Dette er et af de indlæg hvor jeg skriver lidt om OCD (obsessive-compulsive disorder) her på bloggen.

Indlægget handler om tvangshandlinger. Du kan finde flere indlæg om OCD ved at klikke på kategorien ”OCD” i menuen til venstre.

Løsningen er problemet!

Lige præcis sådan er det faktisk med tvangshandlinger (compulsions på engelsk) som er en del af den psykiske lidelse OCD (obsessive-compulsive disorder).

Tvangshandlinger hjælper OCD-klienten i øjeblikket men vedligeholder hans lidelse. For hver gang tvangshandlingerne udføres bekræfter de hjernens følelsessystem, der er nært koblet til hjernen hukommelsessystem, i, at det var godt og nødvendigt at de blev udført. Logikken i det følelsesmæssige hukommelsessystem i hjernen er; godt tvangsadfærden blev udført fordi så overlevede man den ”livsfarlige” situation! Og resultatet? Ja det giver sig selv; næste gang der er ”livsfare” (når den der lider af OCD oplever tilpas meget negativt følelsesmæssigt ubehag) så skal adfærden udføres igen for at man kan beroliges (komme ud af ”livsfaren”). Og da følelsessystemet i sig selv er uden intelligens (intelligensen kobles først på når klienten lykkes med at arbejde målrettet, struktureret og terapeutisk med sig selv i en længere periode) ja så er ”læren” at hver efterfølgende oplevelse af angst eller ubehag helst skal efterfølges af samme beroligende tvangsadfærd. 

Når vi lige stopper op og forstår OCD på denne måde – om vi selv lider af OCD eller ej – så giver det faktisk ret god mening ikke? Altså; OCD kan på denne måde forstås som en overlevelsesstrategi der kan ”redde” en fra ”livsfare” ved at udføre en konkret handling. Se, det er jo 100 procent logisk og i overensstemmelse med logikken i vores hjerner, der er udviklet over 100.000 år. Vi skal huske at hjernens primære opgave er at holde vores organisme i live i så lang tid som muligt og sikre optimale muligheder for at vi reproducerer os selv og viderefører vores gener.

Men når der ikke er reel livsfare er det ikke nødvendigt men derimod uhensigtsmæssigt at lave ekstra tjekkeadfærd og udføre overdreven kontrol i form af tænkning og adfærd. Derfor kan OCD hurtigt nedsætte livskvaliteten betydeligt.

Det sker når klienten oplever at der er handlinger eller ritualer som han bare er nød til at udføre – og så udfører. Ikke fordi de er forbundet med nogen form for lystfølelse, men for at undgå angst og ubehag eller at en frygtet begivenhed finder sted (f.eks. at mor og far dør i en voldsom trafikulykke eller at en flyvemaskine falder ned i en svømmehal og slår ham ihjel). Handlingerne kan blive så automatiserede at klienten først bliver opmærksom på dem når han i behandlingsforløbet bliver bedt om at registrere time for time hvad han foretager sig. Men de kan også være meget bevidste fordi de, eller de frygtede konsekvenser hvis de ikke udføres, er tilstede i tanker og forestillingsbilleder det meste af den vågne tid – og nogle gange også i mareridt om natten.

Tvangshandlinger er viljestyrede handlinger (handlinger klienten faktisk har kontrol over og kan vælge af undlade at udføre). Men klienten føler ofte han ikke har noget valg fordi trangen er så stærk eller frygten for den forestillede konsekvens er så stor. Og så er der jo belønningen fra motivationssystemet i hjernen: Når handlingerne udføres er der kortvarig lettelse i form af mindre trang og mindre angst/ubehag. Dette vedligeholder OCD´en direkte.

Om tvangshandlinger kan vi sammenfattende sige, at de for det meste har til formål at forhindre ulykker eller forebygge/rette fejl. De er overdrevne ift. reel risiko, men indeholder ofte en form for fornuft. F.eks. er mange der lider af OCD angst for bakterier, smitterisiko og sygdom og død fra infektioner som kan ramme dem selv og nærststående. Sådan angst kan føre til stærk overdreven rengøring og desinfektion af selv og omgivelserne. Og der er jo fornuftigt med en vis hygiejnestandard, mens overdreven brug af sæbe, sprit og andre kemikalier på sig selv og omgivelserne er uhensigtsmæssig og i nogle tilfælde sundhedsskadelig.

For det meste hænger tvangshandlingerne sammen med tvagstankerne, så handlingerne fungerer som et umiddelbart logisk forsøg på at risikohåndtere det frygtede og konsekvenserne hvis det frygtede sker. Men logikken kan være svær at finde – også for den OCD ramte selv. Et eksempel* er kun at opholde sig til venstre, dreje til venstre og træde på venstre side af alle fliser når man går ind i og er i svømmehallen fordi tvangstanken/-forestillingsbilledet (den frygtede konsekvens hvis man ikke reducerer risikoen ved ritualerne) er at flyvemaskinen vil falde ned i højre side af svømmehallen. Det ulogiske i denne adfærd er at klienten på et tidpsunkt ikke kan undgå at bevæge sig over i højre side af svømmehallen (fordi han ikke bare kan vende om og gå samme vej tilbage – han kan godt dreje rundt om sig selv til venstre og gå på venstre side af fliserne – men ruten inkluderer drej til højre for at komme tilbage ind i omklædningsrummet). I dette tilfælde giver det klienten mindre angst/ubehag hurtigt at holde til venstre hele vejen rundt om bassinerne i svømmehallen end at vende tilbage og trodse flere regler. Men rent logisk kan man sige at ”faren” burde være større – og dermed mere angstprovokerende – ved at bevæge sig over i den side af svømmehallen for flyvemaskinen vil falde ned. Eksemplet viser måske meget godt et vigtigt læringsmål for OCD klienten: At det der frygtes mest oftest ikke er den frygtede konsekvens, men selve frygten og ubehaget ved ikke at udføre tvangshandlingerne/ritualerne. Og når man først bliver klar over det, og at selve tvansadfæren er primær vedligeholdende faktor. Ja så bliver man oftest mere motiveret for at arbejde sig ud af sin OCD fordi man så kan se helt klart for sig at færre tvagshandlinger fører til mindre angst/ubehag.

Der er i princippet begrænsninger for hvad tvangshandlinger kan være, men oftest har de sammenhæng med fornuftig adfærd. F.eks. at sikre at døren er låst og komfuret er slukket inden man tager på ferie. Forskellen er at den OCD ramte vil gå tilbage og tjekke flere gange og hurtigt vil kunne blive i tvivl igen selvom han lige har tjekket.

Tvangshandlinger kan også være mentale. F.eks. at man skal tænke en bestemt tanke et antal gange eller at man skal ”modtænke” noget bestemt efter mna har haft en forbudt tanke. F.eks. hvis man har tænk noget dårligt om sin mor.

Når vi i behandlingen taler om tvangshandlinger som uhensigtsmæssige er der flere årsager:

• de hindrer klienten i at erfare at det frygtede ikke sker når handlingen ikke udføres
• tvangshandlingerne og ubehaget/angsten vedligeholdes og forstærkes
• tvangshandlingerne forhindrer klienten i at nå mål og leve livet som han gerne vil
• tvangshandlingerne forstærker tvagstankerne fordi de minder klienten om disse

Den gode nyhed er, at forskningen viser effekt ved behandling af OCD med kognitiv adfærdsterapi og medicin. Hvis man oplever symptomer anbefaler jeg at man opsøger en psykolog der arbejder kognitivt, egen læge og/eller psykiater. Se mere om OCD og behandling med kognitiv adfærdsterapi her.

Litteratur

(Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E., 2014) OCD – Sygdom og behandling – For behandlere. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

(Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E., 2014) OCD – Sygdom og behandling – For patienter og pårørende. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

*Eksemplet fra svømmehallen har jeg opnået tilladelse af en tidligere klient til at videregive.