Home » PTSD

Category Archives: PTSD

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)

Posttraumatisk belastningsreaktion hedder i det amerikanske diagnosesystem PTSD (Post Traumatic Stress Disorder). Mange kender derfor betegnelsen PTSD og den bliver brugt flittigt i medier og talesproget. I ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – kaldes tilstanden imidlertid posttraumatisk belastningsreaktion.

Diagnoserne er lidt forskellige i de to systemer. I det amerikanske system DSM – IV er det kravet, for at opfylde kriteriet for lidelsen PTSD, at klienten har oplevet, været vidne til eller er blevet konfronteret med en begivenhed med død eller trusler om død eller alvorlige kvæstelser eller trusler mod egen eller andres fysiske integritet, og at klienten reagerede med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel.

I ICD- 10 er kravet, for at opfylde kriteriet for posttraumatisk belastningsreaktion, at klienten har været udsat for exceptionel svær belastning (katastrofelignende) og klientens subjektive oplevelse af begivenheden tæller ikke med i vurderingen om kriteriet er opfyldt.

I klinisk praksis fungerer DSM-IV kriterierne hensigtsmæssigt, da vurderingen af om der har været tale om begivenheder af exceptionel svær eller katastrofelignende karakter kan være vanskelig. En oplevelse der ikke er det kan for nogle alligevel give alle symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion. Det er i klinisk praksis derfor relevant at se på klientens subjektive oplevelse; hvordan har oplevelsen været for klienten?

ICD- 10 kræver at symptomerne kommer inden for 6 måneder efter den traumatiske begivenhed. DSM-IV kræver at symptomerne har været fremtrædende mindst 1 måned.

Det er også et kriterium, at symptomerne udgør en betydelig belastning/forringelse af sociale, arbejdsmæssige eller øvrige funktionsområder i livet.

Ved posttraumatisk belastningsreaktion (kaldes efterfølgende for nemheds skyld PTSD) opleves symptomer inden for tre hovedkategorier; genoplevelse, undgåelse, og forøget vagtsomhed (kaldes også autonom irritabilitet).

Genoplevelse af den traumatiserede begivenhed kan optræde som ufrivillige tanker, forestillingsbilleder og sanseindtryk der kan være særdeles livagtige. Der kan også være mareridt og drømme, og oplevelser i vågen tilstand, hvor personen oplever at begivenheden sker ”lige nu og her” og derfor handler som om han/hun er i situationen. Situationer, steder, mennesker, lugte, lyde, tanker, forestillingsbilleder, synsindtryk eller kropslige oplevelser/fornemmelser kan alle igangsætte disse såkaldte ”flashbacks”, der opleves ukontrollerbare og angstprovokerende.

Undgåelse ses som respons på situationer, tanker, følelser, og aktiviteter som har været, eller frygtes at kunne, igangsætte en reaktion. Klienten kan også have svært ved at huske vigtige dele af begivenheden, udvise nedsat interesse for aktiviteter, føle sig frakoblet, føle sig fremmedgjort og have svært ved at opleve følelser i det hele taget. Nogle oplever stærke begrænsninger i deres fremtidige muligheder.

Forøget vagtsomhed kommer til udtryk ved at klienten er i forhøjet alarmberedskab. Der kan være vanskeligheder med at falde i søvn, holde søvnen, irritation, vredesudbrud, koncentrationsvanskeligheder og tendens til sammenfaren ved ”farestimuli”.

Forekomst

90 % af befolkningen udsættes for traumatiske begivenheder i deres livsforløb. Undersøgelser har vist, at ca. 20% af kvinderne udvikler PTSD som følge af disse, mens det kun gælder ca. 8% af mændene. 50 % af de der udvikler PTSD oplever en kronisk tilstand der varer mere end 3 måneder og for ca. 33 % varer tilstanden tre år eller mere.

Mellem 78-88% af de der lider af PTSD har andre psykiske lidelser; angst, depression og misbrug, somatoforme lidelser og personlighedsforstyrrelser. Samtidige fysiske helbredsproblemer er almindelige.

Behandling

Kognitiv adfærdsterapi ved PTSD er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens oplevede vanskeligheder. Det er målet at klienten opnår forståelse for og evne til at håndtere sine vanskeligheder. Der er særligt fokus på at klienten under hele behandlingen føler sig tryg.

Behandlingen af PTSD følger tre overordnede strategier; eksponering, kognitiv omstrukturering og angsthåndteringsteknikker.

Eksponering handler om at klienten støttes til at træne aktivering af angsten. Formålet er at klienten oplever det han/hun frygter kan opleves med mindre intensitet end frygtet. Ved gentagen eksponering bliver angsten efterhånden mindre, katastrofeforestillingerne modbevises og sikkerhedsadfærd (adfærds som benyttet for at ”holde ud”) afvænnes.

Kognitiv omstrukturering handler om skabelse og træning af modificerede og alternative tanker, forestillinger, overbevisninger og betydninger af den traumatiserende oplevelse.

Gennem undervisning i, samt træning og stadig brug af, angsthåndteringsteknikker, der inkluderer kropslige metoder, reduceres angsten for stimuli som kan igangsætte angstreaktionerne. Og reducerer angstoplevelsen når de er blevet igangsat.

Tilbagefaldsforebyggelse startes hen mod de afsluttende samtaler. De opnåede forbedringer gennemgås og de metoder som klienten har fundet anvendelige og mest effektive opsummeres. Det diskuteres også hvilke metoder samt ændringer i styring af opmærksomhed, tænkning og adfærd som understøtter, vedligeholder og fortsætter den positive udvikling. Højrisikosituationer identificeres og strategier i sådanne situationer diskuteres og planlægges.

Boostersamtaler kan gennemføres og jeg anbefaler at de aftales allerede ved afslutningen. På den måde sikrer klienten sig han/hun optimerer sin positive udvikling.

Hvis der er tale om et enkeltstående traumer kan forløbet være effektivt nok til at klienten kan nøjes med 12 – 16 samtaler. Lidt mindre hvis der aftales samtaler af lidt længere varighed, typisk halvanden time, for at give bedre plads til øvelser, træning af metoder og eksponering. Hvis klienten har oplevet flere traumatiske begivenheder, og/eller der er øvrige samtidige psykiske lidelser der skal prioriteres og behandles, kan forløbet selvsagt blive noget længere.

Litteratur

ICD – 10 WHO (2006) Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser – Klassifikation og Diagnostiske Kriterier. Munksgaard Danmark.

Mikkel, A. og Rosenberg, N.K. (2012)  Kognitiv Terapi – Nyeste Udvikling. Hans Reitzels Forlag.