Home » Tilbage i arbejde

Category Archives: Tilbage i arbejde

CBEC PROGRAM – Cognitive Behavioural Executive Coaching for optimal well-being and performance – without stress

I offer individual cognitive coaching programs for leaders and decision-makers. I have been doing this for several years, and the programs are popular.

Experience-based and effective coaching programs

The programs have evolved over the years as leaders have approached me, having heard about me from others in their network. They expressed a desire for individualized and tailored coaching programs. As a result, I have collaborated with each leader to customize and optimize their programs, and they have been very satisfied with the results. Leaders have shared that my coaching goes deeper, brings about more significant changes, and develops them more than other coaching they have experienced.

Leaders are under significant emotional pressure

Today’s leaders face significant emotional and personal demands. Leaders must withstand high levels of stress, with all their emotional vulnerabilities being triggered, while maintaining a cool head and making necessary rational and professional decisions. Towards employees and superiors, leaders must demonstrate empathy and compassion in words and actions without expecting, or being dependent on, reciprocation. This mental and emotional demand can naturally lead to reduced well-being and performance over time, making leaders vulnerable to burnout and stress-related reactions such as anxiety and/or depressive responses. However, if a leader can remain firmly grounded in their emotional balance, they can maintain their resilience and even improve their well-being and performance.

Insight into and understanding of one’s emotional system

In the CBEC coaching process, the idea is that insight is necessary to set new personal goals and initiate development. Therefore, the program begins with thorough testing and registration of psychological state and personality, understood in the context of one’s past life and acquired personal and emotional experiences. Through this process, leaders gain a comprehensive overview and understanding of how their fundamental assumptions about themselves, their character, and their abilities naturally stem from both genetically inherited traits and their experiences in the environment. Leaders literally draw the model of their own emotional system during the program. Becoming aware of learned emotions and vulnerabilities, which can also be referred to as “sensitive points” or “buttons,” helps leaders make sense of their reactions. Having this model, and the understanding it provides, helps leaders better comprehend why they react strongly or in certain ways in specific situations. These reactions in thoughts, emotions, and automatic behavior are not always suitable and often hinder the leader’s goals – how they want to be/act in different situations without being emotionally challenged.

Development, well-being, and performance through training

Understanding and insight into one’s emotional system and expected automatic reactions in thoughts, emotions, and behavior help the leader avoid self-criticism and self-devaluation. The leader becomes better at understanding themselves, and their reactions make more sense to them. This releases energy for the leader to better coach themselves in challenging situations where their “sensitive points” are triggered. However, before reaching this point, repeated and thorough analyses of reactions are required – down to the smallest details in automatic thoughts and emotions and their connections to previous experiences. In these analyses, leaders progress to understanding how they would like to act in various situations. Once the desired behavior in different situations is determined, the work continues to create and further develop new and different thoughts and attitudes that the leader needs to facilitate behavioral changes.

Changed thinking and behavior over time alter attitudes and fundamental assumptions

When a leader has successfully, on numerous occasions, thought and acted differently in various situations and emotional states, these new coping strategies become internalized. The emotional and memory systems learn from experience, allowing the new strategies of thinking and behavior to be automated and leading to changes in the leader’s fundamental assumptions about themselves and their abilities. Who they are and what they can achieve in relation to others and the world around them. When a leader reaches this stage, the coaching program typically ends or is phased out, and the leader continues to work independently with their insights, methods, and tools. However, there is an option for follow-up coaching sessions and booster conversations if the leader desires.

Content of the program

The programs are planned and tailored individually to each leader. There are many methods and tools from the evidence-based cognitive-behavioral therapeutic toolbox that can be offered and applied in the program. The duration and desired psychological depth of the program also play a role in the selection of methods. The programs typically include the following elements:

Life history schema: Before the first session, the leader receives a comprehensive form for registering historical data, aiding in a quicker and more thorough understanding of past experiences and life lived.

Psychological Health Check: Individually assembled test battery that measures stress levels, well-being, anxiety, social insecurity, mood, self-esteem, burnout, fundamental negative assumptions, and coping strategies.

Personality Test (NEO-PI-3, occupational): An internationally recognized, evidence-based, and widely used measurement of personality based on five factors and 30 facets.

Expanded CBT/ACT/CFT thought journal: The leader practices registering and analyzing automatic reactions in specific situations, understanding their reactions and the functions of their emotions, keeping their goals in mind, and formulating the most suitable thinking and experience to internalize the new learning. This is used at home and during sessions.

Behavioral experiments: The leader investigates how they react in critical situations.

Training: The leader applies agreed-upon techniques in work or private life.

Exposure: The leader exposes themselves to feared/challenging scenarios in mental imagery or in reality.

Visualization: The leader explores/recalls past experiences from memory or tests/investigates new planned strategies in future scenarios.

Role-playing: During sessions, the leader plays themselves or others, and I play the roles of the leader or others.

Chair exercises: The leader practices feeling, thinking, and reacting as different parts of themselves, engaging in a constructive, supportive, and coaching dialogue with the other parts. For example, between the insecure part and the coaching-supportive part of themselves.

Duration and hours

The programs are tailored to individual preferences and needs and usually span a period of 3-6 months, with sessions lasting 2-3 hours every other week. This corresponds to 12-24 hours (2 hours per session) or 18-36 hours (3 hours per session) with meetings in Espergærde. The sessions can also take place at the leader’s workplace. Expect 2-5 hours of weekly homework/training for the optimal benefit of the program. Many leaders undertake the program instead of, or in addition to, the coaching or development programs they are typically offered by their companies and organizations. They do this to ensure a program that is carefully planned, structured, and executed according to their specific desires, needs, and thus provides them with the greatest benefit.

Some info about me

I am a psychologist working in own private clinic and as a consultant in Espergærde and internationally through internet based video connection.  I am a trained psychologist from Århus and Copenhagen Universities, licensed, authorized and have completed the internationally recognized 2-year specialized training in cognitive behavioral therapy. Additionally, I have trained with several of the most skilled specialists in various fields within the cognitive and behavioral therapeutic domain. I see myself as a specialized generalist in terms of optimally applying psychological theory in coaching and therapy.

I look forward to collaborating with you in a CBEC program

CBEC – coaching for ledere

– Optimér din trivsel og livskvalitet, hold dig ude af stress og bliv en bedre leder.

Det er krævende at være leder – endnu mere nu end tidligere

I disse år stilles der endnu større krav til ledere end tidligere. Der er færre privilegier, og man bliver som leder ikke længere skånet for pres. Mange ledere har ikke engang eget kontor, hvor de kan få lidt ro, overblik og samle tankerne. Tværtimod skal ledere i dag ofte arbejde endnu hårdere og levere endnu flere arbejdstimer end medarbejderne – samtidigt med at de i mange tilfælde har mindre frihed og reel indflydelse end tidligere. Det er i sig selv mere stressende og stiller endnu større krav til personligheden (hvem man er og hvad man har med sig) og til ens karaktér (hvilke holdninger og hvilken adfærd man har). Og lederen forventes fortsat at fungere optimalt- selv under stort pres.

Lederfleksibilitet er afgørende

Ledere udfordres ydermere af at være i komplekse og hurtigt forandrende organisationer, miljøer og samarbejdsrelationer. Det stiller store krav til lederens evner til personlig stabilitet og fleksibilitet. Stabilitet i tænkning, følelser og adfærd i forhold til sig selv, andre og omgivelserne. Det er nødvendigt for at lederen kan tilpasse sig de omskiftelige vilkår, krav og omstændigheder optimalt.

Når ledere er stabile og fleksible kan de analysere sig frem til nye objektive-, realistiske og selvunderstøttende tanker. Og de kan trække på et solidt repertoire af tanker og hensigtsmæssige beslutnings- og handlingsalternativer – optimalt tilpasset situationen. Også når de er under stort pres.

I min praksis samarbejder jeg med dygtige ledere og topledere, som kontinuerligt arbejder med at videreudvikle deres i forvejen gode evner til at tænke, handle – og dermed lede – stabilt og fleksibelt. Det giver dem kontinuerligt følelsesmæssigt overskud. Det hjælper dem til at holde sig ude af personligt pres og til at holde deres performance og livskvalitet høj og deres stress lav.

Lederrigiditet er naturlig – lederfleksibilitet er nødvendig

Det er en gammel nyhed, at lederstabilitet og -fleksibilitet hænger sammen med effektiv ledelse, men det er samtidigt almindeligt og naturligt at ledere med tiden udvikler rigide rutiner og måder at håndtere komplekse udfordringer på i komplekse miljøer. Det kan gøre dem ustabile og fastlåste. Når én slags tænkning og adfærd én gang har virket (man ”overlevede” udfordringen og det ”farlige”) så er den menneskelige hjerne programmeret til at prioritere at huske og gemme tænkningen og handlingerne til næste gang en lignende situation opstår. Og når så en lignende situation opstår, aktiveres automatisk lignende tanker og impulser til handlinger lignende det lederen gjorde sidste gang. På den måde kan ledere, der ikke får trænet deres fleksibilitet, få flere og flere, mere og mere rigide tanke- og handlingsmønstre. Problemet ved det er, at tankerne og handlingerne ikke er de mest hensigtsmæssige og mest effektive. Dermed kan erfarne, veltrænede og vellidte ledere over tid blive mindre stabile, mere fastlåste, mindre vellidte og mindre effektive ledere.

Lederen er ikke perfekt

Forestillingen om at den fuldendte og perfekte leder kan findes i én og samme person er i stor udstrækning ved at uddø – selvom der selvfølgelig er stivnakkede dinosaurere (enkeltpersoner og virksomheder) der stadig tror på det. Og selv vis en sådan ”perfekt” leder kunne findes, er han så også den bedste, når virksomheden står i en ny situation der kræver noget nyt og andet af lederen? Vil han være fleksibel og effektiv i den nye situation med de nye krav?

Identificer styrker, svagheder og udviklingsområder

Istedet for at søge efter den perfekte leder, eller forsøge at gøre den leder man har til det man på forhånd forestiller sig er den perfekte leder, arbejder de seriøse udviklingsforløb sig i dag hen mod at hver leder bliver klogere på sine styrker, svagheder og udviklingsområder – der befinder sig herimellem. Det handler i dette perspektiv om, at lederen bliver klog på sin personlighedsprofil og sin lederprofil. Derefter er lederen bedre i stand til at søge nødvendigt supplement og assistacnce hos medledere (eller medarbejdere) til de områder, hvor lederen i sin lederprofil ikke er den stærkeste. Så kan lederen koncentrere sig om at levere på styrkeområderne og – når der er overskud og tid til det – arbejde på sine udviklingsområder.

Psykologisk sundhed først – lederudvikling derefter

Inden jeg starter udviklingsprocessen med lederen, hvor denne går i gang med at lære sig selv og sin personlighed bedre at kende gennem forskningsbaseret personlighedstestning og coaching, er det nødvendigt at få et objektivt mål for lederens psykologiske sundhedstilstand. Er man som leder stresset, udfordret af lavt selvværd udbrændt eller deprimeret, så giver det først mening at fortsætte udviklingsforløbet, når lederen får ”styr på egen følelse” som jeg kalder det. Og i CBEC forløbet vil vi så naturligvis starte der.

Det er er min overbevisning at en god og professionel leder i det fleste situationer, selv under stort pres, er i stand til at styre og regulere egne følelsesmæssige reaktioner, så de ikke kommer i vejen for egne mål (hvordan lederen gerne vil agere og facilitere) og andres mål (ved at lederen opleves uprofessionel, for personlig eller direkte ubehagelig overfor overordnede og medarbejdere).

Kognitiv struktur og metoder – fordi det virker!

I arbejdet med at øge stabilitet og fleksibilitet i tænkning og adfærd er kognitiv adfærdsterapeutisk struktur og metoder uovertruffen. Det er derfor denne struktur og disse metoder jeg anvender i et CBEC forløb.

Forløbet er struktureret efter lederens definerede overordnede og specifikke mål

Udfordrings- og mållisten udgør strukturen for anvendelse af kognitive- adfærdsteknikker. I CBEC (Cognitive Behavioural Executive Coaching) forløb hos mig starter lederen med et psykologisk sundhedstjek og en personlighedstest, som giver et objektivt mål for lederens psykologiske tilstand, trivsel og personlighedsstruktur. Hvis der måles udfordringer og ubalancer i det psykologiske sundhedstjek er anbefalingen naturligvis, at de skrives på den udfordrings- og målliste, som lederen herefter udarbejder for coachingforløbet. Herefter vælges der undevejs i forløbet ud fra udfordringslisten til hver session og der arbejdes med evidensbaserede kognitive- adfærdsterapeutiske metoder hen mod lederens mål. Overordnede mål for at sådant forløb kan f.eks. være; høj trivsel, lavt tressniveau og høj motivation. Konkrete adfærdsmål kan være; at kunne tage en nødvendig konflikt med en medarbejder eller overordnet uden at føle ubehag, angst, usikkerhed eller dårlig samvittighed bagefter. Eller hurtigt at kunne få overblik over og strukturere en ny opgave eller problemstilling – uden først at have noget undgåelses-, oversprings- eller udsættelsesadfærd. Et andet konkret mål kan være, at kunne tage imod konstruktiv kritik fra medarbejdere eller overordnede uden at døje med underliggende aktiverede følelser af usikkerhed, som kan komme til udtryk med irritation, vrede eller selvkritik på overfladen (der øger risikoen for at lederen har uhensigtsmæssig adfærd i en sådan situation).

Varighed, pris og betaling

Forløbet tilpasses den enkelte leder og dennes udfordringer og mål. Varigheden af forløbet varierer derfor naturligvis. Indtil videre har forløbene lederne har gennemført hos mig varieret mellem 12 og 20 timers sessioner. Svarende til 6 til 10 mødegange af hver 2 timers varighed. De fleste har valgt ca. 2 uger mellem mødegangene, men det kan sagtens være ugentligt eller med længere intervaller. Aktuelle pris for coachingen er 1600 kr./time og dertil kommer udgifter til Psykologisk Sundhedstjek med det komplette testbatteri og Personlighedstest NEO-PI 3 – erhverv.

Det fleste ledere har fået deres forløb betalt at deres arbejdsgiver/virksomhed, men enkelte har betalt selv, fordi de ikke har ønsket at involvere deres virksomhed/arbejdsgiver. Betaling sker forud for opstart af forløb.

Sted

Coachingen kan foregå i min praksis i Espergærde eller på dit arbejdssted mod betaling for transporttiden. Mange vælger at sessionerne foregår over videoforbindelse for at spare tid og transport.

Tilmelding

Hvis du er interesseret i et forløb bedes du ringe direkte til mig på 29 82 91 74 for at bestille. Når vi har aftalt et forløb sender jeg faktura. Når faktura er godkendt og betalt sender jeg pr mail testbatteriet til Psykologisk Sundhedstjek og link til online udfyldelse af personlighedstesten, NEO-PI – 3 – erhverv.

Jeg ser frem til at samarbejde med dig i et CBEC forløb.

Personlighedstest NEO PI 3

-for ledere, medarbejdere og private

Psykolog Nikolaj Hyll tilbyder NEO-PI-3 personlighedstest på dansk og engelsk. NEO-PI-3 er den nyeste udgave af den mest anerkendte og bedst videnskabeligt underbyggede personlighedstest på markedet.

NEO-PI-3 er baseret på 5 – faktor modellen for personlighed også kaldet ”The Big Five”. Modellen er udviklet over mange år og gennem meget forskning (Costa og McCrrae, 1992). Faktisk udgør modellen og de udviklede tests den internationale standard, som andre tests måles op mod.

Personlighedstest i lederudvikling og rekruttering

I lederudviklingsarbejde og rekruttering er det relevant at indsamle mere objektive data om træk af personligheden, som ikke altid er synlige i den umiddelbare interaktion eller ansættelsessamtale.

NEO-PI-3 kan, når den anvendes af trænede og erfarne psykologer i et udviklingsforløb, hjælpe den enkelte leder til større indsigt i og erkendelse af egen personlighed. Og i et ansættelsesforløb kan den give vigtige data om hvordan ansøgeren vil kunne reagere følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt i bestemte situationer og kontekster.

Det er meget værdifulde data, som ellers ikke indhentes. I en ansættelsessamtale kan en ansøger f.eks. mere eller mindre bevidst skjule, eller ikke ønske at vise, bestemte sider af sin personlighed. Og netop disse træk ved og facetter af personligheden er det vigtigt at kende til inden det endeligt besluttes om ansøgeren er et godt match. I et udviklingsforløb kan en leder, mere eller mindre bevidst, undgå at konfrontere/arbejde med sider af sin personlighed, som kan være de mest relevante og givende at lære bedre at kende, acceptere og udvikle optimale håndteringsstrategier i forhold til.

Personlighedstest i outplacement og selvudvikling

Også i et outplacement- eller selvudviklingsforløb er NEO-PI-3 relevant. Her kan testen give yderligere data til klientens og psykologens samarbejde i processen. Testens resultater bruges, sammen med øvrige psykologiske tests som tilbydes i Psykolog Nikolaj Hylls Psykologisk Sundhedstjek, som værktøj til optegning af model for personlighed og følelsessystem. Der igen bruges til det videre arbejde med afklaring af behov, ønsker, værdier, mål og design af og træning i optimale tænkning og adfærd, som klientens kan bruge fremadrettet til at nå sine mål i overensstemmelse med sine værdier.

NEO-PI-3 – indhold og opbygning

Testen måler på personligheden og kan anvendes til personer fra 17 år og ældre. Personligheden opgøres i på fem overordnede dimensioner eller faktorer; emotionelle reaktioner, ekstroversion, åbenhed, venlighed og samvittighedsfuldhed. Hver af faktorerne opgøres derudover også med en score på 6 underkategorier, som kaldes facetter.

Nedenfor er listet overordnede faktorer og facetter:

Overordnede faktorer Facetter
Emotionelle reaktioner Bekymring Temperament Pessimisme Social ængstelighed Impulsivitet Stressfølsomhed
Ekstroversion Varme Selskabelighed Dominans Aktivitet Spændingssøgen Positive emotioner
Åbenhed Åbenhed for fantasi Åbenhed for æstetik Åbenhed for følelser Åbenhed for handlinger Åbenhed for ideer Åbenhed for værdier
Venlighed Tillidsfuldhed Ligefremhed Godgørenhed Eftergivenhed Beskedenhed Sympati
Samvittighedsfuldhed Kompetence Orden Pligtopfyldenhed Præstationsorientering Selvdisciplin Besindighed

NEO-PI-3 administration – hvordan foregår det?

Testen består af 240 spørgsmål som besvares digitalt. Først bestilles testen hos Psykolog Nikolaj Hyll. Det kan gøres ved at sende en mail til hyllconsult@protonmail.com eller ringe til 29 82 91 74 (læg en besked, hvis der p.g.a. travlhed ikke svares). Herefter oplyses pris og betaling. Når betaling er modtaget, tilsendes link med adgang til tests og der bedes i den forbindelse om samtykke i overensstemmelse med persondatalovgivningen/GDPR. Via link opnås adgang til testen som udfyldes. Psykolog Nikolaj Hyll tilbyder, af psykologfaglige og etiske årsager, ikke personlighedstestning uden seriøs tilbagemelding, hvorfor der i ved personlighedstest indgår en to timers samtale, hvor testen og dens resultater gennemgås til detaljer med testtager. Dato, tid og sted for denne samtale (som kan foregå i klinikken eller arbejdsplads – efter ønsker og behov) aftales ved bestilling testen.

360 grader testning

Hvis det ønsket kan NEO-PI-3 tilbydes som 360 grader. I så tilfælde bestilles antal test svarende til det antal af målepunkter som ønskes. F.eks. leder selv, overordnet, kollega på samme niveau i virksomheden/organisationen og medarbejder/underordnet. Hvert målepunkt (den som skal udfylde testen med hans/hendes oplevelse af testpersonen) tilsendes efter bestilling og betaling link til testportal og samtykke. Når alle data er indsamlet foregår feedback i en samtale af 2 timers varighed – eller over flere gange, afhængig af aftale og om evt. efterfølgende lederudviklingsforløb.

Testrapport eller lederrapport

Ved feedbacksamtalen udleveres efter aftale, af psykologen udarbejdet, skriftlig rapport over testens resultater til testtager. Hvis det ønskes, kan der i stedet udarbejdes en lederrapport, som beskriver testens resultater /den målte personlighedsstruktur målt op mod en lederpopulation.

Tid fra bestilling til testning

På grund af stor efterspørgsel på denne ydelse må en vis ventetid forventes – aktuelt ca. 2 – 3 uger.

Kort og godt om ANGST

Ny bog om angst udgivet november 2017 på Dansk Psykologisk Forlag;

”Kort og godt om angst” af kort og godt om angstMikkel Arendt og Sanne Kjær, psykologer ph.d.

PsykologiViden anbefaler denne bog, der aktivt bruges af klienter, kursister og supervisander i behandlings-, undervisnings- og supervisionsforløb hos Psykolog Nikolaj Hyll.

Resumé af “Kort og godt om ANGST”

I 2007 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen et referenceprogram, hvor forskningen blev gennemgået for at sikre den bedst mulige udredning og behandling af angst. Her blev kognitiv adfærdsterapi anbefalet som førstevalgsbehandling. Der er ikke siden kommet forskningsresultater, der har ændret ved dette.

Bogen henvender sig til dig, der lider af angst og til dine nærmeste pårørende.

Første halvdel af bogen handler om hvad angst er, hvordan man finder ud af, om man lider af angst og hvorfor nogle mennesker udvikler angst.

Anden halvdel handler om behandling af angst ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi.

Hvad er angst?

Alle mennesker kender følelsen af angst. Det kan være spænding og nervøsitet op til en eksamen eller en pludselig angst, når vi bliver forskrækkede over en høj uventet lyd. Angsten har flere komponenter. Ud over den følelsesmæssige oplevelse er der kropslige reaktioner og bestemte tanke – og handlemønstre. ”Adrenalinen pumper”, ”Man sveder angstens sved”, ”Hjertet er ved at springe ud af brystet”. Der er mange populære beskrivelser af den fysiologiske side af at opleve angst. Adfærden, der hører med til at være angst kan også tage forskellige former. I lettere grad af social angst kan man blive tilbageholdende og indelukket. Når der optræder voldsom angst, vil adfærden ofte vise sig i form af konfrontation af faren eller flugt.

Når angst er noget, alle mennesker kender til, skyldes det, at følelsen er en helt nødvendig del af det at være menneske.

Symptomer ved pludseligt opstået angst eller angstanfald er fx hjertebanken, rysten, åndedrætsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken i brystet, kvalme, hedeture, dødsangst, frygt for at miste kontrollen.

Symptomer ved bekymring er fx rastløshed, muskelspændinger, koncentrationsbesvær, irritabilitet, søvnbesvær.

Angstlidelser

Panikangst og agorafobi er kendetegnet ved voldsomme og uventede panikanfald. Ofte er angsten centreret om et enkelt symptom fx hjertebanken, og dette symptoms konsekvenser. Nogle udvikler angst for en række steder eller situationer, der forbindes med øget risiko for angstanfald og undgår derfor de steder/situationer. Dette kaldes agorafobi.

Socialfobi har nogle af de samme kropslige angstsymptomer som ved panikangst, men mennesker med socialfobi fokuserer ikke så meget på angstsymptomerne, men derimod på andre menneskers negative vurdering af deres fremtoning eller personlighed. Adfærden ved socialfobi indebærer derfor ofte, at man forsøger at undgå sociale sammenhænge eller at påkalde sig opmærksomhed.

Ved enkelfobi ses kamp-flugt-reaktionen i sine reneste form. I kontakten med bestemte afgrænsede ting eller situationer vil der kunne opstå en voldsom angst, hvor man har tilskyndelse til at konfrontere eller komme væk fra faren.

Generaliseret angst har bekymring som hovedproblem. Angsten er ”fritflydende”, hvilket betyder, at symptomerne optræder i længere tid ad gangen. Fordi symptomerne er der i lange perioder, vil det ofte være forbundet med en generel følelse af anspændthed og dertilhørende gener som søvnproblemer, smerter og irritabilitet. Angsten er ikke bundet til en bestemt situation, men kan være til stede på alle mulige tidspunkter.

Hvordan finder man ud af, om man lider af angst?

Netop fordi der er tale om almenmenneskelige oplevelser, kan det være svært at trække en klar grænse mellem angst som ”normalt” fænomen og angst som lidelse i diagnostisk forstand. Ved generaliseret angst vil personens bekymringer typisk have været til stede i adskillige timer hver dag i måneds- eller årevis og være forbundet med ubehag, mens de står på. Det er de tanker, der udløser angsten i særlige situationer, som afgør, hvilken angstlidelse, der er tale om. De forskellige angstlidelser optræder desværre ofte samtidig.

Angst er blevet kaldt ”psykiatriens feber”, hvilket hentyder til, at følelsen optræder uspecifikt og hyppigt ved alle psykiske lidelser. Derfor må man, når man skal finde ud af, om man lider af angst, få udelukket andre lidelser, hvor angst optræder som sekundær lidelse.

Hvorfor får man angst?

Der er som regel altid mere end én årsag til, at et menneske har udviklet en angstlidelse. Mange studier har påvist, at medfødt biologisk sårbarhed spiller en vis rolle. Også belastninger i barndommen kan øge sårbarheden for at udvikle angst. Endelig kan en række forskellige aktuelle stressbelastninger øge risikoen for at udvikle angst.

I 1960érne opstod kognitiv terapi. I den kognitive tradition antager man, at personer danner videns- og meningsstrukturer (såkaldte ”skemata”) baseret på de erfaringer, vi får tidligt i livet. På baggrund af skemata udvikles ”leveregler”, der kan være med til at øge risikoen for at udvikle og vedligeholde en angstlidelse.

Disse leveregler kan øge risikoen for at udvikle og vedligeholde en angstlidelse, hvis:

  • De bliver for ekstreme
  • Man efterlever dem for ”stift”, så man lader sig slå ud, hvis man ikke er i stand til at overholde dem
  • De ses som en ufravigelig betingelse for, at man kan opretholde sin selvrespekt

Behandling af angstlidelser

I kognitiv adfærdsterapi er fokus på at ændre nutidige uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, men der er også opmærksomhed på, hvordan opvæksten har resulteret i bestemte skemata og leveregler. Det er centralt, at personen med angst bliver bevidst om sin dysfunktionelle tænkning og angstvedligeholdende/forstærkende adfærd, samt får hjælp til at udvikle en mere hensigtsmæssig adfærd og alternativ tænkning, herunder mere funktionelle, selvunderstøttende leveregler og skemata.

Ganske kort fortalt forløber et behandlingsforløb med kognitiv adfærdsterapi typisk over 5 – 15 sessioner afhængig af typen af angstlidelse. Psykologen vil ofte benytte en manual, der afdækker, hvilke emner der skal arbejdes med og i hvilken rækkefølge.

Indledningsvis vil psykologen/terapeuten forsøge at danne sig et overblik over, hvordan angstlidelsen er opstået.

I starten af forløbet vil personen med angst og psykologen/terapeuten aftale, hvilke problemfyldte situationer, der skal arbejdes med i behandlingen. Herefter vil den egentlige behandling gå i gang. Personen starter med at få viden om angst med fokus på de emner, der er særligt relevante for den pågældende person. Herefter vil principperne i kognitiv adfærdsterapi blive beskrevet og arbejdet med at forstå og justere negative automatiske tanker og leveregler går i gang. Dette arbejde er det mest omfattende i behandlingen og vil typisk vare adskillige samtalet. At udsætte sig for situationer, der fremkalder angst er centralt i det terapeutiske arbejde. Den indsigt, personen får i terapien, vil hele tiden blive koblet med erfaringer, der sker uden for terapirummet. Konkrete opgaver gives som hjemmearbejde imellem samtalerne og er mindst lige så vigtige som samtalerne og afgørende for et godt udbytte af behandlingen.

Afslutningsvis evalueres fremskridt og eventuelle områder, som personen skal arbejde videre med. Man vil desuden lægge en plan for, hvad der kan gøres i tilfælde af, at angsten vender tilbage. Dette kaldes tilbagefaldsforebyggende.

Kan man blive helbredt for angst?

Man ved fra en række undersøgelser, at størstedelen af dem, der gennemfører behandling med kognitiv adfærdsterapi, bliver raske. Blandt dem, der ikke bliver helt raske, ser man generelt en vedvarende bedring. For nogle personer kan medicin dog være nødvendig.

Hvis man vil opnå den maksimale effekt af kognitiv adfærdsterapi, må man være indstillet på, at behandlingen i starten kan opleves ubehagelig. Desuden skal man være indstillet på at lave hjemmearbejde imellem de enkelte behandlingsgange. Endelig er overindlæring vigtig hvis du vil fastholde virkningen af behandlingen.

Resuméet er skrevet af konsulent Lissi Håkansson.

Bogen kan købes direkte her for 339 kr. og efterfølgende afhentes i klinikken. Betalt med kort ved at trykke “Køb nu”. Eller betalt 339 kr til mobile pay 45990 eller ved at scanne QR koden nedenfor. Hvis du betaler med mobile pay skriv lige en besked i formularen til højre: “købt bog kort og godt om angst”. Du modtager mail, når bogen er klar til afhentning i klinikken.




QR kode kort og godt om angst psykolog Nikolaj Hyll

 

 

 

Se mere om udredning, rådgivning og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af angst og andre psykologiske udfordringer og vanskeligheder på www.nikolajhyll.dk

Tilbage på job efter psykiske vanskeligheder – tænk hvis det var det samme at komme tilbage efter psykisk sygdom som efter sygemelding med et brækket ben?

I sidste udgave af Psykolognyt, som er psykologforeningens fagblad, er der en glimrende artikel der fortæller at også psykologer er ansat i organisationer og under rammer og vilkår, hvor de kan opleve stress og andre psykiske vanskeligheder. Se hele artiklen her.

Jeg ser artiklen som et godt bidrag til den belysning af psykisk sygdom som der er i medierne i denne tid. Hvor er det bare fantastisk at der er så meget fokus på psykisk sygdom nu. Det har en stor normaliserende og af-tabuiserende effekt, som vi vil kunne se en tydeligt i den nærmeste fremtid.

Hvis normalisering og af-tabuisering af psykisk sygdom virkelig slår igennem i den brede befolkning, tror jeg at vi vil opleve at man ikke venter så længe med at opsøge professionel sparringspartner (f.eks. psykolog) når man oplever psykiske vanskeligheder. Jeg tror også at man bliver mere åben om sine problemer over for sine nærmeste og i sit netværk. Det vil helt sikkert have en ”terapeutisk effekt” at man fortæller mere og åbent om sine vanskeligheder – og gør det flere gange. Det vil hver gang potentielt være en omstrukturering – især hvis modtageren er anerkendende, varm, ikke-dømmende og ikke-kritisk – men derimod omsorgsfuld og forstående. Af-tabuisering og normaliseringen vil forventeligt også føre til at man bliver mindre selvkritisk.

Vi ved fra forskning og erfaring at selvkritik, selvbebrejdelse og selvnedvurdering kan være forstærkende og vedligeholdende faktorer ved psykiske vanskeligheder. Mindre selvkritik og selvnedvurdering vil forventeligt give mindre aktivering af ”trussels-/angstsystem” (Gilbert, 2012) og gøre det lettere at  genvinde balancen bl.a. gennem træning i aktivering af ”trygheds-/beroligelsessystemet”. Det sker f.eks. når vi har gode, varme og omsorgsfulde tanker og ønsker om og for os selv og andre. Og når vi mediterer – især meditationer med fokus på ”kærlig-venlig opmærksomhed”.

Hvis psykiske problemer af-tabuiseres, normaliseres, selvkritikken bliver mindre og erkendelsen af stress symptomerne sker tidligere er der større chance for hurtigere og mere vellykket coping ved stress. Og når det lykkes for den enkelte medarbejder tror jeg han bliver bevidst om hvad han kan tåle, acceptere og i det hele taget vil finde sig i fra sin arbejdsgiver/organisation. Og så er han klar til at gøre op med sig selv og sin arbejdsgiver/organisation og stille krav tilbage om hvordan han mener at rammer og vilkår burde være. Efterhånden som flere gør det kan det sætte gang i en spændende udvikling tilbage mod et mere menneskeligt arbejdsmarked og det vil helt sikkert komme alle til gavn; samfund, den enkelte medarbejder og de kunder/klienter han arbejder for/samarbejder med.

Hvis vi som samfund kan nå dertil at vi ikke længere skelner mellem psykisk og fysisk sygdom så er vi nået lige som langt som videnskaben! Tænk hvis der i alle afkroge af befolkningen og på alle arbejdspladser i Danmark ikke blev skelnet mellem fysisk sygdom (noget forståeligt og noget vi anerkender) og psykisk sygdom (noget uforståeligt vi ikke rigtigt anerkender). Så ville man kunne vende tilbage til arbejde efter en sygemelding med angst, stress, depression eller kompliceret sorgreaktion uden at behøve at være bekymret for om ens kolleger synes man nok er ”lidt skør” eller har et ”svagt sind”. Ingen tænker jo om en der har været sygemeldt med et brækket ben at han nok havde ”skøre” og for ”tynde knogler” til at begynde med, og det nok er derfor han har brækket benet!

Tænk hvis det første vi tænker når vi hører om en medarbejder der er ”gået ned med stress” (som det hedder i den brede befolkning), er: ”Stakkels mand, hvor må det have været ubehageligt at have været i en organisation eller i nogle rammer der ikke har kunnet beskytte ham mod at arbejde sig halvt ihjel!”

Ja, tænk engang… Ville det ikke være rart? Og hvis vi er heldige, og vi alle vi gør lidt for at hjælpe af-tabuiseringen og normaliseringen på vej, så er der måske ikke så mange år til at man kan vende ”frisk”  tilbage til jobbet efter psykisk sygdom og ikke blive behandlet anderledes end hvis man havde brækket benet, fået gipsen af og lige skulle træne musklerne i benet op igen.

Og hvis vi alle bliver klogere på hvad vi selv kan tåle, og vil finde os i og acceptere som lønmodtagere, og stiller krav til vores arbejdsgivere/organisationer herefter – så er der måske i fremtiden ikke så mange som kommer til at opleve stress, sygemelding og en svær tilbagevenden til arbejdsmarkedet bagefter.

Nikolaj Hyll

Privatpraktiserende psykolog i Espergærde/Østerbro.

 

Litteratur

Gilbert, Paul (2019)                   Medfølelse og mindfulness – fra selvkritik til selvværd. Gyldendals bogklubber

Psykolog Nikolaj Hyll

29 82 91 74
Sct. Georgs Vej 17a
3060 Espergærde

Klinikkens adresse er Sct. Georgs Vej 17A, 3060 Espergærde, 29829174