Home » Behandling » Sundheds Service Net – her kan private finde dygtige sundhedsprofessionelle

Sundheds Service Net – her kan private finde dygtige sundhedsprofessionelle

Sundheds Service Net er startet af Psykolog Nikolaj Hyll i 2017 ud fra ønsket om at skabe et sted på nettet, hvor private kan finde dygtige og erfarne sundhedsprofessionelle inden for de forskellige sundhedsfag, der sælger deres ydelser direkte til private.

Nikolaj Hyll har, i sit arbejde som privatpraktiserende psykolog, ofte hjulpet sine klienter med at finde behandlere og sundhedseksperter, som de har haft brug for i deres behandlings- eller udviklingsforløb.

Det har været Nikolajs oplevelse i hans arbejde, at behovet for understøttende, supplerende eller erstattende sundhedsydelser ift. tilbuddene i det offentlige sundhedsvæsenet har været stigende i de senere år – og vil blive endnu større i fremtiden. Sundhedsvæsenet er udfordret af stigende efterspørgsel efter dyre og specialiserede behandlinger og politisk bestemte rammer og begrænsninger.

Sundheds Serivice Net er ikke skabt for at være en konkurrent til – eller et udtryk for utilfredshed med – det offentlige sundhedssystem. Det er udelukkende tænkt som en hjælp til private sundhedsbrugere i deres søgen efter dygtige sundhedsprofessionelle, der leverer private sundhedsydelser.

Læs mere om Sundheds Service Net her

Hvorfor vælge private sundhedsydelser?

Der kan være mange årsager til at vælge private sundhedsydelser. Det kan være ventetid på tilsvarende ydelser i det offentlige sundhedssystem, utilfredshed med offentlige tilbud eller ønske om supplerende eller længerevarende behandlings- eller udviklingsforløb. Det kan være ønsker om “second opinion” på diagnoser og behandlings- og udviklingplaner. Det kan også være ønsker om anonymitet og undgåelse af registreringer i offentlige systemer, som motiverer til at vælge private sundhedstilbud.

Der er ingen tvivl om at vi har et godt og veludbygget offentligt sundhedssystem i Danmark. Men det offentlige sundhedssystem er også i disse år udfordret af stigende udgifter til nye avancerede behandlinger, store forventninger fra borgere samt økonomiske og politiske rammer.

Hvis du benytter private sundhedsydelser kan det give dig mulighed for at:

  • få hurtig adgang til behandlingen/sundhedsydelsen
  • vælge hvornår du vil behandles/modtage din sundhedsydelse
  • vælge hvor du vil have behandlingen/sundhedsydelsen
  • modtage behandlinger/sundhedsydelser som ikke tilbydes i det offentlige sundhedssystem
  • få længere personlig konsultation med autoriseret sundhedsfaglig person eller specialist

I de fleste tilfælde kan behandling/sundhedsydelser hos private udbydere modtages uden længere ventetid og med stor fleksibilitet ift. dine ønsker og behov.