Nyt 2 dages kursus: Højere produktivitet, innovation og kreativitet – mindre stress

Stressniveauet er for højt i mange virksomheder og organisationeragility manager

Det ser og hører jeg hos mine klienter. Mine klienter arbejder med at udvikle sig som ledere og medarbejdere. De arbejder med at reducere deres stressniveau og med at vende tilbage til arbejdet efter stress-belastningreaktion. Mine klienter kommer fra alle niveauer i danske små, mellemstore og store virksomheder og organisationer. Jeg laver skræddersyede workshops og kurser for virksomheder og organisationer. Jeg arbejder forskningsbaseret kognitivt adfærdsterapeutisk som autoriseret psykolog og trækker på personlig erfaring fra tidligere uddannelse og virke som officer i et større dansk rederi og på færger.

For højt stressniveau har konsekvenser for den enkelte og virksomhedenstress

Når vi som mennesker ligger for højt i stressniveau udgør det over tid en risiko for det psykiske og fysiske helbred. For den enkelte har det store konsekvenser fordi det går ud over livskvaliteten, humøret, selvværdet, relationer, familie, netværk, helbred og livsmål.

For virksomheden betyder det tab af omsætning, indtjening, innovation og know-how. Når en medarbejder er stresset bliver tænkningen og adfærden påvirket i negativ retning. Det påvirker resten af teamet og videre hele virksomheden. Medarbejderen yder mindre, har mindre overblik og bliver mindre innovativ og kreativ. Teamets samlede præstation, funktion og trivsel påvirkes og det samme gør derfor hele virksomheden. Jo flere der påvirkes og jo dårligere det lykkes for virksomheden at håndtere og vende udviklingen jo mere går det ud over medarbejdernes -og dermed potentielt også ud over omverdenens – tillid til virksomheden.

Nyt todages kursus reducerer stressniveauet og øger produktivitet, innovation og kreativitetpsykologisk sundhedstjek

For at hjælpe ledere, medarbejdere og virksomheder med at reducere stressniveauet og øge produktivitet og kreativitet hos deres medarbejdere har jeg udviklet et to dages kursus.

Kurset indeholder et fortroligt indledende og grundigt psykologisk sundhedstjek af hver deltager. Et par uger før kursusstart udfylder hver deltager et antal spørgeskematest som hjælper mig til at få et overblik over baggrund, stressniveau, humør, selvværd, trivsel og livskvalitet. Data fra sundhedstjekket er fortroligt og deles kun med den pågældende deltager. På første kursusdag modtager hver deltager individuel feedback på testene af mig. Her er der mulighed for at stille spørgsmål, dele bekymringer og eventuelt planlægge et efterfølgende coaching-/udviklingsforløb. Det er min erfaring, at det psykologiske sundhedstjek opfattes særdeles positivt af detagerne fordi virksomheden viser oprigtig interesse for at den enkelte medarbejder har det bedst muligt uden at kræve feedback om personlige forhold eller psykisk helbred.mindfulness

På første kursusdag introduceres deltagerne til mindfulness og mindfulness meditation. Der startes med det samme op på øvelser, så deltagerne får konkret erfaring med at meditere og der lægges op til at deltagerne fortsætter deres formelle praksis umiddelbart efter kurset. Første dag indeholder også teori og viden om hvordan hjernen er et resultat af evolutionen og hvordan vores følelsessystem derfor fungerer. Stressfaktorer for mennesket med vores evolutionært udviklede hjerne og nervesystem identificeres. Stressreducerende vejrtrækning introduceres og trænes sammen med øvrige afspændingsteknikker. Herefter introduceres den kognitive model og deltagerne øver sig i at anvende den i analyse af egne kritiske situationer. F.eks. situationer hvor de føler sig pressede eller stressede. Stresssymptomer beskrives og deltagerne arbejder med en case. Deltagerne arbejder med at bruge læringen og den kognitive model på casen.

På kursets andendag identificeres situationer som kan udfordre selvværdet og vi forstår hvordan kritisk tænkning kan begrænse, presse og stresse os på en uhensigtsmæssig måde. Deltagerne
arbejder herefter med at identificere og træne mere medfølende og selvunderstøttende tænkning creativityog adfærd i arbejdssitiationer hvor vi som mennesker typisk bliver presset og udfordret på selvværdet. Deltagerne arbejder med at håndtere stressfaktorer og pres udefra – fra andre afdelinger, ledelse, medarbejdere, kunder m.fl. Forskellen på hensigtsmæssig tænkning og rumination gennemgås og illustreres med deltagernes egne eksempler. Konstruktiv og hensigtsmæssig tænkning identificeres og trænes. Pointer om kreativitet præsenteres og deltagerne arbejder med at generere og fastholde mentale forestillingsbilleder der reducerer stress og fremmer kreativitet og performance. Faktorer som fremmer kreativitet og produktivitet gennemgås. Konkrete situationer identificeres og teori og metoder afprøves af deltagerne.

Kurset lægger op til videre udvikling og indeholder træning af konkrete værktøjer og
metoder

Kurset afsluttes med at hver deltager laver en individuel og personlig plan for forøgelse af livskvalitet, produktivitet og kreativitet samt reduktion af stressniveau/håndtering af stressfaktorer. Derefter udarbejder deltagerne starten på en fælles plan for samme.

Det er målet at der hver time udføres øvelser, hvor deltagerne træner redskaber og værktøjer der gives på baggrund af teori og formidlet information.

Kurset tilpasset teamet virksomheden/organisationen for bedst transfer

Ovenstående er en beskrivelse af et 2 dages kursus som er udviklet og afholdt for et team af programmører og udviklere (agilt team) fra en svensk softwareproducerende virksomhed. Deltagerne og ledelsen var godt tilfredse med udbyttet og anvender nu aktivt de lærte værktøjer i deres arbejde og fritid. Kurset kan naturligvis skræddersys og tilpasses din/jeres virksomhed eller organisation.

Det er min erfaring at kurser bliver bedst og transfer størst når jeg får mulighed for at besøge jer/virksomheden/organisationen og kan opleve medarbejdere, team og ledelse fungere og udføre deres opgaver. Som minimum bør der afsættes tid til møde med forventningsafstemning, diskussion af formål og indhold samt information til mig om team/typiske arbejdsopgaver/processer/virksomhed/organisation.

Mere information om kurset og muligheder for tilpasning til team/processer/virksomhed kan fås ved henvendelse til Psykolog Nikolaj Hyll på 29 82 91 74 eller hyllconsult@gmail.com. Se også mere om mine kurser her.

Sorg og kompliceret sorgreaktion

Sorg er ikke en diagnose i ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa.kirkegård sorg

Sorg er en normal reaktion

Sorg er en normal naturlig og delvist biologisk funderet menneskelig reaktion på et oplevet tab. I udgangspunktet er sorg derfor ikke en reaktion som kræver behandling, eller som man vil starte en kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af. I denne forståelse af sorg er sorgarbejde ikke altid nødvendig for at leve et godt liv efter f.eks. tab af nærtstående.

Forestillinger og myter om sorg er forskellig fra den enkeltes oplevelse

Sorg kan have mange forskellige former og opleves individuelt. Samfundets, kulturens og omgivelsernes opfattelse af sorg kan forstås som myter der på mange måder er forskellig fra den enkeltes oplevelse.

Psykologens arbejdsmetoder er afgørende

Og det giver ikke altid positivt udbytte at tale om sine følelser i forbindelse med et tab ligesom måden og metoderne der anvendes til tale om og forstå følelserne er afgørende for udfald og effekt. Derfor kan det have afgørende betydning hvilken fagprofessionel man går til og hvordan samarbejdet gribes an.

Få løsningsorienteret hjælp og støtte hos en kognitiv adfærdspsykolog

Inden for den kognitive tilgang er man meget bevidst om dette og arbejder derfor konkret og løsningsorienteret efter fælles problem-/målliste og plan. Fokus er hele tiden på at hjælpe klienten til at håndtere tanker, følelser, kropslige oplevelser og tilbøjelighed til automatisk adfærds- og handlemønstre på den mest hensigtsmæssige måde. Altså på en måde der hurtigst og mest effektivt bringer klienten videre mod sine fremtidige delmål og mål – i overensstemmelse med sine værdier. Målet er at klienten hurtigst muligt oplever færrest mulige depressive symptomer, mindst muligt angst, højest mulige oplevede livskvalitet samtidigt med at hun/han fungerer bedst muligt alene, socialt og praktisk i dagligdagen og i livet generelt. Og man sikrer, gennem test og feedback samt kontrol af om delmål og mål nås, at hjælpen og støtten har den ønskede/tilstrækkelig effekt. I denne forståelse siger det sig selv at direkte følelsesarbejde med selve sorgen og sorgfølelsen ikke altid er det mest hensigtsmæssige. Især ikke når klienten kan få det bedre af at få klaret praktiske opgaver og udfordringer som begravelse, kontakt til advokat i forbindelse med skiftet, fortsætte på arbejdet, opretholde sine gode rutiner og f.eks. se sine børn/børnebørn (hensigtsmæssig adfærd) – i det hele tiden fortsætte med at opleve beviser for at livet går videre, at klienten som menneske og person er noget værd og at livet fortsat er givende og giver mening. Vi ved at vores følelser ændrer sig når vi får det bedre og at vi får det bedre når vi gennem vores adfærd modbeviser negative antagelser vi kan have om os selv (f.eks. ”jeg er ikke noget værd”/”jeg kan ikke noget”/”jeg er svag”), omverdenen (”verden er for hård til mig”/”der er ikke en plads i verden til mig”), fremtiden (”jeg vil ikke kunne klare mig”/”jeg ved ikke hvordan jeg skal klare mig”) og egne muligheder (”jeg kan ikke blive til noget”/”jeg har mistet alt”). Selvom vi kan have det svært som mennesker og er udstyret med en hjerne, der fra evolutionens side har indbygget tendens til at fokusere på det negative og værst tænkelige, så er hjernen også god til at samle nye erfaringer ind. Når vi således lykkes med at gøre ting (praktisk og socialt) som vi ville gøre hvis vi var i en mere positiv følelsesmæssig tilstand – ja, så ændrer vores følelser sig også. Og oftest hurtigere end vi forestiller os.

Ukompliceret” og kompliceret sorg

Selvom vi forstår sorg som en naturlig og normal reaktion kan sorgen faktisk komme i vejen for fysisk og psykisk funktion. Vi kan blive mere fastlåste og sorgprocessen kan ”gå i stå”, ”hænge fast” eller ”gå tilbage”. I sådanne tilfælde kan vi bruge begrebet ”kompliceret sorg” til at hjælpe os til at vurdere om der er behov for egentlig kognitiv adfærdsterapeutisk behandling. Flere af de kognitive adfærdsterapeutiske metoder kan fint bruges i et støttende/hjælpende/coachende forløb ved ukompliceret sorg, men ved egentlig psykologisk behandling af en kompliceret sorgreaktion skal metoderne nøje udvælges, tilpasses individuelt og terapeuten skal have større repertoire, fleksibilitet, erfaring og ekspertise.

Nedenfor er et forsøg på at skelne mellem ”ukompliceret” sorg, som ikke i sig selv er behandlingskrævende, og kompliceret sorg hvor behandling kan være nødvendig. Overordnet kan forskellen også beskrives således: Ved kompliceret sorg er der over en længere periode ingen forandring/udvikling eller forandring/udvikling mod det værre og årsagen til den negative tilstand er i overvejende grad sorgen. Ved ukompliceret sorg er der en positiv forandring/udvikling over en længere periode og sorgen blokerer ikke for den generelt forbedrede tilstand selv om der undervejs kan være udsving også i negativ retning.

Husk; for at forsøge at skelne på denne måde er det nødvendigt at se sorgprocessen ”udefra” og over en længere tidsperiode.

Ukompliceret sorg

Kompliceret sorg

Sorgens psykiske smerte reduceres gradvist

Sorgens psykiske smerte reduceres ikke eller bliver stadigt værre

Følelserne som følger med sorgen opleves mindre intense

Følelserne som følger med sorgen forbliver lige intense eller intensiveres

Eventuel choktilstand aftager

Choktilstand varer ved eller aftager og kommer igen

Erkendelse af tabet kommer hurtigt eller langsommere

Erkendelse af tabet og dets betydning sker ikke eller forsøges aktivt undgået

Social tilbagetrækning aftager

Social tilbagetrækning forbliver høj eller intensiveres

Omfattende kognitiv (tanke- og følelsesmæssig) bearbejdning fører til ændrede forventninger og mål

Kognitiv bearbejdning lykkes ikke, forventninger og mål er overvejende negative og ændres ikke

Med sorgen følgende oplevelser (symptomer) som f.eks. intensiv drømmen, hallucinerende stemmer, følelser af nutid, følelsesmæssig ustabilitet, ukontrolleret gråd kan tolereres eller accepteres uden at den sorgende bliver alt for angst over oplevelserne

Sådanne symptomer opleves meget skræmmende, farlige og som noget man ikke kan eller aldrig vil kunne komme til at tolerere, acceptere eller komme videre fra

Faser med påtrængende erindringer og undgåelse skifter på en måde som er nogenlunde hensigtsmæssig. Blokerer ikke for fuld eller delvis funktion i dagligdagen

Vedvarende fastlåshed i faser med påtrængende erindringer eller undgåelse.Eller konstante og hurtige skift. Blokerer for funktion i dagligdagen. Lav kognitiv fleksibilitet – mindre eller ingen evne til at kunne flytte/styre opmærksomheden

Evner at opretholde daglige rutiner i fuldt eller delvist omfang

Magter ikke at opretholde de fleste eller blot enkelte rutiner og en struktur i dagligdagen

Kan holde fast i en generel overbevisning om at man har en vis kontrol over egen tilværelse på trods af tabet

Overbevist om at man har mistet meget eller al kontrol over egen tilværelse

Oplever over tid færre dysfunktionelle tanker og bliver bedre til at forholde sig til automatiske tanker og følelser på alternative måder (håndtering/styring) så betydningen af dem forandres med reduktion i intensitet af følelser som resultat

Oplever fortsat mange eller flere dysfunktionelle automatiske tanker, som generer, vedligeholder og forstærker sorgen.Manglende evne til at håndtere/styre automatiske tanker og håndtere de følgende følelser

Finder en måde at påtage sig sin sorg som en slags opgave eller udfordring som man bliver nød til og kan forholde sig til – og begynder arbejdet

Forbliver fanget i en mere hjælpeløs tilstand, med kraftige og overbevisende følelser af mangel på kontrol, muligheder og påvirkning i/på fremtiden – og kommer ikke i gang eller stopper og opgiver sorgarbejdet

Kan generere, fastholde og anvende alternative tanker (tanker som man bruger til at styre sin tænkning og adfærd) som f.eks. ”Jeg har en vis kontrol”, ”Jeg er normal”, ”Jeg er ikke skør”, ”Jeg kan komme videre”, ”Jeg kan klare mig som andre gør det”, ”Andre kan hjælpe mig”, ”Jeg kan få det bedre”, ”Jeg er ikke et dårligt menneske selvom jeg kommer videre”, ”Jeg må godt få det bedre selvom….”

Det er afgørende, at man evner og får udført denne kognitive øvelse. Det er det som bringer en i følelsesmæssig balance og hjælper en til at have en hensigtsmæssig adfærd. Det er bl.a. derfor at kognitiv behandling kan have stor effekt ved kompliceret reaktion. Fordi den træner ens evne til at generere, fastholde, udvikle og anvende tænkningen som følelsesregulator og adfærdsigangsætter! Når det lykkes kommer der igen nye, og mere positive, erfaringer som lagres i erfarings-/hukommelses-/følelsessystemet

Kan ikke genere, fastholde og anvende alternative tanker. De automatiske negative tanker hænger fast og styrer mere eller mindre konstant følelserne og dermed adfærden som bliver uhensigtmæssig (f.eks.tilbagetrækning/undgåelse/isolation). Hænger fast i overbevisninger om at ”Jeg har ingen kontrol over noget”, ”Jeg er skør”, ”Jeg er gået i stykker for altid”, ”Jeg kan aldrig komme videre”, ”Jeg kan ikke og vil aldrig komme til at klare mig”

Hvis du læser dette og kan genkende dine tanker overbevisninger og tanker i denne kolonne ovenfor så fortvivl ikke. Alle som oplever sorg eller anden psykisk smerte kan i perioder have disse tanker. Som fagperson ved jeg ud fra min erfaring med klienter og forskningen at man kan få det bedre, komme i en bedre følelsesmæssig tilstand og at der er hjælp at hente. Så det er aldrig for sent og du vil altid kunne opleve en effekt af at starte på arbejdet med at få det bedre .

Hvis du tror du oplever kompliceret sorgreaktion eller sorg som du ikke føler du kan magte eller overskue at takle/arbejde dig igennem anbefaler jeg at du konsulterer din egen læge og konsulterer en kognitiv adfærdspsykolog der arbejder efter struktur og metoder som er understøttet af forskning og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for terapi og behandling.

Tilbage

Problemvrede – gør noget ved den!

Styrer du vreden – eller styrer den dig?

Udfyld tests direkte online og find ud af om vreden går ud over din trivsel og dit selvværd.
vrede

Den dårlige nyhed

Vidste du at mange oplever mere vrede end hvad godt er? Problemvrede går ud over personen selv og dennes omgivelser. Problemvrede kan have store konsekvenser; følelsesmæssigt, fysisk/helbredsmæssigt og adfærdsmæssigt.

Den gode nyhed

Man kan gøre noget ved problemvrede. Man kan gøre meget selv som kan være meget effektivt og endda hurtigtvirkende. Og man kan også søge professionel hjælp.

I dette indlæg vil jeg give et forslag til hvordan du kan komme i gang med at undersøge og forstå betydningen af problemvrede. Det er den naturlige start på at få gjort noget ved den.

Identificer dine ømme punkter – triggerne for problemvreden

Det er menneskeligt at blive vred fra tid til anden. De fleste af os oplever, at vi ”sidder fast” nogle gange i en situation hvor vi ikke ved vi skal sige eller hvad vi skal gøre af/gøre med vores vrede.

Har du en kort lunte og kan du blive meget vred meget hurtigt lider du måske af problemvrede. Men du kan også bruge tipsene i dette indlæg selvom du ikke lider af problemvrede.

Start med at at se på hvordan din vrede og/eller aggression har haft negativ betydning for, eller måske direkte ødelæggende effekt på dit liv:

  • din kone/mand, din kæreste, tidligere kærester: skænderier, brud, fysisk vold
  • dine børn eller stedbørn: unødvendige overensstemmelser, konflikter og skænderier, tab af kærlighed, tab af forbindelser
  • dit eget familiære ophav; dine forældre, dine søskende: endeløse kampe, brud og ”slåen hånden af” hinanden, hvor man ikke taler med hinanden, slåskampe med søskende
  • på arbejdet eller i skolen/på uddannelser: skænderier og konflikter med kollegaer, fyringer og opsigelser, mangel på forfremmelse
  • ift. loven; kontakt til/anmeldelser til politiet, bøder, fængselsstraf, polititilhold
  • dit fysiske eller mentale helbred; øget angst, forhøjet stressniveau, depressive symptomer, vredesrelaterede ulykker, højt blodtryk
  • din økonomi; bøder, erstatningssager, udgifter til advokat, udgifter til retssager, behandling for problemvrede
  • dine værdier; brudte løfter om ikke igen at blive for vred og miste kontrol, skyld og skam, vrede mod andre og verden
  • andet: _________________________________________________________?

For at starte med at komme videre og få gjort noget ved problemvreden skal der motivation til. Hvorfor er det nødvendigt at få gjort noget ved problemet? Hvad kan jeg opnå ved at komme af med problemvreden?

Gå igennem listen ovenfor og beslut hvilket område du skal starte med – allerede i dag. Hvor giver problemvreden allerflest gnidninger, uoverensstemmelser, problemer, tab og smerte?

Skriv ned på et papir hvor og i hvilke sammenhænge problemvreden giver flest problemer og mest smerte? Og nedenunder skriver du hvad du kan opnå ved at komme af med vreden. Hvordan vil det/mit liv være uden problemvreden?

Der er kun èn person i hele verden som er ansvarlig for din problemvrede. Og det er dig selv. Det er både godt og skidt. Godt fordi du kan gøre noget ved det og gøre dit liv bedre. Men skidt fordi du ikke længere kan beskylde andre for din problemvrede.

Er du klar til at tage ansvar og gøre noget ved det – og komme videre?

Læs mere om problemvrede og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling her.

Stress ved start på videregående uddannelse

ung mand stresset

Det kan være en stressende oplevelse at starte på universitetet eller anden videregående uddannelse. Ved at takle stressen på en hensigtsmæssig måde kan du undgå psykologiske vanskeligheder.

Stress er en naturlig reaktion på øget belastning over tid eller fra enkelte eller flere akutte belastninger. Stress er hjernens og kroppens måde at hjælpe dig til at klare krævende situationer og perioder i dit liv. I små doser hjælper stress dig til at presse dig selv videre, arbejde hårdt og gøre dit bedste.

Mildere og kortvarig stress kan øge din sanse-, reaktions-, og præstationsevne – også til eksamen.

Når du skal starte videregående uddannelse skal du måske også flytte hjemmefra og etablere dig på eget værelse/i egen lejlighed. Alene eller sammen med andre som du kender eller slet ikke kender. Og måske i en helt ny by eller område i landet. Det er i sig selv en stor omvæltning og udgør en stressfaktor at flytte, være væk fra venner og familie, skabe nyt socialt netværk og klare sig selv for få penge.

Nye studerende fortæller at det er spændende men også udfordrende. Og for nogle kan det blive overvældende og påvirke deres psykologiske velbefindende og trivsel.

De første tegn på stress kan være:

  • irritabilitet
  • søvnproblemer

Og for meget stress over en længere periode kan føre til psykologiske problemer som:

  • angst (i grader fra ubehag/uro til panikangst)
  • mundtørhed
  • kvalme og ondt i maven
  • hjertebanken
  • sveden
  • åndenød
  • depressive symptomer

Tips til selvhjælp

I de fleste tilfælde vil du opleve en normal form for stress som aftager efter kortere tid når du klarer en opgave og dine udfordringer med at tilpasse dig din nye tilværelse som studerende. Det kan være at du oplever at det hjælper at tale med dine venner, familie eller andre om hvordan du har det. Du oplever måske også at det hjælper dig at give dig tid til at slappe af ved siden af studie og lektier/opgaver/eksamen.

På baggrund af min erfaring som privatpraktiserende psykolog kan jeg derudover give følgende tips til selvhjælp:

  • undersøg hvad det præcist er i dit liv/din aktuelle situation, der gør dig angst/usikker. Er det eksamen, økonomi eller relationer (venner, familie, kærester, medstuderende)? Prøv at gøre noget i dit liv/ved din aktuelle situation der kan lette presset.
  • forsøg at have en så sund livsstil som muligt. Lav sunde rutiner for morgenmad og øvrige måltider. Få tilstrækkeligt med søvn, undgå for meget koffein og alkohol. Få motion. Sørg for at bruge tid på det sociale og de faglige fællesskaber som er på studiet/uddannelsen.
  • forsøg at holde dig ude af bekymringer for fremtiden. Undgå at sammenligne dig med andre. Registrer hvis du er selvkritisk og selvnedgørende i tanker og adfærd og forsøg at undgå det.
  • øv dig i at slappe af/afspænde kroppen. Hvis du oplever panikangst eller er i en stressende eller angstprovokerende situation forsøg at flytte opmærksomhed ud og væk fra egne tanker, følelser og fornemmelser i kroppen. Nogle oplever at de kan koble af foran fjernsynet eller ved at tale med nogen.
  • træn mindfulness meditation. Du kan finde mindfulness meditationer gratis på nettet. Jeg anbefaler en standard kropsscanning på ca. 15 min. Brug den to gange om dagen under rolige omstændigheder og omgivelser for maksimal effekt.
  • forsøg at få hjælp til at takle personlige problemer ved at tale med en ven, en tutor eller familie
  • læs mere om panikangsteksamensstressstress og depression – forstå hvad det er og hvordan det kan takles
  • husk dig selv på at stress er en naturlig reaktion på en overbelastning og at du får det godt igen når dit stressniveau igen er reduceret

På mange uddannelser er der tilknyttet psykologer og andre fagpersoner som arbejder for at hjælpe de studerende. Studenterrådgivningen kan give dig information, hjælp og støtte. Se mere om hvem de er og hvad de tilbyder her: www.srg.dk

Længerevarende stress og angst kan være svær at takle selv. Gå ikke rundt alene og kæmp med det. Jeg anbefaler at du taler med egen læge og opsøger en kognitiv adfærdspsykolog der arbejder evidensbaseret efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger (det sikrer dig bedst udbytte af samtaler/behandling), og som har god træning og uddannelse i kognitiv behandling af stress, angst og depression.

Du er selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig. Jeg er privatpraktiserende kognitiv adfærdspsykolog i egen praksis i Espergærde. Jeg tilbyder også samtaler/behandling pr. telefon/videoforbindelse. Du kan se mere om mig og hvordan jeg arbejder på min hjemmeside.

Stressudløst panik- og helbredsangst – en klients beskrivelse

Det er almindeligt at vedvarende overbelastning over tid – med eller uden en eller flere ekstra panick disorderbelastende enkeltstående begivenheder eller oplevelser – kan føre til stress-/belastningsreaktion. Og det ses også ofte hos klienterne i klinisk praksis, at en stresstilstand der har strakt sig over længere tid har ført til panikangst og/eller helbredsangst.

Er du stresset? Tag online tests med tilbagemelding fra psykolog her

Nedenstående beskrivelse fra en 59- årig mandlig klient, som har været igennem et kognitivt adfærdsterapeutisk behandlingsforløb, viser netop hvordan stress kan føre til panik- og helbredsangst og at behandlingen har effekt – som forskningen også viser:

“Jeg har haft et meget succesfuldt forløb hos Nikolaj Hyll.

Baggrunden var at jeg efter flere års høj belastning på arbejdet blev indlagt med tegn på en blodprop i hjertet. Det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet, men jeg skulle for en sikkerheds skyld til supplerende skanninger, hvilket der af forskellige årsager gik flere måneder med.

På arbejdet overgik jeg til andre opgaver med lavere belastning og begyndte så småt at få det bedre. Efter de sidste skanninger, som så fine ud, følte jeg overskud til at tage en forretningsrejse til USA som gik uden problemer bortset fra at jeg, da jeg var derovre modtag en reminder (jeg har aldrig fået en indkaldelse) om at skulle til en tredje hjertescanning dagen efter, hvilket jeg selvfølgelig ikke kunne. Ubevidst er der nok igen begyndt at nage en angst for at fejle noget alvorligt.

Da jeg kom hjem, aftalte jeg en ny dato for hjerteskanningen et par uger senere og angsten begyndte at fylde mere. Dagen før denne skanning fik jeg det igen meget dårligt og blev indlagt med tegn på en blodprop i hjernen. Jeg blev udskrevet dagen efter hvor symptomerne havde lagt sig og alle prøver og skanninger så fine ud, men…….

Forløbet resulterede i at jeg begyndte at få panikangst anfald og opsøgte Nikolaj. Her gennemgik jeg et behandlingsforløb som over et par måneder fik mig fuldstændig ud af angst anfaldene og generelt fik mig til at falde til ro igen.

Kodeordene for mig var tilliden til Nikolaj samt at arbejde seriøst med mig selv ud fra de værktøjer og råd jeg fik gennem vores samtaler.

Nikolaj har stor erfaring med blandt andet behandling af angst og stress, hvilket jeg tydelig mærkede og derigennem med det samme følte den nødvendige tillid til succes med behandlingen.

Jeg har fået hjælp og værktøjer jeg kan tage med mig og også anvende fremadrettet til at bevare roen i sindet til enhver tid”

Du kan læse mere om stress, panikangst og helbredsangstwww.nikolajhyll.dk

Eksamensstress

Eksamen nærmer sigeksamensangst

– hjælp din teenager med at håndtere presset og holde sig ude af stress.

Tiden for eksamen og afsluttende opgaver nærmer sig. Det ser jeg hos mine unge klienter, hvoraf flere går på gymnasiet og andre ungdomsuddannelser.

Større opgaver, terminsprøver og tests er udfordrende for din teenager der går på gymnasiet eller anden uddannelse. Og også for dig som forælder når du oplever at din teenager er udfordret og presset.

Typiske tegn på at din teenager, eller du selv er påvirket af stress er irritabilitet, dårlig søvn, manglende appetit, bekymringer, nedsat humørtilstand og negativitet. Hovedpine og ondt i maven kan også være tegn på stress.

Tag stresstest med personlig tilbagemelding fra kognitiv psykolog her.

Stress og stresssymptomer er en reaktion på overbelastning lige nu og her eller over tid. En periode op til et skoleårs afslutning, hvor karakterer er af stor betydning for det videre uddannelsesforløb, senere muligheder for videre uddannelse og fremtidig karriere, kan nemt blive en belastende periode for din teenager – og dig. Og hvis belastningen bliver for høj og varer ved for længe kan både du og din teenager risikere stresssymptomer og egentlig stressreaktion.

Men heldigvis kan både du som forælder og din teenager gøre noget for bedre at håndtere presset op til og i en eksamensperiode – og holde jer ude af stress.

Det hjælper både dig og din teenager at tale om det arbejde som er forbundet med at løse opgaverne eller læse op til eksamen. Hvis der er en mentor eller studievejleder på gymnasiet kan det måske også hjælpe at tale med dem om presset som opleves. Mange unge oplever, og får stor støtte fra, deres venner og klassekammerater. Og nogle har stor gavn af at lave opgaver og læse op til eksamen sammen med deres klasse- og/eller holdkammerater.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tale med din teenagers lærere hvis hun/han ikke lader til at kunne klare presset, men aftal det i så fald med din teenager og vær forsigtig så du ikke overinvolverer dig, lærer din teenager at han/hun er uselvstændig og træner dig selv i rollen som curlingforælder!

Din teenagers diet er vigtig. Ikke kun i en eksamensperiode, men selvfølgelig også for helbredet generelt. Den rette diet øger velværet – også i pressede perioder. En usund diet med for højt fedt-, sukker- og koffeinindhold kan give nogle oplevelse af at være hyperaktive, mere irriterede og humørsvingende. Eksperter anbefaler generelt at måltider baseres på stivelsesholdige kulhydrater, at man spiser masser af grøntsager, frugt, mere fisk og fedtholdige fisk, mindre mættet fedt og sukker, mindre salt (højest 6 g om dagen). De anbefaler også at man indtager tilstrækkeligt postevand til at man ikke bliver tørstig i løbet af dagen og at man ikke springer morgenmaden over. Mænd anbefales at indtage ca. 2500 kalorier om dagen og kvinder ca. 2000.

Også søvnen er vigtig. Teenagere har behov for 8 – 10 timers søvn. Mindre end det er ikke tilstrækkeligt. Det er en fordel at bruge en halv time på afslappende (ikke aktiverende) aktiviteter lige inden sengetid. Og det er bedre at komme i seng i ordentlig tid dagen før en eksamen end at sidde oppe hele natten og terpe!

En anden måde du som forælder kan hjælpe din teenager, dig selv og resten af familien på, er at være fleksibel i familierutinerne op til og omkring eksamen. Perfekt rengøring og orden på værelset, i huset eller i lejligheden er måske ikke det vigtigste i en eksamensperiode.

Og jo mere rolig du selv som forælder kan være jo mindre smitter din egen uro omgivelserne.

En god plan for oplæsning og repetition kan også hjælpe din teenager. Hvis din teenager ikke selv har lavet en kan I måske lave den sammen.

Det kan også hjælpe jer begge at tale om eksamensnerverne. Når I taler om at det er naturligt at være spændt og nervøs op til og før eksamen og om hvad der allerede er forberedt/læst op kan du hjælpe din teenager til at forstå, acceptere og berolige følelser af usikkerhed og angst.

Opmuntring i perioden er også vigtig. Ikke kun til at de får struktureret og gennemført deres forberedelses-/oplæsningsplan, men også til fysisk aktivitet. Det giver din teenager mere energi og overskud.

Det er også vigtigt at du ikke får lagt ekstra pres på din teenager. Lyt og forsøg at forstå din teenager frem for at kritisere. Det kan også anbefales at være positiv og minde din teenager om at det at dumpe ikke er verdens undergang og at der findes muligheder for at tage eksamen igen hvis det skulle blive nødvendigt (såfremt dette er en mulighed!).

Husk også at tale med din din teenager om hvordan eksamen er gået og hvordan den har været, når den er overstået. Og hjælp derefter din teenager med at flytte fokus frem til næste eksamen/opgave og forberedelser og arbejdet før/med denne.

Husk også at belønning undervejs virker motiverende, såvel i perioden op til eksamen som ved næste eksamen fordi erfaringen om at man kan forvente belønninger for at forberede sig/arbejde med opgaven nu er indlært. Ved at opfordre din teenager til generelt at arbejde for at opnå egne mål og forøge sine egne fremtidige muligheder og tilfredshed, frem for for at opnå belønningerne, undgår du at belønningen bliver en slags bestikkelse.

Hvis din teenager eller du selv oplever mange stressymptomer, symptomerne bliver ved over tid og det ikke lykkes din teenager eller dig selv at holde stressniveauet nede anbefaler jeg at du kontakter egen læge for at få henvisning til kognitiv psykolog. Du kan også finde din foretrukne kognitive psykolog selv og betale selv. Hvis du har sundhedsforsikring dækker den oftest – se mere her.

Læs mere om stressymptomer her og om kognitiv adfærdsterapeutisk behandling ved stress her.

Skin Picking

skin pickerSkin picking er i ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – ikke en selvstændig sygdomsenhed. I ICD 10 er Skin Picking kategoriseret under F63 Vane og impulshandlinger. I det amerikanske diagnosesystem DSM, nyeste version DSM V, er skin picking, også kaldet excoriation, en ny diagnostisk enhed under OCD relaterede lidelser. For at diagnosen er opfyldt kræves følgende: .

  • gentagen pilning i huden som forårsager læsioner i huden
  • gentagne forsøg på at begrænse eller stoppe med adfærden
  • betydelig lidelse eller funktionstab
  • lidelsen er ikke forårsaget af et misbrugsstof eller somatisk sygdom
  • adfærden kan ikke forklares af anden psykisk sygdom eller misbrug

Afpilningen af hud kan foregå på ekstremiteterne, f.eks. arme, ben eller i ansigtet. Jeg har set flest klienter som piller sig på hænder og fødder (især omkring negle og neglebånd på fingre og tæer). Men afpilningen kan også være andre steder på kroppen f.eks. i ansigtet, ved læberne osv. Det er almindeligt at der pilles flere steder. Klienterne fortæller at de leder efter uregelmæssigheder eller skorper fra helingen fra tidligere afpilninger som de så undersøger nærmere og finder en form for tilfredsstillelse eller beroligelse i at afpille. Pilningerne kan også starte i uregelmæssigheder forårsaget af insektbid, åbne sår, bumser, hudorme, modermærker, vorter eller ar/arvæv. Det er almindeligt at tænder, fingrer eller negle anvendes som både undersøgende- men også udførende ”værktøj” til at pille, bide, klemme, skrabe, kradse eller gnide på de udvalgte steder. Nogle klienter anvender også egentligt fysisk værktøj som sakse, neglefile, knive, pincetter mv. Det ses også at klienter der lider af skin picking spiser afplukket.

Når man ikke selv lider af adfærden skin picking kan man måske tænke at den er ubetydelig så længe huden ikke skades alt for meget. Men der er lavet undersøgelser, som viser at skin picking kan fylde rigtigt meget hos den der piller. I en undersøgelse er det således fundet, at 18 % af skin pickere bruger mere end otte timer om dagen på adfærden eller på at tænke på den. Og 77% bruger mere end 1 time om dagen på det.

Forståeligt skammer klienter med adfærden sig ofte over den. Og det er nok årsagen til at de fleste også forsøger at skjule den. Ofte er der tidligere erfaringer med adfærden fra barndom, opvækst og senere i livet, hvor adfærden er forsøgt skjult, hvor adfærden er blevet opdaget, hvor forældre eller pårørende har kritiseret, sendt en til læge, hudlæge mv. Altså er det almindeligt at der er negative oplevelser og følelser forbundet med adfærden og andres opmærksomhed og forsøg på hjælp med at forhindre den/få den til at ophøre. Det kan forklare hvorfor skin pickere er så tilbageholdende med at konfrontere sig selv med problemet og få søgt hjælp. For modsat de flestes forventning kan rette behandling faktisk hjælpe dem helt af med problemet.

I mange tilfælde forårsager lidelsen over årene arvæv, deformiteter og eksem (kan blive kronisk). Disse følger af skin picking er mest er af kosmetisk betydning. Men konstante sår og læsioner øger også risiko for egentlige infektioner i hud og led såvel omkring plukkestederne som andre steder i kroppen. De kroniske læssioner bliver en adgangsvej for bakterier. Det kan få alvorligere konsekvenser – især ved nedsat immunfunktion. Så foruden kosmetiske forandringer, smerter og funktionsnedssættelser (det gør ondt at røre ved ting og sager når man har sår på hænderne) kan skin picking på den måde indirekte udgøre en helbredsrisiko. Endvidere kan det udgøre et problem på arbejdet, hvor der kan være opgaver og funktioner man ikke kan udføre og varetage. Samlet set kan skin picking lidelsen altså i værre tilfælde forårsage væsentlig nedsat livskvalitet, nedsat funktionsevne og selvværdsfølelse.

Er dit selvværd udfordret? Tag test med tilbagemelding fra Psykolog Nikolaj Hyll her.

De fleste skin pickere oplever en følelse af spænding inden plukningen og bagefter lettelse og tilfredsstillelse. Det er min erfaring at adfærden kan være såvel automatiseret som fokuseret og bevidst styret.

Det der adskiller lidelsen fra OCD er, at selvom adfærden gentages og ritualiseretså er der ved skin picking en lystfølelse og fravær af tvangstanker.

Forekomst

Undersøgelser indikerer forekomster på mellem 1,4 og 5,4 procent. Af indlagte på psykiatrisk hospital er det fundet at 10% også lider af skin picking. Normalt begynder lidelsen fra 10 år og op med gennemsnitligt onset i alderen 12-15 år. De jeg har set i min praksis har haft lidelsen mere eller mindre kronisk efter onset.

Flest kvinder lider af skin picking og lidelsen er hyppigst blandt klienter der lider af BDD (Body Dysmorphic Disorder). Det er også almindeligt, at der også er trikotillomani (hårafplukning) (op til 38% har det) og OCD lidelse (4-36% har det).

Samlet kan man konkludere at det er ret almindeligt at der plukkes hud, men at færre lider af skin picking i svær grad. Lidelsen findes altså i meget varierende grader og har dermed også i varierende grad negativ indflydelse på livskvalitet og funktionsevne i såvel arbejds- som privatliv. Forklaringen på at så få søger behandling for deres lidelse er måske også at de affinder sig med den over tid og at det lettere kan lade sig gøre hvis man ikke har lidelsen i svær grad.

Behandling

Kognitiv adfærdsterapi ved skin picking er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens oplevede vanskeligheder. Det er målet at klienten opnår forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden og udløsende faktorer. Men der er absolut mest fokus på faktorer (situationer og adfærd) som vedligeholder og virker forstærkende på skin picking adfærden.

Når det gennem samtale og test er undersøgt om klienten lider af skin picking og/eller andre psykiske lidelser og det er aftalt med klienten at der fokuseres på behandling af skin picking adfærden, påbegyndes selve behandlingen. Ofte anbefaler jeg at egen læge konsulteres med henblik på vurdering af om konsultation og undersøgelse hos specialist i hudsygdomme er relevant. Selvom der ikke findes hudsygdom, kan speciallægen vejlede om optimal hudpleje undervejs i behandlingsforløbet.

Der er mange metoder inden for kognitiv- adfærdspsykologisk teori og metode der er velegnede til behandling af skin picking. Et behandlingsforløb for skin picking vil indeholde flere eller alle af nedenstående elementer, men der er mest fokus på adfærden og adfærdsreguleringen, da dette er det primære problem og den væsentligste vedligeholdende faktor ved skin picking.

– Problemliste

– Fastsættelse af mål

– Motivationsarbejde

– Psykoedukation (undervisning om lidelsen og den kognitive- adfærdsterapeutiske model)

– Registrering af klientens symptomer over en tidsperiode

-Sagsformulering (oversigt over sammenhæng mellem tidligere erfaringer og oplevelser, udløsende og vedligeholdende faktorer – herunder tanke – og adfærdsmønstre)

– Omstrukturering (bl.a. udfordring af eksisterende tanker og skabelse af alternative tanker)

– Eksponering (planlagt og styret udsættelse for situationer hvor adfærden typisk bliver vedligeholdt eller forstærket)

– Responhindring (undgåelse af afpilning og plukning)

– HRT (Habit Reversal Training)

– Adfærdsekperimenter (gennemførelse af planlagt ny adfærd i bestemte situationer, der giver anderledes oplevelser som lagres i hukommelsessystemet)

-Træning i medfølelse og Mindfulness

-Progressiv afspænding

– Opsummering af behandlingsforløb

– Plan for klientens videre arbejde

– Tilbagefaldsforebyggelse

På grund af de individuelle forskellige i sværhedsgrad af skin picking lidelsen, og eventuel anden psykisk lidelse, planlægges og optimeres ethvert forløb i samarbejde med klienten.

Litteratur

Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E. (2014) OCD – Sygdom og behandling – For behandlere. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

Fedme forkorter livet mere end rygning

Den amerikanske psykologiske organisation APA (American Psychologist Association) nævner på deres overvægthjemmeside en forskningsartikel som er offentliggjort af PLOS Medicine.

Det er en spændende artikel om en metaanalyse af 20 større undersøgelser. Undersøgelserne tager udgangspunkt i mere end 9.500 ekstremt fede voksne og mere end 300.000 med normal BMI.

I artiklen konkluderer forfatterne, at fedme forkorter livet ved at øge risikoen for hjertesygdomme, slagtilfælde, sukkersyge og andre sygdomme. Det er nok ikke en overraskelse for de fleste.

Er du overvægtig og går det ud over din livskvalitet – tag tests her og få direkte tilbagemelding fra Psykolog Nikolaj Hyll

Men det som måske overrasker nogle er hvad de fandt ud af da de sammenlignede levetiden for normalvægtige rygere og ekstremt fede ikke-rygere. Her fandt de at rygere i gennemsnit lever længere!

Undersøgelsen viste, at rygere med ”sund” vægt mistede ca. 9 år af deres levetid pga. rygning. Ikke-rygere med ekstrem fedme (BDI 55-55.9) mistede i gennemsnit næsten 14 år af deres levetid.

Undersøgelsen understreger vigtigheden i at der udvikles mere effektive måder at bekæmpe fedmeepidemien på og at allerede eksisterende metoder som kan motivere for, igangsætte og understøtte en vægttabsproces (f.eks. kognitiv adfærdsterapi) i højere grad prioriteres og støttes med offentlige og private midler.vægttab

Artiklen kan findes i sin fulde længde her

Ved fedme (svær overvægt) er kognitiv adfærdsterapi god som hjælp og støtte til at få motivation for at tabe sig, fastholde sig i den nye livsstil som vægttabet kræver og til at takle tanker, følelser og det nye selvbillede (og den naturlige angst og usikkerhed) som følger med den omfattende forandring som et større vægttab og det nye og “lettere” liv er.
Læs mere om kognitiv adfærdsterapi ved fedme her.

Kender du dine stresssymptomer?

De fleste ved at det er almindeligt at mærke enkelte eller flere såkaldte stresssymptomer under ellerud af stress efter akut eller længerevarende belastning. Men kender du dine egne typiske stresssymptomer? Og i hvilken rækkefølge de plejer at komme?

Hvis du kender dig selv godt har du sikkert erfaring med hvad du plejer at mærke når du har haft lidt for meget at se til over en periode eller har oplevet noget der for alvor har påvirket dig.

Nogle mærker først svimmelhed, andre at det prikker i fingrene eller at de får uro i benene. Mange lærer deres stresssymptomer at kende med tiden og bliver derfor mindre angste og bekymrede hvis stresssymptomerne kommer igen.

Hvis du har oplevet stresssymptomer, som det er min påstand at de fleste mennesker har en eller flere gange i deres liv – og du er interesseret i at blive endnu bedre til at kende og genkende dine egne – ja, så kan du med fordel læse videre og starte med at lære dine egne stresssymptomer bedre at kende.

Når vi oplever belastning i tilstrækkelig grad mærker vi stresssymptomer. Nogle symptomer kommer hurtigt mens andre først opstår efter længere tids belastning. Nogle mennesker oplever flere symptomer, mens andre kun oplever enkelte. Det er meget individuelt og derfor er det en klar fordel at kende til egne stresssymptomer. Hvis man f.eks. ved at man plejer at opleve trykken i brystet når man er presset, og i øvrigt også ved at man er sund og rask (og har fået helbredstjek ved egen læge), ja så ved man også at det ikke er nødvendigt at ringe efter en ambulance hvis man igen i en presset situation skulle opleve trykken i brystet.

I arbejdet med at lære sine stresssymptomer bedre at kende kan det være en hjælp at kende til de almindelige eksempler på symptomer. De er listet her nedenfor:

Fysiske stresssymptomer: Hovedpine, hjertebanken, rysten på hænder, svimmelhed, trykken i brystet, mavesmerter, hyppig vandladning, diarre, smerter, nedsat potens og sexlyst, hyppige infektioner, forværring af kronisk sygdom.

Psykiske symptomer: Ulyst, træthed, indre uro, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, rastløshed, irritabilitet, lav selvfølelse, angst, nedsat humoristisk sans, følelse af udmattelse, depression.

Adfærdsmæssige stresssymptomer: Søvnløshed, hyperventilation, mister overblik, indesluttethed, vrede, aggressivitet, nedsat præstationsevne, ubeslutsomhed, øget brug af stimulanser, trøstespisning, ændrede kostvaner, sygefravær

(Netterstrøm, 2014: 25)

Hvis du oplever stresssymptomer som ikke aftager eller som ofte kommer igen anbefaler jeg at du konsulterer din læge. Hvis lægen efter sin undersøgelse kan konkludere at der ikke er nogle fysiske tegn på sygdom og yderligere undersøgelser ikke er nødvendige, oplever du sandsynligvis stress/belastning. Hvis det er tilfældet har du nu mulighed for at starte dit arbejde med at regulere i de ydre stressorer (presset udefra – f.eks. fra mængden af ansvar på arbejdet og/eller antallet af arbejdsopgaver) og de indre stressorer (hvordan du i tanker og adfærd håndterer dine reaktioner, din tilstand og din situation).

Når arbejdet lykkes vil du opdage at dine symptomer aftager. Og så har du lært dine egne stresssymptomer bedre at ende – og endnu vigtigere; hvordan du kan holde dig ude af stress fremover.

Læs også: Ti gode råd til at reducere dit stressniveau

Hvis du ikke lykkes med at komme ud af stressen og dine symptomer ikke aftager anbefaler jeg at du opsøger din læge igen og taler med ham om hvad du kan gøre for at få det bedre.

Som jeg har beskrevet i artiklen om kognitiv adfærdsterapeutisk behandling ved arbejdsrelateret stress, er stress ikke en sygdom men en naturlig reaktion på belastning. Men lange perioder med stress kan øge vores risiko for at udvikle forskellige sygdomme.

Som kognitiv adfærdspsykolog har jeg mange klienter i kortere forløb der tilegner sig og træner værktøjer som de efterfølgende kan fortsætte med at bruge til at holde sig ude af stress – og håndtere stressen hvis de oplever belastninger senere.

Litteratur

Netterstrøm, B. (2014) Stress og arbejde – Nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling. Hans Reitzles Forlag. 1. udgave, 1. oplag.

Ny bog om forebyggelse og behandling af svær overvægt

Bogen “Bariatri: I et tværfagligt perspektiv: Forebyggelse og behandling af svær overvægt” består af forskellige bariatriperspektiver fra erfarne fagfolk, der alle har berøringsflade med meget svært overvægtige – såkaldte bariatriske patienter – og spiseforstyrrede borgere.

Bogen henvender sig til sundhedsprofessionelle, pædagoger, socialrådgivere, lærere og pårørende.

Bogen er skrevet udfra en tværfaglig ånd og ønske om at være dækkende overfor et af de mest komplekse fænomener indenfor sundhedssektoren: Svær overvægt.

De kapitler, Helle Grønbæk og undertegnede har skrevet, omhandler de socialpsykologiske faktorer, der kan være medudviklende til svær overvægt.

Vores mål er at give en empirisk gennemgang af studerede sårbarhedsfaktorer, der gør mennesker mere disponible for at udvikle overvægt eller spiseforstyrrelser.

Vi kigger blandt andet på psykologen Paul Gilberts tre følelsessystemer for at forklare hvordan det at overspise kan forårsages af en følelse af stress og trussel, en farefornemmelse vi bruger mad til at dulme. I et andet kapitel gennemgår vi psykoterapeutiske behandlingsformer for bariatriske patienter med et særligt fokus på evidens for kognitiv terapi og andre terapiformer. Hernæst gennemgår vi de psykologiske forandringer, på godt og ondt, som livet efter svær overvægt medfører. Flere studier viser, at omkring en trejdedel fortryder deres store vægttab, og mere end 20% har alvorlige psykofysiske symptomer efter operationen.

Kognitive psykologer i klinisk praksis kan bruge bogen til at forstå klienter med svære vægtproblematikker bedre i forhold til få udarbejdet en præcis sagsformulering. Bogen illusterer med eksempler hvordan kognitive psykologer kan lave relevante effektive forandringsskemaer og endvidere få viden om hvad der sker når klienten taber sig i behandlingsforløbet – både det der er vanskeligt, og det, der er godt.

Kristian Østergaard Melby

cand.psych.aut

Kognitivt Psykologcenter, Wattar Gruppen.

Stress – vidste du dette om stress?

Stress kan ramme os alle og det er derfor vigtigt at vide noget om stress så vi hver især kan tage problemet alvorligt,stress hoved blive bedre til at genkende stress hos os selv – og søge behandling i tide, hvis vi har brug for det.

Tag tests for at måle dit stressniveau og om du er ved at brænde ud

Jeg har netop igen gennemlæst Bo Netterstrøms gode bog ”Stress og arbejde – Nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling”. Gennemlæsningen har motiveret mig til i dette indlæg at komme med lidt data om betydningen af stress som jeg har fundet i bogen.

Som privatpraktiserende psykolog ser jeg mange klienter med stresssymptomer, som jeg hjælper og støtter i deres arbejde med at komme ud af stressen igen og de angst- eller depressionssymptomer som kan følge med den mere alvorlige og langvarige stress. Du kan læse mere om arbejdsrelateret stress og behandling ved kognitiv adfærdspsykolog her. Andre indlæg om stress her på bloggen finder du i arkivet

Stress betyder:

  • 14 milliarder kr. om året i udgifter (sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsenet)
  • 1 million fraværsdage om året
  • 30.000 indlæggelser på hospital om året på hospitaler
  • 500.000 henvendelser hos egen læge om året
  • 3.000 førtidspensionister
  • 250.000 til 300.000 der lider af alvorlig stress
  • 1400 dødsfald om året
  • 1 ud af 7 erhvervsaktive danskere som føler dagligt stress (2010)
  • at 50% flere end tidligere føler sig dagligt stressede (2010 ift. 1980´erne)
  • 600.000 der føler sig stressede (2010)
  • 1 ud 4 førtidspensionister der føler sig stressede (2010)
  • 1 ud af 5 kvinder i alderen 16-24 år der føler sig stresset (2010)
  • 8% af folkepensionisterne der føler sig stresset (2010)
  • at kvinder føler sig mere stressede end mænd
  • at der fra 2000 og frem nu er 50% flere stressede i ”udkantsdanmark” og de mest belastede kommuner som Albertslund end i de mindst belastede – f.eks. Frederikshavn og Hørsholm
  • at hver sygefraværsdag pga. stress koster samfundet 2000 kr. pr. person/dag. (Netterstrøm, 2014;11-12)

Litteratur

Netterstrøm, Bo (2014) Stress og arbejde – Nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling. 1. udgave. 1. oplag. Hans Reitzles Forlag.

Værd at vide om OCD – typer af tvangstanker

Dette er et af de indlæg hvor jeg skriver lidt om OCD (obsessive-compulsive disorder).compulsion ocd

Indlægget handler om typer af tvangstanker. Du kan finde flere indlæg om OCD ved at klikke på kategorien ”OCD” i menuen til venstre.

Tvangstanker kan handle om meget forskelligt. I princippet er der ingen grænser for hvad de kan omhandle. OCD er en lidelse der altid har et individuelt præg. Det vil sige, at forskellige klienter jeg møder i mit arbejde som klinisk psykolog har forskellige symptomer. Og da tvangstanker er et symptom ved OCD vil klienter med OCD aldrig have helt de samme tvangstanker. Nogle gange ligner tvangstankerne dog alligevel hinanden.

For nogle klienter er tvangstankerne opstået ”spontant” og måske efter en særligt stressende begivenhed eller periode i deres liv. Andre har haft tvangstanker så længe de kan huske. Og andre igen har oplevet perioder med og perioder uden tvangstanker.

Nogle klienter kan ikke forstå hvorfor deres tvangstanker netop omhandler det de gør, mens andre klienter selv har fundet frem til en forklaring på hvorfor tankerne handler om det de gør. En klient kan f.eks. have meget svært ved at forstå hvorfor han har tvangstanker om at dræbe sin mor ved at skære halsen over på hende, når han nu elsker hende højt. Når tvangstankerne som i dette tilfælde er i modstrid med klientens holdninger og værdier kalder man dem egodystone.

Tvangstanker handler almindeligvis om noget der har stor betydning for klienten eller har stor betydning for de personer, der står ham nær.

Ud over disse egenskaber ved tvangstanker er der fundet følgende sammenhæng mellem OCD og personlighedstræk (Abramowitz, 2009):

  • klienter med tvangstanker om at have ansvar for fejl er ofte omhyggelige og forsigtige
  • klienter med tvangstanker om snavs og bakterier har ofte høje standarder for hygiejne, renlighed og er meget optaget af eget og andres helbred
  • kleinter med aggressive tvangstanker er ofte tilbageholdende, omsorgsfulde og venlige
  • klienter med religiøse tvangstanker tillægger ofte religion stor betydning
  • klienter med seksuelle tvangstanker har ofte en høj moral

Og det er jo logisk hvis man lige stopper op og tænker efter. For hvis en tanke (forudsat at man tror på at den er sand, kan blive til virkelighed eller have en farlig konsekvens) skal kunne give angst eller ubehag nok til at udføre en bestemt handling (tvangsadfærden som er et forsøg på at afværge det frygtede) – ja, så skal tanken vel også have et indhold man virkelig frygter. Og det man oftest frygter er vel ofte det modsatte af ens holdninger, værdier eller det modsatte af det man forsøger at gøre eller være.

Forskning viser effekt ved behandling af OCD med kognitiv adfærdsterapi og medicin. Hvis man oplever symptomer anbefaler jeg at man opsøger kognitiv adfærdspsykolog, egen læge og/eller psykiater. Se mere om OCD og behandling med kognitiv adfærdsterapi her.

Litteratur

Abramowitz, J.S. (2009)      Getting over OCD – A 10-Step Workbook for Taking Back Your Life. New York: Guilford Press.

Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E. (2014)      OCD – Sygdom og behandling – For behandlere. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E. (2014)      OCD – Sygdom og behandling – For patienter og pårørende. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

 

Værd at vide om OCD – hvad er tvangshandlinger?

Dette er et af de indlæg hvor jeg skriver lidt om OCD (obsessive-compulsive disorder) her på bloggen.

Indlægget handler om tvangshandlinger. Du kan finde flere indlæg om OCD ved at klikke på kategorien ”OCD” i menuen til venstre.

Løsningen er problemet!

Lige præcis sådan er det faktisk med tvangshandlinger (compulsions på engelsk) som er en del af den psykiske lidelse OCD (obsessive-compulsive disorder).

Tvangshandlinger hjælper OCD-klienten i øjeblikket men vedligeholder hans lidelse. For hver gang tvangshandlingerne udføres bekræfter de hjernens følelsessystem, der er nært koblet til hjernen hukommelsessystem, i, at det var godt og nødvendigt at de blev udført. Logikken i det følelsesmæssige hukommelsessystem i hjernen er; godt tvangsadfærden blev udført fordi så overlevede man den ”livsfarlige” situation! Og resultatet? Ja det giver sig selv; næste gang der er ”livsfare” (når den der lider af OCD oplever tilpas meget negativt følelsesmæssigt ubehag) så skal adfærden udføres igen for at man kan beroliges (komme ud af ”livsfaren”). Og da følelsessystemet i sig selv er uden intelligens (intelligensen kobles først på når klienten lykkes med at arbejde målrettet, struktureret og terapeutisk med sig selv i en længere periode) ja så er ”læren” at hver efterfølgende oplevelse af angst eller ubehag helst skal efterfølges af samme beroligende tvangsadfærd. 

Når vi lige stopper op og forstår OCD på denne måde – om vi selv lider af OCD eller ej – så giver det faktisk ret god mening ikke? Altså; OCD kan på denne måde forstås som en overlevelsesstrategi der kan ”redde” en fra ”livsfare” ved at udføre en konkret handling. Se, det er jo 100 procent logisk og i overensstemmelse med logikken i vores hjerner, der er udviklet over 100.000 år. Vi skal huske at hjernens primære opgave er at holde vores organisme i live i så lang tid som muligt og sikre optimale muligheder for at vi reproducerer os selv og viderefører vores gener.

Men når der ikke er reel livsfare er det ikke nødvendigt men derimod uhensigtsmæssigt at lave ekstra tjekkeadfærd og udføre overdreven kontrol i form af tænkning og adfærd. Derfor kan OCD hurtigt nedsætte livskvaliteten betydeligt.

Det sker når klienten oplever at der er handlinger eller ritualer som han bare er nød til at udføre – og så udfører. Ikke fordi de er forbundet med nogen form for lystfølelse, men for at undgå angst og ubehag eller at en frygtet begivenhed finder sted (f.eks. at mor og far dør i en voldsom trafikulykke eller at en flyvemaskine falder ned i en svømmehal og slår ham ihjel). Handlingerne kan blive så automatiserede at klienten først bliver opmærksom på dem når han i behandlingsforløbet bliver bedt om at registrere time for time hvad han foretager sig. Men de kan også være meget bevidste fordi de, eller de frygtede konsekvenser hvis de ikke udføres, er tilstede i tanker og forestillingsbilleder det meste af den vågne tid – og nogle gange også i mareridt om natten.

Tvangshandlinger er viljestyrede handlinger (handlinger klienten faktisk har kontrol over og kan vælge af undlade at udføre). Men klienten føler ofte han ikke har noget valg fordi trangen er så stærk eller frygten for den forestillede konsekvens er så stor. Og så er der jo belønningen fra motivationssystemet i hjernen: Når handlingerne udføres er der kortvarig lettelse i form af mindre trang og mindre angst/ubehag. Dette vedligeholder OCD´en direkte.

Om tvangshandlinger kan vi sammenfattende sige, at de for det meste har til formål at forhindre ulykker eller forebygge/rette fejl. De er overdrevne ift. reel risiko, men indeholder ofte en form for fornuft. F.eks. er mange der lider af OCD angst for bakterier, smitterisiko og sygdom og død fra infektioner som kan ramme dem selv og nærststående. Sådan angst kan føre til stærk overdreven rengøring og desinfektion af selv og omgivelserne. Og der er jo fornuftigt med en vis hygiejnestandard, mens overdreven brug af sæbe, sprit og andre kemikalier på sig selv og omgivelserne er uhensigtsmæssig og i nogle tilfælde sundhedsskadelig.

For det meste hænger tvangshandlingerne sammen med tvagstankerne, så handlingerne fungerer som et umiddelbart logisk forsøg på at risikohåndtere det frygtede og konsekvenserne hvis det frygtede sker. Men logikken kan være svær at finde – også for den OCD ramte selv. Et eksempel* er kun at opholde sig til venstre, dreje til venstre og træde på venstre side af alle fliser når man går ind i og er i svømmehallen fordi tvangstanken/-forestillingsbilledet (den frygtede konsekvens hvis man ikke reducerer risikoen ved ritualerne) er at flyvemaskinen vil falde ned i højre side af svømmehallen. Det ulogiske i denne adfærd er at klienten på et tidpsunkt ikke kan undgå at bevæge sig over i højre side af svømmehallen (fordi han ikke bare kan vende om og gå samme vej tilbage – han kan godt dreje rundt om sig selv til venstre og gå på venstre side af fliserne – men ruten inkluderer drej til højre for at komme tilbage ind i omklædningsrummet). I dette tilfælde giver det klienten mindre angst/ubehag hurtigt at holde til venstre hele vejen rundt om bassinerne i svømmehallen end at vende tilbage og trodse flere regler. Men rent logisk kan man sige at ”faren” burde være større – og dermed mere angstprovokerende – ved at bevæge sig over i den side af svømmehallen for flyvemaskinen vil falde ned. Eksemplet viser måske meget godt et vigtigt læringsmål for OCD klienten: At det der frygtes mest oftest ikke er den frygtede konsekvens, men selve frygten og ubehaget ved ikke at udføre tvangshandlingerne/ritualerne. Og når man først bliver klar over det, og at selve tvansadfæren er primær vedligeholdende faktor. Ja så bliver man oftest mere motiveret for at arbejde sig ud af sin OCD fordi man så kan se helt klart for sig at færre tvagshandlinger fører til mindre angst/ubehag.

Der er i princippet begrænsninger for hvad tvangshandlinger kan være, men oftest har de sammenhæng med fornuftig adfærd. F.eks. at sikre at døren er låst og komfuret er slukket inden man tager på ferie. Forskellen er at den OCD ramte vil gå tilbage og tjekke flere gange og hurtigt vil kunne blive i tvivl igen selvom han lige har tjekket.

Tvangshandlinger kan også være mentale. F.eks. at man skal tænke en bestemt tanke et antal gange eller at man skal ”modtænke” noget bestemt efter mna har haft en forbudt tanke. F.eks. hvis man har tænk noget dårligt om sin mor.

Når vi i behandlingen taler om tvangshandlinger som uhensigtsmæssige er der flere årsager:

  • de hindrer klienten i at erfare at det frygtede ikke sker når handlingen ikke udføres
  • tvangshandlingerne og ubehaget/angsten vedligeholdes og forstærkes
  • tvangshandlingerne forhindrer klienten i at nå mål og leve livet som han gerne vil
  • tvangshandlingerne forstærker tvagstankerne fordi de minder klienten om disse

Den gode nyhed er, at forskningen viser effekt ved behandling af OCD med kognitiv adfærdsterapi og medicin. Hvis man oplever symptomer anbefaler jeg at man opsøger en psykolog der arbejder kognitivt, egen læge og/eller psykiater. Se mere om OCD og behandling med kognitiv adfærdsterapi her.

Litteratur

(Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E., 2014) OCD – Sygdom og behandling – For behandlere. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

(Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E., 2014) OCD – Sygdom og behandling – For patienter og pårørende. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

*Eksemplet fra svømmehallen har jeg opnået tilladelse af en tidligere klient til at videregive.

Vidste du det om din hjerne?

Så kraftfuld. Så overraskende. Så fantastisk. Så overlegent et organ.hippocampus[1]

Og den er lige der under hovedskallen på os.

Ja det ved du sikkert. For hvis du læser denne tekst er det helt sikkert at du har en og at den fungerer.

Men vidste du at din hjerne:

  • sender impulser igennem sine neurale netværk med 354 km/t
  • består af 86 milliarder nerveceller
  • har en hjernebark (det yderste lag af storhjernen) der er mindre end 4 mm tyk – svarende til fire kreditkort stablet oven på hinanden
  • har en hjernebark der udfoldet er ca. 2500 cm2 – svarende til en udfoldet avis
  • har ca. 644 km blodkar
  • har ca. 161.000 km axoner (den udgående del eller ”ledningerne” fra hjernecellerne)
  • udfører 10.000.000.000.000.000 beregninger i sekundet
  • har 1 million millioner synapser (forbindelser mellem nervecellerne)
  • bruger 20 % af vores organismes samlede iltbehov
  • ingen smertereceptorer har (hjernekirurgi udføres ofte på vågne patienter)
  • bruger 25 watt

(Billedet viser strukturer i den del af hjernen der kaldes hippocampus).

Sådan kan svær depression opleves -en personlig beretning

Depression er en almindelig lidelse. Men det gør den ikke mindre smertefuld at opleve. Depression er ikke en lidelse depression1som rammer svage, dovne eller mennesker der ikke kan ”tage sig sammen”. Depression er en lidelse alle mennesker kan komme til at opleve – en eller flere gange i løbet af deres liv (nogle undersøgelser viser at det sker for op mod 25% af befolkningen). Mange forskellige faktorer – og kombinationer af faktorer – kan øge sandsynligheden for at man udvikler depression.

Her på min blog vil jeg gerne hjælpe den udvikling i samfundet, der heldigvis allerede er, på vej. En udvikling mod at depression, og det at lide af – eller have lidt af depression – ikke længere er et tabu.

For hvis depressionslidelsen forbliver tabu svarer det til at en naturlig tilstand det menneskelige sind kan komme i – et resultat af hundrede tusinders års udvikling af menneskehjernen – er tabu. Og det giver ingen mening. Men depression er desværre fortsat tabu mange steder og i mange sammenhænge. Også i vores samfund. Og det er en tabuisering af en del af det menneskelige følelsesliv. Tabuisering af depression fører til at mange ikke tør tale om eller fortælle om deres depression eller depressive symptomer. Mange lider i stilhed og isolerer sig (handlemønster der er en naturlig del af depressionen). Mange oplever også indirekte isolation fordi venner og netværk holder sig på afstand eller trækker sig. Og det skyldes nok manglende viden om depression og usikkerhed eller angst for psykisk sygdom. Og det er synd for alle hvis det sker. Ikke kun for personen selv men også for omgivelserne som mister personen i den periode denne er deprimeret. Og synd fordi netop isolationen (direkte og indirekte) vedligeholder depressionen fordi den kommer i vejen for selvhjælp, hjælp og helbredelse (ja, det kan selvfølgelig lade sig gøre at reducere depressive symptomer og blive fri af depression).

Depression er altså en almindelig lidelse. Det er en forventelig og biologisk-, psykologisk- og videnskabeligt forklarlig følelsesmæssig tilstand. Det er ikke farligt at være i nærheden af en som oplever depression og det er ikke farligt at være deprimeret. Men hvis depression uddybes og fører til selvmordsadfærd og selvmordsforsøg – ja så er det selvfølgeligt farligt. Men det er altså ikke farligt at være i nærheden af en der er deprimeret. Og depression er ikke noget farligt, uforståeligt og underligt. Derfor har vi alle brug for at vide mere, og lære mere, om depression. Og derfor følger her nedenfor en beskrivelse af hvordan depression kan opleves. Jeg er så glad for at jeg har fået lov af en modig klient jeg har haft i forløb til at lægge hans beskrivelse ud på nettet – frit tilgængelig for alle der gerne vil vide mere om depression. Og når du læser teksten så husk at depression kan opleves forskelligt og at man kan have en svær periode i sit liv uden at være deprimeret i klinisk forstand, hvor behandling ofte er nødvendig.

Sådan føles det at være svært depressiv

I slutningen af 2013 skete der mange ting, måske for mange ting. Jeg åbnede en ny butik og arbejdede mellem 50-80 timer hver uge, min far løb tør for penge og kunne hverken betale husleje eller strøm og min mormor døede. Og efter flere uger uden energi og med manglende motivation kom diagnosen, svær depressiv.

Allerede flere måneder inden begyndte jeg at forandre mig. Det startede med at jeg tabte lysten til mere og mere, ting jeg nød, blev bare droppet efterhånden. En af de få ting, som holdt mig kørende, var mit arbejde, som samtidig også var det som drev mig ind i depressionens onde cirkel. Min hverdag var blevet trist, jeg stod op, når alarmen ringede, ikke fordi jeg havde lyst, men kun fordi min arbejdsmoral drev mig til det. At være på arbejde var en af de få ting, jeg stadigvæk nød. I butikken var jeg sammen med mine kollegaer, ansatte og kunder, jeg fik snakket og grinet. Jeg var blandt mennesker. Det virker som en modsigelse at man ikke har lyst at stå op for at arbejde, men samtidig nyder at være der, men det med at se frem til tingene, det fungerede overhovedet ikke oppe i mit hovedet mere.

Efter en endt arbejdsdag kom jeg hjem, drænet for al energi. Ikke fordi jeg nødvendigvis havde arbejdet hårdt, men al den lille smule energi jeg havde i mig, blev brugt på arbejdet. Så kommer man hjem til sin lejlighed, som er tom for liv, kun møbler og elektronik. At rydde op, gøre rent, lave mad, snakke med venner og lave aftaler, det havde jeg ingen kræfter til. Det næste jeg gjorde efter at have smidt mit arbejdstøj var at ligge på sofaen, tænde for tv’et og min bærbare og der blev jeg så de næste par timer og jeg nød det ikke engang, men alt andet krævede for meget af mig. Ved 7-tiden om aften bestilte jeg ofte mad online, take-out selvfølgelig, for det med at køre og hente selv kunne jeg ikke overskue. På mine gode dage orkede jeg at køre ud til McDonald’s, hente maden og spise det derhjemme. Og måske engang om ugen klarede jeg endda selv at lave mad, selv at have købt en frossen pizza som man bare smed i oven anså jeg til sidst som succes.

Værst havde jeg det på mine fridage eller frie weekender, for når jeg ikke skulle arbejde, så var der ingen ting som fik mig ud af sengen. Når jeg vågnede efter 8 timers søvn, så vidste jeg ikke hvad jeg skulle lave, jeg havde heller ikke lyst til noget. Som regel vendte jeg mig bare om på den anden side og tvang mig til at sove videre. Det endte oftest med slem hovedpine, når jeg sov for meget, som igen gav mig en grund til bare at blive liggende. Når det ikke var muligt at sove mere, så hev jeg mobilen frem, læste online nyheder, mails og Facebook, nogle gange i timevis, de samme artikler og statusopdateringer igen og igen for at få tiden til at gå. Ikke fordi jeg var interesseret, men bare fordi det var noget, jeg kunne gøre som ikke krævede energi. Oftest ”sultede” jeg mig selv på de dage indtil kl. 16 hvor mit pizzasted åbnede, så jeg kunne igen bestille fast-food og cola, for at gå ud og købe ind på mine fridage, det var blevet fuldstændig uoverkommeligt.

Ringede min familie og inviterede mig til besøg, så fandt jeg altid på nogle undskyldninger for at kunne slippe, oftest gav jeg arbejdet skylden, at jeg var nød til at arbejde sent den dag eller lignende. Samme tur fik mine venner, med tiden isolerede jeg mig fra alt og alle, men jeg havde simpelthen ikke kræfter til at køre en tur i bil for at besøge min mor eller en tur til København for at se mine venner.

Men i alt den tid var der stadigvæk én ting, som fungerede, mit arbejdsliv. Først da jeg ikke kunne få mig selv ud af sengen for at møde op, dagligt kom for sent og var træt og lystløs også mens jeg var i butikken, først der aftalte jeg en tid hos lægen. Og efter et stykke tid og en del samtaler med en psykolog fandt jeg ud af årsagen til min depression, to ting som jeg altid værdsatte ved mig selv, min høje arbejdsmoral og min perfektionisme. Men det var de ting, som stille og roligt drev mig ud i dette liv uden farver, glæde og lyst. Disse to egenskaber ”tvang” mig altid til at blive længere i butikken, når noget gik galt eller når jeg ikke var tilfreds med udførelsen af mine arbejdsopgaver. Så på grund af mine lange arbejdsdage skruede jeg ned for mit sociale liv, og det er det sociale liv, som sørger for at man får opladet ens batterier. Og når man ikke gør det, så har man mindre og mindre energi til rådighed, man skærer endnu mere ned på tingene udenfor arbejdet indtil man bare ligger på sofaen og stener på loftet. Det er depressionens onde cirkel.

Nu, hvor jeg er kommet lidt ovenpå igen venter mig stadigvæk mange udfordringer, for dårlige vaner som nem mad og at fravælge sure pligter som rengøring tilegner man sig hurtig, gode vaner tager lang tid at få ind i ens liv igen. Selv om jeg ikke ønsker nogen sådan et liv, som kun indeholder grå farver og kedsomhed, så er jeg trods alt lidt taknemmelig for at have været det igennem. Jeg oplevede hvordan mine venner og min familie viste forståelse og gav mig støtte. Jeg har lært meget om mig selv og dette sygdom og frem for alt har jeg fået forståelse. Førhen tænkte jeg at en depressiv person bare skal tage sig sammen, men efter at have oplevet det selv fandt jeg ud af at det er lige det man bare ikke kan mere. I hele sygdomsforløbet ville jeg gerne ud af min lejlighed, jeg ville ud og feste, gå i biffen, se mine venner og familie, dyrke sport og især spise andet end pizza, pommes frites og kyllinge nuggets. Jeg kunne bare ikke, viljen var der altid, den kunne bare ikke udføres.

Intet er så dårligt at det ikke er godt for noget.

XX

OBS!

Hvis du er i tvivl om du er deprimeret anbefaler jeg at du kontakter egen læge. Du kan læse mere om depression og kognitiv behandling her.

Værd at vide om OCD – hvad er tvangstanker?

Jeg har tænkt mig at skrive lidt om OCD (obsessive-compulsive disorder) og kognitiv adfærdsterapi her på bloggen. ocdMin plan er over tid at skrive små artikler om hvordan man forstår og behandler OCD inden for kognitiv adfærdsterapi.

I denne artikel vil jeg skrive lidt om tvangstanker.

Tvangstanker kan beskrives som tanker, ideer, impulser eller forestillingsbilleder, der opleves som uønskede. De opleves som tilbagevendende og påtrængende. Indholdet er for det meste – men behøver ikke altid at være det – skræmmende og ubehageligt. Ofte handler det om forfærdelige ting som man tror eller frygter kan eller vil ske.

Vores hjerne er i udgangspunktet designet sådan at vi automatisk er tilbøjelige til at tro at det vi tænker er sandt og facts. Især når den samtidige følelsesmæssige tilstand er negativ (trussels-angstsystemet/autonome nervesystem er aktiveret i et vist omfang).

Tankerne ”inviterer” således automatisk til at man tror på dem, tænker videre over dem, deres betydning og forestiller sig konsekvensen hvis de er rigtige. Og denne “mekanisme” kan siges at være endnu stærkere ved OCD. Tankerne kan blive til eller suppleres af visuelle forestillingsbilleder (“billederne” er for “det indre øje” og ikke noget man faktisk ser i virkeligheden i øjeblikket) som kan være mere eller mindre detaljerede, tydelige og virke mere eller mindre overbevisende. Nogle kan således beskrive en hel ”filmskevens” udspille sig for deres ”indre øje”. F.eks. af forældre eller andre mennesker med betydning for en som omkommer i en trafikulykke.

Den naturlige, forståelige og almindelige reaktion er at forsøge at ignorere eller afvise sådanne tanker og forestillingsbilleder (hvis sådanne opleves) fordi de er ubehagelige eller direkte skræmmende. Indholdet af tanker og forestillingsbilleder er ved OCD i de fleste tilfælde i modstrid med personens holdninger og følelser. Det beskrives med et fagudtryk som at de er egodystone. Modsat ved psykose erkendes tankerne ved OCD som værende egne.

Tvangstankerne kan også have form af impulser. Der er i så fald tale om impulser til at gøre noget man frygter at skulle kunne komme til at gøre; f.eks. at stikke nogen med en køkkenkniv når man skærer gulerødder.

Forskningen viser effekt ved behandling af OCD med medicin og kognitiv adfærdsterapi. Hvis man oplever symptomer anbfaler jeg at man opsøger kognitiv adfærdspsykolog, egen læge og/eller psykiater. Se mere om OCD og behandling med kognitiv adfærdsterapi her.

Litteratur

(Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E., 2014) OCD – Sygdom og behandling – For behandlere. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

(Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E., 2014) OCD – Sygdom og behandling – For patienter og pårørende. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

Udvidet dækning til psykologbehandling i 2016

Hvis du har brug for behandling ved psykolog og er medlem af sygeforsikringen ”danmark” kan du glæde dig til deres sygeforsikringen danmarkudvidede dækning i 2016.

Fra 1. januar 2016 giver ”danmark” tilskud til medlemmerne i gruppe 5, 1 og 2 til behandling ved autoriseret psykolog hvis man er/har:

-offer for røveri, vold eller voldtægt

-offer for trafikulykker eller andre ulykker

-pårørende til alvorligt psykisk syge personer

-ramt af alvorligt invaliderende sygdom

-pårørende til personer der er ramt af alvorligt invaliderende sygdom

-pårørende ved dødsfald

-forsøgt selvmord

-fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge

-været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb inden fyldt 18 år

-let til moderat depression

-let til moderat angst, herunder let til moderat OCD

I 2015 har det været et krav at man skulle være 38 år eller derover og lide af let til moderat depression eller let til moderat angst for at få tilskud til psykologbehandling ved autoriseret psykolog uden offentligt tilskud. I 2015 har man kunnet få 200 kr. pr. individuelle behandling og maksimalt 4800 kr. pr. år (gruppe 5, 1 og 2). I 2015 har børn og unge under 18 år kunnet modtage 200 kr. pr. individuel behanding hos autoriseret psykolog og maksimalt 1600 kr. pr. år (gruppe 5, 1 og 2).

I 2016 fjernes alderskravet helt og der ydes tilskud i alle ovennævnt listede tilfælde. Det er en klar forbedring af dækningsvilkårene og størrelsen af tilskuddet forbliver endda det samme selvom dækningen udvides; 200 kr i tilskud pr. behandling hos autoriseret psykolog og maksimalt 4800 kr. pr. år (gruppe 5, 1 og 2). Og så gives der i 2016 tilskud på 200 kr. til alle individuelle behandlinger for børn og unge under 18 år uanset årsag til behandling og maksimalt 1600 kr. pr. år. (gruppe 5, 1 og 2).

Se ”danmarks” takster for tilskud til psykologbehandling i 2016 ved at følge dette link.

Se “danmarks” takster for tilskud til psykologbehandling i 2015 ved at følge dette link.

Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål til behandling eller coaching hos mig eller har spørgsmål til tilskudsmuligheder fra ”danmark”.

Nikolaj Hyll

– din kognitive psykolog i Nordsjælland

Generaliseret angst (GAD)

Generaliseret angst (GAD) er ifølge ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemetøjne angst i Danmark og Europa – en psykisk tilstand kendetegnet ved generaliseret angst, der er vedvarende og ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. I mindst 6 måneder skal klienten – for at opfylde kriterierne for lidelsen – have oplevet anspændthed, bekymringstendens, og almen ængstelighed over for dagligdags begivenheder og problemer. De mest fremtrædende symptomer er:

– nervøsistet – rysten – muskelspændinger – svedtendens – ørhed i hovedet – hjertebanken – svimmelhed – trykken i maven

Derudover giver klienter med GAD ofte udtryk for frygt eller bekymring for, at de selv eller deres nærmeststående skal blive syge eller komme ud for en ulykke.

Der listes i diagnosekriterierne en række angst-spændingssymptomer af psykisk/fysisk karakter og klienten med GAD oplever mindst 4 af disse. Derudover også mindst et af følgende symptomer fra det autonome nervessystem:

– palpitationer, hjertebanken eller hurtig puls – sveden – rysten – mundtørhed

Endelig skal anden sygdom, psykotiske lider, depressiv episode, andre angsttilstande og OCD kunne udelukkes.

Forekomst

GAD rammer i følge amerikanske studier 5-6 % af befolkningen på et tidspunkt i deres liv. Nogle studier viser også væsentligt lavere forekomst – ned til 1 %. GAD kan opstå i alle aldre, men der lader til at være størst sandsynlighed i voksenalderen. GAD er dobbelt så udbredt blandt kvinder som blandt mænd og 75 % oplever et kronisk forløb med tilbagefald efter behandling, nedsat livskvalitet og invaliditet.

Behandling

Kognitiv adfærdsterapi ved GAD er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens oplevede vanskeligheder. Det er målet at klienten opnår forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden, udløsende faktorer og faktorer som vedligeholder tilstanden.

Der er flere teorier om GAD og derfor flere forslag til behandling inden for den kognitive- adfærdspsykologiske teori og metode. I et forløb hos psykolog Nikolaj Hyll vil klienten i samarbejde med psykologen introduceres for og tilbydes træning i en række metoder, som overordnet set hører til under de 3 faser i den teoretiske model for GAD: Fase 1 den invaderende tanke/begivenhed og forsøget på tankeundertrykkelse, Fase 2 den negative automatiske tænkning og sikkerhedsadfærden og Fase 3 metabekymringen og stressen som fører til destruktive kontrolforsøg.

Forløbet tilpasses naturligvis klientens individuelle “bekymringsprogram” (specifikke bekymringer) og nogle metoder kan findes mere relevante end andre og prioriteres.

Fase 1 – metoder: – Psykoedukation – undervisning i modellen for GAD – Problemliste og sagsformulering (oversigt over sammenhæng mellem tidligere erfaringer og oplevelser, udløsende og vedligeholdende faktorer – herunder tanke – og adfærdsmønstre) – Kædeanalyse (analyse af hvordan den invaderende tanke (og måske en udløsende begivenhed) fører til den følelsesmæssige oplevelse og adfærds-/handlingstendender) – Træning i fraspaltet opmærksomhed (i stedet for tankeundertrykkelse) – Træning i at adskille tanker fra følelser og handling

Fase 2 – metoder: – Omstrukturering (bl.a. analyse og skabelse af alternative tanker) – Sikkerhedssignalbearbejdning (nye overbevisninger skabes og trænes så frygtede scenarier bliver mindre angstfremkaldende for klienten) – Leveregelsarbejde – Manuskriptmetoden (bekymringsmanuskript og derefter realitetsmanuskript udarbejdes) – Eksponering for bekymring – Eksponering for negative følelser

Fase 3 – metoder: – Omstrukturering af metaantagelser – Mål- og værdiarbejde

Derudover kan klienter i forløb for behandling af GAD hos Psykolog Nikolaj Hyll tilbydes introduktion til mindfulness og/eller metoder til afspænding/afslapning.

Lav en plan for din pensionisttilværelse

Ikke alle forbereder sig lige grundigt på at blive pensioneret og på livet som pensionist. Det har jegpensionistliv tidligere skrevet et indlæg om: Har du forberedt dig på at blive pensioneret?

I det indlæg er en af konklusionerne, at man med fordel kan stille sig selv og sin eventuelle ægtefælle afklarende og undersøgende spørgsmål der afklarer og undersøger hvor forberedt man egentlig er på at blive pensioneret og på sin tilværelse som pensionist. Altså psykologisk forberedt. Forskning og erfaring viser nemlig at ikke alle forbereder sig tilstrækkeligt psykologisk og det kan have betydning for hvor lykkelig og tilfreds man bliver som pensionist og hvor stor ens risiko er for at opleve depression og depressive symptomer.

I mit sidste indlæg nævnte jeg også at jeg oplever at klienter som følger et coachforløb hos mig som forberedelse på at blive pensioneret, eller for at opnå højere livskvalitet hvis de allerede er pensioneret og påvirket negativt følelsesmæssigt, får meget ud af deres forløb.

Men hvad nu hvis man godt kunne tænke sig at få nogle gode råd og ikke har tænkt sig at starte i et coachingforløb? Hvad hvis nogle få gode råd er tilstrækkeligt – hvor kan man så få dem?

For at svare på dette spørgsmål har jeg selv ledt lidt og fundet en glimrende vejledning fra de amerikanske psykologer organisation, APA (American Psychological Association), som jeg i dette indlæg vil forsøge at trække de væsentligste pointer ud fra.

APA har simpelt hen lavet en folder som oversat til dansk hedder ”Livsplan for livsforløb”. I den starter de med at nævne samme pointe som jeg havde med i sidste indlæg: At mange ikke planlægger og forbereder sig meget ud over det økonomiske når det gælder pensionisttilværelsen. Måske fordi man ikke har lyst til at tænke på at blive ældre. Men som forskningen og erfaringen viser er netop planlægning og forberedelse af stor betydning for trivsel og oplevet livskvalitet som pensionist.

Livsplanen fra APA fokuserer på fem områder: Helbred og behandling, juridiske og finansielle spørgsmål, arbejdsliv og pensionering, psykologiske aspekter og sociale roller og ressourcer.

For at starte arbejdet med at planlægge effektivt skal man først identificere sine egne forventninger og antagelser om det at blive ældre. Og til dette angiver APA´s plan en lille test som består af 10 spørgsmål om at blive ældre. Det er meningen at man skal svare på alle spørgsmålene. Jeg anbefaler at man skriver spørgsmål og svar ned på papir eller på pc. Så kan man tage sine besvarelser frem på et senere tidspunkt og se om svarene stadig er de samme – eller måske lidt anderledes så det kræver ændringer i planlægningen.

  1. Ift. din nyværende alder og dit køn – hvor længe er det sandsynligt at du vil leve?
  2. Hvad ser du frem til ved at blive ældre?
  3. Hvordan kan du bedst udnytte din opsamlede livserfaring og-visdom når du bliver ældre?
  4. Hvordan optimerer du dine kognitive funktioner når du bliver ældre – altså din hukommelse, dine problemløsningsevner osv.?
  5. Er den måde du har tilrettelagt dit liv på aktuelt også den bedste for dig når du bliver ældre?
  6. Ved du hvordan du er stillet økonomisk og juridisk når du skal pensioneres? Hvordan kan du afslutte/afhænde din forretning/dit firma eller sige dit job/stoppe med at arbejde mest hensigtsmæssigt?
  7. Kommer dine forældre til at opbruge alle deres finansielle midler – kommer du?
  8. Kender din familie dine ønsker hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan tage vare på dig selv eller fortælle hvad du ønsker? Og har din familie eller dine nærmeste juridisk mulighed for at opfylde dine ønsker?
  9. Hvem kan tage sig af dig hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan tage vare på dig selv? Hvem kan tage sig af din ægtefælle, partner eller forælder/forældre?
  10. Hvilke muligheder er der, og hvor kunne du ønske at komme hen, hvis du skal på plejehjem?

Det bedste man kan gøre for sit helbred i alderdommen er at leve sundt og vide noget om hvilke muligheder man har som ældre borger, privat, gennem foreninger og det offentlige.

Forskning viser at de der opretholder sund levevis og livsstil:

  • lever længere
  • har færre kognitive vanskeligheder og problemer
  • har færre helbredsproblemer
  • oplever større uafhængighed
  • har færre handicap
  • oplever bedre livskvalitet
  • bedre kan fortsætte med de aktiviteter og gøremål de nyder

Forskningen viser også, at:

  • dem med de bedste sociale relationer statistisk set er de sundeste
  • dem med samvittighedsfulde og fleksible personlighedstræk lader til at være de sundeste
  • dem der har størst viden om deres muligheder ift. til private, forenings- og offentlige ydelser og muligheder får den bedste pleje og behandling
  • dem der får udført præventive helbredsundersøgelser, som f.eks. årlige helbredstjek ved egen læge og andre screeningstilbud, har bedre muligheder for at få effektiv behandling i tide – og især hvis de er genetisk/arveligt disponeret for sygdom

Konklusionen er klar. Selv om mange måske tror at de ikke har meget indflydelse på alderdommen og det faktum at vi alle bliver ældre, så viser forskningen tydeligt at de overvejelser vi gør os, den planlægning vi foretager, de forberedelser vi gør og det liv og den livsstil vi fører har stor indflydelse på både hvor gamle vi bliver og kvaliteten af de år vi har tilbage at leve i. Og om man er 25 eller 80 år gammel så er det aldrig for sent at få udbytte af sund kost, sund livstil, sunde rutiner og vaner og motion af tilpas omfang og intensitet.

Psykolog Nikolaj Hyll

Litteratur

Antonucci, T. C., Rosemary, B., Cavanaugh J. C., Denmark, F. L., Edelstein, B & Hinrichsen, G. (2005) Life Plan for the Life Span. Developed for APA Comitee on Aging (CONA). (Kan hentes i pdf-format på www. apa.org)

Har du forberedt dig på at blive pensioneret?

De fleste tænker nok mest på økonomi når de tænker på pensionistlivet – eller at blive pensioneret. Er der penge nok til atpensioneret par jeg kan opretholde min ønskede levestandard? Hvilken pensionsordning skal jeg have for at udbetalingerne bedst dækker mine behov? Kan jeg nå at indbetale nok? Hvornår har jeg råd til at gå på pension osv.

Men forskning og erfaring viser, at der også er et mentalt stykke arbejde at gøre sig i forberedelserne på pensionsalderen og det at blive pensioneret. Her kan man med fordel stille sig nogle lidt anderledes spørgsmål: Hvordan vil jeg mon have det med at gå på pension? Hvad vil jeg have lyst til at lave? Skal jeg stoppe fra den ene dag til den anden eller trappe ned – og i givet fald over hvor lang tid? Hvilke aktiviteter skal jeg sætte i stedet for arbejdet der kan give mig struktur, kontinuitet, tilstrækkelig motion, vedligeholde eller skabe nyt socialt netværk osv.

Forskning og erfaring viser, at mange ikke udfører dette psykologiske forberedelsesarbejde i tilstrækkelig grad.

Nogle psykologer foreslår at man tænker på pensionen som et karriereskifte (Schlossberg, 2004). I dette perspektiv handler pension ikke kun om at forlade noget men i høj grad også om at påbegynde noget nyt. Schlossberg undersøgte 100 pensionister og fandt, at det at blive pensioneret indebærer ikke kun en men mange overgange. Og hun fandt også at mestringen af disse overgange afgøres af forskellige faktorer:

  • hvor meget familie og arbejder har fyldt i personens liv
  • timing af tidspunkt for pensionering
  • hvor tilfredsstillende arbejdet har været inden
  • i hvor høj grad pensioneringen har været planlagt
  • forventningerne til pensionistlivet inden
  • i hvor høj grad livet opleves som meningsfuldt
  • helbred og økonomisk sikkerhed

Schlossberg (2004) kunne opdele de pensionister hun undersøgte i seks forskellige kategorier:

  • Fortsættere (som fortsætter med at bruge deres eksisterende kompetencer)
  • Eventyrere (der starter helt nye ”eventyr”/projekter)
  • Søgere ( der undersøger nye muligheder efter trial-and-error-metoden)
  • Easy Gliders (der nyder mindre struktur/planlægning og lader hver dag udfolde sig)
  • Involverede tilskuere (der går meget op i verden og omgivelserne og engagerer sig – men mindre aktivt)
  • Tilbagetrækkere (der trækker sig tilbage fra verden og livet)

Forskning og erfaring viser, at de der er lykkelige i deres pensionisttilværelse er involveret i og nyder flere og forskellige aktiviteter; frivilligt arbejde, motion og sport, videreuddannelse mm.

Det er også typisk at mange forbereder sig på pensionisttilværelsen ved at planlægge og forestille sig at de skal bruge meget tid på at rejse. Men med alderen følger ofte skavanker og mere alvorlige fysiske sygdomme og begrænsninger der kan komme i vejen for eller besværliggøre rejser.

Moen et al. (1998,1999,2002) har i sine sociologiske undersøgelser ikke uventet fundet, at den enkeltes fortid, nutid og fremtid set i sammenhæng kan forklare hvorfor pensionisttilværelsen opleves forskelligt. Moen har set på sammenhænge mellem pensionering og mentalt helbred og well-being i samfund hvor arbejdet er centralt for identitetsdannelse og -vedligeholdelse – og forskelle mellem mænd og kvinder. Han har fundet, at ægtemænd og koner oplever pensionering forskelligt og at den oplevede kvalitet af ægteskabet og hvornår og hvordan parene pensioneres har betydning for om og hvor meget depression som opleves. Der er tegn på at kvinder der lige er blevet pensioneret har større sandsynlighed for at opleve depressive symptomer, end de der nedtrapper arbejdet gradvist eller endnu ikke er blevet pensioneret – især hvis deres mænd endnu ikke er blevet pensioneret. Moens forskning viser også at mænd der lige er blevet pensioneret oplever mere konflikt i ægteskabet end mænd der ikke er pensioneret. Og hvis deres koner stadig arbejder oplever nypensionerede mænd mere konflikt i ægteskabet end hvis deres koner er pensionerede. Og videre har han fundet, at mænd der er blevet pensioneret, men er begyndt at arbejde igen, og hvor deres koner ikke arbejder, til at trives bedre end par hvor ingen af parterne arbejder.

En opsamling af pointerne i dette indlæg kan være at det kan betale sig at forberede sig lidt inden man bliver pensioneret. Ikke kun økonomisk men også mentalt/psykologisk ved at stille sig selv og sin ægtefælle afklarende og undersøgende spørgsmål inden man går på pension. Spørgsmål som omhandler flere ting og faktorer i livet – og altså ikke kun økonomi.

Jeg kan anbefale de to dansksprogede titler på litteraturlisten nedenfor som inspiration til det mentale arbejde som bør indgå i forberedelserne til pensionering og pensionistlivet. Som med mange andre forhold i livet hjælper viden, indsigt og forståelse for vores egne og andres reaktioner i forskellige situationer os til at bevare den bedst mulige psykologiske-/mentale fleksibilitet og dermed også psykologiske-/mentale robusthed i kritiske situationer, kriser og overgange livet igennem. Ligesom viden og ”for-viden” (modsat fordomme der ikke kritisk undersøgt og efterprøvede) hjælper os til at blive mindre overraskede eller følelsesmæssigt overvældede ved forandringer.

Og så skal jeg også huske at skrive at nogle vælger en professionel samtalepartner i det mentale forberedelsesarbejde til pensionering og pensionistlivet. Og her kan man med fordel vælge en kognitiv adfærdspsykolog fordi denne i et coachende forløb kan bidrage med viden, erfaring og et bredt udvalg af anvendelige øvelser og metoder. Min personlige erfaring fra mit arbejde som privatpraktiserende psykolog er at klienterne ofte bliver positivt overrasket over hvor meget de rent faktisk kan få ud af et sådant arbejde. Men mange kommer først efter de er blevet pensioneret og har oplevet negative følelsesmæssige reaktioner. Hvis man gør sig umage i forbederelsesarbejdet er det min erfaring, at det i mange tilfælde er muligt at forebygge for kraftig negativ følelsesmæssig påvirkning og gøre sig mere psykisk robust ift. de ikke-planlagte/ikke-forventede forandringer og begivenheder som uværgerligt følger med aldring, pensionering og pensionistliv.

Litteratur

Fisker, A. B., la Cour, S. Jacobsen, B. (2012) Efter arbejdslivet – Fortællinger om det at blive ældre. Dansk Psykologisk Forlag.

Lange, S, Rennemark M. & Hagberg, B. (2005) Aldringens psykologiske sider – Et livsperspektiv. Dansk Psykologisk Forlag.

Moen, P. & Quick, H (1998) Gender, Employment, and Retirement Quality: A Life Course Approach to the Differential Experiences of Men and Women. Journal of Occupational Health Psychology, Vol. 3, No.1, pp. 44-64.

Moen, P & Kim, J. (1999) Couples´Work Status and Psychological Well-Being in Older Adults, Session 4639, August 23, 1999.

Moen, P. & Fields, V.(2002) Midcourse in the United States: Does unpaid community participation replace paid work? Aging International, Vol. 27, Nr 3, s. 21-48.

Schlossberg, N. (2004) Retire Smart, Retire Happy: Finding Your Path in Life. Washington, D.C. American Psychological Association.