Hvordan kognitive adfærdspsykologer kan hjælpe sportsfolk
Kognitive adfærdspsykologer kan bidrage med deres viden, metoder og teknikker mange steder. F.eks. som supervisorer inden for andre faggrupper hvor man arbejder med mennesker og menneskelige relationer; lægefaget, tandlægefaget, pædagogfaget og lærerfaget. Men også som coach for mellemledere og ledere på højere niveauer i virksomheder og organisationer.
Flere og flere kognitive adfærdspsykologer arbejder også fuld- eller deltid inden for sportsverdenen – de arbejder for og med professionelle sportsfolk, amatører og trænere.
Men hvordan kan en kognitiv adfærdspsykolog arbejde for og med sportsfolk? Det handler dette indlæg om.
Sportsfolk henvender sig ofte til psykolog af samme årsager som andre klienter: Stress, depression, angst, krise, kompliceret sorgreaktion, lavt selvværd mv. Lidelserne kan have direkte forbindelse med sporten vedkommende udøver, men behøver ikke have det.
Men psykologen kan også hjælpe med sin viden, metoder og teknikker i relation til sportsudøvelsen.
Psykologen kan hjælpe ift. at øge præstationen. F.eks. ved at lære og træne klienten i visualisering, selv tale og afspændingsteknikker.
Psykologen kan også hjælpe klienten med at takle det store pres der ofte hviler på ham. Det kan være fra forældre, træner og egne forventninger.
Når sportsfolk kommer til skade kan en kognitiv adfærdspsykolog også bidrage. Efter en skade skal flere opgaver løses; vedvarende smerter, svære tanker og følelser, fastsættelse af nye realistisk mål og delmål, følge den planlagte fysiske genoptræning med disciplin samt acceptere og tilpasse sig til at være midlertidigt (eller permanent) ”ude af spillet”. Psykolog kan her, som en professionel samtalepartner med forskningsbaserede teknikker og metoder inden for såvel coaching som terapi, virkeligt gøre en forskel.
Sportsfolk har også brug for at træne meget og på den rigtige måde. For at træningen optimeres er det derfor nødvendigt at sporstudøveren hele tiden opretholder en overvejende positiv indstilling til såvel sin sportsgren som til træningen og egen ”sportsidentitet”. Mange indre og ydre stressorer kan komme i vejen for dette og påvirke sportsfolk så det bliver vanskeligt for dem at opretholde disciplinen og træning nok og rigtigt. Psykologen har mange metoder og teknikker som han her kan byde ind med; arbejde med tanker, følelser og adfærd og handlinger. Også arbejde med visuelle forestillingsbilleder og mindfulness har i forskning og praksis vist sin styrke og effektivitet.
Endelig bruges psykologer også i stigende grad som supervisorer til såvel professionelle- som amatør- og frivillige trænere. En kognitiv adfærdspsykolog ved meget om hvad der motiverer børn, unge og voksne – og han ved også meget om hvordan man som træner kan motivere børn, unge og voksne.
Nikolaj Hyll
cand.psych.aut.
Hjernerystelse
De fleste har oplevet en eller flere hjernerystelser i deres liv. Og de fleste har forhåbentlig ikke
oplevet alvorlige og mere varige men. Men de, der er så uheldige at de har, har haft såvel fysiske som psykiske vanskeligheder.
Fordi vi stort set alle sammen har oplevet en mild hjernerystelse er vi tilbøjelige til at tænke at det nok ikke er alvorligt, eller hurtigt vil gå over, når vi hører at nogle vi kender har fået en hjernerystelse.
En hjernerystelse er altid en potentielt alvorlig sag. Faktisk er enhver hjernerystelse en situation hvor hjernen er kommet til skade. Når der sker et slag til hovedskallen eller hovedet er rystet kraftigt har hjernen skvulpet fra side til side og/eller frem og tilbage. Og disse kraftige bevægelser kan rent faktisk ødelægge mere eller mindre væv i hjernen og dens strukturer og dermed forstyrre hjernens kognitive funktioner mere eller mindre.
De mest almindelige symptomer er hovedpine, svimmelhed, utilpashed, træthed og øget sansemæssig følsomhed – typisk for lys og støj. Hvis hjernerystelsen har været kraftigere kan disse symptomer følges af kvalme og opkastninger. Der kan også være kognitive vanskeligheder; forvirring, koncentrationsproblemer, langsommere tænkning/problemløsning og problemer med korttidshukommelsen. Psykisk kan personen selv og/eller omgivelserne registrere forøget irritabilitet og humørsvingninger – men også egentlige depressive symptomer.
Det kan være svært at finde ud af hvornår man bør lægeundersøges efter hjernerystelse, men hvis symptomerne er alvorlige og der har været kortere eller længere varende bevidsthedstab eller opkastninger anbefales det at blive lægeundersøgt. Og det kan være en god idé at udelukke komplikationer ved at søge læge også ved mildere hjernerystelse.
Heldigvis oplever de fleste der får hjernerystelse, at symptomerne aftager hurtigt. Oftest i løbet af en uge eller 10 dage. Ved mildere hjernerystelse måske allerede efter et par dage.
Men nogle oplever at symptomerne varer ved. Og så bør man være opmærksom og få det undersøgt af en læge, hvis man ikke allerede har gjort det. Og insistere på at blive grundigere undersøgt hvis man allerede har været til lægen.
I de fleste tilfælde er der dog ikke anden behandling for hjernerystelse end at hvile sig – fysisk og psykisk. Hjernen skal slappe af og have tid til at hele.
Hvis problemerne fortsætter man henvende sig til egen læge og konsultere en neuropsykolog, der er en autoriseret psykolog med ekspertviden inden for kognitive problemer og vanskeligheder og deres relation til hjernens strukturer og systemer.
