Home » Burnout

Category Archives: Burnout

Hvad gør jeg, hvis jeg er brændt ud?

burnoutman

Nogle gange når vi at brænde ud (burnout) før det vi har forsøgt at gøre for undgå det når at have tilstrækkelig effekt. Måske har vi ikke været klar over hvor tæt vi har været på at brænde ud inden det skete. Eller også har vi mærket det – og ignoreret symptomerne.

Hvis du allerede er brændt ud – hvad gør du så?

Tag online udbrændthedstest med personlig tilbagemelding fra Psykolog Nikolaj Hyll her

Hvis du er brændt ud er det vigtigt at du tager det alvorligt. Hvis du forsøger at presse dig selv igennem udmattelsen og fortsætter som om ingenting er sket kan du blive endnu hårdere ramt psykisk ligesom det kan udgøre en fysisk risiko for dit helbred.

Rådene som følger nedenfor er vejledende og ikke udtømmende. Det første du bør gøre hvis du er brændt ud er at konsultere din læge og jeg anbefaler derudover at du konsulterer en kognitiv adfærdspsykolog for at blive grundigt udredt for stress-, depressions-, angst- og øvrige symptomer. Graden og arten af symptomerne er nemlig, sammen med viden om hvad du har oplevet og erfaret op til du brændte ud, nemlig vigtig information. Det er data som skal bruges i dit arbejde med at komme videre og få energien og lysten tilbage. Og hvis behandling er nødvendig er det data som du skal bruge i samarbejdet med din kognitive adfærdspsykolog – blandt andet til at vælge den mest effektive struktur og de mest effektive metoder i behandlingen.

Når det er sagt følger nedenfor råd som du med fordel kan følge hvis du er brændt ud.

Kom ned i tempo

Når du er brændt ud er det ikke nok at ændre holdning og begynde at tænke på at tage dig af dig selv og dit helbred. Nu er det tid til at tvinge dig selv til at komme ned i tempo og skære ansvarsområder og aktiviteter fra. Du bliver simpelthen nød til at give dig selv tid, rum, ro og mulighed for at hvile, reflektere og hele – også selvom hele dit system skriger på at fortsætte med at kæmpe…

Søg og tag i mod hjælp og støtte

Evolutionen har skabt vores udbrændhedsreaktion. Og dermed også den medfølgende tendens til at isolere os når vi er brændt ud. Formålet er at kroppen kan bevare den lille mængde energi og overskud der er tilbage så lang tid som muligt. Men i dagens virkelighed i et trygt samfund, hvor de fleste kan få hjælp og støtte i deres omgivelser, er reaktionen ikke hensigtsmæssig fordi den kan forlænge tilstandens varighed. Så brug dine kære, venner og netværk til at søge og modtage hjælp og støtte. Når du deler dine tanker og følelser med andre du har tillid til tager det noget af presset. Og husk at du kan søge rådgivning/terapi hos en kognitiv adfærdspsykolog. I samarbejdet med psykologen kan du få hjælp til at opleve fornået styrke og øget evne til at arbejde med dine leveregler, overbevisninger og ændre den uhensigtsmæsige del af din adfærd. Det kan være nødvendigt med professionel hjælp for at komme hurtigst og bedst muligt videre fra udbrændheden og forebygge at det sker igen.

Genovervej dine mål og prioriteringer

Udbrændthed er unægteligt et tegn på at noget vigtigt i dit liv ikke fungerer. Giv dig tid til at overveje hvad dine håb, livsmål og mål er. Måske har du indtil nu overset og negliceret noget det er virkeligt vigtigt for dig i dit liv? Udbrændthedsreaktionen kan ses som en mulighed for at genopdage hvad der virkelig gør dig glad og ændre kurs mod det.

Gør dig bevidst om dine tab

Med udbrændthed følger tab. Tab som vi ikke altid er helt er bevidste om. Det kræver en enorm følelsesmæssig kontrol at holde sig ude af den følelsesmæssige smerte der er forbundet med sådanne tab. Når du bevidstgør dig selv om tabene og tillader dig selv at sørge over dem, kan du frigøre den indespærrede energi og bruge den til at hele dig selv i stedet – såvel fysisk som følelsesmæssigt.

Dine tab kan være

Tab af idealisme og drømme som du havde med dig fra starten af din karriere.

Tab af rolle/identitet som fulgte med dit job/din arbejdsfunktion.

Tab af psykisk og fysisk energi og overskud.

Tab af venner, netværk og følelsen af at høre til i et (arbejds-)fællesskab.

Tab af selvværd.

Tab af kontrol.

Tab af glæde.

Tab af mening og formål med arbejde, karriere – og livet!

Håndtering af udbrændthed

Den meste effektive måde at komme videre efter at være brændt ud kan være at stoppe med at lave det du laver og begynde at lave noget helt andet. Også selvom det kan betyde at du skal skifte job/jobtype og karriere. Men hvis det ikke er en mulighed – eller er noget du virkelig ikke ønsker – er der stadig noget du kan gøre for at forbedre din situation og mentale tilstand. F.eks. at tænke og handle problemløsningsorienteret. Vær proaktiv i stedet for at passiv ift. organisation, struktur og ledelse på dit arbejde. Det vil reducere din håbløsheds- og magtesløshedsfølelse at du bevidstgør dig om dine behov og kommunikerer dine behov til dine omgivelser.

Få overblik over din jobbeskrivelse og dine ansvarsområder

Bed din chef/overordnede om en opdateret beskrivelse af dine arbejdsopgaver og ansvarsområder. Hvis din nærmeste leder/overordnede ikke har overblikket/indsigten/evnerne til dette så bed hans/hendes chef/overordnede om det! Udpeg de ting du oplever det forventes du har ansvar for/skal lave som ikke er i jobbeskrivelsen. Bed om nye opgaver og ansvarsområder. Hvis du har haft de samme opgaver/ansvarsområder i lang tid, bed om at få lov til at prøve kræfter med noget nyt. Det er ikke et nederlag eller flugt, men en intelligent strategi der kan hjælpe dit følelsesmæssige system til at stille om fra den udbrændte tilstand hurtigst muligt! Måske kan du komme til en anden afdeling, en anden produktionslinje, en anden kundeportefølje eller en anden maskine. Forandring i sted, rum og kollegaer kan hjælpe dig fordi dit følelsessystem så ikke behøver at reagere på så mange triggere (tidligere indlærte negative følelser som har været aktiveret på bestemte steder, rum og med bestemte kollegaer/medarbejdere).

Tag fri fra dit arbejde og/eller få din læge til at sygemelde dig i kortere eller længere tid

Hvis du allerede er brændt helt ud eller tydeligt mærker at du ikke kan undgå det, så træk stikket helt ud ift. arbejdet. Tag på ferie, afspadsér dine overtimer, brug dine omsorgsdage på dig selv eller brug de sygedage der skal til (og som f.eks. funktionærloven tillader). Brug tiden væk fra arbejdet til at få ladet dine batterier op og få et nyt perspektiv på din situation. Hvis dit følelsessystem reagerer kraftigt på at du trækker stikket med f.eks. angst- og svære depressive symptomer – så er det vigtigt at du søger hjælp hos din læge og en kognitiv adfærdspsykolog med det samme. Det er i alles interesse at du kommer hurtigst muligt videre og ovenpå igen hvis du er brændt ud – også din arbejdsgivers!

Husk: ”At brænde ud er ikke enden på karriere og livet – det er starten på noget nyt og bedre!”

Hvis du har spørgsmål eller ønsker rådgivning/terapi i forbindelse med stress og/eller udbrændthed kan du kontakte mig på tlf. 29 82 91 74 eller se mere om hvordan jeg arbejder på www.nikolajhyll.dk

Stress på arbejdet

Arbejde og at gøre karriere er en meget vigtig del af vores liv. Og for mange er det ikke lønnen der er vigtigst. Men stress på arbejdetderimod at arbejdet giver os mulighed for at udleve vores ”drømme”, personlige mål, opnå socialt netværk og bidrage til vores fagfællesskab og lokalsamfund.

Selv drømmejobbet rummer deadlines, præstationsforventninger og ansvar. Nogle bruger stress som motivationsfaktor. Det er den måde de presser sig selv til at få tingene gjort på. Men balancen er knivskarp og stress på jobbet kan let få læsset til at vælte! Konstant bekymring om opgaver og projekter, oplevelser af at blive uretfærdigt behandlet af ens chef eller medarbejdere og accept af større arbejdsbyrde end man kan klare – kan være ekstremt belastende på kort og især på lang sigt.

Tag online tests med direkte tilbagemelding fra Psykolog Nikolaj Hyll – og få et objektivt mål for dit stressniveau

At sætte arbejdet før alt andet kan påvirke ens personlige relationer og familieliv. Det kan igen være med til at øge det samlede pres som personen, der er ramt af arbejdsrelateret stress, mærker.

Nedskæringer, omstruktureringer, udskiftning af ledelser og fyringsrunder kan øge jobusikkerheden. Undersøgelser i USA viser at der er tendens til flere arbejdsulykker når organisationer nedskæres. Og et norsk studie viser, at blot rygter om nedlukning af en virksomhed giver stigninger i medarbejdernes puls og blodtryk.

Og kroppen reagerer naturligvis på stress. Så udover den følelsesmæssige påvirkning kan det fysiske helbred også påvirkes i betydelig grad. Ofte spiser stressede medarbejdere mere uregelmæssigt, de får for lidt motion, får vægtproblemer, forhøjet blodtryk og har forhøjet kolesterolniveau.

Det er almindeligt at stressfaktorer på jobbet omfatter lav oplevet grad af belønning, fjendtligt arbejdsmiljø og det er kendt at lange arbejdsdage kan fremrykke debut af hjerte-karsygdomme. Studier viser at der er sammenhæng mellem lav grad af kontrol med arbejdsmiljø og udvikling af hjerte-karsygdomme og at det er mere udtalt ved job på lavere niveau i organisationer end for funktionærer. Også alder er en faktor – stressede medarbejdere får højere blodtryk når de bliver ældre. Og det er især interessant, når en undersøgelse fra Utah i USA viser, at medarbejderne over 60 år fortæller at de ikke føler sig belastet af arbejdet selvom de har højere blodtryk. Erfaring på arbejdsmarkedet gør tilsyneladende at man kan opleve at være modstandsdygtig over for stress, men at stressen alligevel påvirker helbredet.

Arbejdsrelateret stress fører også ofte til udbrændthed, en tilstand som kendes ved følelsesmæssig udmattelse og negativ eller kynisk forholdemåde overfor andre og en selv. Udbrændthed kan føre til depression og der er kendt sammenhæng mellem denne lidelse og mange andre helbredsproblemer, herunder hjerte-karsygdomme, blodpropper i hjernen, fedme, spiseforstyrrelser, diabetes og nogle former for kræft. Og kronisk depression sænker immunsystemets funktion. Det øger sårbarheden over for andre sygdomme og for tidlig død.

Tag online test med direkte tilbagemelding fra Psykolog Nikolaj Hyll – og få et objektivt mål for din udbrændthed

Den gode nyhed er at der er mange måder at reducere arbejdsrelateret stress på. Det er ingen tvivl om at en så bredspektret indsats som muligt er mest effektiv. Og det er også indlysende, at regulering og direkte eliminering af stressfaktorer er effektivt.

En autoriseret kognitiv adfærdsterapeutisk psykolog kan hjælpe med at undersøge og afdække årsagerne til den jobrelaterede stress og med at udvikle mere hensigtsmæssige mestringsstrategier.

Gode råd til at takle stress på arbejdet omfatter:

-Optimal udnyttelse af pauserne i løbet af arbejdsdagen.

-At tage tid for sig selv når det er muligt. F.eks. ved at gå en tur for sig selv, tale med en kollega om andet end arbejde eller tage et 10 minutters ”pusterum” for sig selv med lukkede øjne og roligt åndedræt.

-At gå fra situationen hvis man føler sig vred, tælle til 10 og genoverveje situationen. At gå en tur eller bevæge sig på anden måde kan også hjælpe med at ”komme ned igen”.

-At sætte rimelige standarder for sig selv og andre. At undgå et stræbe efter uopnåelig eller urealistisk perfektionisme under de givne rammer i job og organisation.

-At diskutere jobbeskrivelsen med sin arbejdsgiver. Især hvis dit egentlige arbejde og ansvar er større end hvad der fremgår af beskrivelsen, eller forestilles af ledelsen.

Når det lykkes medarbejdere at samarbejde med ledelsen om at reducere arbejdsrelateret stress er det ikke kun den enkelte medarbejders helbred som gavnes. Virksomhedens produktivitet kan faktisk også øges!

Nikolaj

privatpraktiserende psykolog Espergærde

cand.psych.aut

Du kan læse mere om kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af stress her.

I artiklen er der trukket på informationer fra American Psychological Association. www. apa.org