Home » Psykisk trivsel

Category Archives: Psykisk trivsel

Velkommen

Du kan finde alle tidligere indlæg ved at søge i feltet i øverste højre hjørne eller klikke dig ind under kategorierne nedenfor. Tilmeld dig nyhedsbrev hvis du vil adviseres om nye indlæg. God fornøjelse

Gratis tests - med tilbagemelding

Test din livskvalitet

Test dit stressniveau

CBEC – coaching for ledere

– Optimér din trivsel og livskvalitet, hold dig ude af stress og bliv en bedre leder.

Det er krævende at være leder – endnu mere nu end tidligere

I disse år stilles der endnu større krav til ledere end tidligere. Der er færre privilegier, og man bliver som leder ikke længere skånet for pres. Mange ledere har ikke engang eget kontor, hvor de kan få lidt ro, overblik og samle tankerne. Tværtimod skal ledere i dag ofte arbejde endnu hårdere og levere endnu flere arbejdstimer end medarbejderne – samtidigt med at de i mange tilfælde har mindre frihed og reel indflydelse end tidligere. Det er i sig selv mere stressende og stiller endnu større krav til personligheden (hvem man er og hvad man har med sig) og til ens karaktér (hvilke holdninger og hvilken adfærd man har). Og lederen forventes fortsat at fungere optimalt- selv under stort pres.

Lederfleksibilitet er afgørende

Ledere udfordres ydermere af at være i komplekse og hurtigt forandrende organisationer, miljøer og samarbejdsrelationer. Det stiller store krav til lederens evner til personlig stabilitet og fleksibilitet. Stabilitet i tænkning, følelser og adfærd i forhold til sig selv, andre og omgivelserne. Det er nødvendigt for at lederen kan tilpasse sig de omskiftelige vilkår, krav og omstændigheder optimalt.

Når ledere er stabile og fleksible kan de analysere sig frem til nye objektive-, realistiske og selvunderstøttende tanker. Og de kan trække på et solidt repertoire af tanker og hensigtsmæssige beslutnings- og handlingsalternativer – optimalt tilpasset situationen. Også når de er under stort pres.

I min praksis samarbejder jeg med dygtige ledere og topledere, som kontinuerligt arbejder med at videreudvikle deres i forvejen gode evner til at tænke, handle – og dermed lede – stabilt og fleksibelt. Det giver dem kontinuerligt følelsesmæssigt overskud. Det hjælper dem til at holde sig ude af personligt pres og til at holde deres performance og livskvalitet høj og deres stress lav.

Lederrigiditet er naturlig – lederfleksibilitet er nødvendig

Det er en gammel nyhed, at lederstabilitet og -fleksibilitet hænger sammen med effektiv ledelse, men det er samtidigt almindeligt og naturligt at ledere med tiden udvikler rigide rutiner og måder at håndtere komplekse udfordringer på i komplekse miljøer. Det kan gøre dem ustabile og fastlåste. Når én slags tænkning og adfærd én gang har virket (man ”overlevede” udfordringen og det ”farlige”) så er den menneskelige hjerne programmeret til at prioritere at huske og gemme tænkningen og handlingerne til næste gang en lignende situation opstår. Og når så en lignende situation opstår, aktiveres automatisk lignende tanker og impulser til handlinger lignende det lederen gjorde sidste gang. På den måde kan ledere, der ikke får trænet deres fleksibilitet, få flere og flere, mere og mere rigide tanke- og handlingsmønstre. Problemet ved det er, at tankerne og handlingerne ikke er de mest hensigtsmæssige og mest effektive. Dermed kan erfarne, veltrænede og vellidte ledere over tid blive mindre stabile, mere fastlåste, mindre vellidte og mindre effektive ledere.

Lederen er ikke perfekt

Forestillingen om at den fuldendte og perfekte leder kan findes i én og samme person er i stor udstrækning ved at uddø – selvom der selvfølgelig er stivnakkede dinosaurere (enkeltpersoner og virksomheder) der stadig tror på det. Og selv vis en sådan ”perfekt” leder kunne findes, er han så også den bedste, når virksomheden står i en ny situation der kræver noget nyt og andet af lederen? Vil han være fleksibel og effektiv i den nye situation med de nye krav?

Identificer styrker, svagheder og udviklingsområder

Istedet for at søge efter den perfekte leder, eller forsøge at gøre den leder man har til det man på forhånd forestiller sig er den perfekte leder, arbejder de seriøse udviklingsforløb sig i dag hen mod at hver leder bliver klogere på sine styrker, svagheder og udviklingsområder – der befinder sig herimellem. Det handler i dette perspektiv om, at lederen bliver klog på sin personlighedsprofil og sin lederprofil. Derefter er lederen bedre i stand til at søge nødvendigt supplement og assistacnce hos medledere (eller medarbejdere) til de områder, hvor lederen i sin lederprofil ikke er den stærkeste. Så kan lederen koncentrere sig om at levere på styrkeområderne og – når der er overskud og tid til det – arbejde på sine udviklingsområder.

Psykologisk sundhed først – lederudvikling derefter

Inden jeg starter udviklingsprocessen med lederen, hvor denne går i gang med at lære sig selv og sin personlighed bedre at kende gennem forskningsbaseret personlighedstestning og coaching, er det nødvendigt at få et objektivt mål for lederens psykologiske sundhedstilstand. Er man som leder stresset, udfordret af lavt selvværd udbrændt eller deprimeret, så giver det først mening at fortsætte udviklingsforløbet, når lederen får ”styr på egen følelse” som jeg kalder det. Og i CBEC forløbet vil vi så naturligvis starte der.

Det er er min overbevisning at en god og professionel leder i det fleste situationer, selv under stort pres, er i stand til at styre og regulere egne følelsesmæssige reaktioner, så de ikke kommer i vejen for egne mål (hvordan lederen gerne vil agere og facilitere) og andres mål (ved at lederen opleves uprofessionel, for personlig eller direkte ubehagelig overfor overordnede og medarbejdere).

Kognitiv struktur og metoder – fordi det virker!

I arbejdet med at øge stabilitet og fleksibilitet i tænkning og adfærd er kognitiv adfærdsterapeutisk struktur og metoder uovertruffen. Det er derfor denne struktur og disse metoder jeg anvender i et CBEC forløb.

Forløbet er struktureret efter lederens definerede overordnede og specifikke mål

Udfordrings- og mållisten udgør strukturen for anvendelse af kognitive- adfærdsteknikker. I CBEC (Cognitive Behavioural Executive Coaching) forløb hos mig starter lederen med et psykologisk sundhedstjek og en personlighedstest, som giver et objektivt mål for lederens psykologiske tilstand, trivsel og personlighedsstruktur. Hvis der måles udfordringer og ubalancer i det psykologiske sundhedstjek er anbefalingen naturligvis, at de skrives på den udfordrings- og målliste, som lederen herefter udarbejder for coachingforløbet. Herefter vælges der undevejs i forløbet ud fra udfordringslisten til hver session og der arbejdes med evidensbaserede kognitive- adfærdsterapeutiske metoder hen mod lederens mål. Overordnede mål for at sådant forløb kan f.eks. være; høj trivsel, lavt tressniveau og høj motivation. Konkrete adfærdsmål kan være; at kunne tage en nødvendig konflikt med en medarbejder eller overordnet uden at føle ubehag, angst, usikkerhed eller dårlig samvittighed bagefter. Eller hurtigt at kunne få overblik over og strukturere en ny opgave eller problemstilling – uden først at have noget undgåelses-, oversprings- eller udsættelsesadfærd. Et andet konkret mål kan være, at kunne tage imod konstruktiv kritik fra medarbejdere eller overordnede uden at døje med underliggende aktiverede følelser af usikkerhed, som kan komme til udtryk med irritation, vrede eller selvkritik på overfladen (der øger risikoen for at lederen har uhensigtsmæssig adfærd i en sådan situation).

Varighed, pris og betaling

Forløbet tilpasses den enkelte leder og dennes udfordringer og mål. Varigheden af forløbet varierer derfor naturligvis. Indtil videre har forløbene lederne har gennemført hos mig varieret mellem 12 og 20 timers sessioner. Svarende til 6 til 10 mødegange af hver 2 timers varighed. De fleste har valgt ca. 2 uger mellem mødegangene, men det kan sagtens være ugentligt eller med længere intervaller. Aktuelle pris for coachingen er 1600 kr./time og dertil kommer udgifter til Psykologisk Sundhedstjek med det komplette testbatteri og Personlighedstest NEO-PI 3 – erhverv.

Det fleste ledere har fået deres forløb betalt at deres arbejdsgiver/virksomhed, men enkelte har betalt selv, fordi de ikke har ønsket at involvere deres virksomhed/arbejdsgiver. Betaling sker forud for opstart af forløb.

Sted

Coachingen kan foregå i min praksis i Espergærde eller på dit arbejdssted mod betaling for transporttiden. Mange vælger at sessionerne foregår over videoforbindelse for at spare tid og transport.

Tilmelding

Hvis du er interesseret i et forløb bedes du ringe direkte til mig på 29 82 91 74 for at bestille. Når vi har aftalt et forløb sender jeg faktura. Når faktura er godkendt og betalt sender jeg pr mail testbatteriet til Psykologisk Sundhedstjek og link til online udfyldelse af personlighedstesten, NEO-PI – 3 – erhverv.

Jeg ser frem til at samarbejde med dig i et CBEC forløb.

Personlighedstest NEO PI 3

-for ledere, medarbejdere og private

Psykolog Nikolaj Hyll tilbyder NEO-PI-3 personlighedstest på dansk og engelsk. NEO-PI-3 er den nyeste udgave af den mest anerkendte og bedst videnskabeligt underbyggede personlighedstest på markedet.

NEO-PI-3 er baseret på 5 – faktor modellen for personlighed også kaldet ”The Big Five”. Modellen er udviklet over mange år og gennem meget forskning (Costa og McCrrae, 1992). Faktisk udgør modellen og de udviklede tests den internationale standard, som andre tests måles op mod.

Personlighedstest i lederudvikling og rekruttering

I lederudviklingsarbejde og rekruttering er det relevant at indsamle mere objektive data om træk af personligheden, som ikke altid er synlige i den umiddelbare interaktion eller ansættelsessamtale.

NEO-PI-3 kan, når den anvendes af trænede og erfarne psykologer i et udviklingsforløb, hjælpe den enkelte leder til større indsigt i og erkendelse af egen personlighed. Og i et ansættelsesforløb kan den give vigtige data om hvordan ansøgeren vil kunne reagere følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt i bestemte situationer og kontekster.

Det er meget værdifulde data, som ellers ikke indhentes. I en ansættelsessamtale kan en ansøger f.eks. mere eller mindre bevidst skjule, eller ikke ønske at vise, bestemte sider af sin personlighed. Og netop disse træk ved og facetter af personligheden er det vigtigt at kende til inden det endeligt besluttes om ansøgeren er et godt match. I et udviklingsforløb kan en leder, mere eller mindre bevidst, undgå at konfrontere/arbejde med sider af sin personlighed, som kan være de mest relevante og givende at lære bedre at kende, acceptere og udvikle optimale håndteringsstrategier i forhold til.

Personlighedstest i outplacement og selvudvikling

Også i et outplacement- eller selvudviklingsforløb er NEO-PI-3 relevant. Her kan testen give yderligere data til klientens og psykologens samarbejde i processen. Testens resultater bruges, sammen med øvrige psykologiske tests som tilbydes i Psykolog Nikolaj Hylls Psykologisk Sundhedstjek, som værktøj til optegning af model for personlighed og følelsessystem. Der igen bruges til det videre arbejde med afklaring af behov, ønsker, værdier, mål og design af og træning i optimale tænkning og adfærd, som klientens kan bruge fremadrettet til at nå sine mål i overensstemmelse med sine værdier.

NEO-PI-3 – indhold og opbygning

Testen måler på personligheden og kan anvendes til personer fra 17 år og ældre. Personligheden opgøres i på fem overordnede dimensioner eller faktorer; emotionelle reaktioner, ekstroversion, åbenhed, venlighed og samvittighedsfuldhed. Hver af faktorerne opgøres derudover også med en score på 6 underkategorier, som kaldes facetter.

Nedenfor er listet overordnede faktorer og facetter:

Overordnede faktorer Facetter
Emotionelle reaktioner Bekymring Temperament Pessimisme Social ængstelighed Impulsivitet Stressfølsomhed
Ekstroversion Varme Selskabelighed Dominans Aktivitet Spændingssøgen Positive emotioner
Åbenhed Åbenhed for fantasi Åbenhed for æstetik Åbenhed for følelser Åbenhed for handlinger Åbenhed for ideer Åbenhed for værdier
Venlighed Tillidsfuldhed Ligefremhed Godgørenhed Eftergivenhed Beskedenhed Sympati
Samvittighedsfuldhed Kompetence Orden Pligtopfyldenhed Præstationsorientering Selvdisciplin Besindighed

NEO-PI-3 administration – hvordan foregår det?

Testen består af 240 spørgsmål som besvares digitalt. Først bestilles testen hos Psykolog Nikolaj Hyll. Det kan gøres ved at sende en mail til hyllconsult@protonmail.com eller ringe til 29 82 91 74 (læg en besked, hvis der p.g.a. travlhed ikke svares). Herefter oplyses pris og betaling. Når betaling er modtaget, tilsendes link med adgang til tests og der bedes i den forbindelse om samtykke i overensstemmelse med persondatalovgivningen/GDPR. Via link opnås adgang til testen som udfyldes. Psykolog Nikolaj Hyll tilbyder, af psykologfaglige og etiske årsager, ikke personlighedstestning uden seriøs tilbagemelding, hvorfor der i ved personlighedstest indgår en to timers samtale, hvor testen og dens resultater gennemgås til detaljer med testtager. Dato, tid og sted for denne samtale (som kan foregå i klinikken eller arbejdsplads – efter ønsker og behov) aftales ved bestilling testen.

360 grader testning

Hvis det ønsket kan NEO-PI-3 tilbydes som 360 grader. I så tilfælde bestilles antal test svarende til det antal af målepunkter som ønskes. F.eks. leder selv, overordnet, kollega på samme niveau i virksomheden/organisationen og medarbejder/underordnet. Hvert målepunkt (den som skal udfylde testen med hans/hendes oplevelse af testpersonen) tilsendes efter bestilling og betaling link til testportal og samtykke. Når alle data er indsamlet foregår feedback i en samtale af 2 timers varighed – eller over flere gange, afhængig af aftale og om evt. efterfølgende lederudviklingsforløb.

Testrapport eller lederrapport

Ved feedbacksamtalen udleveres efter aftale, af psykologen udarbejdet, skriftlig rapport over testens resultater til testtager. Hvis det ønskes, kan der i stedet udarbejdes en lederrapport, som beskriver testens resultater /den målte personlighedsstruktur målt op mod en lederpopulation.

Tid fra bestilling til testning

På grund af stor efterspørgsel på denne ydelse må en vis ventetid forventes – aktuelt ca. 2 – 3 uger.

Depression hos børn og teenagere

Er mit barn eller min teenager deprimeret?pige med angst

Depression er ikke kun en tilstand voksne kan komme i. Børn og teenagere kan også blive deprimeret.

Nogle studier har fundet, at hver fjerde vil opleve depression før de fylder 19 år.

Det er derfor vigtigt at få hjælp tidligt, hvis du mistænker at dit barn oplever depression. Jo længere tid barnet er deprimeret, jo mere stiger risikoen for at tilstanden kommer til at forstyrre barnets liv og udvikling. Det kan give større og længerevarende problemer i barnets liv.

 

Tegn på depression hos børn

Symptomer på depression hos børn er ofte (men ikke begrænset til):

-trished og lavt humør der bliver hængende over flere dage og uger

-irritabilitet eller vredladenhed/surhed som er vedvarende og mere eller mindre konstant

-manglende interesse i ting og aktiviteter som barnet tidligere har nydt/været interesseret i

-udpræget træthed og udmattelse som er til stede det meste af tiden

Dit barn kan også:

-have problemer med at sove eller sove mere end det plejer

-miste evnen til at koncentrere sig

-interagere mindre med venner og familie

-udvise ubeslutsomhed

-miste selvtillid

-spise mindre eller mere end det plejer

-opleve større forandringer i kropsvægten

-virke ude at stand til at slappe af eller virke mere sløvt end det plejer

-tale om at det føler sig skyldigt eller værdiløst

-føle sig tom indeni eller ikke være i stand til at føle – ”følelsesløs”

-have tanker om selvmord eller selvskade

-skade sig selv, f.eks. ved at det skære i sig selv eller tage (for mange) piller

 

Nogle børn har ud over depression også angst. Nogle oplever også fysiske symptomer som hoved- eller mavepine.

Problemer i skolen kan også være tegn på depression hos børn og teenagere. Problemadfærd ligeså – især hos drenge.

Ældre børn der oplever depression kan begynde at misbruge alkohol eller stoffer.

 

Årsager til depression hos børn og teenagere

Følgende forhold kan øge risikoen for depression:

-familieproblemer

-mobning

-fysisk, psykisk eller seksuelt misbrug

-nuværende eller tidligere depressioner samt øvrige psykiske problemer og vanskeligheder hos familiemedlemmer

Ofte forårsages depression af en blanding af forskellige faktorer, der er til stede samtidigt eller over tid. Forøget stress/belastning som følge af enkeltstående begivenheder eller forøget følelsesmæssigt pres over tid – f.eks. kan forældres (familiemedlemmers) sygdom, mistrivsel eller skilsmisse også udløse depression.

 

Hvad bør man som forælder gøre hvis man tror ens barn eller teenager er deprimeret?

Hvis du tror dit barn eller din teenager er deprimeret er det vigtigt at du forsøger at tale med det. Prøv at spørge ”rundt om” og ind til hvad der går det på – hvad der bekymrer det og hvad det føler. Hvis det ikke kan sætte ord på følelserne eller hvad der er galt, så bliv blot ved med at lytte til de ord og beskrivelser af oplevelser eller kropslige ting det mærker og oplever. Hvis du lytter længe nok, uden at blive frustreret over at du ikke lige forstår det med det samme (og måske kommer til at virke som om du bliver kritisk og skælder ud – hvilket er uhensigtsmæssigt og let kan føre til at dit barn opgiver/ikke tør forsøge at forklare dig/fortælle mere), får du på et tidspunkt et mere tydeligt og forståeligt billede af hvad det drejer sig om.

Går dig umage for at vise og fortælle dit barn at du tager dets problemer seriøst. Undgå at komme med hurtige forslag til hvad de kunne eller skulle have gjort osv. Lyt i stedet. Hurtige forslag til løsninger eller bagklogskab virker som kritik og kan hurtigt give barnet en oplevelse af utilstrækkelighed eller af at det er dets egen skyld det har det skidt.

Måske virker det ikke som noget særlig for dig når dit barn fortæller hvad det drejer sig om. Men det kan det sagtens være for et barn der ikke har samme livserfaring som du har som voksen.

Hvis dit barn ikke vil tale med dig om det, sig at du er bekymret og at du er der for dit barn, hvis det har brug for dig/brug for at fortælle dig noget/tale med dig om noget. Prøv at opmuntre dit barn til at tale med nogle andre som de stoler på om det; andre familiemedlemmer, en ven eller nogle på skolen.

Det kan måske også hjælpe dig at tale med nogle andre som kender/har kontakt med dit barn.

Du kan også kontakte skolen og høre om de har nogle bekymringer/har lagt mærke til nogle forandringer.

 

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

Hvis du tror dit barn oplever depression bør du lave en aftale med din/dit barns læge. Lægen kan henvise til en psykolog som arbejder med børn eller unge efter kognitiv adfærdsterapeutisk struktur og metoder (som følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behandling af depression og angst).

Du kan også selv søge efter en kognitiv psykolog der arbejder med børn og unge og hvis du kan betale honoraret selv er henvisning ikke nødvendig.

Hvis dit barn er 13 år eller derover kan dit barn modtage udredning og behandling hos Psykolog Nikolaj Hyll/Ung med Overskud. Afhængigt af symptomer og disses sværhedsgrad – samt ved mistanke om andre psykiske lidelser end depression ( f.eks. udviklingsfortyrrelse) – kan du blive anbefalet at søge yderligere eller supplerende udredning eller behandling til dit barn i psykiatrien. Det foregår via henvisning fra egen læge.

Omstruktureringer og forandringer giver mistillid og opsigelser

Som privatpraktiserende psykolog i Espergærde, der behandler mange stresssyge, er det ikke en nyhed for mig. Men det er det måske for nogle? Og når det stadig kun er enkelte psykologer eller andre behandlere som gør opmærksom på problemet så er det måske lettere for arbejdsgivere, organisationer, virksomheder og politikere at feje det af banen med forklaringer om at det er den enkelte medarbejder der ikke er omstillingsparat eller robust nok.

Så virker det måske mere overbevisende når den amerikanske psykolog forening APA (American Psychological Association) i en undersøgelse viser, at omstruktureringer og forandringer på arbejdet hænger sammen med øget risiko for kronisk stress, mistillid og ønsker om at forlade sin arbejdsplads?

Undersøgelsen, APA har lavet, omfatter 1512 voksne amerikanere bosat i USA der er ansat fuld tid, deltid eller selvstændige.

Hvad viser APA´s undersøgelse?

Undersøgelsen viser, at de der har oplevet forandringer på arbejdet er mere tilbøjelige til at opleve kronisk stress, mindre tilbøjelige til at have tillid til deres arbejdsgiver og mere tilbøjelige til at sige at de planlægger at forlade ansættelsesstedet inden for det givne år, end de der ikke har oplevet organisatoriske forandringer.

Halvdelen af de amerikanske ansætte eller selvstændige siger at de har oplevet organisatoriske forandringer inden for det seneste år, aktuelt oplever forandringer eller forventer at opleve forandringer næste år.

En tolkning som kan udledes af undersøgelsen er, at der er dobbelt så stor risiko for at opleve kronisk stress, hvis der er forandringer hvor man er ansat.

Forandringer lader også til at føre til betydeligt flere problemer med work-life balancen. Af de der oplever forandringer er der 24 % flere der føler sig kyniske og negative i forhold til andre i løbet af arbejdsdagen og 11 % flere der spiser eller ryger mere i løbet af arbejdsdagen end i fritiden.

Undersøgelsen viser også at forandringer på arbejdet kan påvirke de ansattes holdninger og erfaringer. 10 % af de der oplever forandringer er mindre tilfredse med deres arbejde. Og de der oplever forandringer er mere end tre gange så tilbøjelige til at sige at de ikke har tillid til deres arbejdsgiver, og de er også mere end tre gange så tilbøjelige til at sige at de søger ansættelse uden for deres nuværende organisation.

Resultaterne er korrigeret for alder, køn, etnicitet, uddannelse, område og husstandsindkomst og regnes som værende repræsentative for den amerikanske befolkning.

Hvad er forklaringen?

En forklaring på disse resultater kan være at der er en udbredt negativ holdning til forandringer p.g.a tidligere negative erfaringer med forandringer i arbejdet. 29 % oplyser at de tror at ledelsen har en skjult dagsorden, 31 % at ledelsen vil noget andet med forandringerne end hvad de siger og 28 % at ledelsen prøver at skjule den egentlige årsag til forandringerne. Kun 43 % tror på at forandringer får den ønskede effekt og kun 28 % tror på at forandringerne vil virke som forventet og de at de forestillede mål nås.

Undersøgelsen viser, at tillid og engagement forklarer mere end halvdelen af variansen i velbefindende.

Engagementet er højere når medarbejderne har en positiv oplevelse af deres arbejdsgivers involvering samt indstilling til personlig udvikling og forbedring af health and safety praksisser.

Undersøgelsen viser at netop arbejdsgivers involvering og mulighed for personlig udvikling kan forklare 28 % af variansen i engagement.

Måske stemmer det meget godt overens med hvad man selv har med sig af erfaringer fra tidligere ansættelser som medarbejder eller leder i virksomheder og organisationer?

Kan vi bruge undersøgelsen til noget i Danmark?

Vi skal selvfølgelig huske at det amerikanske arbejdsmarked måske på mange måder stadig ikke ligner det danske. Men med alle de forandringer der er sket hen over årene og ikke mindst under og nu efter finanskrisen så er spørgsmålet om forskellene egentlig er så store. Måske holder vi fast en forestilling om hvor godt vi har det her lille Danmark som ikke rigtigt passer? Det idealiserede forestillingsbillede er i hvert fald ikke det billede jeg ser i mit daglige arbejder som psykolog.

Styrk den enkelte medarbejder og opbyg tillid til virksomheden med Psykologisk Sundhedstjek

Inspireret af mine erfaringer som privatpraktiserende psykolog, der både arbejder klinisk og med arbejds- og organisationspsykologiske opgaver, har jeg udviklet det jeg kalder Psykologisk Sundhedstjek.

Det er min erfaring at Psykologisk Sundhedstjek kan styrke de enkelte medarbejdere til at blive bevidste om hvordan de har det psykisk og hvordan de trives. Og virksomheden opbygger medrbejdernes tillid til dem ved at tilbyde dem Psykologisk Sundhedstjek uden at forvente eller bede om noget retur. Og hvis vi lige kobler wise-mind til (den tænkende og rationelle del af hjernen), så ved vi jo allerede at jo bedre medarbejdere og ledere har det og jo bedre de trives, jo mere er de værd for virksomheden.

Men er det ikke bare fordi den enkelte ikke er omstillingsparat eller robust nok?

Tilbage er der måske nogle der stadig vil holde fast i at problemerne ved konstante forandringer, forstyrrelser (dispruption) og ændringer er ubetydelige. Og at det er den enkelte medarbejders egen skyld eller svaghed hvis de ”bukker under”? Hvis der er nogle der fortsat har den holdning så er det nu de skal komme på banen med underbyggede argumenter!

Fem råd til at forbedre dit psykiske velbefindende

I denne artikel får du fem råd til at forbedre dit psykiske velbefindende. Prøv dem af og se om ikke også du vil føle dig lykkeligere og opleve at du opnår højere oplevet livskvalitet.

Men først lidt om psykisk velbefindende. Depression og angst er meget almindelige lidelser og ca. en femtedel af befolkningen vil på et tidspunkt i deres liv komme til at opleve det. Hvis du lider af depression eller angst kan det være en stor hjælp og støtte at konsultere en kognitiv adfærdspsykolog. Men også selv om du ikke lider at en psykisk lidelse, eller ikke har behov for at konsultere en psykolog, er det værd at beskæftige sig med at forbedre sit psykiske velbefindende.

Vi har alle glæde af at føle os godt tilpas og have det godt med os selv og vores omgivelser. Når vi har det oplever vi simpelt hen at vi får mere ud af livet. Og forskningen peger også i retning af at psykisk velbefindende har betydning for vores fysiske helbred. Bl.a. fordi vores immunsystem kan påvirkes negativt når vi ikke har det godt psykisk.

Psykisk velbefindende har at gøre med både krop og sind. Når vi har det godt fysisk har vi det også ofte godt psykisk – og omvendt. Og psykisk velbefindende handler ikke kun om føle sig lykkelig. Det handler også om at føle sig tilfreds, om at føle glæde, at føle sig engageret og om at kunne gøre nogle af de ting vi gerne vil.

Tag online tests med direkte tilbagemelding fra Psykolog Nikolaj Hyll – og få målt din trivsel, selvværd, stressniveau og udbrændthed.

Der er ingen tvivl om at selvtillid og selvværd også har med psykisk velbefindende at gøre. Det samme kan vi sige om betydningsfulde relationer til andre mennesker, der kan være særdeles givende for os.

At opleve psykisk velbefindende betyder ikke at vi er sikret mod på et tidspunkt i livet at opleve psykiske vanskeligheder og psykisk smerte. Men jo højere grad af psykisk velbefindende vi har oplevet i livet generelt, jo højere grad af modstandsdygtighed kan vi antage at vi har hvis det skulle ske.

Forskningen og erfaringen viser at det der har størst indflydelse på vores psykiske velbefindende er vores egne valg, handlinger og hvordan vi tænker. Vi kan faktisk gå så langt at vi kan sige at det at have det godt psykisk i høj grad er noget vi gør frem for noget vi har:

Jo mere vi gør for at have det godt psykisk, jo større er sandsynligheden for at vi har det godt psykisk.

Og nu er vi nået til de fem gode råd til at forbedre dit psykiske velbefindende, eller øge din psykiske trivsel som vi også kan kalde det. Videnskaben fortæller os at rådene burde fungere – men det behøver du jo ikke tage for gode varer…  Jeg anbefaler at du selv prøver rådene af og drager din egen konklusion!

Råd #1

Hold kontakten til, og øg forbindelsen med, menneskene omkring dig! Her menes din familie, dine kolleger, dine venner, naboer osv. Brug tid på, og gør en indsats for, at udvikle relationerne.

Råd #2

Hold dig fysisk aktiv! Og det er ikke nødvendigt at starte i et fitness center. Du kan gå ture, cykle eller dyrke en sportsgren. Vælg noget du har lyst til – det gør det nemmere for dig at bringe det ind som en naturlig og underholdende del af dit liv.

Råd #3

Bliv ved at søge ny viden og lær nyt! Når vi lærer nyt oplever vi at vi opnår noget – det giver selvtillid. Det kan være et kursus på aftenskolen, videreuddannelse som du forhandler dig til i dit job, eller en hobby du dyrker selv eller i en forening. Det kan også være du har lyst til at lære at spille på et instrument – eller at tage en helt ny uddannelse.

Råd #4

Giv til andre! Og her tæller alt fra at smile, sige tak eller et venligt ord til at hjælpe i større skala – f.eks. velgørenhedsarbejde i dit lokalområde. Det kan øge vores psykiske velbefindende når vi er noget for og hjælper andre. Det kan også udvide vores netværk og give os nye givende og betydningsfulde relationer.

Råd #5

Vær opmærksomt tilstede! Her menes at træne vores opmærksomhed og evne til at være opmærksomt tilstede i øjeblikket – både i forhold til vores omgivelser, men også i forhold til vores krop, følelser og tanker. Denne form for opmærksomhedstræning kan vi få gennem mindfulness og mindfulness-meditation. Det er kendt at træning af opmærksom tilstedeværelse i øjeblikket kan give os højere oplevet livskvalitet og ændre måden vi ser på vanskeligheder og udfordringer i livet på.

God fornøjelse med at prøve rådene af – og skriv gerne kommentarer eller dine erfaringer nedenfor.

Nikolaj Hyll

Privatpraktiserende psykolog Espergærde.

 

I denne artikel er der trukket på informationer fra National Health Service, www. nhs.uk