Home » Depression » Foråret er kommet – men humøret er stadigt tungt…. Depression?

Velkommen

Du kan finde alle tidligere indlæg ved at søge i feltet i øverste højre hjørne eller klikke dig ind under kategorierne nedenfor. Tilmeld dig nyhedsbrev hvis du vil adviseres om nye indlæg. God fornøjelse

Gratis tests - med tilbagemelding

Test din livskvalitet

Test dit stressniveau

Foråret er kommet – men humøret er stadigt tungt…. Depression?

I disse dage er foråret godt på vej. Man kan nu sidde udenfor med kaffen og nyde solskinnet. Man kan nyde varmen i krop og sind. Og man bliver måske om aftenen mindet om at huske at bruge solcreme igen!

For mange er forår og sommer forbundet med gode minder og det at det bliver lysere og varmere sætter noget i gang i os. Det ændrer vores følelsesmæssige tilstand så vi oplever at vi har det bedre, får mere energi, får mere lyst til at være udenfor, mødes med venner og familie og lege med vores børn i haven.

Men hvad nu hvis man forventer alt dette sker som det plejer – men i år er det bare ikke helt det samme? I år hjælper lyset, solen og varmen ikke på humøret – man føler sig ikke mere oplagt eller mere fyldt af energi. Man har ikke lyst til at møde venner og familie. Ikke lyst til at lege med børnene – men mest af alt har man det bare skidt i kroppen, mangler energi og vil helst blive under dynen i fosterstilling.

Hvis du har det sådan og det varer mere end et par uger skal du være opmærksom på at du, eller en du kender der har det sådan, måske lider af depression. Eller i hvert fald oplever depressive symptomer. Og det er vigtigt at være opmærksom på det – for der kan nemlig gøres noget effektivt ved det. Men det kommer vi tilbage til.

Først lidt om depression. Lider du eller en anden af depression er du eller hun/han ikke alene. Det estimeres at der aktuelt er op til 300 millioner mennesker i verden som lider af depression. Faktisk er tilstanden en naturligt del af det at være menneske. Man kan faktisk sige at den måde vores hjerne er designet på øger sandsynligheden for at vi kan blive deprimeret.

Og alle kan blive det – og rigtigt mange oplever depression en eller flere gange i livet – faktisk op til 18% af befolkningen!

Men hvordan opleves depression så? Ja, det er noget mere end bare at føle sig nede. Den påvirker os både i tanker, følelser, adfærd og den måde vi oplever vores krop på. Den påvirker vore koncentrationsevne, energiniveau, appetit, lyst til socialt samvær, lyst til sex og kan fjerne interessen for det vi tidligere har synes var spændende eller meningsfyldt at foretage os – f.eks. arbejde eller familielivet.

Motivationen for at lave noget er måske helt væk, alt er kedeligt, meningsløst – og vi skal slæbe os afsted. Alle aktiviteter er en kamp.

Vi føler ikke blot at vi er i dårligt humør, men oplever anhedoni som betyder tab af evnen til at opleve nogen som helst form for glæde. Men samtidig med glædesløsheden oplever vi måske kraftigt forstærkede negative følelser som irritation og vrede. Og forældre kan opleve at de snerrer mere ad deres børn, er mere kritiske og skælder dem mere ud. Og så kan vi føle os skyldige bagefter – og det kan gøre os endnu mere deprimeret. Ved depression kan vi også opleve os som værende mere følsomme generelt – ting vi plejer at gøre kan virke skræmmende uden vi ved hvorfor. Vi bliver bekymrede og ængstelige.

Vores tanker bliver markant anderledes når vi er deprimeret. Vi oplever at vi ikke kan få vores tanker til at falde til ro. Vi kan måske ikke længere koncentrere os om at se tv eller læse en bog. Vi glemmer let ting – men husker meget nemt negative ting! Vi tænker mere negativt om os selv og mange vil opleve sig selv som et dårligt menneske. Ja, depressionen er en meget kraftig biokemisk mekanisme som når vi oplever den kan få os til at føle os som et helt andet menneske – en vi slet ikke kender!

Når vi oplever depression ser vi ofte fremtiden som mørk og os selv som dømt til fiasko. Og de billeder vi bruger til at beskrive hvordan depressionen opleves ligner hinanden. Nogle beskriver det som at være i et mørkt hul, under jorden i en lille smal sort gang, i en afgrund man ikke kan kravle op fra osv. Forestillingsbillederne handler oftest om mørke og en oplevelse af at være fastlåst og indespærret. Winston Chruchill kaldte sin tilbagevendende depression for sin “sorte hund”.

Hvad sker der i vores krop, når vi oplever depression? Ja, når vi som mennesker bliver bekymrede producerer vi adrenalin i overskud. Og der sker også andre biologiske ændringer i os som påvirker hvordan vores hjerne fungerer og hvordan vi har det i/oplever vores krop. Fra erfaring og forskning ved vi at en markant ændret stemningstilstand påvirker både hjerne og krop. Tænk bare på hvordan vi kan have det når vi er forelskede, lykkelige – eller når vi virkelig er bange for noget. Og forskningen viser faktisk at der sker fysiske ændringer i vores hjerne når vi oplever depression. Og det skyldes hormonet cortisol, som der er overskud af når vi er stressede. Så vi ved at depression også hænger sammen med aktiveret stress-system. Andre kemiske stoffer i hjernen, kaldet neurotransmittere, påvirkes også.

Depression påvirker også vores sociale relationer. Måske er vi ikke selv klar over at vi oplever depression, men vores omgivelser kan sikkert mærke en forandring. Vi er måske ikke helt så sjove og underholdende at være sammen med som vi plejer. Og vi siger sikkert “nej” til mere en vi plejer og er ikke med på ret mange forslag eller idéer.

Depressionen kan opleves meget forskelligt fra menneske til menneske fordi arvemateriale, tidligere erfaringer, oplevelser og vores individuelle måder at overleve i verden på er forskellige. Depressionen kan kategoriseres i sværhedsgrad og i om den er kronisk eller ej. Hos en kognitiv psykolog vil sværhedsgraden blive vurderet ud fra klientens beskrivelse af symptomerne og efter hvordan klienten udfylder et spørgeskema som måler det.

Man hvad skal vi så bruge denne viden om hvad depression er til? Jo, vi skal bruge den til at blive bedre til at erkende hvis vi oplever depression eller genkende den hvis nogen vi kender oplever den. Og vi skal huske os selv og andre på at depression er en tilstand som vi som mennesker er disponeret til at kunne opleve, og som op til 18 procent af os kan være uheldige at opleve en eller flere gange i livet. Vi skal ikke skamme os over depression men hurtigst muligt få taget den alvorligt og starte arbejdet med at komme ud af den igen. Og det arbejde kan vi ofte komme hurtigere og mere effektivt igang med hvis vi søger den rette hjælp og støtte – f.eks. ved at gå til egen læge og komme igang med et samtaleforløb hos en kognitiv adfærdspsykolog. Og jeg anbefaler ikke denne type psykolog fordi jeg selv arbejder på denne måde, men fordi forskning og erfaring viser at der her er størst mulighed for at få positiv effekt der også holder på længere sigt.

Og hele dette indlæg udsprang af min egen oplevelse af hvordan foråret, lyset og varmen fra solen påvirker mig så dejligt når jeg sidder her i haven med min kaffe – samtidigt med at jeg tænkte på hvor mange som lige nu kæmper med depressive symptomer og ikke har samme oplevelse. Og det ansporede mig til at skrive om emnet – for det er vigtigt at tage depression alvorligt – og hurtigst muligt komme igang med at få den hjælp og støtte som kan få en ud af tilstanden igen. Så foråret, den lysere tid, varmen og solen kan nydes.

Husk på at der ikke er noget galt med en fordi man oplever depression – det hele skyldes den tilstand man er i når man oplever depression. Og det kan mennesker som ikke selv har oplevet den eller beskæftiget sig med den professionelt måske have svært ved at forstå.

Med venlige forårs og sommerhilsner

N.