleste der gennemfører behandlingen oplever hurtigt mærkbar reduktion i symptomer og forbedret oplevet livskvalitet. Nogle af de der har gennemført behandlingen kan fortsat fra tid til anden opleve angstsymptomer eller undgåelsesadfærd og have brug for enkelte eller flere behandlings- eller boostersamtaler.

Nedenfor har jeg indsat den tekst om panikangst, agorafobi og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af lidelserne som også findes på min hjemmeside www.nikolajhyll.dk :

Panikangst og agorafobi

Lidelserne panikangst og agorafobi er nært beslægtet og beskrives derfor samlet. I det amerikanske diagnosesystem DSM-IV beskrives de ikke som to separate lidelser. I stedet skelner man mellem panikangst med eller uden agorafobi. I DSM-IV findes også diagnosen agorafobi uden panikangst.

Hvis man lider af panikangst oplever man panikanfald. Under anfaldene oplever man kropslige symptomer; hjertebanken, sveden, indre eller ydre rysten mv. Der er oftest tanker som handler om frygten for at miste kontrol (”jeg bliver vanvittig”, ”jeg bliver sindssyg”) eller at dø (”nu dør jeg”). Ved panikangst kommer symptomerne i de fleste tilfælde hurtigt, i løbet af nogle minutter. De bliver hurtigt værre, topper i løbet af nogle minutter for derefter at aftage over tid.

I ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – skelnes mellem agorafobi med eller uden panikangst.

I panikangstdiagnosen er kriteriet at man har oplevet mindst 4 egentlige anfald inden for en måned.

Agorafobi karakteriseres i ICD-10 derimod som angst for, eller undgåelse af, specifikke situationer. Det kan være større menneskemændger, åbne pladser, offentlige steder, at gå alene rundt eller at være uden for sit hjem.

Det er almindeligt først at opleve panikangst. De steder man har oplevet angsten, eller de stimuli der minder det følelsesmæssige system om det, kan så senere ”trigge” nye anfald. Det fører ofte til undgåelse af stederne eller angst når man er der. På den måde kan panikangst over tid føre til panikangst med agorafobi.

Hvis man lider af enkeltfobi eller socialfobi kan man også opleve panikangst når man eksponeres (udsættes) for det frygtede (f.eks. edderkopper eller sociale situationer), men her betegnes lidelsen ikke som panikangst netop fordi der er en tydelig stimulus som aktiverer reaktionen.

Forekomst

Sundhedsstyrelsens referenceprogram fra 2007, omhandlende angstlidelser hos voksne, henviser til undersøgelser, der viser at op til ca. 5 % vil opleve panikangst og ca. 6% vil opleve agorafobi på et tidspunkt i livet. Undersøgelser i USA indikerer, at op til ca. 23 % af befolkningen har oplevet enkeltstående panikanfald uden dog at opfylde kriterierne for panikangst. De viser også at lidelserne panikangst med og uden agorafobi typisk opleves første gang i starten af 20´erne. Det samme gælder enkeltstående panikanfald.

Antallet af kvinder der oplever panikangst er dobbelt så højt som antallet at mænd med lidelsen. Det antages at mere end 50% af de klienter som oplever andre psykiske lidelser også oplever panikangst og agorafobi. Disse andre lidelser kan være andre angstlidelser, affektive lidelser, misbrugslidelse, bipolar lidelse og skizofreni.

Helbredstjek ved egen læge anbefales

Da der er flere somatiske lidelser som kan komme til udtryk med symptomer lignende panikangst opfordres klienten til sideløbende at gå til egen læge for at gennemgå en helbredsundersøgelse, der kan afvise somatisk sygdom som forklaring på symptomerne. Ofte har klienterne allerede gennemgået en sådan undersøgelse ved egen læge og/eller speciallæge når de henvender sig.

Behandling

Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af panikangst med og uden agorafobi er et empatisk, ligeværdigt samarbejde mellem klient og psykolog.

Behandlingsforløbet vil typisk starte med en grundig udredning af de psykiske vanskeligheder, disses historie og baggrund – såvel i samtalen som ved udfyldelse af diverse spørgeskema og tests. Testene gives løbende i forløbet for at måle progression.

I et forløb, hvor der efter udredning findes indikationer på panikangst med eller uden agorafobi, tilbydes klienten typisk et forløb på 5- 15 samtaler. Hvis jeg modtager mange henvendelser kan forløbet tilbydes som gruppeforløb. Oftest ønsker klienterne dog individuelle samtaleforløb. Graden af undgåelse og omfanget af sikkerhedsadfærd har betydning for hvor hurtigt klienten oplever bedring og ikke længere behøver samtaler.

Efter udredningen laves problem- og målliste med klienten. Derefter udarbejdes sammen med klienten typisk en sagsformulering, som viser tidspunkter for første symptomer/anfald, opvækstmiljø, evt. familiemæssig disposition, kritiske hændelser, udløsende hændelser og tidligere erfaringer. Det danner en forståelig baggrund for etablerede tanke-, følelses-, kropsoplevelses- og handlemønstre samt leveregler og strategier som også tilføjes sagsformuleringen. På den måde fungerer sagsformuleringen som en forståelig model i forløbet, der viser klienten en logisk forklaring på hvorfor hun/han i visse situationer har tendens til bestemte tanke-, følelses-, kropslige- og adfærds-/handlemæssige mønstre.

En vigtig del af et forløb med behandling af panikangst og agorafobi er psykoedukation, hvor klienten undervises i typisk oplevede tanker, følelser, kropslige oplevelser og adfærd ved panikangst og agorafobi. Jeg forklarer også, på en let forståelig måde, hvordan reaktionerne i krop og hjerne kan forstås rent biologisk. Psykoedukationen kobler hele tiden til metoderne som klienten introduceres til, og løbende afprøver og træner, i sit arbejde med at komme ud af angstlidelsen.

I forløbet introduceres og trænes løbende metoder til at danne og vedligeholde støttende, alternative, omsorgsfulde tanker.

I og uden for terapilokalet hjælpes og støttes klienten til at opstarte og vedligeholde systematisk eksponering (udsætte sig for) de frygtede stimuli. Mellem samtalerne arbejder klienten selv videre med at eksponere sig og gøre sig nye erfaringer. Jeg sørger selvfølgelig for at det sker på en gradueret og tryg måde, hvor klienten hele tiden kan forstå rationalet bag. Det afgørende er ikke at udsætte sig for så høj angstintensitet som muligt men derimod at klienten systematisk lykkes med at udsætte sig for, og overkomme, stadig flere stimuli og situationer som hun/han tidligere ville have undgået eller kun have klaret med omfattende sikkerhedsadfærd.

Der planlægges og udføres også systematiske adfærdseksperimenter hvor klienten inden eksperimentet forudser reaktioner og efterfølgende evaluerer hvordan det egentligt gik. Her er målet er at klienten gradvist oplever reduceret angst og ubehag for de frygtede kropslige fornemmelser eller steder.

Jeg tilbyder også klienten opmærksomhedsøvelser, mindfulness og afslapningsteknikker. Disse metoder og teknikker har stor effekt for mange.

Afhængigt af klientens leveregler og strategier, samt i hvor høj grad disse vurderes at være vedligeholdende eller direkte medudløsende faktorer for klientens vanskeligheder, arbejdes der i forløbet i større eller mindre grad direkte med disse.

Når klienten har oplevet bedring og lindring og føler sig symptomfri, eller er klar til at fortsætte det videre arbejde med at reducere angsten på egen hånd, fokuseres der på tilbagefaldsforebyggelse. Herunder opsummering af hvilke metoder klienten har lært, trænet – og hvordan hun/han kan anvende dem skulle der senere igen opleves angst-/paniksymptomer.

Jeg tilbyder selvfølgelig boostersamtaler efter endt forløb, skulle der være behov for dette.

Nikolaj Hyll

Autoriseret psykolog med privatpraksis i Espergærde.

Husk at du i de fleste tilfælde kan få behandling uden egenbetaling hvis du har sundhedsforsikring. Læs mere her.

 

 

Litteratur

Mikkel, A. og Rosenberg, N.K. (2012)  Kognitiv Terapi – Nyeste Udvikling. Hans Reitzels Forlag.

American Psychological Association – www.apa.org

Arbejdsrelateret stress – behandling ved kognitiv adfærdspsykolog

I denne artikel er det beskrevet, hvordan arbejdsrelateret stress kan forstås og behandles ved kognitiv adfærdspsykolog.

Tag online test med direkte tilbagemelding fra Psykolog Nikolaj Hyll – og få målt dit stressniveau

Stress er ikke en diagnose

Stress og arbejdsrelateret stress er ikke en selvstændig lidelse i diagnosesystemet ICD 10 som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa.

Stressramte kan have symptomer der opfylder kriterier for andre lidelser

I daglig tale hører man ofte om begrebet stress. Man hører det nævnt i mange sammenhænge og med forskellig betydning fra alt fra at have travlt til at opleve ekstrem belastning. Når klienter henvender sig for at modtage behandling for arbejdsrelateret stress er de i enkelte tilfælde tidligt opmærksomme på at de oplever et arbejdspres eller arbejdsforhold de oplever ikke at kunne håndtere. Men oftere har den arbejdsrelaterede stress haft et omfang og en varighed der gør at klienternes symptomer opfylder kriterier for diagnoser som depression, forskellige angsttilstande, tilpasnings-belastningsreaktion og somatisering (herunder helbredsangst). Det ses også ofte, at klienterne allerede har oplevet at stress har været en faktor ved udvikling af fysisk sygdom tidligere. F.eks. i form af hjertesygdom.

Ingen klienter starter i forløb ”for tidligt” eller ”uden grund”

Der er ikke noget der tyder på at nogen henvender sig ”for tidligt” eller ”uden grund” til behandling ved kognitiv- adfærdspsykolog. Og fordelene er åbenlyse ved tidlig henvendelse ved mistanke om stress – f.eks. i form af ”uforståelige”, ”underlige” eller ”ubehagelige” tanker, følelser eller kropslige symptomer eller oplevelser grundet arbejdsforhold. Jo hurtigere man som klient opnår udvidet indsigt i, og forståelse for, uhensigtsmæssige tanke, følelses – og handlemønstre, der øger risiko for at man rammes af stress – jo mindre hårdt bliver man ramt og jo kortere tid vil man typisk befinde sig i en stresstilstand. Det bliver da også mere og mere almindeligt at klienter henvender sig og fortæller at en eller flere kolleger er ramt, at klienten selv mærker symptomer og vil undgå ”at gå ned med stress”.

Definition at arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress kan defineres som :

Helbredsklager og oplevet nedsat evne til at håndtere krav på arbejdet og til at fungere i hverdagen generelt.

Øvrige lidelser ved arbejdsrelateret stress

Hvis klienten oplever depression, angstlidelser eller har andre psykiske lidelser eller vanskeligheder udredes disse i starten af forløbet. De tilbydes behandlet supplerende i forløbet efter individuelt tilpasset evidensbaseret struktur og metoder.

Nutidig integreret forståelse af stress

Seneste fremherskende teori om stress integrerer tidligere forklaringsstærke teorier. Den kaldes Cognitive Activation Theory of Stress (CATS) og samler biologiske og psykologiske perspektiver. Teorien indeholder også begrebet ”indlært hjælpeløshed” og ”håbløshed”, som forklaring på stressramtes oplevelse af at være fastholdt i en negativ tilstand. Teorien forklarer at tilstanden stress opstår efter vedvarende kraftig mental aktivering som skyldes en ydre påvirkning. Det kan f.eks. være arbejdsforhold som opleves belastende og som klienten har haft konkrete erfaringer med ikke at kunne håndtere, eller som klienten har opbygget forestillinger om ikke at kunne håndtere.

Kognitiv- adfærdsteoretisk model for arbejdsrelateret stress

I et forløb hos en kognitiv adfærdspsykolog, hvor der samarbejdes med klienten om at klienten kommer ud af stresstilstanden, bruges en arbejdsmodel. Denne arbejdsmodel (kaldes også ”sagsformulering”) hjælper til opbyggelsen af klientens forståelse for hvordan tanker, følelser, kropslige oplevelser og symptomer samt adfærd i en stresstilstand hænger sammen med tidligeret i livet indlærte, ”overlevelsessrategier” og leveregler.  Det bliver ved gentagne analyser af tanker, følelser, kropslige symptomer – og tendens til bestemt adfærd og handlinger – stadigt tydeligere for psykologen og klienten, hvordan disse strategier, leveregler og mønstre har tendens til at blive gentaget og tydeligere, jo mere pres klienten har oplevet/oplever. ”Overlevelsesstrategierne” og levereglerne er hensigtsmæssige i nogle situationer og har været det på det tidspunkt de er kommet til. Men i arbejdssituationer og under bestemte arbejdsforhold er det langt fra altid tilfældet. Og jo mere klienten ”automatisk” anvender dem til at håndtere sine arbejdsforhold jo nærmere kan han nærme sig stresstilstand som beskrevet ovenfor.

Kogntivt- adfærdsterapeutisk behandlingsforløb ved stresstilstand

Forløbet ligner i store træk et forløb ved depression eller angstlidelse. Forløbet vil i de fleste tilfælde indeholde følgende:

  • Udredning og vurdering
  • Psykoedukation (undrevisning i stress, model og metoder)
  • Identifikation af kritiske situationer med kraftig oplevet påvirkning
  • Registrering af kritiske situationer
  • Analyse af kritiske situationer
  • Optræning af alternative og støttende tanker ved kritiske situationer
  • Optræning af nye måder at forstå sig selv og stresslidelsen på
  • Identifikation af problemskabende leveregler
  • Ændringer af udvalgte leveregler
  • Optræning af nye leveregler gennem gentagne adfærdseksperimenter
  • Sagsformulering
  • Tilbagefaldsforebyggelse
  • Opfølgende samtaler-/boostersamtaler

For at hjælpe klientens ”system” med at falde til ro og generelt sænke stressniveauet gives i forløbet forskellige kost- og motionsråd, anbefalinger til regulering i negativt aktiverende gøremål, begrænsninger i adfærd og handlinger som unødvendigt bidrager til forhøjet arousal, samt konkrete metoder til styring og træning af opmærksomhed og bevidst nærvær. Herunder mindfulness-meditation.

Klienterne får meget ud af forløbet

De klienter jeg har set i min praksis fortæller at de har lært utroligt meget om sig selv i forløbet. De fortæller at de finder metoderne anvendelige og effektive. Og de er overbevist om at de kan bruge den nye indsigt, viden og metoder i resten af deres arbejdsliv til at holde sig ude af stress.

For yderligere information eller ved spørgsmål – kontakt mig gerne på 29829174 eller via min hjemmeside www.nikolajhyll.dk

Nikolaj Hyll

autoriseret psykolog – praksis i Espergærde og København

Litteratur

Mikkel, A. og Rosenberg, N.K. (2012)  Kognitiv Terapi – Nyeste Udvikling. Hans Reitzels Forlag.

Stress på arbejdet

Arbejde og at gøre karriere er en meget vigtig del af vores liv. Og for mange er det ikke lønnen der er vigtigst. Men stress på arbejdetderimod at arbejdet giver os mulighed for at udleve vores ”drømme”, personlige mål, opnå socialt netværk og bidrage til vores fagfællesskab og lokalsamfund.

Selv drømmejobbet rummer deadlines, præstationsforventninger og ansvar. Nogle bruger stress som motivationsfaktor. Det er den måde de presser sig selv til at få tingene gjort på. Men balancen er knivskarp og stress på jobbet kan let få læsset til at vælte! Konstant bekymring om opgaver og projekter, oplevelser af at blive uretfærdigt behandlet af ens chef eller medarbejdere og accept af større arbejdsbyrde end man kan klare – kan være ekstremt belastende på kort og især på lang sigt.

Tag online tests med direkte tilbagemelding fra Psykolog Nikolaj Hyll – og få et objektivt mål for dit stressniveau

At sætte arbejdet før alt andet kan påvirke ens personlige relationer og familieliv. Det kan igen være med til at øge det samlede pres som personen, der er ramt af arbejdsrelateret stress, mærker.

Nedskæringer, omstruktureringer, udskiftning af ledelser og fyringsrunder kan øge jobusikkerheden. Undersøgelser i USA viser at der er tendens til flere arbejdsulykker når organisationer nedskæres. Og et norsk studie viser, at blot rygter om nedlukning af en virksomhed giver stigninger i medarbejdernes puls og blodtryk.

Og kroppen reagerer naturligvis på stress. Så udover den følelsesmæssige påvirkning kan det fysiske helbred også påvirkes i betydelig grad. Ofte spiser stressede medarbejdere mere uregelmæssigt, de får for lidt motion, får vægtproblemer, forhøjet blodtryk og har forhøjet kolesterolniveau.

Det er almindeligt at stressfaktorer på jobbet omfatter lav oplevet grad af belønning, fjendtligt arbejdsmiljø og det er kendt at lange arbejdsdage kan fremrykke debut af hjerte-karsygdomme. Studier viser at der er sammenhæng mellem lav grad af kontrol med arbejdsmiljø og udvikling af hjerte-karsygdomme og at det er mere udtalt ved job på lavere niveau i organisationer end for funktionærer. Også alder er en faktor – stressede medarbejdere får højere blodtryk når de bliver ældre. Og det er især interessant, når en undersøgelse fra Utah i USA viser, at medarbejderne over 60 år fortæller at de ikke føler sig belastet af arbejdet selvom de har højere blodtryk. Erfaring på arbejdsmarkedet gør tilsyneladende at man kan opleve at være modstandsdygtig over for stress, men at stressen alligevel påvirker helbredet.

Arbejdsrelateret stress fører også ofte til udbrændthed, en tilstand som kendes ved følelsesmæssig udmattelse og negativ eller kynisk forholdemåde overfor andre og en selv. Udbrændthed kan føre til depression og der er kendt sammenhæng mellem denne lidelse og mange andre helbredsproblemer, herunder hjerte-karsygdomme, blodpropper i hjernen, fedme, spiseforstyrrelser, diabetes og nogle former for kræft. Og kronisk depression sænker immunsystemets funktion. Det øger sårbarheden over for andre sygdomme og for tidlig død.

Tag online test med direkte tilbagemelding fra Psykolog Nikolaj Hyll – og få et objektivt mål for din udbrændthed

Den gode nyhed er at der er mange måder at reducere arbejdsrelateret stress på. Det er ingen tvivl om at en så bredspektret indsats som muligt er mest effektiv. Og det er også indlysende, at regulering og direkte eliminering af stressfaktorer er effektivt.

En autoriseret kognitiv adfærdsterapeutisk psykolog kan hjælpe med at undersøge og afdække årsagerne til den jobrelaterede stress og med at udvikle mere hensigtsmæssige mestringsstrategier.

Gode råd til at takle stress på arbejdet omfatter:

-Optimal udnyttelse af pauserne i løbet af arbejdsdagen.

-At tage tid for sig selv når det er muligt. F.eks. ved at gå en tur for sig selv, tale med en kollega om andet end arbejde eller tage et 10 minutters ”pusterum” for sig selv med lukkede øjne og roligt åndedræt.

-At gå fra situationen hvis man føler sig vred, tælle til 10 og genoverveje situationen. At gå en tur eller bevæge sig på anden måde kan også hjælpe med at ”komme ned igen”.

-At sætte rimelige standarder for sig selv og andre. At undgå et stræbe efter uopnåelig eller urealistisk perfektionisme under de givne rammer i job og organisation.

-At diskutere jobbeskrivelsen med sin arbejdsgiver. Især hvis dit egentlige arbejde og ansvar er større end hvad der fremgår af beskrivelsen, eller forestilles af ledelsen.

Når det lykkes medarbejdere at samarbejde med ledelsen om at reducere arbejdsrelateret stress er det ikke kun den enkelte medarbejders helbred som gavnes. Virksomhedens produktivitet kan faktisk også øges!

Nikolaj

privatpraktiserende psykolog Espergærde

cand.psych.aut

Du kan læse mere om kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af stress her.

I artiklen er der trukket på informationer fra American Psychological Association. www. apa.org

OCD kan behandles med kognitiv adfærdsterapi

OCD kan være en invaliderende psykisk lidelse, men den gode nyhed er at man kan arbejde effektivt med OCD i kognitiv- adfærdsterapi. I et kognitivt adfærdsterapeutisk forløb hjælpes klienten i gang med den vigtige proces som fører til at symptomerne aftager og sygdommen træder i baggrunden. Når det lykkes oplever klienten at lidelsen ikke længere i samme grad kommer i vejen for almindeligt privat- og arbejdsliv.

Processen indeholder bl.a.  opnåelse af indsigt, forståelse, accept , vedligeholdelse af motivation samt tillæring af redskaber og metoder til at arbejde med at bryde de vedligeholdende tanke- og adfærdsmønstre. Når processen kører optimalt oplever klienten at arbejde med sine vanskeligheder som en håndværker der afprøver sit værktøj, finder det mest effektive og tilpasser det undervejs. Og så er det et spørgsmål om at blive ved med at lave adfærdseksperimenter og at lave dem nok gange – indtil nye og mere hensigtsmæssige strategier er overindlært og automatiseret.

Det er min erfaring fra terapien, at netop forståelsen af at OCD ikke er noget at skamme sig over, og ikke er noget man selv er skyld i, har stor betydning for i hvor høj grad det lykkes at arbejde målrettet, længe nok og dermed succesfyldt med at reducere lidelsen.

OCD kan forstås som en ”overlevelsesstrategi”, hvor man gennem bestemte handlinger og tanker mere eller mindre bevidst forsøger at holde sig væk fra/undgå psykisk/fysisk ubehag/smerte. Strategien bliver overindlært og får sit eget “liv”, hvor selv det mindste oplevede psykiske pres eller fysiske smerte kan aktivere mønstrene.

Jo mindre selvkritisk og selvbebrejdende man kan forholde sig til sine vanskeligheder jo mere overskud er der til at give sig selv den omsorg, forståelse og hjælp der skal til for at gennemføre det hårde arbejde med at bryde de negative mønstre.

På min hjemmeside www.nikolajhyll.dk  har jeg skrevet mere om OCD og kognitiv- adfærdsterapeutisk behandling. Teksten er sat ind nedenfor:

OCD – Obsessiv – kompulsiv tilstand

OCD er ifølge ICD 10 – diagnosesystemet – som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – en tilstand, der er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger. Diagnosekriterierne er, at følgende symptomer har været fremherskende gennem mindst 2 uger:

– Obsessioner (tvangs-tanker, -idéer, -forestillinger)
eller
– Kompulsioner (tvangshandlinger)

,hvor obsessionerne og kompulsionerne erkendes af klienten som værende egne tanker eller tilskyndelser (og ikke påført udefra) samt tilbagevendende, ubehagelige, overdrevne og urimelige. De søges afvist eller modstået og oplevelserne af tvangstankerne eller udførelse af tvangshandlingerne er ikke i sig selv lystbetonede. Symptomerne medfører lidelse eller påvirker dagligdags funktioner og skyldes ikke anden psykisk sygdom (skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser og affektive sindslidelser).

Der kan i ICD – 10 skelnes mellem 3 former for OCD:

– Overvejende obsessiv tilstand
– Overvejende kompulsiv tilstand
– Blandet obsessiv-kompulsiv tilstand

Der er store individuelle forskelle på graden af OCD og hvordan lidelsen påvirker funktion. Nogle kan leve et normalt liv og andre bliver helt invaliderede.

Forekomst
1- 3 % vil lide af OCD i løbet af deres liv. Halvdelen der får OCD debuterer i barndommen og gennemsnitsalderen for debut er ca. 18 år. Uden behandling forbliver tilstanden ofte kronisk og mange med OCD lider også af depression (ca. 74%) og andre angstlidelser (ca. 52%). Nogle klienter med OCD lider også af personlighedsforstyrrelse.

Behandling
Kognitiv adfærdsterapi ved OCD er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens oplevede vanskeligheder. Det er målet at klienten opnår forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden, udløsende faktorer og faktorer som vedligeholder og virker forstærkende på OCD symptomerne.

Når det gennem samtale og test er undersøgt om klienten oplever OCD symptomer, når sværhedsgraden af disse er vurderet, og det er aftalt med klienten at der fokuseres på behandling af OCD symptomerne, påbegyndes selve behandlingen.

Der er mange metoder inden for kognitiv- adfærdspsykologisk teori og metode der er velegnede til OCD behandlingen. Metoderne kan anvendes fleksibelt over hele forløbet, men overordnet kan de vigtigste metoder beskrives som tilhørende terapiens 3 faser:

Indledningsfasen – metoder:
– Problemliste og sagsformulering (oversigt over sammenhæng mellem tidligere erfaringer og oplevelser, udløsende og vedligeholdende faktorer – herunder tanke – og adfærdsmønstre)
– Fastsættelse af mål
– Motivationsarbejde
– Psykoedukation (undervisning om lidelsen og den kognitive model)
– Registrering af klientens symptomer over en tidsperiode

Bearbejdningsfasen – metoder:
– Omstrukturering (bl.a. udfordring af eksisterende tanker og skabelse af alternative tanker)
– Eksponering (planlagt og styret udsættelse for det frygtede i mindre doser ad gangen)
– Responhindring (undgåelse af tvangshandlinger)
– Adfærdsekperimenter (gennemførelse af planlagt ny adfærd i bestemte situationer, der giver anderledes oplevelser som lagres i hukommelsessystemet)

Afslutningsfasen – metoder:
– Opsummering af behandlingsforløb
– Plan for klientens videre arbejde
– Tilbagefaldsforebyggelse

På grund af de store individuelle forskellige i sværhedsgrad af OCD symptomer, og eventuel anden psykisk lidelse, planlægges og optimeres ethvert forløb i samarbejde med klienten.

Nikolaj Hyll

privatpraktiserende psykolog i Espergærde og København

Anvendt litteratur:

Mikkel, A. og Rosenberg, N.K. (2012)  Kognitiv Terapi – Nyeste Udvikling. Hans Reitzels Forlag.

WHO ICD 10 (2006) Psykiske Lidelser og Adfærdsmæssige Fortyrrelser. Klassifikation og Diagnostiske kriterier. Munksgaard Danmark.

 

 

Psykolog Nikolaj Hyll

29 82 91 74
Sct. Georgs Vej 17a
3060 Espergærde

Klinikkens adresse er Sct. Georgs Vej 17A, 3060 Espergærde, 29829174