I daglig tale og i medierne nævnes depression, at føle sig depressiv og ”nede” i flæng. Men at føle sig ”nede” og i dårligt humør, mærke ulyst, nervøsitet, angst og eller stress over kortere tid i svære perioder i livet er ikke unormalt. Det er en del af livet.
I løbet af livet vil vi alle opleve vanskeligheder og modgang. Det kan være smerte, sygdom, mobning, arbejdsrelateret stress, søvnproblemer, tab og sorg eller problemer i vores parforhold. Også ændringer i vores hormoner i pubertet, efter fødsel og i overgangsalderen kan påvirke os følelsesmæssigt. Og nogle gange kan vi opleve forandringer i vores følelsesmæssige tilstand uden at vi ved hvorfor.
Men hvordan kan man så skelne mellem at føle sig ”nede” og i dårligt humør, mærke ulyst, nervøsitet, angst og eller stress og at have en depression?
Generelt kan vi sige at når vi oplever humørsænkning kan vi opleve tristhed, nervøsitet, bekymringstendens, træthed, lavt selvværd, føle frustration og vrede m.m. Men ved humørsænkning vil vi typisk opleve bedring efter kort tid. Når vi f.eks. lykkes med at træffe en afgørende beslutning, løse en konflikt, klare en frygtet eksamen, få styr på et økonomisk problem, tale med nogen om problemerne, sove lidt mere m.v. – så vil vi typisk opleve at vi igen kommer i bedre humør. Hvis humørsænkningen fortsætter over længere tid kan den dog være et tegn på depression.
Ved depression kan vi opleve blivende humørsænkning, tristhed, følelser af håbløshed og afmagt, lavt selvværd, grådlabilitet, skyldfølelse, irritabilitet, lav tolerancetærskel, manglende motivation, manglende interesse og lyst, manglende evne til at træffe beslutninger, lav livskvalitet, selvmordstanker eller tanker om at skade os selv og vedvarende angst og bekymring.
Hvad der end forårsager en humørsænkning som ikke går væk og som vi ikke kan ”klare selv”, og som kommer i vejen for at vi kan leve livet som vi gerne vil, kan det være tegn på depression. De fleste som oplever humørsænkning vil begynde at føle sig bedre tilpas følelsesmæssigt efter nogle få dage eller uge. Hvis det ikke sker ikke er anbefalingen, at man kontakter egen læge. Og hvis man tænker at livet ikke er værd at leve, bør man søge hjælp med det samme. Man kan altid henvende sig til vagtlægen på 1813, psykiatriske skadestuer (hvor nogle har døgnåbent) eller ringe 112.
Nikolaj Hyll
[…] det bliver mørkere og koldere oplever mange symptomer som minder om dem man har når man lider af depression. Nogle oplever kortere lunte og forældre kan opleve at de bliver mere irriteret på børnene. […]