Det er almindeligt at vedvarende overbelastning over tid – med eller uden en eller flere ekstra belastende enkeltstående begivenheder eller oplevelser – kan føre til stress-/belastningsreaktion. Og det ses også ofte hos klienterne i klinisk praksis, at en stresstilstand der har strakt sig over længere tid har ført til panikangst og/eller helbredsangst.

Er du stresset? Tag online tests med tilbagemelding fra psykolog her

Nedenstående beskrivelse fra en 59- årig mandlig klient, som har været igennem et kognitivt adfærdsterapeutisk behandlingsforløb, viser netop hvordan stress kan føre til panik- og helbredsangst og at behandlingen har effekt – som forskningen også viser:

“Jeg har haft et meget succesfuldt forløb hos Nikolaj Hyll.

Baggrunden var at jeg efter flere års høj belastning på arbejdet blev indlagt med tegn på en blodprop i hjertet. Det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet, men jeg skulle for en sikkerheds skyld til supplerende skanninger, hvilket der af forskellige årsager gik flere måneder med.

På arbejdet overgik jeg til andre opgaver med lavere belastning og begyndte så småt at få det bedre. Efter de sidste skanninger, som så fine ud, følte jeg overskud til at tage en forretningsrejse til USA som gik uden problemer bortset fra at jeg, da jeg var derovre modtag en reminder (jeg har aldrig fået en indkaldelse) om at skulle til en tredje hjertescanning dagen efter, hvilket jeg selvfølgelig ikke kunne. Ubevidst er der nok igen begyndt at nage en angst for at fejle noget alvorligt.

Da jeg kom hjem, aftalte jeg en ny dato for hjerteskanningen et par uger senere og angsten begyndte at fylde mere. Dagen før denne skanning fik jeg det igen meget dårligt og blev indlagt med tegn på en blodprop i hjernen. Jeg blev udskrevet dagen efter hvor symptomerne havde lagt sig og alle prøver og skanninger så fine ud, men…….

Forløbet resulterede i at jeg begyndte at få panikangst anfald og opsøgte Nikolaj. Her gennemgik jeg et behandlingsforløb som over et par måneder fik mig fuldstændig ud af angst anfaldene og generelt fik mig til at falde til ro igen.

Kodeordene for mig var tilliden til Nikolaj samt at arbejde seriøst med mig selv ud fra de værktøjer og råd jeg fik gennem vores samtaler.

Nikolaj har stor erfaring med blandt andet behandling af angst og stress, hvilket jeg tydelig mærkede og derigennem med det samme følte den nødvendige tillid til succes med behandlingen.

Jeg har fået hjælp og værktøjer jeg kan tage med mig og også anvende fremadrettet til at bevare roen i sindet til enhver tid”

Du kan læse mere om stress, panikangst og helbredsangst på www.nikolajhyll.dk

Eksamen nærmer sig

– hjælp din teenager med at håndtere presset og holde sig ude af stress.

Tiden for eksamen og afsluttende opgaver nærmer sig. Det ser jeg hos mine unge klienter, hvoraf flere går på gymnasiet og andre ungdomsuddannelser.

Større opgaver, terminsprøver og tests er udfordrende for din teenager der går på gymnasiet eller anden uddannelse. Og også for dig som forælder når du oplever at din teenager er udfordret og presset.

Typiske tegn på at din teenager, eller du selv er påvirket af stress er irritabilitet, dårlig søvn, manglende appetit, bekymringer, nedsat humørtilstand og negativitet. Hovedpine og ondt i maven kan også være tegn på stress.

Tag stresstest med personlig tilbagemelding fra kognitiv psykolog her.

Stress og stresssymptomer er en reaktion på overbelastning lige nu og her eller over tid. En periode op til et skoleårs afslutning, hvor karakterer er af stor betydning for det videre uddannelsesforløb, senere muligheder for videre uddannelse og fremtidig karriere, kan nemt blive en belastende periode for din teenager – og dig. Og hvis belastningen bliver for høj og varer ved for længe kan både du og din teenager risikere stresssymptomer og egentlig stressreaktion.

Men heldigvis kan både du som forælder og din teenager gøre noget for bedre at håndtere presset op til og i en eksamensperiode – og holde jer ude af stress.

Det hjælper både dig og din teenager at tale om det arbejde som er forbundet med at løse opgaverne eller læse op til eksamen. Hvis der er en mentor eller studievejleder på gymnasiet kan det måske også hjælpe at tale med dem om presset som opleves. Mange unge oplever, og får stor støtte fra, deres venner og klassekammerater. Og nogle har stor gavn af at lave opgaver og læse op til eksamen sammen med deres klasse- og/eller holdkammerater.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tale med din teenagers lærere hvis hun/han ikke lader til at kunne klare presset, men aftal det i så fald med din teenager og vær forsigtig så du ikke overinvolverer dig, lærer din teenager at han/hun er uselvstændig og træner dig selv i rollen som curlingforælder!

Din teenagers diet er vigtig. Ikke kun i en eksamensperiode, men selvfølgelig også for helbredet generelt. Den rette diet øger velværet – også i pressede perioder. En usund diet med for højt fedt-, sukker- og koffeinindhold kan give nogle oplevelse af at være hyperaktive, mere irriterede og humørsvingende. Eksperter anbefaler generelt at måltider baseres på stivelsesholdige kulhydrater, at man spiser masser af grøntsager, frugt, mere fisk og fedtholdige fisk, mindre mættet fedt og sukker, mindre salt (højest 6 g om dagen). De anbefaler også at man indtager tilstrækkeligt postevand til at man ikke bliver tørstig i løbet af dagen og at man ikke springer morgenmaden over. Mænd anbefales at indtage ca. 2500 kalorier om dagen og kvinder ca. 2000.

Også søvnen er vigtig. Teenagere har behov for 8 – 10 timers søvn. Mindre end det er ikke tilstrækkeligt. Det er en fordel at bruge en halv time på afslappende (ikke aktiverende) aktiviteter lige inden sengetid. Og det er bedre at komme i seng i ordentlig tid dagen før en eksamen end at sidde oppe hele natten og terpe!

En anden måde du som forælder kan hjælpe din teenager, dig selv og resten af familien på, er at være fleksibel i familierutinerne op til og omkring eksamen. Perfekt rengøring og orden på værelset, i huset eller i lejligheden er måske ikke det vigtigste i en eksamensperiode.

Og jo mere rolig du selv som forælder kan være jo mindre smitter din egen uro omgivelserne.

En god plan for oplæsning og repetition kan også hjælpe din teenager. Hvis din teenager ikke selv har lavet en kan I måske lave den sammen.

Det kan også hjælpe jer begge at tale om eksamensnerverne. Når I taler om at det er naturligt at være spændt og nervøs op til og før eksamen og om hvad der allerede er forberedt/læst op kan du hjælpe din teenager til at forstå, acceptere og berolige følelser af usikkerhed og angst.

Opmuntring i perioden er også vigtig. Ikke kun til at de får struktureret og gennemført deres forberedelses-/oplæsningsplan, men også til fysisk aktivitet. Det giver din teenager mere energi og overskud.

Det er også vigtigt at du ikke får lagt ekstra pres på din teenager. Lyt og forsøg at forstå din teenager frem for at kritisere. Det kan også anbefales at være positiv og minde din teenager om at det at dumpe ikke er verdens undergang og at der findes muligheder for at tage eksamen igen hvis det skulle blive nødvendigt (såfremt dette er en mulighed!).

Husk også at tale med din din teenager om hvordan eksamen er gået og hvordan den har været, når den er overstået. Og hjælp derefter din teenager med at flytte fokus frem til næste eksamen/opgave og forberedelser og arbejdet før/med denne.

Husk også at belønning undervejs virker motiverende, såvel i perioden op til eksamen som ved næste eksamen fordi erfaringen om at man kan forvente belønninger for at forberede sig/arbejde med opgaven nu er indlært. Ved at opfordre din teenager til generelt at arbejde for at opnå egne mål og forøge sine egne fremtidige muligheder og tilfredshed, frem for for at opnå belønningerne, undgår du at belønningen bliver en slags bestikkelse.

Hvis din teenager eller du selv oplever mange stressymptomer, symptomerne bliver ved over tid og det ikke lykkes din teenager eller dig selv at holde stressniveauet nede anbefaler jeg at du kontakter egen læge for at få henvisning til kognitiv psykolog. Du kan også finde din foretrukne kognitive psykolog selv og betale selv. Hvis du har sundhedsforsikring dækker den oftest – se mere her.

Læs mere om stressymptomer her og om kognitiv adfærdsterapeutisk behandling ved stress her.