Home » OCD

Category Archives: OCD

Skin Picking

skin pickerSkin picking er i ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – ikke en selvstændig sygdomsenhed. I ICD 10 er Skin Picking kategoriseret under F63 Vane og impulshandlinger. I det amerikanske diagnosesystem DSM, nyeste version DSM V, er skin picking, også kaldet excoriation, en ny diagnostisk enhed under OCD relaterede lidelser. For at diagnosen er opfyldt kræves følgende: .

  • gentagen pilning i huden som forårsager læsioner i huden
  • gentagne forsøg på at begrænse eller stoppe med adfærden
  • betydelig lidelse eller funktionstab
  • lidelsen er ikke forårsaget af et misbrugsstof eller somatisk sygdom
  • adfærden kan ikke forklares af anden psykisk sygdom eller misbrug

Afpilningen af hud kan foregå på ekstremiteterne, f.eks. arme, ben eller i ansigtet. Jeg har set flest klienter som piller sig på hænder og fødder (især omkring negle og neglebånd på fingre og tæer). Men afpilningen kan også være andre steder på kroppen f.eks. i ansigtet, ved læberne osv. Det er almindeligt at der pilles flere steder. Klienterne fortæller at de leder efter uregelmæssigheder eller skorper fra helingen fra tidligere afpilninger som de så undersøger nærmere og finder en form for tilfredsstillelse eller beroligelse i at afpille. Pilningerne kan også starte i uregelmæssigheder forårsaget af insektbid, åbne sår, bumser, hudorme, modermærker, vorter eller ar/arvæv. Det er almindeligt at tænder, fingrer eller negle anvendes som både undersøgende- men også udførende ”værktøj” til at pille, bide, klemme, skrabe, kradse eller gnide på de udvalgte steder. Nogle klienter anvender også egentligt fysisk værktøj som sakse, neglefile, knive, pincetter mv. Det ses også at klienter der lider af skin picking spiser afplukket.

Når man ikke selv lider af adfærden skin picking kan man måske tænke at den er ubetydelig så længe huden ikke skades alt for meget. Men der er lavet undersøgelser, som viser at skin picking kan fylde rigtigt meget hos den der piller. I en undersøgelse er det således fundet, at 18 % af skin pickere bruger mere end otte timer om dagen på adfærden eller på at tænke på den. Og 77% bruger mere end 1 time om dagen på det.

Forståeligt skammer klienter med adfærden sig ofte over den. Og det er nok årsagen til at de fleste også forsøger at skjule den. Ofte er der tidligere erfaringer med adfærden fra barndom, opvækst og senere i livet, hvor adfærden er forsøgt skjult, hvor adfærden er blevet opdaget, hvor forældre eller pårørende har kritiseret, sendt en til læge, hudlæge mv. Altså er det almindeligt at der er negative oplevelser og følelser forbundet med adfærden og andres opmærksomhed og forsøg på hjælp med at forhindre den/få den til at ophøre. Det kan forklare hvorfor skin pickere er så tilbageholdende med at konfrontere sig selv med problemet og få søgt hjælp. For modsat de flestes forventning kan rette behandling faktisk hjælpe dem helt af med problemet.

I mange tilfælde forårsager lidelsen over årene arvæv, deformiteter og eksem (kan blive kronisk). Disse følger af skin picking er mest er af kosmetisk betydning. Men konstante sår og læsioner øger også risiko for egentlige infektioner i hud og led såvel omkring plukkestederne som andre steder i kroppen. De kroniske læssioner bliver en adgangsvej for bakterier. Det kan få alvorligere konsekvenser – især ved nedsat immunfunktion. Så foruden kosmetiske forandringer, smerter og funktionsnedssættelser (det gør ondt at røre ved ting og sager når man har sår på hænderne) kan skin picking på den måde indirekte udgøre en helbredsrisiko. Endvidere kan det udgøre et problem på arbejdet, hvor der kan være opgaver og funktioner man ikke kan udføre og varetage. Samlet set kan skin picking lidelsen altså i værre tilfælde forårsage væsentlig nedsat livskvalitet, nedsat funktionsevne og selvværdsfølelse.

Er dit selvværd udfordret? Tag test med tilbagemelding fra Psykolog Nikolaj Hyll her.

De fleste skin pickere oplever en følelse af spænding inden plukningen og bagefter lettelse og tilfredsstillelse. Det er min erfaring at adfærden kan være såvel automatiseret som fokuseret og bevidst styret.

Det der adskiller lidelsen fra OCD er, at selvom adfærden gentages og ritualiseretså er der ved skin picking en lystfølelse og fravær af tvangstanker.

Forekomst

Undersøgelser indikerer forekomster på mellem 1,4 og 5,4 procent. Af indlagte på psykiatrisk hospital er det fundet at 10% også lider af skin picking. Normalt begynder lidelsen fra 10 år og op med gennemsnitligt onset i alderen 12-15 år. De jeg har set i min praksis har haft lidelsen mere eller mindre kronisk efter onset.

Flest kvinder lider af skin picking og lidelsen er hyppigst blandt klienter der lider af BDD (Body Dysmorphic Disorder). Det er også almindeligt, at der også er trikotillomani (hårafplukning) (op til 38% har det) og OCD lidelse (4-36% har det).

Samlet kan man konkludere at det er ret almindeligt at der plukkes hud, men at færre lider af skin picking i svær grad. Lidelsen findes altså i meget varierende grader og har dermed også i varierende grad negativ indflydelse på livskvalitet og funktionsevne i såvel arbejds- som privatliv. Forklaringen på at så få søger behandling for deres lidelse er måske også at de affinder sig med den over tid og at det lettere kan lade sig gøre hvis man ikke har lidelsen i svær grad.

Behandling

Kognitiv adfærdsterapi ved skin picking er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens oplevede vanskeligheder. Det er målet at klienten opnår forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden og udløsende faktorer. Men der er absolut mest fokus på faktorer (situationer og adfærd) som vedligeholder og virker forstærkende på skin picking adfærden.

Når det gennem samtale og test er undersøgt om klienten lider af skin picking og/eller andre psykiske lidelser og det er aftalt med klienten at der fokuseres på behandling af skin picking adfærden, påbegyndes selve behandlingen. Ofte anbefaler jeg at egen læge konsulteres med henblik på vurdering af om konsultation og undersøgelse hos specialist i hudsygdomme er relevant. Selvom der ikke findes hudsygdom, kan speciallægen vejlede om optimal hudpleje undervejs i behandlingsforløbet.

Der er mange metoder inden for kognitiv- adfærdspsykologisk teori og metode der er velegnede til behandling af skin picking. Et behandlingsforløb for skin picking vil indeholde flere eller alle af nedenstående elementer, men der er mest fokus på adfærden og adfærdsreguleringen, da dette er det primære problem og den væsentligste vedligeholdende faktor ved skin picking.

– Problemliste

– Fastsættelse af mål

– Motivationsarbejde

– Psykoedukation (undervisning om lidelsen og den kognitive- adfærdsterapeutiske model)

– Registrering af klientens symptomer over en tidsperiode

-Sagsformulering (oversigt over sammenhæng mellem tidligere erfaringer og oplevelser, udløsende og vedligeholdende faktorer – herunder tanke – og adfærdsmønstre)

– Omstrukturering (bl.a. udfordring af eksisterende tanker og skabelse af alternative tanker)

– Eksponering (planlagt og styret udsættelse for situationer hvor adfærden typisk bliver vedligeholdt eller forstærket)

– Responhindring (undgåelse af afpilning og plukning)

– HRT (Habit Reversal Training)

– Adfærdsekperimenter (gennemførelse af planlagt ny adfærd i bestemte situationer, der giver anderledes oplevelser som lagres i hukommelsessystemet)

-Træning i medfølelse og Mindfulness

-Progressiv afspænding

– Opsummering af behandlingsforløb

– Plan for klientens videre arbejde

– Tilbagefaldsforebyggelse

På grund af de individuelle forskellige i sværhedsgrad af skin picking lidelsen, og eventuel anden psykisk lidelse, planlægges og optimeres ethvert forløb i samarbejde med klienten.

Litteratur

Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E. (2014) OCD – Sygdom og behandling – For behandlere. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

Værd at vide om OCD – hvad er tvangshandlinger?

Dette er et af de indlæg hvor jeg skriver lidt om OCD (obsessive-compulsive disorder) her på bloggen.

Indlægget handler om tvangshandlinger. Du kan finde flere indlæg om OCD ved at klikke på kategorien ”OCD” i menuen til venstre.

Løsningen er problemet!

Lige præcis sådan er det faktisk med tvangshandlinger (compulsions på engelsk) som er en del af den psykiske lidelse OCD (obsessive-compulsive disorder).

Tvangshandlinger hjælper OCD-klienten i øjeblikket men vedligeholder hans lidelse. For hver gang tvangshandlingerne udføres bekræfter de hjernens følelsessystem, der er nært koblet til hjernen hukommelsessystem, i, at det var godt og nødvendigt at de blev udført. Logikken i det følelsesmæssige hukommelsessystem i hjernen er; godt tvangsadfærden blev udført fordi så overlevede man den ”livsfarlige” situation! Og resultatet? Ja det giver sig selv; næste gang der er ”livsfare” (når den der lider af OCD oplever tilpas meget negativt følelsesmæssigt ubehag) så skal adfærden udføres igen for at man kan beroliges (komme ud af ”livsfaren”). Og da følelsessystemet i sig selv er uden intelligens (intelligensen kobles først på når klienten lykkes med at arbejde målrettet, struktureret og terapeutisk med sig selv i en længere periode) ja så er ”læren” at hver efterfølgende oplevelse af angst eller ubehag helst skal efterfølges af samme beroligende tvangsadfærd. 

Når vi lige stopper op og forstår OCD på denne måde – om vi selv lider af OCD eller ej – så giver det faktisk ret god mening ikke? Altså; OCD kan på denne måde forstås som en overlevelsesstrategi der kan ”redde” en fra ”livsfare” ved at udføre en konkret handling. Se, det er jo 100 procent logisk og i overensstemmelse med logikken i vores hjerner, der er udviklet over 100.000 år. Vi skal huske at hjernens primære opgave er at holde vores organisme i live i så lang tid som muligt og sikre optimale muligheder for at vi reproducerer os selv og viderefører vores gener.

Men når der ikke er reel livsfare er det ikke nødvendigt men derimod uhensigtsmæssigt at lave ekstra tjekkeadfærd og udføre overdreven kontrol i form af tænkning og adfærd. Derfor kan OCD hurtigt nedsætte livskvaliteten betydeligt.

Det sker når klienten oplever at der er handlinger eller ritualer som han bare er nød til at udføre – og så udfører. Ikke fordi de er forbundet med nogen form for lystfølelse, men for at undgå angst og ubehag eller at en frygtet begivenhed finder sted (f.eks. at mor og far dør i en voldsom trafikulykke eller at en flyvemaskine falder ned i en svømmehal og slår ham ihjel). Handlingerne kan blive så automatiserede at klienten først bliver opmærksom på dem når han i behandlingsforløbet bliver bedt om at registrere time for time hvad han foretager sig. Men de kan også være meget bevidste fordi de, eller de frygtede konsekvenser hvis de ikke udføres, er tilstede i tanker og forestillingsbilleder det meste af den vågne tid – og nogle gange også i mareridt om natten.

Tvangshandlinger er viljestyrede handlinger (handlinger klienten faktisk har kontrol over og kan vælge af undlade at udføre). Men klienten føler ofte han ikke har noget valg fordi trangen er så stærk eller frygten for den forestillede konsekvens er så stor. Og så er der jo belønningen fra motivationssystemet i hjernen: Når handlingerne udføres er der kortvarig lettelse i form af mindre trang og mindre angst/ubehag. Dette vedligeholder OCD´en direkte.

Om tvangshandlinger kan vi sammenfattende sige, at de for det meste har til formål at forhindre ulykker eller forebygge/rette fejl. De er overdrevne ift. reel risiko, men indeholder ofte en form for fornuft. F.eks. er mange der lider af OCD angst for bakterier, smitterisiko og sygdom og død fra infektioner som kan ramme dem selv og nærststående. Sådan angst kan føre til stærk overdreven rengøring og desinfektion af selv og omgivelserne. Og der er jo fornuftigt med en vis hygiejnestandard, mens overdreven brug af sæbe, sprit og andre kemikalier på sig selv og omgivelserne er uhensigtsmæssig og i nogle tilfælde sundhedsskadelig.

For det meste hænger tvangshandlingerne sammen med tvagstankerne, så handlingerne fungerer som et umiddelbart logisk forsøg på at risikohåndtere det frygtede og konsekvenserne hvis det frygtede sker. Men logikken kan være svær at finde – også for den OCD ramte selv. Et eksempel* er kun at opholde sig til venstre, dreje til venstre og træde på venstre side af alle fliser når man går ind i og er i svømmehallen fordi tvangstanken/-forestillingsbilledet (den frygtede konsekvens hvis man ikke reducerer risikoen ved ritualerne) er at flyvemaskinen vil falde ned i højre side af svømmehallen. Det ulogiske i denne adfærd er at klienten på et tidpsunkt ikke kan undgå at bevæge sig over i højre side af svømmehallen (fordi han ikke bare kan vende om og gå samme vej tilbage – han kan godt dreje rundt om sig selv til venstre og gå på venstre side af fliserne – men ruten inkluderer drej til højre for at komme tilbage ind i omklædningsrummet). I dette tilfælde giver det klienten mindre angst/ubehag hurtigt at holde til venstre hele vejen rundt om bassinerne i svømmehallen end at vende tilbage og trodse flere regler. Men rent logisk kan man sige at ”faren” burde være større – og dermed mere angstprovokerende – ved at bevæge sig over i den side af svømmehallen for flyvemaskinen vil falde ned. Eksemplet viser måske meget godt et vigtigt læringsmål for OCD klienten: At det der frygtes mest oftest ikke er den frygtede konsekvens, men selve frygten og ubehaget ved ikke at udføre tvangshandlingerne/ritualerne. Og når man først bliver klar over det, og at selve tvansadfæren er primær vedligeholdende faktor. Ja så bliver man oftest mere motiveret for at arbejde sig ud af sin OCD fordi man så kan se helt klart for sig at færre tvagshandlinger fører til mindre angst/ubehag.

Der er i princippet begrænsninger for hvad tvangshandlinger kan være, men oftest har de sammenhæng med fornuftig adfærd. F.eks. at sikre at døren er låst og komfuret er slukket inden man tager på ferie. Forskellen er at den OCD ramte vil gå tilbage og tjekke flere gange og hurtigt vil kunne blive i tvivl igen selvom han lige har tjekket.

Tvangshandlinger kan også være mentale. F.eks. at man skal tænke en bestemt tanke et antal gange eller at man skal ”modtænke” noget bestemt efter mna har haft en forbudt tanke. F.eks. hvis man har tænk noget dårligt om sin mor.

Når vi i behandlingen taler om tvangshandlinger som uhensigtsmæssige er der flere årsager:

  • de hindrer klienten i at erfare at det frygtede ikke sker når handlingen ikke udføres
  • tvangshandlingerne og ubehaget/angsten vedligeholdes og forstærkes
  • tvangshandlingerne forhindrer klienten i at nå mål og leve livet som han gerne vil
  • tvangshandlingerne forstærker tvagstankerne fordi de minder klienten om disse

Den gode nyhed er, at forskningen viser effekt ved behandling af OCD med kognitiv adfærdsterapi og medicin. Hvis man oplever symptomer anbefaler jeg at man opsøger en psykolog der arbejder kognitivt, egen læge og/eller psykiater. Se mere om OCD og behandling med kognitiv adfærdsterapi her.

Litteratur

(Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E., 2014) OCD – Sygdom og behandling – For behandlere. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

(Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E., 2014) OCD – Sygdom og behandling – For patienter og pårørende. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

*Eksemplet fra svømmehallen har jeg opnået tilladelse af en tidligere klient til at videregive.

Værd at vide om OCD – hvad er tvangstanker?

Jeg har tænkt mig at skrive lidt om OCD (obsessive-compulsive disorder) og kognitiv adfærdsterapi her på bloggen. ocdMin plan er over tid at skrive små artikler om hvordan man forstår og behandler OCD inden for kognitiv adfærdsterapi.

I denne artikel vil jeg skrive lidt om tvangstanker.

Tvangstanker kan beskrives som tanker, ideer, impulser eller forestillingsbilleder, der opleves som uønskede. De opleves som tilbagevendende og påtrængende. Indholdet er for det meste – men behøver ikke altid at være det – skræmmende og ubehageligt. Ofte handler det om forfærdelige ting som man tror eller frygter kan eller vil ske.

Vores hjerne er i udgangspunktet designet sådan at vi automatisk er tilbøjelige til at tro at det vi tænker er sandt og facts. Især når den samtidige følelsesmæssige tilstand er negativ (trussels-angstsystemet/autonome nervesystem er aktiveret i et vist omfang).

Tankerne ”inviterer” således automatisk til at man tror på dem, tænker videre over dem, deres betydning og forestiller sig konsekvensen hvis de er rigtige. Og denne “mekanisme” kan siges at være endnu stærkere ved OCD. Tankerne kan blive til eller suppleres af visuelle forestillingsbilleder (“billederne” er for “det indre øje” og ikke noget man faktisk ser i virkeligheden i øjeblikket) som kan være mere eller mindre detaljerede, tydelige og virke mere eller mindre overbevisende. Nogle kan således beskrive en hel ”filmskevens” udspille sig for deres ”indre øje”. F.eks. af forældre eller andre mennesker med betydning for en som omkommer i en trafikulykke.

Den naturlige, forståelige og almindelige reaktion er at forsøge at ignorere eller afvise sådanne tanker og forestillingsbilleder (hvis sådanne opleves) fordi de er ubehagelige eller direkte skræmmende. Indholdet af tanker og forestillingsbilleder er ved OCD i de fleste tilfælde i modstrid med personens holdninger og følelser. Det beskrives med et fagudtryk som at de er egodystone. Modsat ved psykose erkendes tankerne ved OCD som værende egne.

Tvangstankerne kan også have form af impulser. Der er i så fald tale om impulser til at gøre noget man frygter at skulle kunne komme til at gøre; f.eks. at stikke nogen med en køkkenkniv når man skærer gulerødder.

Forskningen viser effekt ved behandling af OCD med medicin og kognitiv adfærdsterapi. Hvis man oplever symptomer anbfaler jeg at man opsøger kognitiv adfærdspsykolog, egen læge og/eller psykiater. Se mere om OCD og behandling med kognitiv adfærdsterapi her.

Litteratur

(Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E., 2014) OCD – Sygdom og behandling – For behandlere. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

(Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E., 2014) OCD – Sygdom og behandling – For patienter og pårørende. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

OCD kan behandles med kognitiv adfærdsterapi

OCD kan være en invaliderende psykisk lidelse, men den gode nyhed er at man kan arbejde effektivt med OCD i kognitiv- adfærdsterapi. I et kognitivt adfærdsterapeutisk forløb hjælpes klienten i gang med den vigtige proces som fører til at symptomerne aftager og sygdommen træder i baggrunden. Når det lykkes oplever klienten at lidelsen ikke længere i samme grad kommer i vejen for almindeligt privat- og arbejdsliv.

Processen indeholder bl.a.  opnåelse af indsigt, forståelse, accept , vedligeholdelse af motivation samt tillæring af redskaber og metoder til at arbejde med at bryde de vedligeholdende tanke- og adfærdsmønstre. Når processen kører optimalt oplever klienten at arbejde med sine vanskeligheder som en håndværker der afprøver sit værktøj, finder det mest effektive og tilpasser det undervejs. Og så er det et spørgsmål om at blive ved med at lave adfærdseksperimenter og at lave dem nok gange – indtil nye og mere hensigtsmæssige strategier er overindlært og automatiseret.

Det er min erfaring fra terapien, at netop forståelsen af at OCD ikke er noget at skamme sig over, og ikke er noget man selv er skyld i, har stor betydning for i hvor høj grad det lykkes at arbejde målrettet, længe nok og dermed succesfyldt med at reducere lidelsen.

OCD kan forstås som en ”overlevelsesstrategi”, hvor man gennem bestemte handlinger og tanker mere eller mindre bevidst forsøger at holde sig væk fra/undgå psykisk/fysisk ubehag/smerte. Strategien bliver overindlært og får sit eget “liv”, hvor selv det mindste oplevede psykiske pres eller fysiske smerte kan aktivere mønstrene.

Jo mindre selvkritisk og selvbebrejdende man kan forholde sig til sine vanskeligheder jo mere overskud er der til at give sig selv den omsorg, forståelse og hjælp der skal til for at gennemføre det hårde arbejde med at bryde de negative mønstre.

På min hjemmeside www.nikolajhyll.dk  har jeg skrevet mere om OCD og kognitiv- adfærdsterapeutisk behandling. Teksten er sat ind nedenfor:

OCD – Obsessiv – kompulsiv tilstand

OCD er ifølge ICD 10 – diagnosesystemet – som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – en tilstand, der er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger. Diagnosekriterierne er, at følgende symptomer har været fremherskende gennem mindst 2 uger:

– Obsessioner (tvangs-tanker, -idéer, -forestillinger)
eller
– Kompulsioner (tvangshandlinger)

,hvor obsessionerne og kompulsionerne erkendes af klienten som værende egne tanker eller tilskyndelser (og ikke påført udefra) samt tilbagevendende, ubehagelige, overdrevne og urimelige. De søges afvist eller modstået og oplevelserne af tvangstankerne eller udførelse af tvangshandlingerne er ikke i sig selv lystbetonede. Symptomerne medfører lidelse eller påvirker dagligdags funktioner og skyldes ikke anden psykisk sygdom (skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser og affektive sindslidelser).

Der kan i ICD – 10 skelnes mellem 3 former for OCD:

– Overvejende obsessiv tilstand
– Overvejende kompulsiv tilstand
– Blandet obsessiv-kompulsiv tilstand

Der er store individuelle forskelle på graden af OCD og hvordan lidelsen påvirker funktion. Nogle kan leve et normalt liv og andre bliver helt invaliderede.

Forekomst
1- 3 % vil lide af OCD i løbet af deres liv. Halvdelen der får OCD debuterer i barndommen og gennemsnitsalderen for debut er ca. 18 år. Uden behandling forbliver tilstanden ofte kronisk og mange med OCD lider også af depression (ca. 74%) og andre angstlidelser (ca. 52%). Nogle klienter med OCD lider også af personlighedsforstyrrelse.

Behandling
Kognitiv adfærdsterapi ved OCD er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens oplevede vanskeligheder. Det er målet at klienten opnår forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden, udløsende faktorer og faktorer som vedligeholder og virker forstærkende på OCD symptomerne.

Når det gennem samtale og test er undersøgt om klienten oplever OCD symptomer, når sværhedsgraden af disse er vurderet, og det er aftalt med klienten at der fokuseres på behandling af OCD symptomerne, påbegyndes selve behandlingen.

Der er mange metoder inden for kognitiv- adfærdspsykologisk teori og metode der er velegnede til OCD behandlingen. Metoderne kan anvendes fleksibelt over hele forløbet, men overordnet kan de vigtigste metoder beskrives som tilhørende terapiens 3 faser:

Indledningsfasen – metoder:
– Problemliste og sagsformulering (oversigt over sammenhæng mellem tidligere erfaringer og oplevelser, udløsende og vedligeholdende faktorer – herunder tanke – og adfærdsmønstre)
– Fastsættelse af mål
– Motivationsarbejde
– Psykoedukation (undervisning om lidelsen og den kognitive model)
– Registrering af klientens symptomer over en tidsperiode

Bearbejdningsfasen – metoder:
– Omstrukturering (bl.a. udfordring af eksisterende tanker og skabelse af alternative tanker)
– Eksponering (planlagt og styret udsættelse for det frygtede i mindre doser ad gangen)
– Responhindring (undgåelse af tvangshandlinger)
– Adfærdsekperimenter (gennemførelse af planlagt ny adfærd i bestemte situationer, der giver anderledes oplevelser som lagres i hukommelsessystemet)

Afslutningsfasen – metoder:
– Opsummering af behandlingsforløb
– Plan for klientens videre arbejde
– Tilbagefaldsforebyggelse

På grund af de store individuelle forskellige i sværhedsgrad af OCD symptomer, og eventuel anden psykisk lidelse, planlægges og optimeres ethvert forløb i samarbejde med klienten.

Nikolaj Hyll

privatpraktiserende psykolog i Espergærde og København

Anvendt litteratur:

Mikkel, A. og Rosenberg, N.K. (2012)  Kognitiv Terapi – Nyeste Udvikling. Hans Reitzels Forlag.

WHO ICD 10 (2006) Psykiske Lidelser og Adfærdsmæssige Fortyrrelser. Klassifikation og Diagnostiske kriterier. Munksgaard Danmark.