Home » 2014 » juli

Monthly Archives: juli 2014

Hvorfor vores trussels- angstsystem altid er lidt aktiveret

Vores trussels-angstsystem er altid lidt aktiveret. Det skyldes vores evolutionære arv. Vores hjerne er stort set færdigdesignet for 50.000 år siden. Dengang var det ikke vigtigt at føle sig afslappet det meste af tiden, have det godt med sig selv og have en klar fornemmelse af at alt nok skulle gå godt. Vigtigt for vores overlevelse som art var det derimod, at vi altid var lidt nervøse, konstant overvågede og scannede vores egen krop og omgivelserne for farer og trusler og gjorde os mange bekymringer om mulige aktuelle og fremtidige farer og trusler.

Læg mærke til om ikke også din hjerne er tilbøjelig til at rette dine sanser og dine tanker (opmærksomheden) mod mulige aktuelle og fremtidige farer og trusler? For lidt farligt (og dermed svært!) er det for os mennesker at slappe af, føle os rolige, sikre og overbevidst om at alt nok skal gå os og vores nærmeste godt fremover. Jo mere aktiveret du er i trussels- angstsystemet (f.eks. ved stress, angst, depression eller oplevet pres), jo mere tilbøjelig vil du være til at have opmærksomheden rettet mod mulige farer og trusler og tolke indkomne informationer som reelle farer eller trusler.20140713_090305[1]

Men heldigvis er vores hjerne også sådan indrettet at vi kan have indflydelse på og kan bestemme hvordan den skal forarbejde information (indre og ydre stimuli). Vi kan antage metaperspektiv og have overordnede tanker om at vi har tanker, følelser, bestemte adfærdsmønstre og oplever bestemte signaler fra kroppen. Og det kan vi have uden nødvendigvis at være eller i, eller tolke, tanker, følelser og kropslige sansninger/symptomer som facts – men istedet som det de er:  tanker, følelser, adfærdsmønstre og kropslige sansninger/symptomer. Og når vi træner denne metakognition kan vi også bedre styre vores opmærksom og afbryde uhensigtmæssige “sløjfer” af automatiske negative tanker/katastrofetanker som fører til forstærkede negative føleser og sikkerheds- og undgåelsesadfærd.

Jo bedre vi bliver til denne disciplin, jo mere fleksibel bliver vores evne til indirekte at opleve kontrol over følelser, tanker og det vi mærker i vores krop. I kognitiv adfærdsterapi optrænes denne fleksibilitet og teknikker og metoder fra metakognitiv terapi styrker evnen til at styre opmærksomheden fuldt bevidst og afbryde uhensigtsmæssige ”sløjfer” af negative automatiske tanker, følelser, adfærdsmønstre og kropslige sansninger som, hvis de bliver ved længe nok, kan give os mere ”grundlæggende” negativer oplevelser af os selv , vores evner og fremtidige muligheder.

Prøv engang at kigge igen på billedet ovenfor, som du måske bemærkede da du læste dig vej gennem krokodilleteksten. Hvad ser du? En sort/hvid sten med et spændende mønster? Forestil dig så at du er på savannen for 50.000 år siden. Lidt væk fra din flok og tæt på vandhullet. Det er skumring og nær bredden ser du samme konturer som stenen har. Hvad mon din hjerne registrerer? En ufarlig sort/hvid sten med spændende mønster – eller konturerne af hovedet på en stor livsfarlig krokodille, der langsomt svømmer mod sit bytte – dig!

Sammenhæng mellem IQ og lykkefølelse

FlagFrenchButtonI en undersøgelse fra 2012 har forskere undersøgt sammenhængen mellem intelligenskvotient og lykkefølelse. De fandt, at de med lavere intelligenskvotient (70-99) oplevede mindre lykkefølelse sammenlignet med de med den højeste intelligenskvotient (120-129).

Forskerne fandt også at faktorerne daglige aktiviteter, indkomst, helbred og neurotiske symptomer havde stor medierende indflydelse på sammenhængen mellem IQ og lykkefølelse. Faktisk kan disse faktorer reducere sammenhængen med op til 50 %.

Resultaterne af undersøgelsen, der brugte data fra 6870 forsøgspersoner i et datasæt fra 2007 Adult Psychiatric Morbidity Survey i England, indikerer, at de rette indsatser kan løfte den oplevede lykkefølelse hos de med IQ under middel. Det kan blandt andet ske ved at sikre uddannelse, job, tilbyde screening for psykiske lidelser og vanskeligheder samt effektiv og relevant behandling.

Psykolog Nikolaj Hyll

Litteratur

A. Ali, G. Ambler, A. Strydom, D. Rai, C. Cooper, S. McManus, S. Weich, H. Meltzer, S. Dein and A. Hassiotis (2013). The relationship between happiness and intelligent quotient: the contribution of socio-economic and clinical factors. I: Psychological Medicine, 43, pp 1303-1312.

Socialfobi (socialangst)

HYLL_LOW08Socialfobi er ifølge ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – angst i samvær med andre mennesker. Under interaktion eller ved tilstedeværelse. Situationerne giver klienter med socialfobi nervøsitet eller angst for andres opmærksomhed på dem. Og de har tanker om at andre vurderer eller vil vurdere dem kritisk og negativt. Der er nervøsitet og angst for at opføre sig pinligt, anderledes eller forkert. Den oplevede og frygtede angst for sociale situationer fører ofte til undgåelse.

ICD- 10 stiller i sine kriterier som krav, at der er mindst to fysiske angstsymptomer, hvor ét skal være autonomt (fra det autonome nervesystem). De fysiske symptomer kan være hjertebanken, sveden eller rysten samt enten rødmen, frygt for at kaste op eller frygt for vandladnings- eller afføringstrang (Arendt & Rosenberg, 2012, WHO, 1994).

I det amerikanske diagnosesystem DSM – IV defineres lidelsen ikke ud fra bestemte fysiske symptomer, men i stedet ud fra den psykologiske oplevelse med hovedfokus på frygten for andres negative vurdering (APA, 1994).

Forekomst

Socialangst forekommer ved en række psykiske lidelser. Herunder andre angsttilstandeaffektive lidelser, udviklingsforstyrrelser, paranoid personlighedsstruktur, skizotypisk sindslidelse, skizofreni og akut psykose (Stein & Stein, 2008 I: Arendt & Rosenberg, 2012, 195). Socialfobi og socialangst høres og ses beskrevet i flæng. Men her skelnes mellem socialangst og socialfobi, der er den specifikke diagnose i ICD – 10 som beskrives her.

Socialfobi er en almindelig lidelse. I løbet af livet vil ca. 13 % af befolkningen kunne opleve socialfobi. I vestlige lande er det almindeligt at socialangst ses i et kontinuum fra let socialfobi til svær og helt invaliderende form. Der er almindeligt at lidelsen starter i barndom/ungdom, hvor 75 % har lidelsen når de er 15 år. Lidelsen er mere udbredt hos kvinder end mænd og bliver oftest kronisk hvis den ikke behandles.

Når klienterne møder til behandling ved kognitiv adfærdspsykolog har de oftest haft lidelsen i mange år. Måske fordi lidelsen er så almindelig at den overses eller fordi omgivelserne accepterer den som et personlighedstræk ved klienten (Arendt & Rosenberg, 2012).

Behandling
Kognitiv adfærdsterapi ved socialfobi er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens oplevede vanskeligheder. Det er målet at klienten opnår forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden, udløsende faktorer og faktorer som vedligeholder socialfobien.

Et terapeutisk forløb ved behandling af socialfobi indeholder typisk:

-Udredning (i samtale såvel som med spørgeskematests)

-Psykoedukation (undervisning om lidelsen og den kognitive model)

-Problemliste og sagsformulering (oversigt over sammenhæng mellem tidligere erfaringer og oplevelser, udløsende og vedligeholdende faktorer – herunder tanke – og adfærdsmønstre)

-Forandring af selvfokus (undervisning og træning i skift i opmærksomhed fra selvfokus til ydre fokus)

-Eksponering, responshindring og færdighedstræning (klienten udsætter sig selv for sociale situationer hvor teknikker til styring af opmærksomhed og selvberoligelse trænes ligesom sikkerheds- og undgåelsesadfærd reduceres og elimineres. Klienten øver sig i samtaleemner, samtalens anatomi og hvordan denne kan afsluttes).

– Adfærdseksperimenter (hypoteser om andres negative vurdering og handlinger ift. klienten afprøves). Klienten erfarer at hendes/hans forestillinger er overdrevne og forvrængede som følge af aktiveringen af trussels- angstsystemet pga. opmærksomhedens fokus og tidligere angstoplevelser/negative erfaringer i sociale situationer.

-Arbejde med omstrukturering af negative forestillingsbilleder.

-Indsigt i, og ændringer af, dysfunktionelle leveregler og basale antagelser

-Eventuelt booster/opfølgningssamtaler

Ved socialfobi er det typiske forløb 8 – 12 sessioner, men det kan variere ift. øvrige psykiske lidelser og vanskeligheder samt sværhedsgraden af klientens socialfobi og hvor mange år klienten har haft lidelsen.

Psykolog Nikolaj Hyll

Litteratur

American Psychiatric Association (1994) Diagnostic and statistical manual of mental disorders, fourth edition (DSM-IV). Washington, DC: American Psychiatric Assoication.

 

WHO ICD-10 (1994). Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgård.

Arendt, M. & Rosenberg, N. K. (2012) Kognitiv terapi – nyeste udvikling. København: Hans Reitzels Forlag.

Angst for offentlige transportmidler

angst dsbRigtig mange har så meget angst for offentlige transportmidler at de aldrig, eller kun yderst sjældent, benytter dem. Det betyder at deres muligheder for at komme rundt er stærkt begrænset. Især hvis de ikke har bil. De er afhængige af at familie, venner eller bekendte kan køre dem i bil eller følges med dem hvis de endelig en sjælden gang våger sig ud at køre med bus, tog eller metro.

Angsten for offentlige transportmidler kan gøre at man ikke får de oplevelser og indtryk som på sigt kan reducere angsten og få den til at gå væk! Mange af de oplevelser vi alle har brug for, for at holde vores humør ved lige (f.eks. rare oplevelser med os selv, andre og naturen) kan man være afskåret fra når man ikke kan benytte offentlig transport.

Og så længe man fortsat undgår offentlige transportmidler (har undgåelsesadfærd) fastholdes man i angsten og i risikoen for at den vokser – og spreder sig. F.eks. til angst for at komme ud fra hjemmet. Hvis angsten på denne måde spreder sig kan det opleves stærk invaliderende.

Eksempel på angst for offentlige transportmidler

Et eksempel er kvinden på 38 år, der aldrig har haft psykiske vanskeligheder før. Men pludselig en onsdag morgen, efter en dårlig nats søvn, travlhed og lidt småskænderi med kæresten under morgenmaden, får hun det dårligt da hun stiger på den propfyldte bus ind til arbejdet. Hun bliver pludselig svimmel, får kvalme, tanker om at der ikke er luft nok, at der er for varmt, at hun ikke vil kunne komme ud ved et uheld. Hun oplever over et par minutter et regulært angstanfald og springer af bussen ved næste stop. De følgende dage tænker hun meget over oplevelsen og frygter at det kan ske igen. Hun tager ikke længere bussen. Ugen efter tænker hun igen over oplevelsen mens hun sidder i et fyldt S-tog som hun nu tager i stedet for bussen. Igen oplever hun kraftig angst, står af ved næste station og holder op med at tage S-tog. Derefter cykler hun til arbejde, men der er 12 km og det er hårdt og besværligt – især i vintermånederne. Hun fortæller, da hun konsulterer mig første gang, at hendes livskvalitet er nedsat pga. hendes angst for offentlige transportmidler fordi der er mange sociale arrangementer med familie, venner, bekendte og kolleger som hun ikke længere kan komme til da hun ikke har bil. Hun har heller ikke har lyst til at spørge dem hun kender med bil om de vil køre hende. (Den beskrevne klient har godkendt at hun bliver brugt som eksempel. Hun ønsker at andre kan blive inspireret så de kan komme af med deres angst og igen opleve friheden i at kunne tage offentlig transport).togsæder

Årsager til angst for offentlig transport

Der kan være forskellige årsager til angst for offentlig transport. Og angsten kan være startet på forskellig måde. Nogle har oplevet et panikangstanfald i en bus og har siden ikke kørt med bus. Nogle har oplevet at stå meget tæt i metroen en gang og samtidig oplevet fysisk ubehag (f.eks. åndenød, svimmelhed eller hjertebanken) og er derfor stoppet med at køre med metro.

Angst for offentlige transportmidler kan behandles effektivt ved kognitiv adfærdspsykolog

Den gode nyhed er at der kan gøres noget effektivt ved det. Hvis man har angst for offentlige transportmidler, kan man efter kognitiv- adfærdsterapeutisk struktur og metoder arbejde med at reducere sin angst. Og når angsten reduceres kan man øge sin udfordring af angsten (adfærdseksperimenter) og igen komme til at kunne benytte offentlig transport. Over tid kan man på denne måde træne sig op til slet ikke at have angst eller ubehag ved at benytte offentlige transportmidler.

Arbejdet med angsten kan være hårdt og krævende og til at begynde med uoverskueligt, hvis man ikke følger et relevant, individuelt tilpasset og struktureret ”program” og undervejs modtager støtte og kan trække på ekspertise. Men alt dette kan man heldigvis få ved at konsultere og starte i behandlingsforløb hos en kognitiv adfærdspsykolog.

Du kan læse mere om behandling af angst her.

Nikolaj Hyll

Privatpraktiserende psykolog i Espergærde

Forskelle mellem humørsænkning og depression

I daglig tale og i medierne nævnes  depression,  at føle sig depressiv  og ”nede” i flæng. Men at føle sig ”nede” og i dårligt humør, mærke ulyst, nervøsitet, angst og eller stress over kortere tid i svære perioder i livet er ikke unormalt. Det er en del af livet.

I løbet af livet vil vi alle opleve vanskeligheder og modgang. Det kan være smerte, sygdom, mobning, arbejdsrelateret stress, søvnproblemer, tab og sorg eller problemer i vores parforhold. Også ændringer i vores hormoner i pubertet, efter fødsel og i overgangsalderen kan påvirke os følelsesmæssigt. Og nogle gange kan vi opleve forandringer i vores følelsesmæssige tilstand uden at vi ved hvorfor.

Men hvordan kan man så skelne mellem at føle sig ”nede” og i dårligt humør, mærke ulyst, nervøsitet, angst og eller stress og at have en depression?

Generelt kan vi sige at når vi oplever humørsænkning kan vi opleve tristhed, nervøsitet, bekymringstendens, træthed, lavt selvværd, føle frustration og vrede m.m. Men ved humørsænkning vil vi  typisk opleve bedring efter kort tid. Når vi f.eks. lykkes med at træffe en afgørende beslutning, løse en konflikt, klare en frygtet eksamen, få styr på et økonomisk problem, tale med nogen om problemerne, sove lidt mere m.v. – så vil vi typisk opleve at vi igen kommer i bedre humør. Hvis humørsænkningen fortsætter over længere tid kan den dog være et tegn på depression.

Ved depression kan vi opleve blivende humørsænkning, tristhed, følelser af håbløshed og afmagt, lavt selvværd, grådlabilitet, skyldfølelse, irritabilitet, lav tolerancetærskel, manglende motivation, manglende interesse og lyst, manglende evne til at træffe beslutninger, lav livskvalitet, selvmordstanker eller tanker om at skade os selv og vedvarende angst og bekymring.

Hvad der end forårsager en humørsænkning som ikke går væk og som vi ikke kan ”klare selv”, og som kommer i vejen for at vi kan leve livet som vi gerne vil, kan det være tegn på depression.  De fleste som oplever humørsænkning vil begynde at føle sig bedre tilpas følelsesmæssigt efter nogle få dage eller uge. Hvis det ikke sker ikke er anbefalingen, at man kontakter egen læge. Og hvis man tænker at livet ikke er værd at leve, bør man søge hjælp med det samme. Man kan altid henvende sig til vagtlægen på 1813, psykiatriske skadestuer (hvor nogle har døgnåbent) eller ringe 112.

Nikolaj Hyll

Privatpraktiserende psykolog i Espergærde og København

Supervision af psykologer og andre fagfolk

Psykolog Nikolaj Hyll tilbyder supervision af psykologer og fagfolk, der arbejder eller beskæftiger sig med sociale relationer. Flere faggrupper gør dette; læger, lærere, pædagoger, socialrådgivere, social- og sundhedsarbejdere og ledere.

Hvad er supervision?

Supervision er et ”rum” for faglig læring og udvikling. Det er et ”rum” som understøtter faglig og personlig trivsel og udvikling. Begge dele antages at være en forudsætning for at fagfolk kan optimere kvaliteten af og udviklingen i deres praktiske virke.

I supervisionen modtager klienten (supervisanden) faglig vejledning, støtte og udvidet mulighed for refleksion. Arbejdsrelaterede og eventuelle private problemstillinger og udfordringer identificeres og undersøges. Mål og drømme belyses.

I den vellykkede supervision opnår supervisanden øget indsigt i egne reaktioner (tanker, følelser, kropslige fornemmelser og – sansninger samt adfærd og konkrete handlinger), personlig stil, holdninger, strategier, underliggende leveregler samt grundlæggende antagelser om selv, omgivelser og omverden. Supervisanden arbejder i supervisionen med at forstå og acceptere disse reaktioner og identificere styrker og udviklingsområder. Dette gør det lettere for supervisanden at reflektere over situationer og handlemuligheder i stedet for som det oftest sker, at ”automathandle” på reaktionerne. Det giver øget ro, overblik og mulighed for at skabe, afprøve og træne nye tanke- og handlemønstre der i højere grad hjælper supervisanden mod faglige og personlige mål i overensstemmelse med hendes/hans værdier.

Supervisionen foregår efter kognitiv- adfærdsterapeutisk struktur og metoder – der er videnskabeligt underbyggede.

Forskningen om supervision

Det er alment kendt og anerkendt at supervision af ens professionelle virke som psykolog er vigtigt og bør prioriteres. Supervision anses inden for det kliniske kognitive – adfærdsterapeutiske paradigme som centralt for den enkelte psykologs stadige træning og dygtiggørelse.

Supervision tjener tre relaterede formål: 1. Et normativt, hvor psykologens klienters progression monitoreres og optimeres og hvor supervisandens kompetencer monitoreres og evalueres. 2. Et støttende, der retter sig mod den støttende og underbyggende funktion for supervisandens velbefindende og trivsel i sit professionelle arbejde og personlige liv i øvrigt. 3. En formativt, der omfatter undervisning og guidning af supervisanden i dennes praksis.

Forskning på området viser, at supervision som forventet og ønsket faktisk støtter og hjælper supervisanden ift. trivsel og velbefindende i arbejds- og privatliv i øvrigt. Det ses også, at de formative formål (undervisning og guidning) i en vis udstrækning opfyldes. Men det kan knibe med de normative formål der handler om optimering af supervisandens klienters progression og monitoreringen og evaluering af supervisandens kompetencer.

I supervision hos Psykolog Nikolaj Hyll er der derfor fokus på at supervisanden løbende monitorerer, evaluerer og udvikler sine kompetencer. Og på at supervisandens klienters progression er optimal.

Undersøgelser og forskningslitteratur anvendes som baggrund for dette skærpede fokus. Det betyder i praksis, at du som supervisand vil opleve at der er særligt fokus på:

  • Klare mål for samarbejdet, at de bliver skrevet ned og at de tager udgangspunkt i dine læringsbehov- og ønsker.
  • Hensyn til hvor du er din klinisk-/praktiske udvikling
  • Indentifikation af dine styrker og udviklingspunkter
  • Klare mål for hvordan du optimerer din selvreflektion
  • Klar supervisionsdagsorden – såvel for forløbet overordnet set som for hver supervisionssession
  • Din evaluering af supervisionen
  • Dine klienters progression
  • Dine eventuelle medbragte optagede sessioner fra din praksis som evalueres i supervisionen
  • Din feedback til mig ved afslutningen af hver session
  • Dine selvevalueringer efter terapisessioner med dine klienter
  • Dit arbede med dine styrker og udviklingsområder

Ovenstående pointer fra forskningen og fokuspunkter ift. supervision af psykologer antages også at være relevante for øvrige fagfolk som modtager supervision. Men supervisionen tilpasses selvfølgelig efter dine ønsker og hvad der er relevant i dit fag. Ligesom jeg heller ikke evaluerer fagspecifikke kompetencer som ligger ud over det klinisk- og kognitiv- adfærdsterapeutisk psykologiske.

Ved afrundingen af hver supervisions session tilbydes du at give mig skriftlig feedback på skema svarende til nedenstående:

 

Supervisandens navn:                                                                       Supervisor:

Dato for supervision:

Vurder dagens session ved at markere på linjerne nedenfor så det beskriver din oplevelse af supervisionen bedst muligt:

Vi arbejdede ikke med eller talte om det jeg ønskede at arbejde med eller tale om Mål og emner————————————— Vi arbejdede med og talte om det jeg ønskede at arbejde med og tale om
Supervisors tilgang passer ikke godt til mig Tilgang og metoder————————————— Supervisors tilgang passer godt til mig
Jeg følte mig ikke hørt og forstået Alliancen i supervisionen————————————— Jeg følte mig hørt og forstået
Der manglede noget i supervisionen i dag Generelt————————————— Generelt var dagens session rigtig god for mig

Skema er tilpasset efter terapivurderingsskema publiceret i Duncan et al (2003)

 

Litteratur

Duncan, B. L. & Miller., S. D., Sparks, J., Claud, D. Reynolds, L. R. D., Brown, J., & Johnson, L. D.  (2003)    The session rating scale: Preliminary psychometric properties of a ”working” alliance measure. I: Journal of Brief Therapy, 3(1), s. 3-12.

O´Donovan, A., Halford, K. W. & Walters, B. (2011)   Towards Best Practice Supervison of Clinical Psychology Trainees. I: Australian Psychologist 46 (2011), s. 101-112.

Din sundhedsforsikring dækker oftest psykologsamtaler

Hvis du har en sundhedsforsikring, som du selv har tegnet eller har gennem dit arbejde, dækker den oftest psykologsamtaler.

Undersøg hvad der står i din police og ring til dit forsikringsselskab hvis du er i tvivl.

Hvis du kan få dækket samtalerne er det eneste der skal til som oftest at du har en henvisning til en psykolog, at din læge anbefaler den pågældende psykolog eller at du selv vælger psykologen.

Hvis du f.eks. ønsker at konsultere psykolog Nikolaj Hyll, kontakter du mig blot for at få en tid. Og du behøver ikke selv lægge ud. Jeg afregner i de fleste tilfælde direkte med forsikringsselskabet. Det eneste jeg skal se er betalingsgaranti fra dit forsikringsselskab. Betalingsgaranti får du som oftest når du har kontaktet dit forsikringsselskab, de har oprettet sagen i deres system, og du har fortalt dem hvilken psykolog du ønsker at konsultere.

Jeg ser aktuelt flere klienter der får dækket deres samtaler af deres sundhedsforsikring. Klienternes vanskeligheder er bl.a. stress, depression, angst og krise.

Hvis du er i tvivl om hvordan du undersøger om dit forsikringsselskab dækker samtaler hos psykolog er du velkommen til at kontakte mig. Jeg er vant til at kontakte forsikringsselskaberne.

Så hvis du har brug for samtaler hos psykolog husk at undersøge om din private eller af arbejdet tegnede sundhedsforsikring dækker.

Som eksempel på en vejledning fra et forsikringsselskab er her et link til Top Danmarks sundhedsforsikring og deres vejledning.

Psykolog Nikolaj Hyll

29 82 91 74
Sct. Georgs Vej 17a
3060 Espergærde

Klinikkens adresse er Sct. Georgs Vej 17A, 3060 Espergærde, 29829174