Psykolog Nikolaj Hyll tilbyder supervision af psykologer og fagfolk, der arbejder eller beskæftiger sig med sociale relationer. Flere faggrupper gør dette; læger, lærere, pædagoger, socialrådgivere, social- og sundhedsarbejdere og ledere.
Hvad er supervision?
Supervision er et ”rum” for faglig læring og udvikling. Det er et ”rum” som understøtter faglig og personlig trivsel og udvikling. Begge dele antages at være en forudsætning for at fagfolk kan optimere kvaliteten af og udviklingen i deres praktiske virke.
I supervisionen modtager klienten (supervisanden) faglig vejledning, støtte og udvidet mulighed for refleksion. Arbejdsrelaterede og eventuelle private problemstillinger og udfordringer identificeres og undersøges. Mål og drømme belyses.
I den vellykkede supervision opnår supervisanden øget indsigt i egne reaktioner (tanker, følelser, kropslige fornemmelser og – sansninger samt adfærd og konkrete handlinger), personlig stil, holdninger, strategier, underliggende leveregler samt grundlæggende antagelser om selv, omgivelser og omverden. Supervisanden arbejder i supervisionen med at forstå og acceptere disse reaktioner og identificere styrker og udviklingsområder. Dette gør det lettere for supervisanden at reflektere over situationer og handlemuligheder i stedet for som det oftest sker, at ”automathandle” på reaktionerne. Det giver øget ro, overblik og mulighed for at skabe, afprøve og træne nye tanke- og handlemønstre der i højere grad hjælper supervisanden mod faglige og personlige mål i overensstemmelse med hendes/hans værdier.
Supervisionen foregår efter kognitiv- adfærdsterapeutisk struktur og metoder – der er videnskabeligt underbyggede.
Forskningen om supervision
Det er alment kendt og anerkendt at supervision af ens professionelle virke som psykolog er vigtigt og bør prioriteres. Supervision anses inden for det kliniske kognitive – adfærdsterapeutiske paradigme som centralt for den enkelte psykologs stadige træning og dygtiggørelse.
Supervision tjener tre relaterede formål: 1. Et normativt, hvor psykologens klienters progression monitoreres og optimeres og hvor supervisandens kompetencer monitoreres og evalueres. 2. Et støttende, der retter sig mod den støttende og underbyggende funktion for supervisandens velbefindende og trivsel i sit professionelle arbejde og personlige liv i øvrigt. 3. En formativt, der omfatter undervisning og guidning af supervisanden i dennes praksis.
Forskning på området viser, at supervision som forventet og ønsket faktisk støtter og hjælper supervisanden ift. trivsel og velbefindende i arbejds- og privatliv i øvrigt. Det ses også, at de formative formål (undervisning og guidning) i en vis udstrækning opfyldes. Men det kan knibe med de normative formål der handler om optimering af supervisandens klienters progression og monitoreringen og evaluering af supervisandens kompetencer.
I supervision hos Psykolog Nikolaj Hyll er der derfor fokus på at supervisanden løbende monitorerer, evaluerer og udvikler sine kompetencer. Og på at supervisandens klienters progression er optimal.
Undersøgelser og forskningslitteratur anvendes som baggrund for dette skærpede fokus. Det betyder i praksis, at du som supervisand vil opleve at der er særligt fokus på:
- Klare mål for samarbejdet, at de bliver skrevet ned og at de tager udgangspunkt i dine læringsbehov- og ønsker.
- Hensyn til hvor du er din klinisk-/praktiske udvikling
- Indentifikation af dine styrker og udviklingspunkter
- Klare mål for hvordan du optimerer din selvreflektion
- Klar supervisionsdagsorden – såvel for forløbet overordnet set som for hver supervisionssession
- Din evaluering af supervisionen
- Dine klienters progression
- Dine eventuelle medbragte optagede sessioner fra din praksis som evalueres i supervisionen
- Din feedback til mig ved afslutningen af hver session
- Dine selvevalueringer efter terapisessioner med dine klienter
- Dit arbede med dine styrker og udviklingsområder
Ovenstående pointer fra forskningen og fokuspunkter ift. supervision af psykologer antages også at være relevante for øvrige fagfolk som modtager supervision. Men supervisionen tilpasses selvfølgelig efter dine ønsker og hvad der er relevant i dit fag. Ligesom jeg heller ikke evaluerer fagspecifikke kompetencer som ligger ud over det klinisk- og kognitiv- adfærdsterapeutisk psykologiske.
Ved afrundingen af hver supervisions session tilbydes du at give mig skriftlig feedback på skema svarende til nedenstående:
Supervisandens navn: Supervisor:
Dato for supervision:
Vurder dagens session ved at markere på linjerne nedenfor så det beskriver din oplevelse af supervisionen bedst muligt:
Vi arbejdede ikke med eller talte om det jeg ønskede at arbejde med eller tale om | Mål og emner————————————— | Vi arbejdede med og talte om det jeg ønskede at arbejde med og tale om |
Supervisors tilgang passer ikke godt til mig | Tilgang og metoder————————————— | Supervisors tilgang passer godt til mig |
Jeg følte mig ikke hørt og forstået | Alliancen i supervisionen————————————— | Jeg følte mig hørt og forstået |
Der manglede noget i supervisionen i dag | Generelt————————————— | Generelt var dagens session rigtig god for mig |
Skema er tilpasset efter terapivurderingsskema publiceret i Duncan et al (2003)
Litteratur
Duncan, B. L. & Miller., S. D., Sparks, J., Claud, D. Reynolds, L. R. D., Brown, J., & Johnson, L. D. (2003) The session rating scale: Preliminary psychometric properties of a ”working” alliance measure. I: Journal of Brief Therapy, 3(1), s. 3-12.
O´Donovan, A., Halford, K. W. & Walters, B. (2011) Towards Best Practice Supervison of Clinical Psychology Trainees. I: Australian Psychologist 46 (2011), s. 101-112.