Home » Depression

Category Archives: Depression

Depression hos børn og teenagere

Er mit barn eller min teenager deprimeret?pige med angst

Depression er ikke kun en tilstand voksne kan komme i. Børn og teenagere kan også blive deprimeret.

Nogle studier har fundet, at hver fjerde vil opleve depression før de fylder 19 år.

Det er derfor vigtigt at få hjælp tidligt, hvis du mistænker at dit barn oplever depression. Jo længere tid barnet er deprimeret, jo mere stiger risikoen for at tilstanden kommer til at forstyrre barnets liv og udvikling. Det kan give større og længerevarende problemer i barnets liv.

 

Tegn på depression hos børn

Symptomer på depression hos børn er ofte (men ikke begrænset til):

-trished og lavt humør der bliver hængende over flere dage og uger

-irritabilitet eller vredladenhed/surhed som er vedvarende og mere eller mindre konstant

-manglende interesse i ting og aktiviteter som barnet tidligere har nydt/været interesseret i

-udpræget træthed og udmattelse som er til stede det meste af tiden

Dit barn kan også:

-have problemer med at sove eller sove mere end det plejer

-miste evnen til at koncentrere sig

-interagere mindre med venner og familie

-udvise ubeslutsomhed

-miste selvtillid

-spise mindre eller mere end det plejer

-opleve større forandringer i kropsvægten

-virke ude at stand til at slappe af eller virke mere sløvt end det plejer

-tale om at det føler sig skyldigt eller værdiløst

-føle sig tom indeni eller ikke være i stand til at føle – ”følelsesløs”

-have tanker om selvmord eller selvskade

-skade sig selv, f.eks. ved at det skære i sig selv eller tage (for mange) piller

 

Nogle børn har ud over depression også angst. Nogle oplever også fysiske symptomer som hoved- eller mavepine.

Problemer i skolen kan også være tegn på depression hos børn og teenagere. Problemadfærd ligeså – især hos drenge.

Ældre børn der oplever depression kan begynde at misbruge alkohol eller stoffer.

 

Årsager til depression hos børn og teenagere

Følgende forhold kan øge risikoen for depression:

-familieproblemer

-mobning

-fysisk, psykisk eller seksuelt misbrug

-nuværende eller tidligere depressioner samt øvrige psykiske problemer og vanskeligheder hos familiemedlemmer

Ofte forårsages depression af en blanding af forskellige faktorer, der er til stede samtidigt eller over tid. Forøget stress/belastning som følge af enkeltstående begivenheder eller forøget følelsesmæssigt pres over tid – f.eks. kan forældres (familiemedlemmers) sygdom, mistrivsel eller skilsmisse også udløse depression.

 

Hvad bør man som forælder gøre hvis man tror ens barn eller teenager er deprimeret?

Hvis du tror dit barn eller din teenager er deprimeret er det vigtigt at du forsøger at tale med det. Prøv at spørge ”rundt om” og ind til hvad der går det på – hvad der bekymrer det og hvad det føler. Hvis det ikke kan sætte ord på følelserne eller hvad der er galt, så bliv blot ved med at lytte til de ord og beskrivelser af oplevelser eller kropslige ting det mærker og oplever. Hvis du lytter længe nok, uden at blive frustreret over at du ikke lige forstår det med det samme (og måske kommer til at virke som om du bliver kritisk og skælder ud – hvilket er uhensigtsmæssigt og let kan føre til at dit barn opgiver/ikke tør forsøge at forklare dig/fortælle mere), får du på et tidspunkt et mere tydeligt og forståeligt billede af hvad det drejer sig om.

Går dig umage for at vise og fortælle dit barn at du tager dets problemer seriøst. Undgå at komme med hurtige forslag til hvad de kunne eller skulle have gjort osv. Lyt i stedet. Hurtige forslag til løsninger eller bagklogskab virker som kritik og kan hurtigt give barnet en oplevelse af utilstrækkelighed eller af at det er dets egen skyld det har det skidt.

Måske virker det ikke som noget særlig for dig når dit barn fortæller hvad det drejer sig om. Men det kan det sagtens være for et barn der ikke har samme livserfaring som du har som voksen.

Hvis dit barn ikke vil tale med dig om det, sig at du er bekymret og at du er der for dit barn, hvis det har brug for dig/brug for at fortælle dig noget/tale med dig om noget. Prøv at opmuntre dit barn til at tale med nogle andre som de stoler på om det; andre familiemedlemmer, en ven eller nogle på skolen.

Det kan måske også hjælpe dig at tale med nogle andre som kender/har kontakt med dit barn.

Du kan også kontakte skolen og høre om de har nogle bekymringer/har lagt mærke til nogle forandringer.

 

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

Hvis du tror dit barn oplever depression bør du lave en aftale med din/dit barns læge. Lægen kan henvise til en psykolog som arbejder med børn eller unge efter kognitiv adfærdsterapeutisk struktur og metoder (som følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behandling af depression og angst).

Du kan også selv søge efter en kognitiv psykolog der arbejder med børn og unge og hvis du kan betale honoraret selv er henvisning ikke nødvendig.

Hvis dit barn er 13 år eller derover kan dit barn modtage udredning og behandling hos Psykolog Nikolaj Hyll/Ung med Overskud. Afhængigt af symptomer og disses sværhedsgrad – samt ved mistanke om andre psykiske lidelser end depression ( f.eks. udviklingsfortyrrelse) – kan du blive anbefalet at søge yderligere eller supplerende udredning eller behandling til dit barn i psykiatrien. Det foregår via henvisning fra egen læge.

Vidste du det om depression?

Depression er en almindelig psykisk lidelsdepressione. På verdensplan estimeres det, at 350 millioner
mennesker lider af depression. Depression er den største årsag til nedsat funktionsevne på verdensplan. Depression er en stor medvirkende faktor til den samlede sygdomsbyrde for menneskeheden. Depression rammer flere kvinder end mænd. Depression kan i værste tilfælde føre til selvmord. Der findes effektive behandlingsmetoder til depression.

Depression er noget andet end sædvanlige humørsvingninger og variationer som vi alle oplever. Depression er også noget andet end kortvarigt at blive kraftigt følelsesmæssigt påvirket eller rørt over noget som sker eller noget man mindes.

Moderat eller svær depression kan over længere tid føre til en alvorlig og farlig helbredstilstand. Både fordi risikoen for selvmord kan stige, men også fordi helbredet og immunsystemets funktionsevne påvirkes. Depression kan føre til megen lidelse for den der lider at det. Det kan gå voldsomt ud over det daglige levede liv og evnen til at fungere hjemme, på uddannelsen eller på arbejdet. I værst tænkelige scenarie kan depression føre til selvmord. Og mange der vælger at tage deres liv lider da også af depression når de begår selvmord. Mere end 800.000 tager deres eget liv hvert år i verden. Selvmord er den førende dødsårsag på verdensplan blandt 15-29-årige.

Den gode nyhed er, at der findes effektive behandlingsmetoder til depression. Den dårlige nyhed er desværre, at mindre end halvdelen af de der lider af depression i verden bliver tilbudt en effektiv behandling. I mange lande er det endda færre end 10 %. Det skyldes manglende ressourcer, mangel på uddannede behandlere og stigmatisering af psykisk syge. Andre barrierer for effektiv behandling er manglende eller mangelfuld udredning. Rigtigt mange går rundt og lider uden at være blevet ordentligt udredt/diagnosticeret. Det er simpelt hen ikke blevet undersøgt om de lider af depression og derfor er rette behandling ikke blevet tilbudt. Det ved jeg som privatpraktiserende psykolog også sker i Danmark. Jeg får jævnligt klienter i min klinik, der har været hos en eller flere behandlere i eller uden for sundhedsystemet (oftest uden for sundhedssystemet), der ikke har testet for og genkendt symptomerne på depression hos klienten. I alle lande og i alle socioøkonomiske lag af befolkningerne sker det at mennesker der lider af depression ikke bliver korrekt diagnosticeret, ligesom det sker at mennesker der ikke lider af depression bliver fejldiagnosticeret og får udskrevet antidepressiva (lykkepiller i populær tale).

Depression og andre psykiske lidelser bliver stadigt mere udbredte på verdensplan. Verdens lande er gennem WHO (World Health Organization) opmærksomme på dette. I 2013 vedtoges en resolution som kræver omfattende, koordinerede indsatser over for psykiske sygdomme i de enkelte lande.

Læs mere om depression og hvordan den kan behandles med kognitiv adfærdsterapi her.

Kilde

www.who.int

Sådan kan svær depression opleves -en personlig beretning

Depression er en almindelig lidelse. Men det gør den ikke mindre smertefuld at opleve. Depression er ikke en lidelse depression1som rammer svage, dovne eller mennesker der ikke kan ”tage sig sammen”. Depression er en lidelse alle mennesker kan komme til at opleve – en eller flere gange i løbet af deres liv (nogle undersøgelser viser at det sker for op mod 25% af befolkningen). Mange forskellige faktorer – og kombinationer af faktorer – kan øge sandsynligheden for at man udvikler depression.

Her på min blog vil jeg gerne hjælpe den udvikling i samfundet, der heldigvis allerede er, på vej. En udvikling mod at depression, og det at lide af – eller have lidt af depression – ikke længere er et tabu.

For hvis depressionslidelsen forbliver tabu svarer det til at en naturlig tilstand det menneskelige sind kan komme i – et resultat af hundrede tusinders års udvikling af menneskehjernen – er tabu. Og det giver ingen mening. Men depression er desværre fortsat tabu mange steder og i mange sammenhænge. Også i vores samfund. Og det er en tabuisering af en del af det menneskelige følelsesliv. Tabuisering af depression fører til at mange ikke tør tale om eller fortælle om deres depression eller depressive symptomer. Mange lider i stilhed og isolerer sig (handlemønster der er en naturlig del af depressionen). Mange oplever også indirekte isolation fordi venner og netværk holder sig på afstand eller trækker sig. Og det skyldes nok manglende viden om depression og usikkerhed eller angst for psykisk sygdom. Og det er synd for alle hvis det sker. Ikke kun for personen selv men også for omgivelserne som mister personen i den periode denne er deprimeret. Og synd fordi netop isolationen (direkte og indirekte) vedligeholder depressionen fordi den kommer i vejen for selvhjælp, hjælp og helbredelse (ja, det kan selvfølgelig lade sig gøre at reducere depressive symptomer og blive fri af depression).

Depression er altså en almindelig lidelse. Det er en forventelig og biologisk-, psykologisk- og videnskabeligt forklarlig følelsesmæssig tilstand. Det er ikke farligt at være i nærheden af en som oplever depression og det er ikke farligt at være deprimeret. Men hvis depression uddybes og fører til selvmordsadfærd og selvmordsforsøg – ja så er det selvfølgeligt farligt. Men det er altså ikke farligt at være i nærheden af en der er deprimeret. Og depression er ikke noget farligt, uforståeligt og underligt. Derfor har vi alle brug for at vide mere, og lære mere, om depression. Og derfor følger her nedenfor en beskrivelse af hvordan depression kan opleves. Jeg er så glad for at jeg har fået lov af en modig klient jeg har haft i forløb til at lægge hans beskrivelse ud på nettet – frit tilgængelig for alle der gerne vil vide mere om depression. Og når du læser teksten så husk at depression kan opleves forskelligt og at man kan have en svær periode i sit liv uden at være deprimeret i klinisk forstand, hvor behandling ofte er nødvendig.

Sådan føles det at være svært depressiv

I slutningen af 2013 skete der mange ting, måske for mange ting. Jeg åbnede en ny butik og arbejdede mellem 50-80 timer hver uge, min far løb tør for penge og kunne hverken betale husleje eller strøm og min mormor døede. Og efter flere uger uden energi og med manglende motivation kom diagnosen, svær depressiv.

Allerede flere måneder inden begyndte jeg at forandre mig. Det startede med at jeg tabte lysten til mere og mere, ting jeg nød, blev bare droppet efterhånden. En af de få ting, som holdt mig kørende, var mit arbejde, som samtidig også var det som drev mig ind i depressionens onde cirkel. Min hverdag var blevet trist, jeg stod op, når alarmen ringede, ikke fordi jeg havde lyst, men kun fordi min arbejdsmoral drev mig til det. At være på arbejde var en af de få ting, jeg stadigvæk nød. I butikken var jeg sammen med mine kollegaer, ansatte og kunder, jeg fik snakket og grinet. Jeg var blandt mennesker. Det virker som en modsigelse at man ikke har lyst at stå op for at arbejde, men samtidig nyder at være der, men det med at se frem til tingene, det fungerede overhovedet ikke oppe i mit hovedet mere.

Efter en endt arbejdsdag kom jeg hjem, drænet for al energi. Ikke fordi jeg nødvendigvis havde arbejdet hårdt, men al den lille smule energi jeg havde i mig, blev brugt på arbejdet. Så kommer man hjem til sin lejlighed, som er tom for liv, kun møbler og elektronik. At rydde op, gøre rent, lave mad, snakke med venner og lave aftaler, det havde jeg ingen kræfter til. Det næste jeg gjorde efter at have smidt mit arbejdstøj var at ligge på sofaen, tænde for tv’et og min bærbare og der blev jeg så de næste par timer og jeg nød det ikke engang, men alt andet krævede for meget af mig. Ved 7-tiden om aften bestilte jeg ofte mad online, take-out selvfølgelig, for det med at køre og hente selv kunne jeg ikke overskue. På mine gode dage orkede jeg at køre ud til McDonald’s, hente maden og spise det derhjemme. Og måske engang om ugen klarede jeg endda selv at lave mad, selv at have købt en frossen pizza som man bare smed i oven anså jeg til sidst som succes.

Værst havde jeg det på mine fridage eller frie weekender, for når jeg ikke skulle arbejde, så var der ingen ting som fik mig ud af sengen. Når jeg vågnede efter 8 timers søvn, så vidste jeg ikke hvad jeg skulle lave, jeg havde heller ikke lyst til noget. Som regel vendte jeg mig bare om på den anden side og tvang mig til at sove videre. Det endte oftest med slem hovedpine, når jeg sov for meget, som igen gav mig en grund til bare at blive liggende. Når det ikke var muligt at sove mere, så hev jeg mobilen frem, læste online nyheder, mails og Facebook, nogle gange i timevis, de samme artikler og statusopdateringer igen og igen for at få tiden til at gå. Ikke fordi jeg var interesseret, men bare fordi det var noget, jeg kunne gøre som ikke krævede energi. Oftest ”sultede” jeg mig selv på de dage indtil kl. 16 hvor mit pizzasted åbnede, så jeg kunne igen bestille fast-food og cola, for at gå ud og købe ind på mine fridage, det var blevet fuldstændig uoverkommeligt.

Ringede min familie og inviterede mig til besøg, så fandt jeg altid på nogle undskyldninger for at kunne slippe, oftest gav jeg arbejdet skylden, at jeg var nød til at arbejde sent den dag eller lignende. Samme tur fik mine venner, med tiden isolerede jeg mig fra alt og alle, men jeg havde simpelthen ikke kræfter til at køre en tur i bil for at besøge min mor eller en tur til København for at se mine venner.

Men i alt den tid var der stadigvæk én ting, som fungerede, mit arbejdsliv. Først da jeg ikke kunne få mig selv ud af sengen for at møde op, dagligt kom for sent og var træt og lystløs også mens jeg var i butikken, først der aftalte jeg en tid hos lægen. Og efter et stykke tid og en del samtaler med en psykolog fandt jeg ud af årsagen til min depression, to ting som jeg altid værdsatte ved mig selv, min høje arbejdsmoral og min perfektionisme. Men det var de ting, som stille og roligt drev mig ud i dette liv uden farver, glæde og lyst. Disse to egenskaber ”tvang” mig altid til at blive længere i butikken, når noget gik galt eller når jeg ikke var tilfreds med udførelsen af mine arbejdsopgaver. Så på grund af mine lange arbejdsdage skruede jeg ned for mit sociale liv, og det er det sociale liv, som sørger for at man får opladet ens batterier. Og når man ikke gør det, så har man mindre og mindre energi til rådighed, man skærer endnu mere ned på tingene udenfor arbejdet indtil man bare ligger på sofaen og stener på loftet. Det er depressionens onde cirkel.

Nu, hvor jeg er kommet lidt ovenpå igen venter mig stadigvæk mange udfordringer, for dårlige vaner som nem mad og at fravælge sure pligter som rengøring tilegner man sig hurtig, gode vaner tager lang tid at få ind i ens liv igen. Selv om jeg ikke ønsker nogen sådan et liv, som kun indeholder grå farver og kedsomhed, så er jeg trods alt lidt taknemmelig for at have været det igennem. Jeg oplevede hvordan mine venner og min familie viste forståelse og gav mig støtte. Jeg har lært meget om mig selv og dette sygdom og frem for alt har jeg fået forståelse. Førhen tænkte jeg at en depressiv person bare skal tage sig sammen, men efter at have oplevet det selv fandt jeg ud af at det er lige det man bare ikke kan mere. I hele sygdomsforløbet ville jeg gerne ud af min lejlighed, jeg ville ud og feste, gå i biffen, se mine venner og familie, dyrke sport og især spise andet end pizza, pommes frites og kyllinge nuggets. Jeg kunne bare ikke, viljen var der altid, den kunne bare ikke udføres.

Intet er så dårligt at det ikke er godt for noget.

XX

OBS!

Hvis du er i tvivl om du er deprimeret anbefaler jeg at du kontakter egen læge. Du kan læse mere om depression og kognitiv behandling her.

Vinterdepression?

vinterdepNår dagene bliver kortere og det bliver mørkere og koldere oplever mange symptomer som minder om dem man har når man lider af depression. Nogle oplever kortere lunte og forældre kan opleve at de bliver mere irriteret på børnene. Eller at de har svært ved at overskue at skulle tage fri fra arbejdet for at gå hjemme og passe børnene når de er syge. Nogle oplever udpræget og længerevarende træthed der ikke rigtigt synes at fortage sig før det igen går mod lysere tider.

Vinterdepression er mere end forbigående besvær som beskrevet ovenfor. Det er en type af depression der varer hele vinteren og er væk resten af året. Symptomerne er de samme som ved depression og kan variere i alvorlighedsgrad og ift. hvor meget de påvirker parforhold og andre relationer. Symptomerne er bl.a. udmattelse, vedvarende nedtrykthed, interessetab, søvnproblemer, overdrevet søvn, ændrede spisemønstre (især mere sukker og fedt), vægtøgning, håbløshedsfølelse, desperationsfølelse og selvmordstanker.

Hvis ”vinternedturen” har været der mindst to vintre lider man måske af vinterdepression.

Men hvis man lider af vinterdepression, hvordan klarer man sig så bedst igennem den?

Amerikanske psykologers organisation, APA, giver følgende råd:

Få så meget sollys som muligt. En af årsagerne til vinterdepression er manglen på sollys. Derfor gælder det om at få meget af det som muligt. Det kan være nok til at afhjælpe symptomerne. Selvom det kunne synes at være nok at bruge en særlig lyslampe, så giver den ikke så mange LUX som dagslyset udenfor. Det bedste er derfor at komme udenfor. At dyrke motion og sport – f.eks. løb, cykling eller tage på skirejse – er løsninger, der giver både lys og motion.

Spis sundt. Mad med mange kalorier, masser af sukker og fedt er ikke godt. Hverken hvis man lider af vinterdepression eller hvis man ikke gør. Find i stedet frem til lavkalorie-opskrifter der er lette af lave. Undgå kager og slik og lav i stedet deserter med f.eks. æbler og pærer.

Vær sammen med venner og familie. Når vi er med vores venner og familie er der gode muligheder for at vi kan føle os opløftet –og  så undgår vi social isolation. Samvær med vores børn eller kæledyr er også godt for os. Det samme er det at mødes med venner til en kop te eller kaffe eller et brætspil. Hvis du lider af vinterdepression kan du måske fortælle din familie og venner om hvad vinterdepression er. Det kan gøre det lettere for dem at forstå din situation ligesom du selv kan føle dig mere forstået.

Vær aktiv. Undgå at gemme dig væk i din lejlighed eller dit hus. Involver dig i en forening eller klub og sørg for at have planlagt aktiviteter for efterårs- og vinterhalvåret. Helst allerede inden det er startet. Forskning og erfaring viser, at planlægning af aktiviteter hvor man er aktiv og social kan mindske vinterdepression.

Søg professionel hjælp. Hvis man bliver ved med at lide af vinterdepression og/eller ovenstående råd ikke har effekt inden for et par uger kan man med fordel søge professionel hjælp. Kontakt egen læge og/eller konsulter en kognitiv adfærdspsykolog.

Til kognitiv adfærdspsykolog med vinterdepression?

Hvis du lider af vinterdepression og henvender dig til en kognitiv adfærdspsykolog vil du højst sandsynligt blive tilbudt psykoterapeutisk behandling lignende den der tilbydes ved depression.

Et forløb af kortere eller længere varighed (efter behov og afhængigt af hvor hurtigt klienten oplever effekt) vil bl.a. identificere problemområder og planlægning af forandringer. Der lægges vægt på træning i, og forståelse af, sammenhæng mellem tænkning, følelser, kropslige fornemmelser og oplevelser – og handlinger og adfærd. Der sættes realistiske overordnede mål og konkrete delmål. Arbejdet med tænkningen og adfærden konkretiseres i adfærdseksperimenter og ændring i tænkning der over tid fører til ændrede følelsesmæssige reaktioner og tilstand. Når det lykkes nok gange og tilstrækkelig lang tid brydes vinterdepressionens onde cirkel.

Forskelle mellem humørsænkning og depression

I daglig tale og i medierne nævnes  depression,  at føle sig depressiv  og ”nede” i flæng. Men at føle sig ”nede” og i dårligt humør, mærke ulyst, nervøsitet, angst og eller stress over kortere tid i svære perioder i livet er ikke unormalt. Det er en del af livet.

I løbet af livet vil vi alle opleve vanskeligheder og modgang. Det kan være smerte, sygdom, mobning, arbejdsrelateret stress, søvnproblemer, tab og sorg eller problemer i vores parforhold. Også ændringer i vores hormoner i pubertet, efter fødsel og i overgangsalderen kan påvirke os følelsesmæssigt. Og nogle gange kan vi opleve forandringer i vores følelsesmæssige tilstand uden at vi ved hvorfor.

Men hvordan kan man så skelne mellem at føle sig ”nede” og i dårligt humør, mærke ulyst, nervøsitet, angst og eller stress og at have en depression?

Generelt kan vi sige at når vi oplever humørsænkning kan vi opleve tristhed, nervøsitet, bekymringstendens, træthed, lavt selvværd, føle frustration og vrede m.m. Men ved humørsænkning vil vi  typisk opleve bedring efter kort tid. Når vi f.eks. lykkes med at træffe en afgørende beslutning, løse en konflikt, klare en frygtet eksamen, få styr på et økonomisk problem, tale med nogen om problemerne, sove lidt mere m.v. – så vil vi typisk opleve at vi igen kommer i bedre humør. Hvis humørsænkningen fortsætter over længere tid kan den dog være et tegn på depression.

Ved depression kan vi opleve blivende humørsænkning, tristhed, følelser af håbløshed og afmagt, lavt selvværd, grådlabilitet, skyldfølelse, irritabilitet, lav tolerancetærskel, manglende motivation, manglende interesse og lyst, manglende evne til at træffe beslutninger, lav livskvalitet, selvmordstanker eller tanker om at skade os selv og vedvarende angst og bekymring.

Hvad der end forårsager en humørsænkning som ikke går væk og som vi ikke kan ”klare selv”, og som kommer i vejen for at vi kan leve livet som vi gerne vil, kan det være tegn på depression.  De fleste som oplever humørsænkning vil begynde at føle sig bedre tilpas følelsesmæssigt efter nogle få dage eller uge. Hvis det ikke sker ikke er anbefalingen, at man kontakter egen læge. Og hvis man tænker at livet ikke er værd at leve, bør man søge hjælp med det samme. Man kan altid henvende sig til vagtlægen på 1813, psykiatriske skadestuer (hvor nogle har døgnåbent) eller ringe 112.

Nikolaj Hyll

Privatpraktiserende psykolog i Espergærde og København

5 gode råd hvis du føler dig deprimeret

– i dette indlæg får du 5 gode råd hvis du føler dig deprimeret.

Det er sommer i disse dage og vejret er fantastisk. Mange nyder det gode vejr alene, med konen, kæresten eller gode venner – i haven, på altanen, stranden, på ferie eller på festival.

Men hvis du er en af dem, der trods det gode vejr føler sig deprimeret og har gjort det i nogle få uger eller længere tid – så få en tid hos din læge. Fortæl ham/hende hvordan du har det. Lægen kan vurdere om du oplever depression og hvis du gør kan du blive henvist til behandling ved kognitiv adfærdspsykolog. Du kan få tilskud til 12 samtaler hos psykolog. Der er stadig egenbetaling pr. samtale hvis du har henvisning. Du kan selvfølgelig også henvende dig direkte til en psykolog uden henvisning.

Nogle psykologer har ikke aftale med sygesikringen, men giver alligevel ekstra rabat hvis du har henvisning og du kan ofte komme til hurtigere end hvis du skal vente på tid hos en psykolog med såkaldt ydernummer. Det generelle råd, som din læge sikkert også vil give dig, er under alle omstændigheder at finde en autoriseret psykolog, der arbejder efter evidensbaseret kognitiv  – adfærdsterapeutisk struktur og metoder.

www.psykologeridanmark.dk kan du finde en autoriseret psykolog i nærheden af hvor du bor eller arbejder.

Jeg er selv autoriseret kognitiv- adfærdspsykolog og arbejder efter evidensbaseret struktur og metoder. Jeg tilbyder ekstra rabat ved henvisning og du undgår ventetid. Se mere på min hjemmeside www.nikolajhyll.dk

Hvis du oplever depression, depressive symptomer eller føler dig deprimeret kan følgende gode råd hjælpe dig:

Råd #1

Vær mere aktiv!

Undgå at trække dig tilbage fra livet. Social kontakt kan få dig i bedre humør. At holde kontakten til familie, venner og bekendte giver dig mulighed for at tale med nogle når dit humør er påvirket negativt. Gå i gang med, eller genoptag, fysisk bevægelse, sport eller motion. Hvis du i længere tid ikke har været fysisk aktiv kan det være en fordel at starte langsomt. F.eks. ved at gå en tur hver dag på tyve minutter – stille og roligt!

Råd #2

Konfronter dig selv med det du frygter!

Gør hvad du kan for ikke at undgå det du synes er svært. Det er normalt ved angst eller humørsænkning, at man holder op med at tale med andre og isolerer sig. Det kan gå ud over selvtilliden – måske holder man op med at køre bil eller rejse. Hold øje med om det også er ved at ske for dig – eller er sket. Og kom i gang med det igen – små skridt ad gangen. Du vil opleve at det bliver lettere.

Råd #3

Drik ikke for meget alkohol!

Nogle bruger alkohol som “medicin” mod stress eller depressive symptomer. Det kan umiddelbart føles rart og afslappende at drikke lidt mere alkohol for at “samle sig”, ”komme ned”, ”føle sig bedre tilpas”, ”for nemmere at klare sociale situationer” eller ”for at klare skærene”. Men det kan let blive en ond cirkel.  Alkohol er en yderligere belastning  af dit system og gør din søvn/hvile dårligere, tager din energi og kan direkte få dig til at føle dig mere deprimeret!

Råd #4

Etabler og hold fast i gode rutiner!

Når folk føler sig ”nede” ryger de ofte ind uregelmæssige søvnmønstre, hvor de sover for meget eller lidt i det hele taget .Eller for lidt om natten og for meget om dagen. Forsøg at komme op om morgenen til normal tid og hold fast i dine almindelige rutiner. Spis et sundt og nærende morgenmåltid, kom i bad, plej dig selv, kom ud ad døren osv.

Forsøg at spise regelmæssigt i løbet af dagen. Forsøg at gøre noget ud af at lave noget god og sund mad til dig selv. Øget kalorieindtag, uregelmæssigt og i store mængder – f.eks. ved at spise snacks – kan give dig svingende blodsukker od det kan påvirke dig i negativ retning både fysisk og humørmæssigt.

Råd #5

Søg professionel hjælp og støtte!

Hvis du ikke allerede har søgt hjælp og stadig efter et par uger føler dig deprimeret eller angst,selvom du har fulgt disse råd, tøv ikke med at få en tid hos din læge. Og hvis du har det rigtigt skidt, føler du slet ikke kan klare det, at livet er håbløst og du ikke finder det værd at fortsætte skal du søge hjælp med det samme. Du kan i så fald ringe til lægevagten på 1813 eller til 112. Du kan også henvende dig personligt på nærmeste psykiatriske skadestue hvis du har brug for akut psykisk hjælp.

Med ønsker en god sommer i godt humør uden depression eller depressive symptomer.

Nikolaj Hyll

Privatpraktiserende psykolog Espergærde/Østerbro.

Stress på arbejdet

Arbejde og at gøre karriere er en meget vigtig del af vores liv. Og for mange er det ikke lønnen der er vigtigst. Men stress på arbejdetderimod at arbejdet giver os mulighed for at udleve vores ”drømme”, personlige mål, opnå socialt netværk og bidrage til vores fagfællesskab og lokalsamfund.

Selv drømmejobbet rummer deadlines, præstationsforventninger og ansvar. Nogle bruger stress som motivationsfaktor. Det er den måde de presser sig selv til at få tingene gjort på. Men balancen er knivskarp og stress på jobbet kan let få læsset til at vælte! Konstant bekymring om opgaver og projekter, oplevelser af at blive uretfærdigt behandlet af ens chef eller medarbejdere og accept af større arbejdsbyrde end man kan klare – kan være ekstremt belastende på kort og især på lang sigt.

Tag online tests med direkte tilbagemelding fra Psykolog Nikolaj Hyll – og få et objektivt mål for dit stressniveau

At sætte arbejdet før alt andet kan påvirke ens personlige relationer og familieliv. Det kan igen være med til at øge det samlede pres som personen, der er ramt af arbejdsrelateret stress, mærker.

Nedskæringer, omstruktureringer, udskiftning af ledelser og fyringsrunder kan øge jobusikkerheden. Undersøgelser i USA viser at der er tendens til flere arbejdsulykker når organisationer nedskæres. Og et norsk studie viser, at blot rygter om nedlukning af en virksomhed giver stigninger i medarbejdernes puls og blodtryk.

Og kroppen reagerer naturligvis på stress. Så udover den følelsesmæssige påvirkning kan det fysiske helbred også påvirkes i betydelig grad. Ofte spiser stressede medarbejdere mere uregelmæssigt, de får for lidt motion, får vægtproblemer, forhøjet blodtryk og har forhøjet kolesterolniveau.

Det er almindeligt at stressfaktorer på jobbet omfatter lav oplevet grad af belønning, fjendtligt arbejdsmiljø og det er kendt at lange arbejdsdage kan fremrykke debut af hjerte-karsygdomme. Studier viser at der er sammenhæng mellem lav grad af kontrol med arbejdsmiljø og udvikling af hjerte-karsygdomme og at det er mere udtalt ved job på lavere niveau i organisationer end for funktionærer. Også alder er en faktor – stressede medarbejdere får højere blodtryk når de bliver ældre. Og det er især interessant, når en undersøgelse fra Utah i USA viser, at medarbejderne over 60 år fortæller at de ikke føler sig belastet af arbejdet selvom de har højere blodtryk. Erfaring på arbejdsmarkedet gør tilsyneladende at man kan opleve at være modstandsdygtig over for stress, men at stressen alligevel påvirker helbredet.

Arbejdsrelateret stress fører også ofte til udbrændthed, en tilstand som kendes ved følelsesmæssig udmattelse og negativ eller kynisk forholdemåde overfor andre og en selv. Udbrændthed kan føre til depression og der er kendt sammenhæng mellem denne lidelse og mange andre helbredsproblemer, herunder hjerte-karsygdomme, blodpropper i hjernen, fedme, spiseforstyrrelser, diabetes og nogle former for kræft. Og kronisk depression sænker immunsystemets funktion. Det øger sårbarheden over for andre sygdomme og for tidlig død.

Tag online test med direkte tilbagemelding fra Psykolog Nikolaj Hyll – og få et objektivt mål for din udbrændthed

Den gode nyhed er at der er mange måder at reducere arbejdsrelateret stress på. Det er ingen tvivl om at en så bredspektret indsats som muligt er mest effektiv. Og det er også indlysende, at regulering og direkte eliminering af stressfaktorer er effektivt.

En autoriseret kognitiv adfærdsterapeutisk psykolog kan hjælpe med at undersøge og afdække årsagerne til den jobrelaterede stress og med at udvikle mere hensigtsmæssige mestringsstrategier.

Gode råd til at takle stress på arbejdet omfatter:

-Optimal udnyttelse af pauserne i løbet af arbejdsdagen.

-At tage tid for sig selv når det er muligt. F.eks. ved at gå en tur for sig selv, tale med en kollega om andet end arbejde eller tage et 10 minutters ”pusterum” for sig selv med lukkede øjne og roligt åndedræt.

-At gå fra situationen hvis man føler sig vred, tælle til 10 og genoverveje situationen. At gå en tur eller bevæge sig på anden måde kan også hjælpe med at ”komme ned igen”.

-At sætte rimelige standarder for sig selv og andre. At undgå et stræbe efter uopnåelig eller urealistisk perfektionisme under de givne rammer i job og organisation.

-At diskutere jobbeskrivelsen med sin arbejdsgiver. Især hvis dit egentlige arbejde og ansvar er større end hvad der fremgår af beskrivelsen, eller forestilles af ledelsen.

Når det lykkes medarbejdere at samarbejde med ledelsen om at reducere arbejdsrelateret stress er det ikke kun den enkelte medarbejders helbred som gavnes. Virksomhedens produktivitet kan faktisk også øges!

Nikolaj

privatpraktiserende psykolog Espergærde

cand.psych.aut

Du kan læse mere om kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af stress her.

I artiklen er der trukket på informationer fra American Psychological Association. www. apa.org

Rygning og depression

Alle der tidligere har røget en god del smøger – undertegnede hører også til denne større befolkningsandel – har sikkert mærket en tydelig sammenhæng mellem antal cigaretter dagen før og hvordan de havde det dagen efter – såvel fysisk som psykisk. Det har jeg i hvert fald!

Dengang jeg selv røg kunne jeg, selv efter en hel nats perfekt søvn, stadig føle mig tung og træt i hoved og krop– som om jeg var blevet kørt over af en damptromle!

Og jeg oplevede – selvom jeg hele tiden forsøgte at overbevise mig selv om hvor skønt det var at ryge – hver dag på egen krop tydelig sammenhængen mellem antal cigaretter og hvor meget (lidt) energi jeg synes jeg havde, hvor frisk (tung) jeg følte mig i hovedet og hvor hurtigt (langsomt) jeg kunne løbe (gå) op ad trapper – eller efter bussen!

Jeg fandt ud af at smøgerne havde stor indflydelse på mit energiniveau og mit humør. Og der var stor forskel på om jeg var startet med at ryge tidligt på dagen eller først senere. Hvis jeg var startet med at ryge lige fra morgenstunden havde jeg det som om jeg var i en ”osteklokke” hele dagen. Jeg oplevede konstant nedsat energifølelse og selvom jeg bildte mig selv ind at jeg bedre kunne koncentrere mig når jeg røg, kunne jeg tydeligt mærke at min tænkning ikke var så fleksibel og kreativ og jeg simpelthen nåede mindre i løbet af dagen. Og helt ærligt så vidste jeg godt det skyldtes rygningen. Og jeg vidste også godt, at rygningen påvirkede mit humør negativt.

Da jeg holdt op med at ryge var den første udfordring at lære at udholde uroen, irritationen og rastløsheden. Så fandt jeg ud af at netop uroen, irritationen og rastløsheden var den energi jeg manglede som cigaretterne havde holdt fanget i ”osteklokken” med følgende fysisk og psykisk ubehag! Da jeg havde været stoppet med at ryge et par uger begyndte energien at komme tilbage og det fysiske og psykiske ubehag som cigaretterne havde givet mig aftog langsomt. Og hvor var det bare fantastisk allerede efter et par uger at kunne løbe op ad trapper uden at blive forpustet. Den fornemmelse kan jeg stadig huske!

Men det var faktisk ikke det jeg skulle skrive om – mine egne erfaringer altså. Det jeg skulle skrive om var en forskningsartikel jeg faldt over da jeg tilfældigvis ledte på nettet efter sammenhænge mellem rygning og humørtilstand. Og så faldt jeg over en spændende artikel fra 2010. Og da jeg ledte videre fandt jeg mange flere med lignende resultater:

Signifikant årsags-sammenhæng mellem rygning og depression!

Depression øger risikoen for at man ryger mere!

Rygning øger risikoen for at opleve depressionssymptomer!

Rygning kan direkte forårsage depression!

Eksrygere bliver mere lykkelige efter de er holdt op med at ryge!

osv.

Så min personlige erfaring viser sig altså ikke at være tilfældig. Og mon ikke der er mange nuværende og tidligere rygere som, hvis de skal være helt ærlige, har eller har haft lignende erfaringer.

Men hvad viser det kendte studie af Joseph M Boden og kolleger så?

I undersøgelsen fra 2010, der er lavet i New Zealand, har man brugt data 1265 personer (635 mænd, 630 kvinder) fra de blev født til de var 25 år.

Forskerne har gennemgået en række tidligere undersøgelser, der på trods af fund af sammenhæng mellem rygning og depressive symptomer, ikke tydeligt viser hvordan årsagssammenhængen var.

Forskerne beskriver at tidligere studier ikke entydigt har kunnet konkludere om både rygning og depression er forårsaget af underliggende genetiske eller miljømæssige faktorer. Eller om depression forårsager øget rygning. Eller om rygning forårsager depression.

Men ved at bruge data fra 1265 personer fra Christchurch i New Zealand, samlet fra forsøgspersonernes fødsel til de er 25 år, vises med statistisk signifikans, at der er sammenhæng mellem rygning og depression. Resultaterne viser, at sammenhængen mellem rygning og depression kommer af to veje. En vej er fælles risikofaktorer der bidrager til såvel rygning som depression. Og den anden er direkte, hvor rygning øger risiko for depression.

Nikolaj Hyll

cand. psych. aut.

 

Se Boden et al´s forskningsartikel her:

http://bjp.rcpsych.org/content/196/6/440.full

Foråret er kommet – men humøret er stadigt tungt…. Depression?

I disse dage er foråret godt på vej. Man kan nu sidde udenfor med kaffen og nyde solskinnet. Man kan nyde varmen i krop og sind. Og man bliver måske om aftenen mindet om at huske at bruge solcreme igen!

For mange er forår og sommer forbundet med gode minder og det at det bliver lysere og varmere sætter noget i gang i os. Det ændrer vores følelsesmæssige tilstand så vi oplever at vi har det bedre, får mere energi, får mere lyst til at være udenfor, mødes med venner og familie og lege med vores børn i haven.

Men hvad nu hvis man forventer alt dette sker som det plejer – men i år er det bare ikke helt det samme? I år hjælper lyset, solen og varmen ikke på humøret – man føler sig ikke mere oplagt eller mere fyldt af energi. Man har ikke lyst til at møde venner og familie. Ikke lyst til at lege med børnene – men mest af alt har man det bare skidt i kroppen, mangler energi og vil helst blive under dynen i fosterstilling.

Hvis du har det sådan og det varer mere end et par uger skal du være opmærksom på at du, eller en du kender der har det sådan, måske lider af depression. Eller i hvert fald oplever depressive symptomer. Og det er vigtigt at være opmærksom på det – for der kan nemlig gøres noget effektivt ved det. Men det kommer vi tilbage til.

Først lidt om depression. Lider du eller en anden af depression er du eller hun/han ikke alene. Det estimeres at der aktuelt er op til 300 millioner mennesker i verden som lider af depression. Faktisk er tilstanden en naturligt del af det at være menneske. Man kan faktisk sige at den måde vores hjerne er designet på øger sandsynligheden for at vi kan blive deprimeret.

Og alle kan blive det – og rigtigt mange oplever depression en eller flere gange i livet – faktisk op til 18% af befolkningen!

Men hvordan opleves depression så? Ja, det er noget mere end bare at føle sig nede. Den påvirker os både i tanker, følelser, adfærd og den måde vi oplever vores krop på. Den påvirker vore koncentrationsevne, energiniveau, appetit, lyst til socialt samvær, lyst til sex og kan fjerne interessen for det vi tidligere har synes var spændende eller meningsfyldt at foretage os – f.eks. arbejde eller familielivet.

Motivationen for at lave noget er måske helt væk, alt er kedeligt, meningsløst – og vi skal slæbe os afsted. Alle aktiviteter er en kamp.

Vi føler ikke blot at vi er i dårligt humør, men oplever anhedoni som betyder tab af evnen til at opleve nogen som helst form for glæde. Men samtidig med glædesløsheden oplever vi måske kraftigt forstærkede negative følelser som irritation og vrede. Og forældre kan opleve at de snerrer mere ad deres børn, er mere kritiske og skælder dem mere ud. Og så kan vi føle os skyldige bagefter – og det kan gøre os endnu mere deprimeret. Ved depression kan vi også opleve os som værende mere følsomme generelt – ting vi plejer at gøre kan virke skræmmende uden vi ved hvorfor. Vi bliver bekymrede og ængstelige.

Vores tanker bliver markant anderledes når vi er deprimeret. Vi oplever at vi ikke kan få vores tanker til at falde til ro. Vi kan måske ikke længere koncentrere os om at se tv eller læse en bog. Vi glemmer let ting – men husker meget nemt negative ting! Vi tænker mere negativt om os selv og mange vil opleve sig selv som et dårligt menneske. Ja, depressionen er en meget kraftig biokemisk mekanisme som når vi oplever den kan få os til at føle os som et helt andet menneske – en vi slet ikke kender!

Når vi oplever depression ser vi ofte fremtiden som mørk og os selv som dømt til fiasko. Og de billeder vi bruger til at beskrive hvordan depressionen opleves ligner hinanden. Nogle beskriver det som at være i et mørkt hul, under jorden i en lille smal sort gang, i en afgrund man ikke kan kravle op fra osv. Forestillingsbillederne handler oftest om mørke og en oplevelse af at være fastlåst og indespærret. Winston Chruchill kaldte sin tilbagevendende depression for sin “sorte hund”.

Hvad sker der i vores krop, når vi oplever depression? Ja, når vi som mennesker bliver bekymrede producerer vi adrenalin i overskud. Og der sker også andre biologiske ændringer i os som påvirker hvordan vores hjerne fungerer og hvordan vi har det i/oplever vores krop. Fra erfaring og forskning ved vi at en markant ændret stemningstilstand påvirker både hjerne og krop. Tænk bare på hvordan vi kan have det når vi er forelskede, lykkelige – eller når vi virkelig er bange for noget. Og forskningen viser faktisk at der sker fysiske ændringer i vores hjerne når vi oplever depression. Og det skyldes hormonet cortisol, som der er overskud af når vi er stressede. Så vi ved at depression også hænger sammen med aktiveret stress-system. Andre kemiske stoffer i hjernen, kaldet neurotransmittere, påvirkes også.

Depression påvirker også vores sociale relationer. Måske er vi ikke selv klar over at vi oplever depression, men vores omgivelser kan sikkert mærke en forandring. Vi er måske ikke helt så sjove og underholdende at være sammen med som vi plejer. Og vi siger sikkert “nej” til mere en vi plejer og er ikke med på ret mange forslag eller idéer.

Depressionen kan opleves meget forskelligt fra menneske til menneske fordi arvemateriale, tidligere erfaringer, oplevelser og vores individuelle måder at overleve i verden på er forskellige. Depressionen kan kategoriseres i sværhedsgrad og i om den er kronisk eller ej. Hos en kognitiv psykolog vil sværhedsgraden blive vurderet ud fra klientens beskrivelse af symptomerne og efter hvordan klienten udfylder et spørgeskema som måler det.

Man hvad skal vi så bruge denne viden om hvad depression er til? Jo, vi skal bruge den til at blive bedre til at erkende hvis vi oplever depression eller genkende den hvis nogen vi kender oplever den. Og vi skal huske os selv og andre på at depression er en tilstand som vi som mennesker er disponeret til at kunne opleve, og som op til 18 procent af os kan være uheldige at opleve en eller flere gange i livet. Vi skal ikke skamme os over depression men hurtigst muligt få taget den alvorligt og starte arbejdet med at komme ud af den igen. Og det arbejde kan vi ofte komme hurtigere og mere effektivt igang med hvis vi søger den rette hjælp og støtte – f.eks. ved at gå til egen læge og komme igang med et samtaleforløb hos en kognitiv adfærdspsykolog. Og jeg anbefaler ikke denne type psykolog fordi jeg selv arbejder på denne måde, men fordi forskning og erfaring viser at der her er størst mulighed for at få positiv effekt der også holder på længere sigt.

Og hele dette indlæg udsprang af min egen oplevelse af hvordan foråret, lyset og varmen fra solen påvirker mig så dejligt når jeg sidder her i haven med min kaffe – samtidigt med at jeg tænkte på hvor mange som lige nu kæmper med depressive symptomer og ikke har samme oplevelse. Og det ansporede mig til at skrive om emnet – for det er vigtigt at tage depression alvorligt – og hurtigst muligt komme igang med at få den hjælp og støtte som kan få en ud af tilstanden igen. Så foråret, den lysere tid, varmen og solen kan nydes.

Husk på at der ikke er noget galt med en fordi man oplever depression – det hele skyldes den tilstand man er i når man oplever depression. Og det kan mennesker som ikke selv har oplevet den eller beskæftiget sig med den professionelt måske have svært ved at forstå.

Med venlige forårs og sommerhilsner

N.