Nyt 2 dages kursus: Højere produktivitet, innovation og kreativitet – mindre stress
Stressniveauet er for højt i mange virksomheder og organisationer
Det ser og hører jeg hos mine klienter. Mine klienter arbejder med at udvikle sig som ledere og medarbejdere. De arbejder med at reducere deres stressniveau og med at vende tilbage til arbejdet efter stress-belastningreaktion. Mine klienter kommer fra alle niveauer i danske små, mellemstore og store virksomheder og organisationer. Jeg laver skræddersyede workshops og kurser for virksomheder og organisationer. Jeg arbejder forskningsbaseret kognitivt adfærdsterapeutisk som autoriseret psykolog og trækker på personlig erfaring fra tidligere uddannelse og virke som officer i et større dansk rederi og på færger.
For højt stressniveau har konsekvenser for den enkelte og virksomheden
Når vi som mennesker ligger for højt i stressniveau udgør det over tid en risiko for det psykiske og fysiske helbred. For den enkelte har det store konsekvenser fordi det går ud over livskvaliteten, humøret, selvværdet, relationer, familie, netværk, helbred og livsmål.
For virksomheden betyder det tab af omsætning, indtjening, innovation og know-how. Når en medarbejder er stresset bliver tænkningen og adfærden påvirket i negativ retning. Det påvirker resten af teamet og videre hele virksomheden. Medarbejderen yder mindre, har mindre overblik og bliver mindre innovativ og kreativ. Teamets samlede præstation, funktion og trivsel påvirkes og det samme gør derfor hele virksomheden. Jo flere der påvirkes og jo dårligere det lykkes for virksomheden at håndtere og vende udviklingen jo mere går det ud over medarbejdernes -og dermed potentielt også ud over omverdenens – tillid til virksomheden.
Nyt todages kursus reducerer stressniveauet og øger produktivitet, innovation og kreativitet
For at hjælpe ledere, medarbejdere og virksomheder med at reducere stressniveauet og øge produktivitet og kreativitet hos deres medarbejdere har jeg udviklet et to dages kursus.
Kurset indeholder et fortroligt indledende og grundigt psykologisk sundhedstjek af hver deltager. Et par uger før kursusstart udfylder hver deltager et antal spørgeskematest som hjælper mig til at få et overblik over baggrund, stressniveau, humør, selvværd, trivsel og livskvalitet. Data fra sundhedstjekket er fortroligt og deles kun med den pågældende deltager. På første kursusdag modtager hver deltager individuel feedback på testene af mig. Her er der mulighed for at stille spørgsmål, dele bekymringer og eventuelt planlægge et efterfølgende coaching-/udviklingsforløb. Det er min erfaring, at det psykologiske sundhedstjek opfattes særdeles positivt af detagerne fordi virksomheden viser oprigtig interesse for at den enkelte medarbejder har det bedst muligt uden at kræve feedback om personlige forhold eller psykisk helbred.
På første kursusdag introduceres deltagerne til mindfulness og mindfulness meditation. Der startes med det samme op på øvelser, så deltagerne får konkret erfaring med at meditere og der lægges op til at deltagerne fortsætter deres formelle praksis umiddelbart efter kurset. Første dag indeholder også teori og viden om hvordan hjernen er et resultat af evolutionen og hvordan vores følelsessystem derfor fungerer. Stressfaktorer for mennesket med vores evolutionært udviklede hjerne og nervesystem identificeres. Stressreducerende vejrtrækning introduceres og trænes sammen med øvrige afspændingsteknikker. Herefter introduceres den kognitive model og deltagerne øver sig i at anvende den i analyse af egne kritiske situationer. F.eks. situationer hvor de føler sig pressede eller stressede. Stresssymptomer beskrives og deltagerne arbejder med en case. Deltagerne arbejder med at bruge læringen og den kognitive model på casen.
På kursets andendag identificeres situationer som kan udfordre selvværdet og vi forstår hvordan kritisk tænkning kan begrænse, presse og stresse os på en uhensigtsmæssig måde. Deltagerne
arbejder herefter med at identificere og træne mere medfølende og selvunderstøttende tænkning 
og adfærd i arbejdssitiationer hvor vi som mennesker typisk bliver presset og udfordret på selvværdet. Deltagerne arbejder med at håndtere stressfaktorer og pres udefra – fra andre afdelinger, ledelse, medarbejdere, kunder m.fl. Forskellen på hensigtsmæssig tænkning og rumination gennemgås og illustreres med deltagernes egne eksempler. Konstruktiv og hensigtsmæssig tænkning identificeres og trænes. Pointer om kreativitet præsenteres og deltagerne arbejder med at generere og fastholde mentale forestillingsbilleder der reducerer stress og fremmer kreativitet og performance. Faktorer som fremmer kreativitet og produktivitet gennemgås. Konkrete situationer identificeres og teori og metoder afprøves af deltagerne.
Kurset lægger op til videre udvikling og indeholder træning af konkrete værktøjer og
metoder
Kurset afsluttes med at hver deltager laver en individuel og personlig plan for forøgelse af livskvalitet, produktivitet og kreativitet samt reduktion af stressniveau/håndtering af stressfaktorer. Derefter udarbejder deltagerne starten på en fælles plan for samme.
Det er målet at der hver time udføres øvelser, hvor deltagerne træner redskaber og værktøjer der gives på baggrund af teori og formidlet information.
Kurset tilpasset teamet virksomheden/organisationen for bedst transfer
Ovenstående er en beskrivelse af et 2 dages kursus som er udviklet og afholdt for et team af programmører og udviklere (agilt team) fra en svensk softwareproducerende virksomhed. Deltagerne og ledelsen var godt tilfredse med udbyttet og anvender nu aktivt de lærte værktøjer i deres arbejde og fritid. Kurset kan naturligvis skræddersys og tilpasses din/jeres virksomhed eller organisation.
Det er min erfaring at kurser bliver bedst og transfer størst når jeg får mulighed for at besøge jer/virksomheden/organisationen og kan opleve medarbejdere, team og ledelse fungere og udføre deres opgaver. Som minimum bør der afsættes tid til møde med forventningsafstemning, diskussion af formål og indhold samt information til mig om team/typiske arbejdsopgaver/processer/virksomhed/organisation.
Mere information om kurset og muligheder for tilpasning til team/processer/virksomhed kan fås ved henvendelse til Psykolog Nikolaj Hyll på 29 82 91 74 eller hyllconsult@gmail.com. Se også mere om mine kurser her.
Sorg og kompliceret sorgreaktion
Sorg er ikke en diagnose i ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa.
Sorg er en normal reaktion
Sorg er en normal naturlig og delvist biologisk funderet menneskelig reaktion på et oplevet tab. I udgangspunktet er sorg derfor ikke en reaktion som kræver behandling, eller som man vil starte en kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af. I denne forståelse af sorg er sorgarbejde ikke altid nødvendig for at leve et godt liv efter f.eks. tab af nærtstående.
Forestillinger og myter om sorg er forskellig fra den enkeltes oplevelse
Sorg kan have mange forskellige former og opleves individuelt. Samfundets, kulturens og omgivelsernes opfattelse af sorg kan forstås som myter der på mange måder er forskellig fra den enkeltes oplevelse.
Psykologens arbejdsmetoder er afgørende
Og det giver ikke altid positivt udbytte at tale om sine følelser i forbindelse med et tab ligesom måden og metoderne der anvendes til tale om og forstå følelserne er afgørende for udfald og effekt. Derfor kan det have afgørende betydning hvilken fagprofessionel man går til og hvordan samarbejdet gribes an.
Få løsningsorienteret hjælp og støtte hos en kognitiv adfærdspsykolog
Inden for den kognitive tilgang er man meget bevidst om dette og arbejder derfor konkret og løsningsorienteret efter fælles problem-/målliste og plan. Fokus er hele tiden på at hjælpe klienten til at håndtere tanker, følelser, kropslige oplevelser og tilbøjelighed til automatisk adfærds- og handlemønstre på den mest hensigtsmæssige måde. Altså på en måde der hurtigst og mest effektivt bringer klienten videre mod sine fremtidige delmål og mål – i overensstemmelse med sine værdier. Målet er at klienten hurtigst muligt oplever færrest mulige depressive symptomer, mindst muligt angst, højest mulige oplevede livskvalitet samtidigt med at hun/han fungerer bedst muligt alene, socialt og praktisk i dagligdagen og i livet generelt. Og man sikrer, gennem test og feedback samt kontrol af om delmål og mål nås, at hjælpen og støtten har den ønskede/tilstrækkelig effekt. I denne forståelse siger det sig selv at direkte følelsesarbejde med selve sorgen og sorgfølelsen ikke altid er det mest hensigtsmæssige. Især ikke når klienten kan få det bedre af at få klaret praktiske opgaver og udfordringer som begravelse, kontakt til advokat i forbindelse med skiftet, fortsætte på arbejdet, opretholde sine gode rutiner og f.eks. se sine børn/børnebørn (hensigtsmæssig adfærd) – i det hele tiden fortsætte med at opleve beviser for at livet går videre, at klienten som menneske og person er noget værd og at livet fortsat er givende og giver mening. Vi ved at vores følelser ændrer sig når vi får det bedre og at vi får det bedre når vi gennem vores adfærd modbeviser negative antagelser vi kan have om os selv (f.eks. ”jeg er ikke noget værd”/”jeg kan ikke noget”/”jeg er svag”), omverdenen (”verden er for hård til mig”/”der er ikke en plads i verden til mig”), fremtiden (”jeg vil ikke kunne klare mig”/”jeg ved ikke hvordan jeg skal klare mig”) og egne muligheder (”jeg kan ikke blive til noget”/”jeg har mistet alt”). Selvom vi kan have det svært som mennesker og er udstyret med en hjerne, der fra evolutionens side har indbygget tendens til at fokusere på det negative og værst tænkelige, så er hjernen også god til at samle nye erfaringer ind. Når vi således lykkes med at gøre ting (praktisk og socialt) som vi ville gøre hvis vi var i en mere positiv følelsesmæssig tilstand – ja, så ændrer vores følelser sig også. Og oftest hurtigere end vi forestiller os.
”Ukompliceret” og kompliceret sorg
Selvom vi forstår sorg som en naturlig og normal reaktion kan sorgen faktisk komme i vejen for fysisk og psykisk funktion. Vi kan blive mere fastlåste og sorgprocessen kan ”gå i stå”, ”hænge fast” eller ”gå tilbage”. I sådanne tilfælde kan vi bruge begrebet ”kompliceret sorg” til at hjælpe os til at vurdere om der er behov for egentlig kognitiv adfærdsterapeutisk behandling. Flere af de kognitive adfærdsterapeutiske metoder kan fint bruges i et støttende/hjælpende/coachende forløb ved ukompliceret sorg, men ved egentlig psykologisk behandling af en kompliceret sorgreaktion skal metoderne nøje udvælges, tilpasses individuelt og terapeuten skal have større repertoire, fleksibilitet, erfaring og ekspertise.
Nedenfor er et forsøg på at skelne mellem ”ukompliceret” sorg, som ikke i sig selv er behandlingskrævende, og kompliceret sorg hvor behandling kan være nødvendig. Overordnet kan forskellen også beskrives således: Ved kompliceret sorg er der over en længere periode ingen forandring/udvikling eller forandring/udvikling mod det værre og årsagen til den negative tilstand er i overvejende grad sorgen. Ved ukompliceret sorg er der en positiv forandring/udvikling over en længere periode og sorgen blokerer ikke for den generelt forbedrede tilstand selv om der undervejs kan være udsving også i negativ retning.
Husk; for at forsøge at skelne på denne måde er det nødvendigt at se sorgprocessen ”udefra” og over en længere tidsperiode.
|
Ukompliceret sorg |
Kompliceret sorg |
|
Sorgens psykiske smerte reduceres gradvist |
Sorgens psykiske smerte reduceres ikke eller bliver stadigt værre |
|
Følelserne som følger med sorgen opleves mindre intense |
Følelserne som følger med sorgen forbliver lige intense eller intensiveres |
|
Eventuel choktilstand aftager |
Choktilstand varer ved eller aftager og kommer igen |
|
Erkendelse af tabet kommer hurtigt eller langsommere |
Erkendelse af tabet og dets betydning sker ikke eller forsøges aktivt undgået |
|
Social tilbagetrækning aftager |
Social tilbagetrækning forbliver høj eller intensiveres |
|
Omfattende kognitiv (tanke- og følelsesmæssig) bearbejdning fører til ændrede forventninger og mål |
Kognitiv bearbejdning lykkes ikke, forventninger og mål er overvejende negative og ændres ikke |
|
Med sorgen følgende oplevelser (symptomer) som f.eks. intensiv drømmen, hallucinerende stemmer, følelser af nutid, følelsesmæssig ustabilitet, ukontrolleret gråd kan tolereres eller accepteres uden at den sorgende bliver alt for angst over oplevelserne |
Sådanne symptomer opleves meget skræmmende, farlige og som noget man ikke kan eller aldrig vil kunne komme til at tolerere, acceptere eller komme videre fra |
|
Faser med påtrængende erindringer og undgåelse skifter på en måde som er nogenlunde hensigtsmæssig. Blokerer ikke for fuld eller delvis funktion i dagligdagen |
Vedvarende fastlåshed i faser med påtrængende erindringer eller undgåelse.Eller konstante og hurtige skift. Blokerer for funktion i dagligdagen. Lav kognitiv fleksibilitet – mindre eller ingen evne til at kunne flytte/styre opmærksomheden |
|
Evner at opretholde daglige rutiner i fuldt eller delvist omfang |
Magter ikke at opretholde de fleste eller blot enkelte rutiner og en struktur i dagligdagen |
|
Kan holde fast i en generel overbevisning om at man har en vis kontrol over egen tilværelse på trods af tabet |
Overbevist om at man har mistet meget eller al kontrol over egen tilværelse |
|
Oplever over tid færre dysfunktionelle tanker og bliver bedre til at forholde sig til automatiske tanker og følelser på alternative måder (håndtering/styring) så betydningen af dem forandres med reduktion i intensitet af følelser som resultat |
Oplever fortsat mange eller flere dysfunktionelle automatiske tanker, som generer, vedligeholder og forstærker sorgen.Manglende evne til at håndtere/styre automatiske tanker og håndtere de følgende følelser |
|
Finder en måde at påtage sig sin sorg som en slags opgave eller udfordring som man bliver nød til og kan forholde sig til – og begynder arbejdet |
Forbliver fanget i en mere hjælpeløs tilstand, med kraftige og overbevisende følelser af mangel på kontrol, muligheder og påvirkning i/på fremtiden – og kommer ikke i gang eller stopper og opgiver sorgarbejdet |
|
Kan generere, fastholde og anvende alternative tanker (tanker som man bruger til at styre sin tænkning og adfærd) som f.eks. ”Jeg har en vis kontrol”, ”Jeg er normal”, ”Jeg er ikke skør”, ”Jeg kan komme videre”, ”Jeg kan klare mig som andre gør det”, ”Andre kan hjælpe mig”, ”Jeg kan få det bedre”, ”Jeg er ikke et dårligt menneske selvom jeg kommer videre”, ”Jeg må godt få det bedre selvom….” Det er afgørende, at man evner og får udført denne kognitive øvelse. Det er det som bringer en i følelsesmæssig balance og hjælper en til at have en hensigtsmæssig adfærd. Det er bl.a. derfor at kognitiv behandling kan have stor effekt ved kompliceret reaktion. Fordi den træner ens evne til at generere, fastholde, udvikle og anvende tænkningen som følelsesregulator og adfærdsigangsætter! Når det lykkes kommer der igen nye, og mere positive, erfaringer som lagres i erfarings-/hukommelses-/følelsessystemet |
Kan ikke genere, fastholde og anvende alternative tanker. De automatiske negative tanker hænger fast og styrer mere eller mindre konstant følelserne og dermed adfærden som bliver uhensigtmæssig (f.eks.tilbagetrækning/undgåelse/isolation). Hænger fast i overbevisninger om at ”Jeg har ingen kontrol over noget”, ”Jeg er skør”, ”Jeg er gået i stykker for altid”, ”Jeg kan aldrig komme videre”, ”Jeg kan ikke og vil aldrig komme til at klare mig” Hvis du læser dette og kan genkende dine tanker overbevisninger og tanker i denne kolonne ovenfor så fortvivl ikke. Alle som oplever sorg eller anden psykisk smerte kan i perioder have disse tanker. Som fagperson ved jeg ud fra min erfaring med klienter og forskningen at man kan få det bedre, komme i en bedre følelsesmæssig tilstand og at der er hjælp at hente. Så det er aldrig for sent og du vil altid kunne opleve en effekt af at starte på arbejdet med at få det bedre . |
Hvis du tror du oplever kompliceret sorgreaktion eller sorg som du ikke føler du kan magte eller overskue at takle/arbejde dig igennem anbefaler jeg at du konsulterer din egen læge og konsulterer en kognitiv adfærdspsykolog der arbejder efter struktur og metoder som er understøttet af forskning og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for terapi og behandling.
Problemvrede – gør noget ved den!
Styrer du vreden – eller styrer den dig?
Udfyld tests direkte online og find ud af om vreden går ud over din trivsel og dit selvværd.
Den dårlige nyhed
Vidste du at mange oplever mere vrede end hvad godt er? Problemvrede går ud over personen selv og dennes omgivelser. Problemvrede kan have store konsekvenser; følelsesmæssigt, fysisk/helbredsmæssigt og adfærdsmæssigt.
Den gode nyhed
Man kan gøre noget ved problemvrede. Man kan gøre meget selv som kan være meget effektivt og endda hurtigtvirkende. Og man kan også søge professionel hjælp.
I dette indlæg vil jeg give et forslag til hvordan du kan komme i gang med at undersøge og forstå betydningen af problemvrede. Det er den naturlige start på at få gjort noget ved den.
Identificer dine ømme punkter – triggerne for problemvreden
Det er menneskeligt at blive vred fra tid til anden. De fleste af os oplever, at vi ”sidder fast” nogle gange i en situation hvor vi ikke ved vi skal sige eller hvad vi skal gøre af/gøre med vores vrede.
Har du en kort lunte og kan du blive meget vred meget hurtigt lider du måske af problemvrede. Men du kan også bruge tipsene i dette indlæg selvom du ikke lider af problemvrede.
Start med at at se på hvordan din vrede og/eller aggression har haft negativ betydning for, eller måske direkte ødelæggende effekt på dit liv:
- din kone/mand, din kæreste, tidligere kærester: skænderier, brud, fysisk vold
- dine børn eller stedbørn: unødvendige overensstemmelser, konflikter og skænderier, tab af kærlighed, tab af forbindelser
- dit eget familiære ophav; dine forældre, dine søskende: endeløse kampe, brud og ”slåen hånden af” hinanden, hvor man ikke taler med hinanden, slåskampe med søskende
- på arbejdet eller i skolen/på uddannelser: skænderier og konflikter med kollegaer, fyringer og opsigelser, mangel på forfremmelse
- ift. loven; kontakt til/anmeldelser til politiet, bøder, fængselsstraf, polititilhold
- dit fysiske eller mentale helbred; øget angst, forhøjet stressniveau, depressive symptomer, vredesrelaterede ulykker, højt blodtryk
- din økonomi; bøder, erstatningssager, udgifter til advokat, udgifter til retssager, behandling for problemvrede
- dine værdier; brudte løfter om ikke igen at blive for vred og miste kontrol, skyld og skam, vrede mod andre og verden
- andet: _________________________________________________________?
For at starte med at komme videre og få gjort noget ved problemvreden skal der motivation til. Hvorfor er det nødvendigt at få gjort noget ved problemet? Hvad kan jeg opnå ved at komme af med problemvreden?
Gå igennem listen ovenfor og beslut hvilket område du skal starte med – allerede i dag. Hvor giver problemvreden allerflest gnidninger, uoverensstemmelser, problemer, tab og smerte?
Skriv ned på et papir hvor og i hvilke sammenhænge problemvreden giver flest problemer og mest smerte? Og nedenunder skriver du hvad du kan opnå ved at komme af med vreden. Hvordan vil det/mit liv være uden problemvreden?
Der er kun èn person i hele verden som er ansvarlig for din problemvrede. Og det er dig selv. Det er både godt og skidt. Godt fordi du kan gøre noget ved det og gøre dit liv bedre. Men skidt fordi du ikke længere kan beskylde andre for din problemvrede.
Er du klar til at tage ansvar og gøre noget ved det – og komme videre?
Læs mere om problemvrede og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling her.
Stress ved start på videregående uddannelse
Det kan være en stressende oplevelse at starte på universitetet eller anden videregående uddannelse. Ved at takle stressen på en hensigtsmæssig måde kan du undgå psykologiske vanskeligheder.
Stress er en naturlig reaktion på øget belastning over tid eller fra enkelte eller flere akutte belastninger. Stress er hjernens og kroppens måde at hjælpe dig til at klare krævende situationer og perioder i dit liv. I små doser hjælper stress dig til at presse dig selv videre, arbejde hårdt og gøre dit bedste.
Mildere og kortvarig stress kan øge din sanse-, reaktions-, og præstationsevne – også til eksamen.
Når du skal starte videregående uddannelse skal du måske også flytte hjemmefra og etablere dig på eget værelse/i egen lejlighed. Alene eller sammen med andre som du kender eller slet ikke kender. Og måske i en helt ny by eller område i landet. Det er i sig selv en stor omvæltning og udgør en stressfaktor at flytte, være væk fra venner og familie, skabe nyt socialt netværk og klare sig selv for få penge.
Nye studerende fortæller at det er spændende men også udfordrende. Og for nogle kan det blive overvældende og påvirke deres psykologiske velbefindende og trivsel.
De første tegn på stress kan være:
- irritabilitet
- søvnproblemer
Og for meget stress over en længere periode kan føre til psykologiske problemer som:
- angst (i grader fra ubehag/uro til panikangst)
- mundtørhed
- kvalme og ondt i maven
- hjertebanken
- sveden
- åndenød
- depressive symptomer
Tips til selvhjælp
I de fleste tilfælde vil du opleve en normal form for stress som aftager efter kortere tid når du klarer en opgave og dine udfordringer med at tilpasse dig din nye tilværelse som studerende. Det kan være at du oplever at det hjælper at tale med dine venner, familie eller andre om hvordan du har det. Du oplever måske også at det hjælper dig at give dig tid til at slappe af ved siden af studie og lektier/opgaver/eksamen.
På baggrund af min erfaring som privatpraktiserende psykolog kan jeg derudover give følgende tips til selvhjælp:
- undersøg hvad det præcist er i dit liv/din aktuelle situation, der gør dig angst/usikker. Er det eksamen, økonomi eller relationer (venner, familie, kærester, medstuderende)? Prøv at gøre noget i dit liv/ved din aktuelle situation der kan lette presset.
- forsøg at have en så sund livsstil som muligt. Lav sunde rutiner for morgenmad og øvrige måltider. Få tilstrækkeligt med søvn, undgå for meget koffein og alkohol. Få motion. Sørg for at bruge tid på det sociale og de faglige fællesskaber som er på studiet/uddannelsen.
- forsøg at holde dig ude af bekymringer for fremtiden. Undgå at sammenligne dig med andre. Registrer hvis du er selvkritisk og selvnedgørende i tanker og adfærd og forsøg at undgå det.
- øv dig i at slappe af/afspænde kroppen. Hvis du oplever panikangst eller er i en stressende eller angstprovokerende situation forsøg at flytte opmærksomhed ud og væk fra egne tanker, følelser og fornemmelser i kroppen. Nogle oplever at de kan koble af foran fjernsynet eller ved at tale med nogen.
- træn mindfulness meditation. Du kan finde mindfulness meditationer gratis på nettet. Jeg anbefaler en standard kropsscanning på ca. 15 min. Brug den to gange om dagen under rolige omstændigheder og omgivelser for maksimal effekt.
- forsøg at få hjælp til at takle personlige problemer ved at tale med en ven, en tutor eller familie
- læs mere om panikangst, eksamensstress, stress og depression – forstå hvad det er og hvordan det kan takles
- husk dig selv på at stress er en naturlig reaktion på en overbelastning og at du får det godt igen når dit stressniveau igen er reduceret
På mange uddannelser er der tilknyttet psykologer og andre fagpersoner som arbejder for at hjælpe de studerende. Studenterrådgivningen kan give dig information, hjælp og støtte. Se mere om hvem de er og hvad de tilbyder her: www.srg.dk
Længerevarende stress og angst kan være svær at takle selv. Gå ikke rundt alene og kæmp med det. Jeg anbefaler at du taler med egen læge og opsøger en kognitiv adfærdspsykolog der arbejder evidensbaseret efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger (det sikrer dig bedst udbytte af samtaler/behandling), og som har god træning og uddannelse i kognitiv behandling af stress, angst og depression.
Du er selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig. Jeg er privatpraktiserende kognitiv adfærdspsykolog i egen praksis i Espergærde. Jeg tilbyder også samtaler/behandling pr. telefon/videoforbindelse. Du kan se mere om mig og hvordan jeg arbejder på min hjemmeside.
