Home » Psykisk trivsel

Category Archives: Psykisk trivsel

Sundheds Service Net – her kan private finde dygtige sundhedsprofessionelle

Sundheds Service Net er startet af Psykolog Nikolaj Hyll i 2017 ud fra ønsket om at skabe et sted på nettet, hvor private kan finde dygtige og erfarne sundhedsprofessionelle inden for de forskellige sundhedsfag, der sælger deres ydelser direkte til private.

Nikolaj Hyll har, i sit arbejde som privatpraktiserende psykolog, ofte hjulpet sine klienter med at finde behandlere og sundhedseksperter, som de har haft brug for i deres behandlings- eller udviklingsforløb.

Det har været Nikolajs oplevelse i hans arbejde, at behovet for understøttende, supplerende eller erstattende sundhedsydelser ift. tilbuddene i det offentlige sundhedsvæsenet har været stigende i de senere år – og vil blive endnu større i fremtiden. Sundhedsvæsenet er udfordret af stigende efterspørgsel efter dyre og specialiserede behandlinger og politisk bestemte rammer og begrænsninger.

Sundheds Serivice Net er ikke skabt for at være en konkurrent til – eller et udtryk for utilfredshed med – det offentlige sundhedssystem. Det er udelukkende tænkt som en hjælp til private sundhedsbrugere i deres søgen efter dygtige sundhedsprofessionelle, der leverer private sundhedsydelser.

Læs mere om Sundheds Service Net her

Hvorfor vælge private sundhedsydelser?

Der kan være mange årsager til at vælge private sundhedsydelser. Det kan være ventetid på tilsvarende ydelser i det offentlige sundhedssystem, utilfredshed med offentlige tilbud eller ønske om supplerende eller længerevarende behandlings- eller udviklingsforløb. Det kan være ønsker om “second opinion” på diagnoser og behandlings- og udviklingplaner. Det kan også være ønsker om anonymitet og undgåelse af registreringer i offentlige systemer, som motiverer til at vælge private sundhedstilbud.

Der er ingen tvivl om at vi har et godt og veludbygget offentligt sundhedssystem i Danmark. Men det offentlige sundhedssystem er også i disse år udfordret af stigende udgifter til nye avancerede behandlinger, store forventninger fra borgere samt økonomiske og politiske rammer.

Hvis du benytter private sundhedsydelser kan det give dig mulighed for at:

  • få hurtig adgang til behandlingen/sundhedsydelsen
  • vælge hvornår du vil behandles/modtage din sundhedsydelse
  • vælge hvor du vil have behandlingen/sundhedsydelsen
  • modtage behandlinger/sundhedsydelser som ikke tilbydes i det offentlige sundhedssystem
  • få længere personlig konsultation med autoriseret sundhedsfaglig person eller specialist

I de fleste tilfælde kan behandling/sundhedsydelser hos private udbydere modtages uden længere ventetid og med stor fleksibilitet ift. dine ønsker og behov.

Omstruktureringer og forandringer giver mistillid og opsigelser

Som privatpraktiserende psykolog i Espergærde, der behandler mange stresssyge, er det ikke en nyhed for mig. Men det er det måske for nogle? Og når det stadig kun er enkelte psykologer eller andre behandlere som gør opmærksom på problemet så er det måske lettere for arbejdsgivere, organisationer, virksomheder og politikere at feje det af banen med forklaringer om at det er den enkelte medarbejder der ikke er omstillingsparat eller robust nok.

Så virker det måske mere overbevisende når den amerikanske psykolog forening APA (American Psychological Association) i en undersøgelse viser, at omstruktureringer og forandringer på arbejdet hænger sammen med øget risiko for kronisk stress, mistillid og ønsker om at forlade sin arbejdsplads?

Undersøgelsen, APA har lavet, omfatter 1512 voksne amerikanere bosat i USA der er ansat fuld tid, deltid eller selvstændige.

Hvad viser APA´s undersøgelse?

Undersøgelsen viser, at de der har oplevet forandringer på arbejdet er mere tilbøjelige til at opleve kronisk stress, mindre tilbøjelige til at have tillid til deres arbejdsgiver og mere tilbøjelige til at sige at de planlægger at forlade ansættelsesstedet inden for det givne år, end de der ikke har oplevet organisatoriske forandringer.

Halvdelen af de amerikanske ansætte eller selvstændige siger at de har oplevet organisatoriske forandringer inden for det seneste år, aktuelt oplever forandringer eller forventer at opleve forandringer næste år.

En tolkning som kan udledes af undersøgelsen er, at der er dobbelt så stor risiko for at opleve kronisk stress, hvis der er forandringer hvor man er ansat.

Forandringer lader også til at føre til betydeligt flere problemer med work-life balancen. Af de der oplever forandringer er der 24 % flere der føler sig kyniske og negative i forhold til andre i løbet af arbejdsdagen og 11 % flere der spiser eller ryger mere i løbet af arbejdsdagen end i fritiden.

Undersøgelsen viser også at forandringer på arbejdet kan påvirke de ansattes holdninger og erfaringer. 10 % af de der oplever forandringer er mindre tilfredse med deres arbejde. Og de der oplever forandringer er mere end tre gange så tilbøjelige til at sige at de ikke har tillid til deres arbejdsgiver, og de er også mere end tre gange så tilbøjelige til at sige at de søger ansættelse uden for deres nuværende organisation.

Resultaterne er korrigeret for alder, køn, etnicitet, uddannelse, område og husstandsindkomst og regnes som værende repræsentative for den amerikanske befolkning.

Hvad er forklaringen?

En forklaring på disse resultater kan være at der er en udbredt negativ holdning til forandringer p.g.a tidligere negative erfaringer med forandringer i arbejdet. 29 % oplyser at de tror at ledelsen har en skjult dagsorden, 31 % at ledelsen vil noget andet med forandringerne end hvad de siger og 28 % at ledelsen prøver at skjule den egentlige årsag til forandringerne. Kun 43 % tror på at forandringer får den ønskede effekt og kun 28 % tror på at forandringerne vil virke som forventet og de at de forestillede mål nås.

Undersøgelsen viser, at tillid og engagement forklarer mere end halvdelen af variansen i velbefindende.

Engagementet er højere når medarbejderne har en positiv oplevelse af deres arbejdsgivers involvering samt indstilling til personlig udvikling og forbedring af health and safety praksisser.

Undersøgelsen viser at netop arbejdsgivers involvering og mulighed for personlig udvikling kan forklare 28 % af variansen i engagement.

Måske stemmer det meget godt overens med hvad man selv har med sig af erfaringer fra tidligere ansættelser som medarbejder eller leder i virksomheder og organisationer?

Kan vi bruge undersøgelsen til noget i Danmark?

Vi skal selvfølgelig huske at det amerikanske arbejdsmarked måske på mange måder stadig ikke ligner det danske. Men med alle de forandringer der er sket hen over årene og ikke mindst under og nu efter finanskrisen så er spørgsmålet om forskellene egentlig er så store. Måske holder vi fast en forestilling om hvor godt vi har det her lille Danmark som ikke rigtigt passer? Det idealiserede forestillingsbillede er i hvert fald ikke det billede jeg ser i mit daglige arbejder som psykolog.

Styrk den enkelte medarbejder og opbyg tillid til virksomheden med Psykologisk Sundhedstjek

Inspireret af mine erfaringer som privatpraktiserende psykolog, der både arbejder klinisk og med arbejds- og organisationspsykologiske opgaver, har jeg udviklet det jeg kalder Psykologisk Sundhedstjek.

Det er min erfaring at Psykologisk Sundhedstjek kan styrke de enkelte medarbejdere til at blive bevidste om hvordan de har det psykisk og hvordan de trives. Og virksomheden opbygger medrbejdernes tillid til dem ved at tilbyde dem Psykologisk Sundhedstjek uden at forvente eller bede om noget retur. Og hvis vi lige kobler wise-mind til (den tænkende og rationelle del af hjernen), så ved vi jo allerede at jo bedre medarbejdere og ledere har det og jo bedre de trives, jo mere er de værd for virksomheden.

Men er det ikke bare fordi den enkelte ikke er omstillingsparat eller robust nok?

Tilbage er der måske nogle der stadig vil holde fast i at problemerne ved konstante forandringer, forstyrrelser (dispruption) og ændringer er ubetydelige. Og at det er den enkelte medarbejders egen skyld eller svaghed hvis de ”bukker under”? Hvis der er nogle der fortsat har den holdning så er det nu de skal komme på banen med underbyggede argumenter!

Fem råd til at forbedre dit psykiske velbefindende

I denne artikel får du fem råd til at forbedre dit psykiske velbefindende. Prøv dem af og se om ikke også du vil føle dig lykkeligere og opleve at du opnår højere oplevet livskvalitet.

Men først lidt om psykisk velbefindende. Depression og angst er meget almindelige lidelser og ca. en femtedel af befolkningen vil på et tidspunkt i deres liv komme til at opleve det. Hvis du lider af depression eller angst kan det være en stor hjælp og støtte at konsultere en kognitiv adfærdspsykolog. Men også selv om du ikke lider at en psykisk lidelse, eller ikke har behov for at konsultere en psykolog, er det værd at beskæftige sig med at forbedre sit psykiske velbefindende.

Vi har alle glæde af at føle os godt tilpas og have det godt med os selv og vores omgivelser. Når vi har det oplever vi simpelt hen at vi får mere ud af livet. Og forskningen peger også i retning af at psykisk velbefindende har betydning for vores fysiske helbred. Bl.a. fordi vores immunsystem kan påvirkes negativt når vi ikke har det godt psykisk.

Psykisk velbefindende har at gøre med både krop og sind. Når vi har det godt fysisk har vi det også ofte godt psykisk – og omvendt. Og psykisk velbefindende handler ikke kun om føle sig lykkelig. Det handler også om at føle sig tilfreds, om at føle glæde, at føle sig engageret og om at kunne gøre nogle af de ting vi gerne vil.

Tag online tests med direkte tilbagemelding fra Psykolog Nikolaj Hyll – og få målt din trivsel, selvværd, stressniveau og udbrændthed.

Der er ingen tvivl om at selvtillid og selvværd også har med psykisk velbefindende at gøre. Det samme kan vi sige om betydningsfulde relationer til andre mennesker, der kan være særdeles givende for os.

At opleve psykisk velbefindende betyder ikke at vi er sikret mod på et tidspunkt i livet at opleve psykiske vanskeligheder og psykisk smerte. Men jo højere grad af psykisk velbefindende vi har oplevet i livet generelt, jo højere grad af modstandsdygtighed kan vi antage at vi har hvis det skulle ske.

Forskningen og erfaringen viser at det der har størst indflydelse på vores psykiske velbefindende er vores egne valg, handlinger og hvordan vi tænker. Vi kan faktisk gå så langt at vi kan sige at det at have det godt psykisk i høj grad er noget vi gør frem for noget vi har:

Jo mere vi gør for at have det godt psykisk, jo større er sandsynligheden for at vi har det godt psykisk.

Og nu er vi nået til de fem gode råd til at forbedre dit psykiske velbefindende, eller øge din psykiske trivsel som vi også kan kalde det. Videnskaben fortæller os at rådene burde fungere – men det behøver du jo ikke tage for gode varer…  Jeg anbefaler at du selv prøver rådene af og drager din egen konklusion!

Råd #1

Hold kontakten til, og øg forbindelsen med, menneskene omkring dig! Her menes din familie, dine kolleger, dine venner, naboer osv. Brug tid på, og gør en indsats for, at udvikle relationerne.

Råd #2

Hold dig fysisk aktiv! Og det er ikke nødvendigt at starte i et fitness center. Du kan gå ture, cykle eller dyrke en sportsgren. Vælg noget du har lyst til – det gør det nemmere for dig at bringe det ind som en naturlig og underholdende del af dit liv.

Råd #3

Bliv ved at søge ny viden og lær nyt! Når vi lærer nyt oplever vi at vi opnår noget – det giver selvtillid. Det kan være et kursus på aftenskolen, videreuddannelse som du forhandler dig til i dit job, eller en hobby du dyrker selv eller i en forening. Det kan også være du har lyst til at lære at spille på et instrument – eller at tage en helt ny uddannelse.

Råd #4

Giv til andre! Og her tæller alt fra at smile, sige tak eller et venligt ord til at hjælpe i større skala – f.eks. velgørenhedsarbejde i dit lokalområde. Det kan øge vores psykiske velbefindende når vi er noget for og hjælper andre. Det kan også udvide vores netværk og give os nye givende og betydningsfulde relationer.

Råd #5

Vær opmærksomt tilstede! Her menes at træne vores opmærksomhed og evne til at være opmærksomt tilstede i øjeblikket – både i forhold til vores omgivelser, men også i forhold til vores krop, følelser og tanker. Denne form for opmærksomhedstræning kan vi få gennem mindfulness og mindfulness-meditation. Det er kendt at træning af opmærksom tilstedeværelse i øjeblikket kan give os højere oplevet livskvalitet og ændre måden vi ser på vanskeligheder og udfordringer i livet på.

God fornøjelse med at prøve rådene af – og skriv gerne kommentarer eller dine erfaringer nedenfor.

Nikolaj Hyll

Privatpraktiserende psykolog Espergærde.

 

I denne artikel er der trukket på informationer fra National Health Service, www. nhs.uk