Er mit barn eller min teenager deprimeret?
Depression er ikke kun en tilstand voksne kan komme i. Børn og teenagere kan også blive deprimeret.
Nogle studier har fundet, at hver fjerde vil opleve depression før de fylder 19 år.
Det er derfor vigtigt at få hjælp tidligt, hvis du mistænker at dit barn oplever depression. Jo længere tid barnet er deprimeret, jo mere stiger risikoen for at tilstanden kommer til at forstyrre barnets liv og udvikling. Det kan give større og længerevarende problemer i barnets liv.
Tegn på depression hos børn
Symptomer på depression hos børn er ofte (men ikke begrænset til):
-trished og lavt humør der bliver hængende over flere dage og uger
-irritabilitet eller vredladenhed/surhed som er vedvarende og mere eller mindre konstant
-manglende interesse i ting og aktiviteter som barnet tidligere har nydt/været interesseret i
-udpræget træthed og udmattelse som er til stede det meste af tiden
Dit barn kan også:
-have problemer med at sove eller sove mere end det plejer
-miste evnen til at koncentrere sig
-interagere mindre med venner og familie
-udvise ubeslutsomhed
-miste selvtillid
-spise mindre eller mere end det plejer
-opleve større forandringer i kropsvægten
-virke ude at stand til at slappe af eller virke mere sløvt end det plejer
-tale om at det føler sig skyldigt eller værdiløst
-føle sig tom indeni eller ikke være i stand til at føle – ”følelsesløs”
-have tanker om selvmord eller selvskade
-skade sig selv, f.eks. ved at det skære i sig selv eller tage (for mange) piller
Nogle børn har ud over depression også angst. Nogle oplever også fysiske symptomer som hoved- eller mavepine.
Problemer i skolen kan også være tegn på depression hos børn og teenagere. Problemadfærd ligeså – især hos drenge.
Ældre børn der oplever depression kan begynde at misbruge alkohol eller stoffer.
Årsager til depression hos børn og teenagere
Følgende forhold kan øge risikoen for depression:
-familieproblemer
-mobning
-fysisk, psykisk eller seksuelt misbrug
-nuværende eller tidligere depressioner samt øvrige psykiske problemer og vanskeligheder hos familiemedlemmer
Ofte forårsages depression af en blanding af forskellige faktorer, der er til stede samtidigt eller over tid. Forøget stress/belastning som følge af enkeltstående begivenheder eller forøget følelsesmæssigt pres over tid – f.eks. kan forældres (familiemedlemmers) sygdom, mistrivsel eller skilsmisse også udløse depression.
Hvad bør man som forælder gøre hvis man tror ens barn eller teenager er deprimeret?
Hvis du tror dit barn eller din teenager er deprimeret er det vigtigt at du forsøger at tale med det. Prøv at spørge ”rundt om” og ind til hvad der går det på – hvad der bekymrer det og hvad det føler. Hvis det ikke kan sætte ord på følelserne eller hvad der er galt, så bliv blot ved med at lytte til de ord og beskrivelser af oplevelser eller kropslige ting det mærker og oplever. Hvis du lytter længe nok, uden at blive frustreret over at du ikke lige forstår det med det samme (og måske kommer til at virke som om du bliver kritisk og skælder ud – hvilket er uhensigtsmæssigt og let kan føre til at dit barn opgiver/ikke tør forsøge at forklare dig/fortælle mere), får du på et tidspunkt et mere tydeligt og forståeligt billede af hvad det drejer sig om.
Går dig umage for at vise og fortælle dit barn at du tager dets problemer seriøst. Undgå at komme med hurtige forslag til hvad de kunne eller skulle have gjort osv. Lyt i stedet. Hurtige forslag til løsninger eller bagklogskab virker som kritik og kan hurtigt give barnet en oplevelse af utilstrækkelighed eller af at det er dets egen skyld det har det skidt.
Måske virker det ikke som noget særlig for dig når dit barn fortæller hvad det drejer sig om. Men det kan det sagtens være for et barn der ikke har samme livserfaring som du har som voksen.
Hvis dit barn ikke vil tale med dig om det, sig at du er bekymret og at du er der for dit barn, hvis det har brug for dig/brug for at fortælle dig noget/tale med dig om noget. Prøv at opmuntre dit barn til at tale med nogle andre som de stoler på om det; andre familiemedlemmer, en ven eller nogle på skolen.
Det kan måske også hjælpe dig at tale med nogle andre som kender/har kontakt med dit barn.
Du kan også kontakte skolen og høre om de har nogle bekymringer/har lagt mærke til nogle forandringer.
Hvornår skal man søge professionel hjælp?
Hvis du tror dit barn oplever depression bør du lave en aftale med din/dit barns læge. Lægen kan henvise til en psykolog som arbejder med børn eller unge efter kognitiv adfærdsterapeutisk struktur og metoder (som følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behandling af depression og angst).
Du kan også selv søge efter en kognitiv psykolog der arbejder med børn og unge og hvis du kan betale honoraret selv er henvisning ikke nødvendig.
Hvis dit barn er 13 år eller derover kan dit barn modtage udredning og behandling hos Psykolog Nikolaj Hyll/Ung med Overskud. Afhængigt af symptomer og disses sværhedsgrad – samt ved mistanke om andre psykiske lidelser end depression ( f.eks. udviklingsfortyrrelse) – kan du blive anbefalet at søge yderligere eller supplerende udredning eller behandling til dit barn i psykiatrien. Det foregår via henvisning fra egen læge.
