Home » Ikke kategoriseret

Category Archives: Ikke kategoriseret

Velkommen

Du kan finde alle tidligere indlæg ved at klikke dig ind under kategorierne nedenfor. God fornøjelse

Er du meget genert? – måske lider du af socialangst

At lide af socialangst og fejlagtigt tro det kun er generthed kan have alvorlige konsekvenser for din livskvalitet, trivsel og karrieremuligheder. Socialangst er mere end blot følelsen af generthed i sociale situationer; det er en dybt forankret frygt for negativ bedømmelse og afvisning fra andre, hvilket kan have en betydelig indvirkning på din daglige funktion og livsudfoldelse.

For det første kan ubehandlet socialangst føre til en isolationscyklus, hvor du undgår sociale situationer og interaktioner for at undgå den frygtede angst. Dette kan føre til ensomhed, manglende sociale forbindelser og en generel følelse af adskillelse fra andre. Når du lider af socialangst kan du føle sig fanget i dit eget sind og være ude af stand til at deltage i normale sociale aktiviteter, hvilket over tid påvirker i din mentale sundhed negativt.

Desuden kan socialangst få betydelige konsekvenser for din karriere og jobmuligheder. Sociale færdigheder og evnen til at kommunikere effektivt er afgørende i mange job, og du lider af socialangst, kan det være svært at opretholde et tilfredsstillende arbejdsmiljø eller avancere i din karriere. Frygten for at deltage i møder, netværksbegivenheder eller endda almindelige samtaler på arbejdspladsen kan begrænse din evne til at opnå succes og forfølge dine professionelle mål.

Evidensbaseret behandling hos en kognitiv adfærdspsykolog er afgørende for at hjælpe med at bryde denne cyklus af social angst. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en effektiv tilgang til behandling af socialangst, der fokuserer på at identificere og udfordre dine negative tanker og de adfærdsmønstre, der opretholder angsten. Gennem eksponeringsterapi lærer du gradvist at konfrontere og mestre de situationer, der fremkalder angst, og opbygger tillid til din evne til at håndtere sociale interaktioner på en mere hensigtsmæssig måde.

Ved at søge hjælp hos en kognitiv adfærdspsykolog kan du få de værktøjer og støtte, du har brug for, for at overvinde din angst og genoprette din livskvalitet og trivsel. Det er vigtigt at erkende, at socialangst er en lidelse, der kræver professionel behandling, og jo hurtigere du søger hjælp, desto hurtigere kan du begynde arbejdet med at genopbygge din tillid til dig selv og andre samt din trivsel i sociale situationer og i livet generelt.

Find kognitiv adfærdspsykolog med kort ventetid, der har specialiseret sig i behandling af socialangst, her.

Unraveling the Psychological Tapestry: Exploring the Connection Between Google Searches and Inner Peace

In the vast digital landscape of the internet, where information flows ceaselessly and the collective consciousness intertwines, lies a fascinating insight into human behavior and psychology. The popular search terms on Google serve as windows into our collective psyche, reflecting not just our surface-level interests, but also deeper longings, fears, and aspirations. In this exploration, we delve into the profound connection between the diverse range of Google searches, from YouTube to Novo Nordisk, and the journey towards self-discovery, inner peace, and psychological flourishing.

The Digital Reflection of Our Inner World

Google’s search engine acts as a mirror, reflecting the multifaceted dimensions of human curiosity, desires, and concerns. The spectrum of popular search terms spans a wide array of topics, from entertainment and social media platforms like Facebook and YouTube to weather updates, sports teams like Brentford and Man City, celebrities such as Miley Cyrus and Billie Eilish – even news outlets like BBC. Each search query reveals a fragment of our collective consciousness, offering insights into our interests, preoccupations, and emotional landscapes.

Yet, beneath the surface of these seemingly disparate searches lies a common thread – the quest for meaning, connection, and self-understanding. Whether we are seeking entertainment, information, or connection, our online searches are often driven by an innate yearning to make sense of the world and find fulfillment in our lives.

The Illusion of External Validation

In the digital age, we are inundated with a constant stream of external stimuli, from social media notifications to breaking news alerts, each vying for our attention and validation. Platforms like YouTube, Facebook, and Amazon offer instant gratification and endless options, promising to fulfill our desires and alleviate our anxieties. Yet, the pursuit of external validation and material success often leads us further away from the true source of happiness and fulfillment – our inner selves.

Psychological research has long highlighted the detrimental effects of seeking validation and happiness externally. Studies have shown that the relentless pursuit of likes, shares, and material possessions can lead to feelings of emptiness, anxiety, and depression. Moreover, the comparison trap inherent in social media platforms like Facebook can fuel feelings of inadequacy and self-doubt, eroding our sense of self-worth and inner peace.

The Path to Inner Peace and Self-Discovery

Amidst the digital noise and distractions, the journey towards inner peace and self-discovery begins with a willingness to look inward and cultivate a deeper understanding of ourselves. It requires a conscious effort to disengage from the relentless pursuit of external validation and tune into the whispers of our own hearts and minds.

Practical strategies for finding inner peace amidst the digital deluge include

1. Mindful Media Consumption: Being intentional about the content we consume online and prioritizing sources that nourish our minds, hearts, and souls.

2. Digital Detox: Setting boundaries and designated periods of digital disconnection to cultivate presence, solitude, and inner stillness.

3. Self-Reflection: Engaging in practices such as journaling, meditation, or therapy to explore our thoughts, emotions, and values.

4. Authentic Connections: Prioritizing meaningful relationships and genuine connections over superficial interactions and social comparison.

The Connection Between Google Searches and Inner Peace

At first glance, the diversity of Google searches may seem random and disconnected. However, upon closer examination, we can discern a common thread – the human quest for meaning, connection, and self-discovery. Whether we are searching for entertainment, information, or connection, our online pursuits are driven by a deep-seated longing to understand ourselves and find inner peace amidst the chaos of the digital age.

In conclusion, the journey towards inner peace and self-discovery is intricately intertwined with our online searches and digital interactions. By cultivating mindfulness, self-awareness, and authenticity in our online habits, we can harness the transformative power of the digital realm to deepen our understanding of ourselves and find true fulfillment in our lives. As we navigate the digital landscape with intentionality and self-awareness, we pave the way for a more conscious and connected existence, rooted in inner peace, understanding, and authenticity.

Vent ikke for længe, mand!

Mange mænd venter alt for længe med at søge psykologisk hjælp. Statistikker viser, at mænd generelt er mindre tilbøjelige end kvinder til at opsøge terapi eller søge hjælp til deres mentale sundhed. Der er flere faktorer, der spiller ind i denne tendens, herunder socialt pres, kulturelle forventninger og personlige overbevisninger.

Ofte søger mænd ikke psykologhjælp pga. en stereotyp opfattelse af maskulinitet. Mange mænd er opdraget til at være stærke, uafhængige og at undertrykke deres følelser. Og i den stereotype opfattelse, kan det opfattes som svaghed at gå til psykolog; hvis man går til psykolog, kan man ikke klare sine udfordringer og problemer selv – og så er man svag! Resultatet af denne opfattelse kan være, at mænd undlader at tackle deres mentale sundhedsproblemer, før de når et kritisk punkt.

At vente for længe med at søge hjælp kan have alvorlige konsekvenser. Ubehandlede mentale sundhedsproblemer kan eskalere og påvirke både den mentale og fysiske sundhed negativt. Derfor er det afgørende at ændre den opfattelse, der associerer at søge psykologisk hjælp med svaghed. I stedet bør det ses som et skridt mod personlig vækst og styrke at arbejde på at forbedre sit mentale velvære.

Kognitiv adfærdsterapi er effektiv til at håndtere en række mentale sundhedsproblemer, herunder angst, depression, stress og andre udfordringer. At starte i terapi tidligt i stedet for at vente, indtil problemerne bliver uudholdelige, kan være afgørende for mænds helbred. Terapien fokuserer på at identificere og ændre negative tankemønstre og adfærd. Og mænd er lige så gode som kvinder til at lære, skabe og anvende mere hensigtsmæssige tanker og adfærd.

Når mænd starter tidligt i terapi, i stedet for at vente for længe, kan de hurtigere komme i gang med at udvikle og anvende mere hensigtsmæssige og sunde copingstrategier. Det forbedrer deres evne til at håndtere krævende og stressende situationer. Det giver mestringsoplevelser og øger selvværdsfølelsen, som så derefter virker som en positiv faktor ift. trivsel og livskvalitet videre frem i livet. På den måde bliver det, som føltes som svaghed, erfaret som håndtering og mestring af en følelse af svaghed, der i realiteten bliver en oplevet styrke!

At starte i kognitiv adfærdsterapi tidligt – i stedet for at vente for længe – kan være en livsændrende beslutning for mænd og bidrage til at forbedre deres mentale sundhed og livskvalitet. Det handler om at komme ud af den uintelligente stereotype opfattelse af maskulinitet og i stedet gendefinere styrke som evnen til at håndtere og vokse gennem vanskeligheder, både fysisk og mentalt.

Klimaangst

Hvad er klimaangst?

Klimaangst refererer til dyb bekymring, frygt eller angst relateret til de nuværende og fremtidige konsekvenser af klimaændringerne. Klimaangst kan omfatte en række bekymringer, herunder frygt for ødelæggelse af miljøet, forandringer i vejret, tab af biodiversitet, stigende havniveauer og generelle bekymringer for planetens fremtidige tilstand. Klimaangst kan variere i intensitet fra mild til alvorlig og kan påvirke en persons mentale, følelsesmæssige og fysiske velbefindende.

De fleste er blevet bevidste om klimaforandringerne

Klimaangst har fået øget opmærksomhed i de senere år, da bevidstheden om klimaændringer og deres potentielle konsekvenser vel nu har nået de fleste. Der er måske stadig en del der hårdnakket benægter forandringerne og at disse skulle være menneskeskabte. Men det må forventes at selv disse folk, hvis de ellers ”kobler den intelligente del af hjernen til”, også snart må komme til en erkendelse.

De unge er mere bekymrede

De fleste mennesker, og især yngre generationer, har længe følt sig berørt af de alvorlige udfordringer, som klimaændringerne præsenterer og disse følelser og bekymringer kan forholdsvis let føre til klimaangst.

I klinikken er der flere, der henvender sig med klimaangst – især børn og unge. Måske skyldes dette, at unge er mere opmærksomme på fremtidige konsekvenser og har en længere tidshorisont at bekymre sig om. Samtidig er de nok tilbøjelige til at reagere mere og kraftigere følelsesmæssigt på globale udfordringer, fordi de stadig er i gang med at udvikle deres evne til at håndtere komplekse følelser og stress generelt.

Hvad hjælper ved klimaangst?

Flere forskellige faktorer hjælper i forhold til at håndtere og reducere klimaangst.

Gennem uddannelse og oplysning kan man forstå klimaændringerne, deres årsager og mulige løsninger. Det kan hjælpe med at mindske følelsen af magtesløshed og angst. Jo mere informeret man er, desto bedre kan man håndtere sine bekymringer.

Det kan også hjælpe selv at handle, det giver hjernen (følelses- og hukommelsessystemet) oplevelser (beviser) af at der kan gøres noget. Også mindre og symbolske handlinger som at spare på strømmen, vandet, madspild og sortere affald kan have effekt. Man kan også direkte deltage i politiske aktiviteter og indsatser og støtte miljøinitiativer.

Det hjælper også at træne sit følelsessystem i systematisk afslapning og fokusering. Det kan reducere aktiveringen i kroppens/hjernens trussels- angstsystem og reducere det oplevede mentale ubehag ved at opleve den naturlige angst som alle mennesker naturligt vil kunne føle, når de tænker på de reelle trusler mod verden og menneskeheden, som klimaforandringerne udgør. Progressiv afspænding, mindfulness og meditation kan være virksomt og effektivt. Men instruktion og undervisning af fagperson kan være nødvendig, hvis man vil opnå optimal effekt af metoder og teknikker.

Søg hjælp hvis angsten tager over

Hvis klimaangsten begynder at sætte sig dybere og påvirker mere og i længere tid ad gangen anbefaler jeg, at man søger professionel hjælp hos en psykolog med specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi, da denne metode er bevist effektiv ved angst.

Tal om klimaforandringerne med andre

Det kan også hjælpe, at tale med andre der er bekymrede om klimaforandringer, og sammen diskutere håndteringsmåder samt realitiske og udførbare klimahandlinger.

Hvis vi alle bliver gode til at håndtere, regulere og kanalisere vores klimaangst, kan det hjælpe os til hver især og sammen at trække os ud af eventuel handlingslammelse eller benægtelse og i stedet blive optimalt motiveret og engageret i den nødvendige klimaindsats.

Psykologi Butikken

Psykologibutikken er stedet, hvor du kan hente lydfiler med psykologisk viden og metoder. Her kan du købe lydfiler, du kan lytte til igen og igen. Lydfiler, der kan øge din viden om psykologiske problemstillinger og udfordringer og hvor du kan få metoder og værktøjer til at håndtere dem. Lydfiler er selvfølgelig ikke en erstatning for at gå til egen læge og/eller kognitiv adfærdspsykolog, hvis du oplever vanskeligheder og problemer det er nødvendigt du modtager behandling for – men de kan bruges som supplement og forebyggelse.

Gå direkte til Psykologi Butikken

Jeg lægger løbende flere lydfiler ud i butikken. Hvis der mangler emner eller problemstillinger, som du har brug for en lydfil om, så kontakt mig gerne på hyllconsult @ protonmail.com så skal jeg lede efter om jeg ikke har en fil liggende – eller lave en til dig 🙂

Lydfilerne kan købes med betalingskort direkte eller mobile pay og overførsel – indirekte. Hvis du køber på kort får du filen med det samme. Hvis du køber på anden måde er der lidt ventetid indtil jeg får set bestillingen, at pengene er overført og sent filen tilbage til dig.

God fornøjelse med lydfilerne i butikken.

Med venlig hilsen

Nikolaj Hyll

privatpraktiserende og konsulent

autoriseret psykolog med specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi

Bevidst seniorliv

Susanne Matzen, der er tiknyttet Sundheds Service Net, har skrevet denne spændende artikel:

Personlige og sociale roller i forbindelse med aldring og skift af livsperspektiv

Hvilken alder vil du umiddelbart tildele dig selv? 40 år – selvom din faktiske alder er 65? Hvordan føler du din alder indefra? – Din personlige alder. Hvordan tror du dine omgivelser tænker om dig og din alder? Og er du i stand til at frigøre dig fra det omkringliggende samfunds forventninger, fordomme, roller og riter. Din sociale alder.

Biogerontologen Suresh Rattan taler i bogen ”Alder” om essentiel levealder:

”Uanset hvad kræver hver art en vis tid til at vokse, udvikle og reproducere sig. Varigheden af denne livsperiode kalder vi biogerontologer ’artens essentielle levetid’. Den essentielle levetid er således den alder, som et tilstrækkeligt antal af individer af en art skal opnå for at kunne reproducere sig. Den kan være få minutter for visse bakterier, få dage for bananfluer og 12 måneder for mus og flere år hos andre livsformer. For os, Homo sapiens, er den essentielle levetid omkring 40-45 år.”

Og

” Lige meget hvor gamle vi er, er det sjældent, at vi i vores sind kan mærke, at vi er gamle. Vi ønsker at forblive modne, aktive og energiske. Vi forestiller os ikke at være som 16-årige igen. Vi forestiller os, at vi er cirka 45, dvs. omkring den essentielle levealder. Det bekræfter adskillige undersøgelser, hvor forskere har spurgt ældre mennesker, hvor gamle de følte sig. Forskerne spurgte både beboere på plejehjem og ældre, som boede hjemme, enten alene, med deres partner eller hos deres familie. Resultaterne er de samme. De fleste af os føler os aldrig ældre end halvtreds, selv når vi er 90 år eller ældre. Selv en alvorlig sygdom får os sjældent til at føle os gamle.” (Citater fra bogen ”Alder”, Århus Universitetsforlag 2017.)

Hvad forventer det omkringliggende samfund egentlig af en 60-årig? En 70-årig…?

Rollerne er utvivlsomt i opbrud og grænserne mellem de forskellige livsaldre langt mere flydende i dag end for blot 20 år siden – grænserne for hvad vi kan tillade os og hvad vi har mulighed for. Og dog! Er der ikke stadig normer og uskrevne regler for, hvordan vi kan gå klædt som ældre? Hvordan vi indretter os i vores sociale liv? Vores kærlighedsliv? Hvilke forventninger vi kan have til vores arbejdsliv? Hvordan modtages den ældre mand eller kvinde, som har valgt en livsstil løsrevet fra normerne om livet som ældre? Et menneske som har valgt at leve efter sin personlige alder?

– Og fra en anden vinkel: Hvordan ser en energisk fremstormende 30-årig på sin 70-årige kollega? Eller ligeså interessant: Hvordan tror den 70-årige at den 30-årige ser ham? – Og har det betydning for selvopfattelse? Selvværd? Og valg? Hvilke forventninger løber i samfundet mellem den yngre og den ældre generation – og hvilken betydning har det for vores valg og vores livskvalitet?

Samfundet er under hastig forandring. Vores levetid forlænges og vores helbredstilstand forbedres – kulturelle normer og riter er i opbrud. Regler og lovgivning på ældreområdet halter bagefter udviklingen (her tænkes bl.a. på regler om dagpenge ved ledighed, efterløn, folkepension og arbejdsmarkedet generelt).

Hvordan lever du med disse vilkår som 50-60-70+? Hvordan finder du din egen indre balance, i forhold til en verden der nok er i opbrud, men som dog stadig synes at hænge fast i fordomme og normer omkr. det at blive ældre, ældes og nærme sig livets afslutning. ”Ældrebyrden” …

Hvordan er du kommet igennem den første del af dit liv – de vigtige år frem til 45-50 år? Dér hvor børn, uddannelse og arbejdsliv fylder det meste af tiden? Hvordan er du kommet igennem de kriser og livsskift som uvægerligt følger med? Har du uafsluttede anliggender? – Kriser? Ikke udlevede drømme? Håb? Brudte relationer? – Hvordan ser du den røde tråd i dit levede liv?

At finde ro og accept med det liv der er levet kan have stor betydning for, hvordan du kommer videre ind i den sidste halv – del af livet med overskud og livsmod – med evnen til at se og finde mening, række ud, røre og blive berørt. Og dermed gribe ud efter de muligheder og udfordringer livet rummer til sidste åndedrag.

Måske er du først for alvor voksen, livserfaren og moden nu – som 50-60-70-80-årig…?

Susanne Matzen, socialrådgiver og psykoterapeut, MPF.

Stress – vidste du dette om stress?

Stress kan ramme os alle og det er derfor vigtigt at vide noget om stress så vi hver især kan tage problemet alvorligt,stress hoved blive bedre til at genkende stress hos os selv – og søge behandling i tide, hvis vi har brug for det.

Tag tests for at måle dit stressniveau og om du er ved at brænde ud

Jeg har netop igen gennemlæst Bo Netterstrøms gode bog ”Stress og arbejde – Nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling”. Gennemlæsningen har motiveret mig til i dette indlæg at komme med lidt data om betydningen af stress som jeg har fundet i bogen.

Som privatpraktiserende psykolog ser jeg mange klienter med stresssymptomer, som jeg hjælper og støtter i deres arbejde med at komme ud af stressen igen og de angst- eller depressionssymptomer som kan følge med den mere alvorlige og langvarige stress. Du kan læse mere om arbejdsrelateret stress og behandling ved kognitiv adfærdspsykolog her. Andre indlæg om stress her på bloggen finder du i arkivet

Stress betyder:

  • 14 milliarder kr. om året i udgifter (sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsenet)
  • 1 million fraværsdage om året
  • 30.000 indlæggelser på hospital om året på hospitaler
  • 500.000 henvendelser hos egen læge om året
  • 3.000 førtidspensionister
  • 250.000 til 300.000 der lider af alvorlig stress
  • 1400 dødsfald om året
  • 1 ud af 7 erhvervsaktive danskere som føler dagligt stress (2010)
  • at 50% flere end tidligere føler sig dagligt stressede (2010 ift. 1980´erne)
  • 600.000 der føler sig stressede (2010)
  • 1 ud 4 førtidspensionister der føler sig stressede (2010)
  • 1 ud af 5 kvinder i alderen 16-24 år der føler sig stresset (2010)
  • 8% af folkepensionisterne der føler sig stresset (2010)
  • at kvinder føler sig mere stressede end mænd
  • at der fra 2000 og frem nu er 50% flere stressede i ”udkantsdanmark” og de mest belastede kommuner som Albertslund end i de mindst belastede – f.eks. Frederikshavn og Hørsholm
  • at hver sygefraværsdag pga. stress koster samfundet 2000 kr. pr. person/dag. (Netterstrøm, 2014;11-12)

Litteratur

Netterstrøm, Bo (2014) Stress og arbejde – Nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling. 1. udgave. 1. oplag. Hans Reitzles Forlag.

Værd at vide om OCD – typer af tvangstanker

Dette er et af de indlæg hvor jeg skriver lidt om OCD (obsessive-compulsive disorder).compulsion ocd

Indlægget handler om typer af tvangstanker. Du kan finde flere indlæg om OCD ved at klikke på kategorien ”OCD” i menuen til venstre.

Tvangstanker kan handle om meget forskelligt. I princippet er der ingen grænser for hvad de kan omhandle. OCD er en lidelse der altid har et individuelt præg. Det vil sige, at forskellige klienter jeg møder i mit arbejde som klinisk psykolog har forskellige symptomer. Og da tvangstanker er et symptom ved OCD vil klienter med OCD aldrig have helt de samme tvangstanker. Nogle gange ligner tvangstankerne dog alligevel hinanden.

For nogle klienter er tvangstankerne opstået ”spontant” og måske efter en særligt stressende begivenhed eller periode i deres liv. Andre har haft tvangstanker så længe de kan huske. Og andre igen har oplevet perioder med og perioder uden tvangstanker.

Nogle klienter kan ikke forstå hvorfor deres tvangstanker netop omhandler det de gør, mens andre klienter selv har fundet frem til en forklaring på hvorfor tankerne handler om det de gør. En klient kan f.eks. have meget svært ved at forstå hvorfor han har tvangstanker om at dræbe sin mor ved at skære halsen over på hende, når han nu elsker hende højt. Når tvangstankerne som i dette tilfælde er i modstrid med klientens holdninger og værdier kalder man dem egodystone.

Tvangstanker handler almindeligvis om noget der har stor betydning for klienten eller har stor betydning for de personer, der står ham nær.

Ud over disse egenskaber ved tvangstanker er der fundet følgende sammenhæng mellem OCD og personlighedstræk (Abramowitz, 2009):

  • klienter med tvangstanker om at have ansvar for fejl er ofte omhyggelige og forsigtige
  • klienter med tvangstanker om snavs og bakterier har ofte høje standarder for hygiejne, renlighed og er meget optaget af eget og andres helbred
  • kleinter med aggressive tvangstanker er ofte tilbageholdende, omsorgsfulde og venlige
  • klienter med religiøse tvangstanker tillægger ofte religion stor betydning
  • klienter med seksuelle tvangstanker har ofte en høj moral

Og det er jo logisk hvis man lige stopper op og tænker efter. For hvis en tanke (forudsat at man tror på at den er sand, kan blive til virkelighed eller have en farlig konsekvens) skal kunne give angst eller ubehag nok til at udføre en bestemt handling (tvangsadfærden som er et forsøg på at afværge det frygtede) – ja, så skal tanken vel også have et indhold man virkelig frygter. Og det man oftest frygter er vel ofte det modsatte af ens holdninger, værdier eller det modsatte af det man forsøger at gøre eller være.

Forskning viser effekt ved behandling af OCD med kognitiv adfærdsterapi og medicin. Hvis man oplever symptomer anbefaler jeg at man opsøger kognitiv adfærdspsykolog, egen læge og/eller psykiater. Se mere om OCD og behandling med kognitiv adfærdsterapi her.

Litteratur

Abramowitz, J.S. (2009)      Getting over OCD – A 10-Step Workbook for Taking Back Your Life. New York: Guilford Press.

Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E. (2014)      OCD – Sygdom og behandling – For behandlere. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E. (2014)      OCD – Sygdom og behandling – For patienter og pårørende. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

 

Værd at vide om OCD – hvad er tvangshandlinger?

Dette er et af de indlæg hvor jeg skriver lidt om OCD (obsessive-compulsive disorder) her på bloggen.

Indlægget handler om tvangshandlinger. Du kan finde flere indlæg om OCD ved at klikke på kategorien ”OCD” i menuen til venstre.

Løsningen er problemet!

Lige præcis sådan er det faktisk med tvangshandlinger (compulsions på engelsk) som er en del af den psykiske lidelse OCD (obsessive-compulsive disorder).

Tvangshandlinger hjælper OCD-klienten i øjeblikket men vedligeholder hans lidelse. For hver gang tvangshandlingerne udføres bekræfter de hjernens følelsessystem, der er nært koblet til hjernen hukommelsessystem, i, at det var godt og nødvendigt at de blev udført. Logikken i det følelsesmæssige hukommelsessystem i hjernen er; godt tvangsadfærden blev udført fordi så overlevede man den ”livsfarlige” situation! Og resultatet? Ja det giver sig selv; næste gang der er ”livsfare” (når den der lider af OCD oplever tilpas meget negativt følelsesmæssigt ubehag) så skal adfærden udføres igen for at man kan beroliges (komme ud af ”livsfaren”). Og da følelsessystemet i sig selv er uden intelligens (intelligensen kobles først på når klienten lykkes med at arbejde målrettet, struktureret og terapeutisk med sig selv i en længere periode) ja så er ”læren” at hver efterfølgende oplevelse af angst eller ubehag helst skal efterfølges af samme beroligende tvangsadfærd. 

Når vi lige stopper op og forstår OCD på denne måde – om vi selv lider af OCD eller ej – så giver det faktisk ret god mening ikke? Altså; OCD kan på denne måde forstås som en overlevelsesstrategi der kan ”redde” en fra ”livsfare” ved at udføre en konkret handling. Se, det er jo 100 procent logisk og i overensstemmelse med logikken i vores hjerner, der er udviklet over 100.000 år. Vi skal huske at hjernens primære opgave er at holde vores organisme i live i så lang tid som muligt og sikre optimale muligheder for at vi reproducerer os selv og viderefører vores gener.

Men når der ikke er reel livsfare er det ikke nødvendigt men derimod uhensigtsmæssigt at lave ekstra tjekkeadfærd og udføre overdreven kontrol i form af tænkning og adfærd. Derfor kan OCD hurtigt nedsætte livskvaliteten betydeligt.

Det sker når klienten oplever at der er handlinger eller ritualer som han bare er nød til at udføre – og så udfører. Ikke fordi de er forbundet med nogen form for lystfølelse, men for at undgå angst og ubehag eller at en frygtet begivenhed finder sted (f.eks. at mor og far dør i en voldsom trafikulykke eller at en flyvemaskine falder ned i en svømmehal og slår ham ihjel). Handlingerne kan blive så automatiserede at klienten først bliver opmærksom på dem når han i behandlingsforløbet bliver bedt om at registrere time for time hvad han foretager sig. Men de kan også være meget bevidste fordi de, eller de frygtede konsekvenser hvis de ikke udføres, er tilstede i tanker og forestillingsbilleder det meste af den vågne tid – og nogle gange også i mareridt om natten.

Tvangshandlinger er viljestyrede handlinger (handlinger klienten faktisk har kontrol over og kan vælge af undlade at udføre). Men klienten føler ofte han ikke har noget valg fordi trangen er så stærk eller frygten for den forestillede konsekvens er så stor. Og så er der jo belønningen fra motivationssystemet i hjernen: Når handlingerne udføres er der kortvarig lettelse i form af mindre trang og mindre angst/ubehag. Dette vedligeholder OCD´en direkte.

Om tvangshandlinger kan vi sammenfattende sige, at de for det meste har til formål at forhindre ulykker eller forebygge/rette fejl. De er overdrevne ift. reel risiko, men indeholder ofte en form for fornuft. F.eks. er mange der lider af OCD angst for bakterier, smitterisiko og sygdom og død fra infektioner som kan ramme dem selv og nærststående. Sådan angst kan føre til stærk overdreven rengøring og desinfektion af selv og omgivelserne. Og der er jo fornuftigt med en vis hygiejnestandard, mens overdreven brug af sæbe, sprit og andre kemikalier på sig selv og omgivelserne er uhensigtsmæssig og i nogle tilfælde sundhedsskadelig.

For det meste hænger tvangshandlingerne sammen med tvagstankerne, så handlingerne fungerer som et umiddelbart logisk forsøg på at risikohåndtere det frygtede og konsekvenserne hvis det frygtede sker. Men logikken kan være svær at finde – også for den OCD ramte selv. Et eksempel* er kun at opholde sig til venstre, dreje til venstre og træde på venstre side af alle fliser når man går ind i og er i svømmehallen fordi tvangstanken/-forestillingsbilledet (den frygtede konsekvens hvis man ikke reducerer risikoen ved ritualerne) er at flyvemaskinen vil falde ned i højre side af svømmehallen. Det ulogiske i denne adfærd er at klienten på et tidpsunkt ikke kan undgå at bevæge sig over i højre side af svømmehallen (fordi han ikke bare kan vende om og gå samme vej tilbage – han kan godt dreje rundt om sig selv til venstre og gå på venstre side af fliserne – men ruten inkluderer drej til højre for at komme tilbage ind i omklædningsrummet). I dette tilfælde giver det klienten mindre angst/ubehag hurtigt at holde til venstre hele vejen rundt om bassinerne i svømmehallen end at vende tilbage og trodse flere regler. Men rent logisk kan man sige at ”faren” burde være større – og dermed mere angstprovokerende – ved at bevæge sig over i den side af svømmehallen for flyvemaskinen vil falde ned. Eksemplet viser måske meget godt et vigtigt læringsmål for OCD klienten: At det der frygtes mest oftest ikke er den frygtede konsekvens, men selve frygten og ubehaget ved ikke at udføre tvangshandlingerne/ritualerne. Og når man først bliver klar over det, og at selve tvansadfæren er primær vedligeholdende faktor. Ja så bliver man oftest mere motiveret for at arbejde sig ud af sin OCD fordi man så kan se helt klart for sig at færre tvagshandlinger fører til mindre angst/ubehag.

Der er i princippet begrænsninger for hvad tvangshandlinger kan være, men oftest har de sammenhæng med fornuftig adfærd. F.eks. at sikre at døren er låst og komfuret er slukket inden man tager på ferie. Forskellen er at den OCD ramte vil gå tilbage og tjekke flere gange og hurtigt vil kunne blive i tvivl igen selvom han lige har tjekket.

Tvangshandlinger kan også være mentale. F.eks. at man skal tænke en bestemt tanke et antal gange eller at man skal ”modtænke” noget bestemt efter mna har haft en forbudt tanke. F.eks. hvis man har tænk noget dårligt om sin mor.

Når vi i behandlingen taler om tvangshandlinger som uhensigtsmæssige er der flere årsager:

  • de hindrer klienten i at erfare at det frygtede ikke sker når handlingen ikke udføres
  • tvangshandlingerne og ubehaget/angsten vedligeholdes og forstærkes
  • tvangshandlingerne forhindrer klienten i at nå mål og leve livet som han gerne vil
  • tvangshandlingerne forstærker tvagstankerne fordi de minder klienten om disse

Den gode nyhed er, at forskningen viser effekt ved behandling af OCD med kognitiv adfærdsterapi og medicin. Hvis man oplever symptomer anbefaler jeg at man opsøger en psykolog der arbejder kognitivt, egen læge og/eller psykiater. Se mere om OCD og behandling med kognitiv adfærdsterapi her.

Litteratur

(Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E., 2014) OCD – Sygdom og behandling – For behandlere. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

(Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E., 2014) OCD – Sygdom og behandling – For patienter og pårørende. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

*Eksemplet fra svømmehallen har jeg opnået tilladelse af en tidligere klient til at videregive.

Værd at vide om OCD – hvad er tvangstanker?

Jeg har tænkt mig at skrive lidt om OCD (obsessive-compulsive disorder) og kognitiv adfærdsterapi her på bloggen. ocdMin plan er over tid at skrive små artikler om hvordan man forstår og behandler OCD inden for kognitiv adfærdsterapi.

I denne artikel vil jeg skrive lidt om tvangstanker.

Tvangstanker kan beskrives som tanker, ideer, impulser eller forestillingsbilleder, der opleves som uønskede. De opleves som tilbagevendende og påtrængende. Indholdet er for det meste – men behøver ikke altid at være det – skræmmende og ubehageligt. Ofte handler det om forfærdelige ting som man tror eller frygter kan eller vil ske.

Vores hjerne er i udgangspunktet designet sådan at vi automatisk er tilbøjelige til at tro at det vi tænker er sandt og facts. Især når den samtidige følelsesmæssige tilstand er negativ (trussels-angstsystemet/autonome nervesystem er aktiveret i et vist omfang).

Tankerne ”inviterer” således automatisk til at man tror på dem, tænker videre over dem, deres betydning og forestiller sig konsekvensen hvis de er rigtige. Og denne “mekanisme” kan siges at være endnu stærkere ved OCD. Tankerne kan blive til eller suppleres af visuelle forestillingsbilleder (“billederne” er for “det indre øje” og ikke noget man faktisk ser i virkeligheden i øjeblikket) som kan være mere eller mindre detaljerede, tydelige og virke mere eller mindre overbevisende. Nogle kan således beskrive en hel ”filmskevens” udspille sig for deres ”indre øje”. F.eks. af forældre eller andre mennesker med betydning for en som omkommer i en trafikulykke.

Den naturlige, forståelige og almindelige reaktion er at forsøge at ignorere eller afvise sådanne tanker og forestillingsbilleder (hvis sådanne opleves) fordi de er ubehagelige eller direkte skræmmende. Indholdet af tanker og forestillingsbilleder er ved OCD i de fleste tilfælde i modstrid med personens holdninger og følelser. Det beskrives med et fagudtryk som at de er egodystone. Modsat ved psykose erkendes tankerne ved OCD som værende egne.

Tvangstankerne kan også have form af impulser. Der er i så fald tale om impulser til at gøre noget man frygter at skulle kunne komme til at gøre; f.eks. at stikke nogen med en køkkenkniv når man skærer gulerødder.

Forskningen viser effekt ved behandling af OCD med medicin og kognitiv adfærdsterapi. Hvis man oplever symptomer anbfaler jeg at man opsøger kognitiv adfærdspsykolog, egen læge og/eller psykiater. Se mere om OCD og behandling med kognitiv adfærdsterapi her.

Litteratur

(Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E., 2014) OCD – Sygdom og behandling – For behandlere. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

(Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E., 2014) OCD – Sygdom og behandling – For patienter og pårørende. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

Hvad er fobi?

Fra naturens side er vi som mennesker designet til at frygte det der gennem menneskets udviklingshistorie har udgjort en trussel for vores overlevelse – som enkeltindivid og som art. Hvis vi tænker på at vores hjerne mere eller mindre er færdigdesignet for ca. 50.000 år siden, hvor mennesker levede i mindre flokke på 10-15 individer, f.eks. på savannen, så kan vi nemmere forestille os hvad det dengang var hensigtsmæssigt vi frygtede.

Dengang var det hensigtsmæssigt at frygte alle dyr af en vis størrelse – dyr der kunne skade eller dræbe 20140813_171352[1]mennesker. F.eks. løver eller hyæner. Men også mindre dyr som kunne være giftige at spise, som kunne have et giftigt bid, eller som kunne smitte os med farlige bakterier der kunne gøre os syge. F.eks. slanger, insekter og gnavere. Dengang havde mennesket ikke mange muligheder for at overleve et større eller dybt sår – og selv infektion i et mindre sår kunne være livsfarligt.

Også andre ting, der var farlige er det derfor evolutionært set hensigtsmæssigt at vi er forudindstillet til at være bange for; (dybt)vand, højder, skarpe objekter, spidse objekter, store objekter (som kan falde ned over/mase et menneske), indelukkede steder (hvor der er fuldstændigt mørkt eller hvor man ikke kan slippe ud), objekter som bevæger sig hurtigt (f.eks. rovfugle eller vilde dyr), ild (som en skovbrand), store flokke af ukendte mennesker (en fjendtlig flok på savannen som kunne eliminere ens egen flok) osv.

Fra naturens side er det altså logisk at vi som mennesker er indstillet til at frygte bestemte objekter og situationer. Men i løbet af vores opvækst med vores omsorgspersoner, og ved at blive præget af den kultur og det samfund vi vokser op i, lærer vi ikke at frygte de fleste af de ”farlige” objekter, andre mennesker eller situationer. Det lærer vi fordi de nu, i modsætning til for 50.000 år siden, i hvert fald i vores del af verden oftest ikke længere er så farlige. Alligevel vil vi alle kunne opleve objekter, andre mennesker eller situationer som på et tidspunkt registreres af vores hjerne som værende farlige eller meget følelsesmæssigt ubehagelige. Derfor kan vi alle have en større eller mindre frygt for nogen/noget eller bestemte situationer.

Og hvis eller når en sådan frygt bliver meget stærk i forhold til den reelle risiko, ja så er vi ved at nærme os at kunne at tale om en fobi.

Fobi kan defineres som:

En ekstrem eller irrationel frygt for et objekt eller en situation der fører til betydelige begrænsninger i det daglige levede liv og livsstilsændringer for at ”håndtere” den.

Mennesker der har en fobi vil gøre meget for at undgå det de frygter. For andre kan det, den fobiske klient frygter, forekomme harmløst. F.eks. natsværmere. Men for den fobiske klient kan blot tanken om at komme i kontakt med det frygtede forårsage panik.

Den gode nyhed er at alle fobier kan behandles. Og flere og flere søger da også behandling. Klienterne søger typisk hjælp når fobien for alvor kommer i vejen i dagligdagen og forhindrer at de kan leve det liv de gerne vil. F.eks. kan en fobi for rotter gøre at man ikke længere kan komme på arbejde, fordi indgangen til arbejdspladsen ligger i en gård, hvor der står affaldscontainere som af og til tiltrækker rotter.rotte

Nogle søger også behandling, når deres fobi gør at de ikke kan benytte offentlige transportmidler (læs mere om angst for offentlige transportmidler her). Nogle bliver så hæmmet af deres fobi at de kun kan opholde sig i deres hjem og de kan have meget svært ved blot at komme ud med skraldet eller tømme postkassen. En ubehandlet fobi kan, hvis undgåelsesadfærden udvikler sig føre til mere generaliseret angst.

Man kan have mange forskellige fobier. I princippet er der ikke nogen grænser for hvad man kan udvikle en fobi for. Ofte har klienterne meget specifikke fobier for f.eks. edderkopper, højder eller at gå til tandlægen.  Eller mere generelle f.eks. fobi for åbne pladser/steder (agorafobi) eller fobi for social interaktion med andre (socialfobi/socialangst). Man kan faktisk også have fobi for at udvikle en fobi.

De mest almindelige fobier er: socialfobi (socialangst), agorafobi (angst for offentlige pladser/steder), emetofobi (angst for at kaste op), erythrofobi (angst for at rødme), fobi for at køre bil, hypokondri (helbredsangst), aerofobi (angst for at flyve), arachnofobi (angst for edderkopper), zoofobi (angst for dyr) og klaustrofobi (angst for indelukkede steder).

Specifikke fobier kan være nemmere at leve med uden behandling, mens de mere generelle som socialfobi og agorafobi ofte vil blive aktiveret og derfor kan have en mere indgribende virkning på ens daglige levede liv. Det er meget svært helt at undgå andre mennesker og åbne/offentlige pladser og steder med mange mennesker.

Socialfobi kan starte som generthed der bliver værre. Ved agorafobi er der ofte panikangstanfald og steder som frygtes at kunne udløse et angstanfald, eller som tidligere har udløst et anfald, undgås.

Det menes at fobier ofte opstår i alderen 4 – 8 år, mens socialfobi og agorafobi typisk starter i teenageårene eller i tyverne.

Man anbefaler af samme årsag forældre at de præsenterer deres børn for det de er bange for. På en forstående, nænsom og kærlig måde, for at børnene får en mulighed for at lære det de er bange for bedre at kende.

I kognitiv adfærdsterapi, som er videnskabeligt bevist virkningsfuldt og anbefales som behandling af fobier, arbejder klienten med at udsætte sig for det man er mest bange for/frygter mest. Men det foregår i samarbejde med psykologen og inden eksponeringen planlægges og udføres, i mindre og overkommelige ”doser”, skal klienten forstå rationalet bag og være motiveret for eksponeringen. Og før eksponeringen laver klienten og psykologen sammen en grundig udredning af fobien. Herunder samles der information om hvornår den er opstået, eventuelle øvrige psykiske problemer eller vanskeligheder og graden og omfanget af fobien. Efter udredningen formuleres konkrete mål for behandlingsforløbet.

For at gøre eksponeringen mindre overvældende designes passende på hinanden følgende adfærdseksperimenter. Men før det skaber og træner klienten alternative støttende hjælpetanker og katastrofetanker/-forestillingsbilleder identificeres og analyseres rationelt, hvor der findes beviser for og imod deres ”rigtighed”. Det adfærdsterapeutiske arbejde kombineres på denne måde med det kognitive og målet er, at klienten kommer tættere på det han frygter og i længere tid ad gangen – med mindre og mindre angst/ubehag.

Hvis man vil vide mere om fobier og videnskabeligt underbygget og effektiv kognitiv adfærdsterapetisk behandling kan man henvende sig til en autoriseret kognitiv adfærdspsykolog.  Man er også meget velkommen til at henvende sig til Psykolog Nikolaj Hyll.

Første dag i skolen – hvordan hjælper man sit barn til en god start?

billede femårig skolestartFor mange børn og forældre er mandag d. 11. august første skoledag. Men hvad kan man som forælder gøre for at hjælpe sit barn til den bedste skolestart med mindst muligt stress og angst? Det handler dette indlæg om.

Det er selvfølgelig en fordel hvis dit barn allerede inden skolestart kan sidde ned, være stille, vente og lytte– i hvert fald i lidt tid ad gangen. Netop dette kan være en stor udfordring – især for nogle drenge.

Det er almindeligt at barnet bliver nervøst op til og ved skolestart. Tankerne og forestillingerne om at ”starte i skole” kan være spændende og motiverende, men også skræmmende. Det kan hjælpe barnet at du fortæller hvad du ved om hvad der skal ske på skolen den første dag og uge.

Fra skolen har du som forælder sikkert modtaget information om hvad der skal ske og hvordan dit barn skal være forberedt. Læs gerne det hele op for dit barn, men forvent ikke at det kan huske det hele og selv klare forberedelserne. Det skal du som forælder selvfølgelig sørge for.

Jo mere forberedt barnet er på hvad der skal ske, jo mindre stresset og angst vil det forventeligt blive når det erfarer at det som sker ligner det som det har forestillet sig i tanker og forestillingsbilleder ud fra dine beskrivelser og forklaringer.

Og når I er kommet til skolen – og du er gået igen og barnet skal være i skolen alene – så husk på, at lige meget hvad som end sker, så har lærerne oplevet noget lignende før. Det er almindeligt for lærerne og skolen at børn kan være nervøse eller ængstelige de første dage og uger. I programmet er der ofte indsat genkendelige elementer – f.eks. at en af pædagogerne fra SFO´en, hvor de fleste allerede er startet og har nået at føle sig mere eller mindre tilrette, kommer eller følger børnene noget af tiden.

I de første uger af skoletiden er det vigtigt at man som forælder fortsætter med at tale med sit barn om hvordan det går i skolen, hvad barnet oplever i skolen og hvordan det har det. Læg mærke til tegn på at det ikke går godt og at barnet ikke trives.

Information fra eksperter som kan findes rundt omkring på nettet beskriver, at det er normalt at barnet efter nogle dage f.eks. siger: ”Nu har jeg været i skole og jeg vil ikke tilbage!” eller ”Jeg vil aldrig i skole mere!” Eksperterne siger, at sådanne reaktioner er naturlige, når den første begejstring og det spændende ved det nye er overstået og børnene stadig er nervøse.

Når du taler med dit barn om skolen kan det anbefales at stille simple spørgsmål og spørge specifikt, f.eks. ”hvem har du leget med?”, ”hvem spiste du frokost med?”, ”er der nogle der er frække og laver ballade?” osv. Det er nemmere for en femårig at svare på end mere generelle og abstrakte spørgsmål som ”er du glad for at gå i skole?”

Tal med en af lærerne hvis du oplever at skolestarten ikke går som den skal for dit barn. F.eks. kan man fortælle læreren det som barnet har fortalt en. Hvis barnet f.eks. fortæller at det ikke har nogen venner og ingen at lege med eller være sammen med vil læreren vide eller hurtigt kunne finde ud af om det er rigtigt.

(Billedet i starten af indlægget er en tegning en femårig pige har lavet. Den viser mor, far og datter til skolestart i skolegården, hvor flaget er hejst i dagens anledning).

Og så lige et eksempel på hvad femårige Andrea fra Oehlenschlægersgades Skole i København sagde om at starte i skole:

”I begyndelsen var det lidt svært, for jeg kendte ikke nogen. Da jeg havde gået der lidt tid, kendte jeg en lille smule, og så begyndte det at blive sjovt” (kilde: www.folkeskolen.dk).

God skolestart til alle.

Hvorfor vores trussels- angstsystem altid er lidt aktiveret

Vores trussels-angstsystem er altid lidt aktiveret. Det skyldes vores evolutionære arv. Vores hjerne er stort set færdigdesignet for 50.000 år siden. Dengang var det ikke vigtigt at føle sig afslappet det meste af tiden, have det godt med sig selv og have en klar fornemmelse af at alt nok skulle gå godt. Vigtigt for vores overlevelse som art var det derimod, at vi altid var lidt nervøse, konstant overvågede og scannede vores egen krop og omgivelserne for farer og trusler og gjorde os mange bekymringer om mulige aktuelle og fremtidige farer og trusler.

Læg mærke til om ikke også din hjerne er tilbøjelig til at rette dine sanser og dine tanker (opmærksomheden) mod mulige aktuelle og fremtidige farer og trusler? For lidt farligt (og dermed svært!) er det for os mennesker at slappe af, føle os rolige, sikre og overbevidst om at alt nok skal gå os og vores nærmeste godt fremover. Jo mere aktiveret du er i trussels- angstsystemet (f.eks. ved stress, angst, depression eller oplevet pres), jo mere tilbøjelig vil du være til at have opmærksomheden rettet mod mulige farer og trusler og tolke indkomne informationer som reelle farer eller trusler.20140713_090305[1]

Men heldigvis er vores hjerne også sådan indrettet at vi kan have indflydelse på og kan bestemme hvordan den skal forarbejde information (indre og ydre stimuli). Vi kan antage metaperspektiv og have overordnede tanker om at vi har tanker, følelser, bestemte adfærdsmønstre og oplever bestemte signaler fra kroppen. Og det kan vi have uden nødvendigvis at være eller i, eller tolke, tanker, følelser og kropslige sansninger/symptomer som facts – men istedet som det de er:  tanker, følelser, adfærdsmønstre og kropslige sansninger/symptomer. Og når vi træner denne metakognition kan vi også bedre styre vores opmærksom og afbryde uhensigtmæssige “sløjfer” af automatiske negative tanker/katastrofetanker som fører til forstærkede negative føleser og sikkerheds- og undgåelsesadfærd.

Jo bedre vi bliver til denne disciplin, jo mere fleksibel bliver vores evne til indirekte at opleve kontrol over følelser, tanker og det vi mærker i vores krop. I kognitiv adfærdsterapi optrænes denne fleksibilitet og teknikker og metoder fra metakognitiv terapi styrker evnen til at styre opmærksomheden fuldt bevidst og afbryde uhensigtsmæssige ”sløjfer” af negative automatiske tanker, følelser, adfærdsmønstre og kropslige sansninger som, hvis de bliver ved længe nok, kan give os mere ”grundlæggende” negativer oplevelser af os selv , vores evner og fremtidige muligheder.

Prøv engang at kigge igen på billedet ovenfor, som du måske bemærkede da du læste dig vej gennem krokodilleteksten. Hvad ser du? En sort/hvid sten med et spændende mønster? Forestil dig så at du er på savannen for 50.000 år siden. Lidt væk fra din flok og tæt på vandhullet. Det er skumring og nær bredden ser du samme konturer som stenen har. Hvad mon din hjerne registrerer? En ufarlig sort/hvid sten med spændende mønster – eller konturerne af hovedet på en stor livsfarlig krokodille, der langsomt svømmer mod sit bytte – dig!

Sammenhæng mellem IQ og lykkefølelse

FlagFrenchButtonI en undersøgelse fra 2012 har forskere undersøgt sammenhængen mellem intelligenskvotient og lykkefølelse. De fandt, at de med lavere intelligenskvotient (70-99) oplevede mindre lykkefølelse sammenlignet med de med den højeste intelligenskvotient (120-129).

Forskerne fandt også at faktorerne daglige aktiviteter, indkomst, helbred og neurotiske symptomer havde stor medierende indflydelse på sammenhængen mellem IQ og lykkefølelse. Faktisk kan disse faktorer reducere sammenhængen med op til 50 %.

Resultaterne af undersøgelsen, der brugte data fra 6870 forsøgspersoner i et datasæt fra 2007 Adult Psychiatric Morbidity Survey i England, indikerer, at de rette indsatser kan løfte den oplevede lykkefølelse hos de med IQ under middel. Det kan blandt andet ske ved at sikre uddannelse, job, tilbyde screening for psykiske lidelser og vanskeligheder samt effektiv og relevant behandling.

Psykolog Nikolaj Hyll

Litteratur

A. Ali, G. Ambler, A. Strydom, D. Rai, C. Cooper, S. McManus, S. Weich, H. Meltzer, S. Dein and A. Hassiotis (2013). The relationship between happiness and intelligent quotient: the contribution of socio-economic and clinical factors. I: Psychological Medicine, 43, pp 1303-1312.

Socialfobi (socialangst)

HYLL_LOW08Socialfobi er ifølge ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – angst i samvær med andre mennesker. Under interaktion eller ved tilstedeværelse. Situationerne giver klienter med socialfobi nervøsitet eller angst for andres opmærksomhed på dem. Og de har tanker om at andre vurderer eller vil vurdere dem kritisk og negativt. Der er nervøsitet og angst for at opføre sig pinligt, anderledes eller forkert. Den oplevede og frygtede angst for sociale situationer fører ofte til undgåelse.

ICD- 10 stiller i sine kriterier som krav, at der er mindst to fysiske angstsymptomer, hvor ét skal være autonomt (fra det autonome nervesystem). De fysiske symptomer kan være hjertebanken, sveden eller rysten samt enten rødmen, frygt for at kaste op eller frygt for vandladnings- eller afføringstrang (Arendt & Rosenberg, 2012, WHO, 1994).

I det amerikanske diagnosesystem DSM – IV defineres lidelsen ikke ud fra bestemte fysiske symptomer, men i stedet ud fra den psykologiske oplevelse med hovedfokus på frygten for andres negative vurdering (APA, 1994).

Forekomst

Socialangst forekommer ved en række psykiske lidelser. Herunder andre angsttilstandeaffektive lidelser, udviklingsforstyrrelser, paranoid personlighedsstruktur, skizotypisk sindslidelse, skizofreni og akut psykose (Stein & Stein, 2008 I: Arendt & Rosenberg, 2012, 195). Socialfobi og socialangst høres og ses beskrevet i flæng. Men her skelnes mellem socialangst og socialfobi, der er den specifikke diagnose i ICD – 10 som beskrives her.

Socialfobi er en almindelig lidelse. I løbet af livet vil ca. 13 % af befolkningen kunne opleve socialfobi. I vestlige lande er det almindeligt at socialangst ses i et kontinuum fra let socialfobi til svær og helt invaliderende form. Der er almindeligt at lidelsen starter i barndom/ungdom, hvor 75 % har lidelsen når de er 15 år. Lidelsen er mere udbredt hos kvinder end mænd og bliver oftest kronisk hvis den ikke behandles.

Når klienterne møder til behandling ved kognitiv adfærdspsykolog har de oftest haft lidelsen i mange år. Måske fordi lidelsen er så almindelig at den overses eller fordi omgivelserne accepterer den som et personlighedstræk ved klienten (Arendt & Rosenberg, 2012).

Behandling
Kognitiv adfærdsterapi ved socialfobi er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens oplevede vanskeligheder. Det er målet at klienten opnår forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden, udløsende faktorer og faktorer som vedligeholder socialfobien.

Et terapeutisk forløb ved behandling af socialfobi indeholder typisk:

-Udredning (i samtale såvel som med spørgeskematests)

-Psykoedukation (undervisning om lidelsen og den kognitive model)

-Problemliste og sagsformulering (oversigt over sammenhæng mellem tidligere erfaringer og oplevelser, udløsende og vedligeholdende faktorer – herunder tanke – og adfærdsmønstre)

-Forandring af selvfokus (undervisning og træning i skift i opmærksomhed fra selvfokus til ydre fokus)

-Eksponering, responshindring og færdighedstræning (klienten udsætter sig selv for sociale situationer hvor teknikker til styring af opmærksomhed og selvberoligelse trænes ligesom sikkerheds- og undgåelsesadfærd reduceres og elimineres. Klienten øver sig i samtaleemner, samtalens anatomi og hvordan denne kan afsluttes).

– Adfærdseksperimenter (hypoteser om andres negative vurdering og handlinger ift. klienten afprøves). Klienten erfarer at hendes/hans forestillinger er overdrevne og forvrængede som følge af aktiveringen af trussels- angstsystemet pga. opmærksomhedens fokus og tidligere angstoplevelser/negative erfaringer i sociale situationer.

-Arbejde med omstrukturering af negative forestillingsbilleder.

-Indsigt i, og ændringer af, dysfunktionelle leveregler og basale antagelser

-Eventuelt booster/opfølgningssamtaler

Ved socialfobi er det typiske forløb 8 – 12 sessioner, men det kan variere ift. øvrige psykiske lidelser og vanskeligheder samt sværhedsgraden af klientens socialfobi og hvor mange år klienten har haft lidelsen.

Psykolog Nikolaj Hyll

Litteratur

American Psychiatric Association (1994) Diagnostic and statistical manual of mental disorders, fourth edition (DSM-IV). Washington, DC: American Psychiatric Assoication.

 

WHO ICD-10 (1994). Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgård.

Arendt, M. & Rosenberg, N. K. (2012) Kognitiv terapi – nyeste udvikling. København: Hans Reitzels Forlag.

Psykologi – Viden er nu i luften!

_AWO1512565-75dpiVelkommen – så er Psykologi – Viden online.

Jeg håber du som læser vil finde sidens indlæg interessante og måske have lyst til at skrive kommentarer  eller stille spørgsmål.

Siden her er blevet til som en uundgåelig konsekvens af mit

ønske om at sprede viden om psykologi som kan gøre en forskel for mange

– men den kan den kun hvis den når ud til mange!

Hjælp derfor meget gerne med at dele linket til siden!

Som praktiserende psykolog oplever jeg at klienterne har stort udbytte af et udviklingsforløb i kognitiv adfærdsterapi eller coaching. Her arbejder de med sig selv og opbygger samtidigt ny viden om psykologien – i teori og metode. Som de så bruger på sig selv!

Det giver mulighed for at opleve sig selv, andre og omverden – ja livet – på en ny måde.

Og det kan give forøget livskvalitet.

Og det er i øvrigt en central pointe i kognitiv adfærdsterapi. Kognitiv adfærdsterapi er en empirisk proces, hvor klienten i samarbejde med psykologen bruger ny viden og metoder til at afprøve antagelser og tanker om sig selv og omverden.

Og når vi som mennesker gør det får vi nye oplevelser af os selv, andre og omverden. Og nye oplevelser modbeviser ofte tidligere antagelser og tanker og giver motivation til at forandre tænkning og adfærd.

Og når det sker har vi ændret os selv! Så kan vi få det bedre følelsesmæssigt i situationer, vi tidligere har frygtet. Blive mere tilfredse med os selv. Tro på at vi nu på at vi kan klare noget vi ikke tidligere troede vi kunne klare. Blive mindre selvkritiske og mere omsorgsfulde og forstående overfor os selv – og overfor andre.

Og hvorfor så al den snak om indlæg, viden om psykologi, kognitiv adfærdsterapi og ændrede antagelser, tanker og adfærd?

Fordi det er mit håb at Psykologi Viden kan inspirere, oplyse og måske provokere lidt til at søge ny viden om psykologi – og afprøve den empirisk – og måske få nye oplevelser af sig selv, andre om omverden.

God fornøjelse som læser på siden.

– og del gerne i dit netværk hvis du finder projektet interessant

Med venlig hilsen

Nikolaj Hyll

autoriseret psykolog

CVR-nr.: 33865147

Psykolog Nikolaj Hyll

29 82 91 74
Sct. Georgs Vej 17a
3060 Espergærde

Klinikkens adresse er Sct. Georgs Vej 17A, 3060 Espergærde, 29829174