Home » Depression » Rygning og depression

Rygning og depression

Alle der tidligere har røget en god del smøger – undertegnede hører også til denne større befolkningsandel – har sikkert mærket en tydelig sammenhæng mellem antal cigaretter dagen før og hvordan de havde det dagen efter – såvel fysisk som psykisk. Det har jeg i hvert fald!

Dengang jeg selv røg kunne jeg, selv efter en hel nats perfekt søvn, stadig føle mig tung og træt i hoved og krop– som om jeg var blevet kørt over af en damptromle!

Og jeg oplevede – selvom jeg hele tiden forsøgte at overbevise mig selv om hvor skønt det var at ryge – hver dag på egen krop tydelig sammenhængen mellem antal cigaretter og hvor meget (lidt) energi jeg synes jeg havde, hvor frisk (tung) jeg følte mig i hovedet og hvor hurtigt (langsomt) jeg kunne løbe (gå) op ad trapper – eller efter bussen!

Jeg fandt ud af at smøgerne havde stor indflydelse på mit energiniveau og mit humør. Og der var stor forskel på om jeg var startet med at ryge tidligt på dagen eller først senere. Hvis jeg var startet med at ryge lige fra morgenstunden havde jeg det som om jeg var i en ”osteklokke” hele dagen. Jeg oplevede konstant nedsat energifølelse og selvom jeg bildte mig selv ind at jeg bedre kunne koncentrere mig når jeg røg, kunne jeg tydeligt mærke at min tænkning ikke var så fleksibel og kreativ og jeg simpelthen nåede mindre i løbet af dagen. Og helt ærligt så vidste jeg godt det skyldtes rygningen. Og jeg vidste også godt, at rygningen påvirkede mit humør negativt.

Da jeg holdt op med at ryge var den første udfordring at lære at udholde uroen, irritationen og rastløsheden. Så fandt jeg ud af at netop uroen, irritationen og rastløsheden var den energi jeg manglede som cigaretterne havde holdt fanget i ”osteklokken” med følgende fysisk og psykisk ubehag! Da jeg havde været stoppet med at ryge et par uger begyndte energien at komme tilbage og det fysiske og psykiske ubehag som cigaretterne havde givet mig aftog langsomt. Og hvor var det bare fantastisk allerede efter et par uger at kunne løbe op ad trapper uden at blive forpustet. Den fornemmelse kan jeg stadig huske!

Men det var faktisk ikke det jeg skulle skrive om – mine egne erfaringer altså. Det jeg skulle skrive om var en forskningsartikel jeg faldt over da jeg tilfældigvis ledte på nettet efter sammenhænge mellem rygning og humørtilstand. Og så faldt jeg over en spændende artikel fra 2010. Og da jeg ledte videre fandt jeg mange flere med lignende resultater:

Signifikant årsags-sammenhæng mellem rygning og depression!

Depression øger risikoen for at man ryger mere!

Rygning øger risikoen for at opleve depressionssymptomer!

Rygning kan direkte forårsage depression!

Eksrygere bliver mere lykkelige efter de er holdt op med at ryge!

osv.

Så min personlige erfaring viser sig altså ikke at være tilfældig. Og mon ikke der er mange nuværende og tidligere rygere som, hvis de skal være helt ærlige, har eller har haft lignende erfaringer.

Men hvad viser det kendte studie af Joseph M Boden og kolleger så?

I undersøgelsen fra 2010, der er lavet i New Zealand, har man brugt data 1265 personer (635 mænd, 630 kvinder) fra de blev født til de var 25 år.

Forskerne har gennemgået en række tidligere undersøgelser, der på trods af fund af sammenhæng mellem rygning og depressive symptomer, ikke tydeligt viser hvordan årsagssammenhængen var.

Forskerne beskriver at tidligere studier ikke entydigt har kunnet konkludere om både rygning og depression er forårsaget af underliggende genetiske eller miljømæssige faktorer. Eller om depression forårsager øget rygning. Eller om rygning forårsager depression.

Men ved at bruge data fra 1265 personer fra Christchurch i New Zealand, samlet fra forsøgspersonernes fødsel til de er 25 år, vises med statistisk signifikans, at der er sammenhæng mellem rygning og depression. Resultaterne viser, at sammenhængen mellem rygning og depression kommer af to veje. En vej er fælles risikofaktorer der bidrager til såvel rygning som depression. Og den anden er direkte, hvor rygning øger risiko for depression.

Nikolaj Hyll

cand. psych. aut.

 

Se Boden et al´s forskningsartikel her:

http://bjp.rcpsych.org/content/196/6/440.full


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Psykolog Nikolaj Hyll

29 82 91 74
Sct. Georgs Vej 17a
3060 Espergærde

Klinikkens adresse er Sct. Georgs Vej 17A, 3060 Espergærde, 29829174