Home » Ikke kategoriseret » Bevidst seniorliv

Bevidst seniorliv

Susanne Matzen, der er tiknyttet Sundheds Service Net, har skrevet denne spændende artikel:

Personlige og sociale roller i forbindelse med aldring og skift af livsperspektiv

Hvilken alder vil du umiddelbart tildele dig selv? 40 år – selvom din faktiske alder er 65? Hvordan føler du din alder indefra? – Din personlige alder. Hvordan tror du dine omgivelser tænker om dig og din alder? Og er du i stand til at frigøre dig fra det omkringliggende samfunds forventninger, fordomme, roller og riter. Din sociale alder.

Biogerontologen Suresh Rattan taler i bogen ”Alder” om essentiel levealder:

”Uanset hvad kræver hver art en vis tid til at vokse, udvikle og reproducere sig. Varigheden af denne livsperiode kalder vi biogerontologer ’artens essentielle levetid’. Den essentielle levetid er således den alder, som et tilstrækkeligt antal af individer af en art skal opnå for at kunne reproducere sig. Den kan være få minutter for visse bakterier, få dage for bananfluer og 12 måneder for mus og flere år hos andre livsformer. For os, Homo sapiens, er den essentielle levetid omkring 40-45 år.”

Og

” Lige meget hvor gamle vi er, er det sjældent, at vi i vores sind kan mærke, at vi er gamle. Vi ønsker at forblive modne, aktive og energiske. Vi forestiller os ikke at være som 16-årige igen. Vi forestiller os, at vi er cirka 45, dvs. omkring den essentielle levealder. Det bekræfter adskillige undersøgelser, hvor forskere har spurgt ældre mennesker, hvor gamle de følte sig. Forskerne spurgte både beboere på plejehjem og ældre, som boede hjemme, enten alene, med deres partner eller hos deres familie. Resultaterne er de samme. De fleste af os føler os aldrig ældre end halvtreds, selv når vi er 90 år eller ældre. Selv en alvorlig sygdom får os sjældent til at føle os gamle.” (Citater fra bogen ”Alder”, Århus Universitetsforlag 2017.)

Hvad forventer det omkringliggende samfund egentlig af en 60-årig? En 70-årig…?

Rollerne er utvivlsomt i opbrud og grænserne mellem de forskellige livsaldre langt mere flydende i dag end for blot 20 år siden – grænserne for hvad vi kan tillade os og hvad vi har mulighed for. Og dog! Er der ikke stadig normer og uskrevne regler for, hvordan vi kan gå klædt som ældre? Hvordan vi indretter os i vores sociale liv? Vores kærlighedsliv? Hvilke forventninger vi kan have til vores arbejdsliv? Hvordan modtages den ældre mand eller kvinde, som har valgt en livsstil løsrevet fra normerne om livet som ældre? Et menneske som har valgt at leve efter sin personlige alder?

– Og fra en anden vinkel: Hvordan ser en energisk fremstormende 30-årig på sin 70-årige kollega? Eller ligeså interessant: Hvordan tror den 70-årige at den 30-årige ser ham? – Og har det betydning for selvopfattelse? Selvværd? Og valg? Hvilke forventninger løber i samfundet mellem den yngre og den ældre generation – og hvilken betydning har det for vores valg og vores livskvalitet?

Samfundet er under hastig forandring. Vores levetid forlænges og vores helbredstilstand forbedres – kulturelle normer og riter er i opbrud. Regler og lovgivning på ældreområdet halter bagefter udviklingen (her tænkes bl.a. på regler om dagpenge ved ledighed, efterløn, folkepension og arbejdsmarkedet generelt).

Hvordan lever du med disse vilkår som 50-60-70+? Hvordan finder du din egen indre balance, i forhold til en verden der nok er i opbrud, men som dog stadig synes at hænge fast i fordomme og normer omkr. det at blive ældre, ældes og nærme sig livets afslutning. ”Ældrebyrden” …

Hvordan er du kommet igennem den første del af dit liv – de vigtige år frem til 45-50 år? Dér hvor børn, uddannelse og arbejdsliv fylder det meste af tiden? Hvordan er du kommet igennem de kriser og livsskift som uvægerligt følger med? Har du uafsluttede anliggender? – Kriser? Ikke udlevede drømme? Håb? Brudte relationer? – Hvordan ser du den røde tråd i dit levede liv?

At finde ro og accept med det liv der er levet kan have stor betydning for, hvordan du kommer videre ind i den sidste halv – del af livet med overskud og livsmod – med evnen til at se og finde mening, række ud, røre og blive berørt. Og dermed gribe ud efter de muligheder og udfordringer livet rummer til sidste åndedrag.

Måske er du først for alvor voksen, livserfaren og moden nu – som 50-60-70-80-årig…?

Susanne Matzen, socialrådgiver og psykoterapeut, MPF.