Ledighed og selvmord
En international undersøgelse udført af forskere på Zurich Universitet, og udgivet i det anerkendte
tidsskrift The Lancet, har set på sammenhæng mellem arbejdsløshed og selvmord på tværs af 63 lande.
Forskerne trak data fra selvmordsstatistikker for perioden 2000-2011 fordelt på alder og køn fra WHO´s database. De undersøgte antal selvmord pr. 100.000 i fire forskellige alders-/kønskategorier: 15-24 år, 25-44 år. 45-64 år og 65 år og ældre. Forskerne uddrog også økonomiske indikatorer fra ”International Monetary Fund”; ledighedsstatistikker, BNP (bruttonationalprodukt), vækstrater og inflation. De valgte 63 lande fra de fire verdensdele; Nord og Sydamerika, Nord – Vesteuropa samt ikke-Amerika og ikke-Europa. Og så har de kørt en masse statistik.
Undersøgelsen viser at 1 ud af 5, af et skønnet antal selvmord på 230.000 årligt i perioden 2000 – 2011, kunne relateres til arbejdsløshed. Det skønnes, at arbejdsløshed kunne relateres til ni gange så mange selvmord årligt som den økonomiske recession i 2008.
Undersøgelsen fandt også at der er tidsforsinkelse fra ledigheden stiger til øget antal selvmord. Det tolkes i undersøgelsen, at nedskæringer og og omstruktureringer kan øge usikkerheden og medføre mere stress.
Undersøgelsen beviser ikke at arbejdsløshed forårsager selvmord. Men den viser at der er tydelig sammenhæng. Ledighed kan ifølge undersøgelsen øge risikoen for depression, økonomiske problemer og dårligere mulighed for at få professionel hjælp til psykiske vanskeligheder.
Undersøgelsen viser også, at der er stærkere sammenhæng mellem selvmordsrisiko og stigning i ledighed i lande hvor ledighed er mindre almindeligt. Det kan måske forklares med en oplevelse af at blive stigmatiseret som ledig. Og oplevelsen af at blive ”stemplet” ved at være uden for arbejdsmarkedet bliver ikke ligefrem mindre når medierne kører historier om ”dovne Robert” osv.
Som praktiserende psykolog arbejder jeg ofte med mennesker der har mistet deres arbejde og jeg har over en årrække kun i meget få tilfælde mødt mennesker som var på offentlig forsørgelse og ikke ønskede nogen form for tilknytning til arbejdsmarkedet og et ”almindeligt arbejdsliv” og ”arbejdsidentitet” med tilhørende netværk og relationer. I de få tilfælde har der været tale om meget faste overbevisninger om at man ikke på nogen måde ville (eller troede man kunne eller ville kunne komme til at kunne!) indordne og tilpasse sig arbejdsmarkedets krav og vilkår. F.eks. hvis man har ønsket og valgt at leve af kriminalitet. Alle andre jeg har arbejdet sammen med har i høj grad ønsket at kunne bidrage og opleve sig selv som fungerende og deltagende ved at være tilknyttet arbejdsmarkedet. Men det har bare ikke kunnet ladet sig gøre fordi de har lidt af fysisk eller psykisk sygdom eller simpelt hen ikke har kunnet få et arbejde.
Forskerne der står bag undersøgelsen anbefaler, at professionelle, der i deres arbejde kommer i kontakt med ledige, trænes i at se advarselssignaler på selvmordsrisiko. De mener at der er alvorlig grund til at forbedre indsatsen for at forebygge selvmord. Såvel i økonomisk stærke lande som mere fattige. Og i lige så høj grad i stabile og økonomisk gode år, fordi netop overgangen fra en økonomisk sikker til en økonomisk usikker periode kan betyde forøget jobusikkerhed og stress.
Hvis væksten efterhånden er på vej igen, efter årene der har fulgt finanskrisens start i 2007, betyder det at vi forhåbentlig nærmer os mere stabile år hvad angår ledighed og jobusikkerhed på arbejdsmarkedet. Skal vi følge forskernes anbefaling er det derfor også nu der bør investeres i at forebygge selvmord.
Læs mere om selvmordsrisiko og kognitiv adfærdsterapeutisk intervention her.
Litteratur
Nordt C, Warnke I, Kawohl W. (2015) Modelling suicide and unemployment: a longitudinal analysis covering 63 countries, 2000–11. I: The Lancet Psychiatry. Published online February 11 2015.
Den årlige stressundersøgelse i USA, 2014
APA (American Psychological Association) har i februar i år (2015) offentliggjort en stor 
stressundersøgelse. Siden 2007 har APA lavet en årlig stressundersøgelse på tværs af staterne i USA. Målet med de årlige undersøgelser er at følge stressudviklingen i USA. Undersøgelsen måler holdninger til, og opfattelser af, stress i et repræsentativt udsnit af befolkningen. Undersøgelsen søger at identificere hovedårsager til stress, almindelige forsøg på at takle stress og hvordan stress påvirker den enkeltes liv. Undersøgelsens resultater peger på alvorlige fysiske og følelsesmæssige følger af stress og sammenhængen mellem sind og krop ved stress.
Hvordan står det til min din trivsel og dit stressniveau? – tag online tests med tilbagemelding fra Psykolog Nikolaj Hyll her
I rapportens del ”Stress Snapshots” (APA Stress In America 2014, s. 9-15) opsummeres hovedpointer fra undersøgelsen. Det er selvfølgelig en undersøgelse der er lavet i staterne i et land der er anderledes end Danmark på mange måder og områder. Men som Danmark har USA og dets indbyggere mærket følgerne (eftervirkningerne) af (efter) finanskrisen. Og hvis vi antager at der trods alt er visse ligheder, og at USA hurtigere end Danmark og Europa oplever væksten efter finanskrisen, kan undersøgelsen ses som et skøn over hvordan stressniveauet vil være og udvikle sig i Danmark i nærmeste fremtid.
Undersøgelsen finder at der er sket et fald i stressniveauet generelt i 2014. Men faldet er ikke jævnt fordelt i befolkningen. Kvinder, yngre personer og forældre bliver ved med at kæmpe med mere stress end den øvrige befolkning.
En andet resultat fra undersøgelsen er at amerikanerne fortsat oplever mere stress end hvad de tænker er sundt, de kæmper stadig med at nå deres helbreds- og livsmål og de fortsætter også med at forsøge at takle stressen på ineffektive måder.
42% svarer at de ikke gør nok for at takle deres stress. Og 20% svarer at de aldrig igangsætter en aktivitet for at takle eller reducere deres stress. Videre svarer 53% at deres stressniveau er det samme som sidste år. 19% svarer at det er steget og kun 18% svarer at deres stressniveau er faldet inden for det sidste år.
Undersøgelsen viser, at de vigtigste årsager til stress i USA er penge (64%), arbejde (60%), samfundsøkonomien (49%), familiært ansvar (47%) og bekymringer for eget helbred (46%).
Det er også interessant at undersøge hvilke teknikker og metoder folk bruger til at takle deres stress. Her viser undersøgelsen at 44% bruger musik, 43% motionerer/går ture, 40% ser fjernsyn mere end to timer om dagen og 38% surfer på nettet.
Undersøgelsen viser som sagt, at stressniveauet i befolkningen generelt er for nedadgående. I 2011 svarede 37% at stress havde stor eller meget stor indflydelse på deres mentale helbred. Det tal er i 2014 faldet til 25%. Men 75% svarer alligevel at de inden for den seneste måned har oplevet mindst ét stresssymptom.
Og hvilke symptomer viser undersøgelsen så, at folk har mærket som følge af stressen? 37% svarer at de har mærket irritation og vrede inden for den seneste måned som følge af stress. 35% svarer at de har følt sig nervøse eller angste, 34% at de har manglet motivation, 32% at de har følt sig udmattede, 32% at de har følt sig overvældet og 32% at de har følt sig deprimeret eller kede af det. 42% svarer at de har ligget vågne om natten pga. stress – mindst en gang inden for den seneste måned. 33 % svarer at de enten har spist for meget eller spist usundt pga. stress inden for den seneste måned.
I undersøgelsen ses det også, at stress lader til at påvirke parforholdet. Hele 41% af de voksne der er gift eller samboende, svarer at de har mistet tålmodigheden eller råbt af deres ægtefælle eller partner pga. stress inden for den seneste måned. Og 18% af de der har arbejde svarer at de har skældt ud på en medarbejder eller haft kort lunte over for en medarbejder inden for den seneste måned.
På hjemmefronten har stressen negativ betydning for mange. 26% svarer at den er kommet i vejen for ansvarsopgaverne og pligterne hjemme inden for den seneste måned.
Hvis undersøgelsen på nogen måde tegner et billede der ligner forholdene i Danmark (og det tænker jeg den gør) så er der en stor opgave for den enkelte og samfundet at løse ift. at reducere stressfaktorerne generelt og specifikt.
Der findes meget viden og erfaring på området og selvom den samfundsmæssige opgave måske ikke bliver løst inden for den nærmeste fremtid, så er der rigtigt meget den enkelte kan gøre for at takle stressen på en måde der giver størst muligt overskud til at takle og handle ift. de indre og ydre stressorer livet bringer i disse udfordrende år.
Du kan læse mere om stress (arbejdsrelateret) og kognitiv adfærdsterapeutisk intervention her.
Litteratur
APA Stress In America (2014) Stress In America – Paying With Our Health, APA (American Psychological Association, Februar 2015.
Hele undersøgelsesrapporten kan findes ved at gå ind på apa.org og skrive “stress in america” i søgefeltet på hjemmesiden.
Vedvarende og kroniske smerter
Uden smertens beskyttende mekanisme ville vi som mennesker ikke kunne overleve i 
vores omgivende miljø. Smerte fungerer nemlig som en advarsel der kan hjælpe os til at undgå skader, eller begænse skadens omfang hvis en sådan allerede er pådraget.
International Association for the Study of Pain definerer smerte som:
“en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse der er relateret til faktisk eller potential skade på/i organismen, eller beskrives ud fra en sådan skade.”
(Merskey & Bogduk, 1994:210).
Med denne definition står det klart at smerte er en subjektiv oplevelse og ikke alene en konsekvens af en ekstern stimulus.
Når vi forstår smerte på denne måde kan vi bedre forstå de symptomer som klienter med vedvarende og kroniske smerte oplever og beskriver når de er i kliniske behandlingsforløb. F.eks. hos en kognitiv adfærdspsykolog.
Smerte kan kategoriseres som akut- eller kronisk smerte. Akut smerte er kendetegnet ved kort varighed f.eks. ikke længere end 3-6 måneders varighed. Akut smerte ses ofte i forbindelse med vævsskader – når det skadede væv er helet forsvinder smerten.
Kronisk smerte fortsætter selvom f.eks. væv er helet. Kronisk smerte kan også følge af langvarig sygdom eller andre årsager end vævsskader.
Forskning og erfaring viser at smerteoplevelse er et komplekst samspil af mange faktorer; biologiske-, psykologiske- og følelsesmæssige- samt sociologiske. Det betyder at enhver negativ indflydelse fra en eller flere af disse nævnte faktorer kan resultere i at en smertetilstand kan blive forlænget, langvarig og kronisk. Og når det sker kan personen der oplever smerten opleve negative fysiologiske forandringer, mere følelsesmæssig belastning, påvirkning af relationer og økonomiske konsekvenser som reduktioner i indtægt, mistet arbejde samt reduktioner i, eller helt mistet, forsørgelsesgrundlag. Hvis smerterne ikke opleves tilstrækkeligt behandlet i det offentlige sundhedssystem, kan tilvalg af private behandlere og alternative behandlingsformer også udgøre et betydeligt yderligere økonomisk pres.
Forekomst og økonomiske konsekvenser
Amerikanske undersøgelser indikerer at op til 26% af amerikanerne over 20 år har smerteproblemer. Og at 42% af dem der oplever smerteproblemerne har dem mere end 1 år. Videre er det fundet at op til 46,5% procent af befolkningen lider af en eller anden form for smerteproblem og at oplevet smerte er hovedårsagen til henvendelse til og besøg hos lægen. Antallet af udskrevne smertestillende præparater er på et år optalt til 312 millioner i USA. Og på trods af det oplever mange fortsat smerteproblemer – også mange gange efter kirurgiske indgreb. Økonomiske analyser af udgifter til behandling af smerter er skønnet til at overgå de samlede udgifter til hjertesygdomme, kræft og HIV/AIDS tilsammen! Og ud over de direkte udgifter til behandling af smerter er der store indirekte udgifter i form af tabt arbejdsproduktivitet skønnet til 61milliioner dollars pr. år. I Europa vurderes forekomsten til at ligge mellem 12 og 30%, hvor Spanien, Irland og Storbritannien ligger lavest, mens Italien, Polen og Norge ligger højest (Norge med 30%). På verdensplan er forekomsten af kroniske smerter lavest i de asiatiske lande, f.eks. er forekomsten i Singapore kun ca. 9 %. I Storbritannien er produktionstab, fravær og behandling af nedre rygsmerter alene skønnet til at have kostet 10,7 millioner pund i 1998.
Undertyper af kroniske smerter
Smerte kan bredt underinddeles i to typer. Nociceptiv smerte og neuropatisk smerte. Nociceptiv smerte er den mest almindelige smerteform. Smerte af denne form stammer fra nerveenderne der kaldes nociceptorer. Nerveenderne stimuleres f.eks. ved vævsskade forårsaget af fysisk traume eller sygdom. Akut nociceptiv smerte opstår f.eks. efter operation, fysisk traume, smerte under graviditet og fødsel og i forbindelse med akut medicinsk sygdom. Mindre akut, mere kronisk nociceptiv smerte inkluderer hovedpine, smerter fra nedre del af ryggen og muskel-/skeletsmerter.
I modsætning til nociceptiv smerte forstås neuropatisk smerte som forårsaget af skade på det perifære eller centrale nervesystem som ændrer normalfunktionen af det nociceptive system. Neuropatisk smerte ses derfor almindeligvis som følge af amputation, skader på rygsøjlen eller andre neurologiske skader, f.eks. ved diabetes. Neuropatisk smerte er paradoksal idet den ofte opleves som kommende fra områder eller lemmer som personen ellers ikke har følelse i. Ved amputation kan neuropatiske smerter opleves som kommende fra et lem eller en kropsdel som er fjernet. Neuropatisk smerte opleves forskelligt fra nociceptiv smerte – oftest som brændende, elektrisk, stikkende eller snurrende.
Litteratur
Merskey & Bogduk (1994) Classification of chronic pain. 2nd edition, Seatle: IASP.
Richardson, E. J. & Richards, S (2012) Persistent and Chronic Pain. I: Kennedy, P., The Oxford Handbook of Rehabilitation Psychology. Oxford University Press, s. 298-319.
