Rigtig mange har så meget angst for offentlige transportmidler at de aldrig, eller kun yderst sjældent, benytter dem. Det betyder at deres muligheder for at komme rundt er stærkt begrænset. Især hvis de ikke har bil. De er afhængige af at familie, venner eller bekendte kan køre dem i bil eller følges med dem hvis de endelig en sjælden gang våger sig ud at køre med bus, tog eller metro.

Angsten for offentlige transportmidler kan gøre at man ikke får de oplevelser og indtryk som på sigt kan reducere angsten og få den til at gå væk! Mange af de oplevelser vi alle har brug for, for at holde vores humør ved lige (f.eks. rare oplevelser med os selv, andre og naturen) kan man være afskåret fra når man ikke kan benytte offentlig transport.

Og så længe man fortsat undgår offentlige transportmidler (har undgåelsesadfærd) fastholdes man i angsten og i risikoen for at den vokser – og spreder sig. F.eks. til angst for at komme ud fra hjemmet. Hvis angsten på denne måde spreder sig kan det opleves stærk invaliderende.

Eksempel på angst for offentlige transportmidler

Et eksempel er kvinden på 38 år, der aldrig har haft psykiske vanskeligheder før. Men pludselig en onsdag morgen, efter en dårlig nats søvn, travlhed og lidt småskænderi med kæresten under morgenmaden, får hun det dårligt da hun stiger på den propfyldte bus ind til arbejdet. Hun bliver pludselig svimmel, får kvalme, tanker om at der ikke er luft nok, at der er for varmt, at hun ikke vil kunne komme ud ved et uheld. Hun oplever over et par minutter et regulært angstanfald og springer af bussen ved næste stop. De følgende dage tænker hun meget over oplevelsen og frygter at det kan ske igen. Hun tager ikke længere bussen. Ugen efter tænker hun igen over oplevelsen mens hun sidder i et fyldt S-tog som hun nu tager i stedet for bussen. Igen oplever hun kraftig angst, står af ved næste station og holder op med at tage S-tog. Derefter cykler hun til arbejde, men der er 12 km og det er hårdt og besværligt – især i vintermånederne. Hun fortæller, da hun konsulterer mig første gang, at hendes livskvalitet er nedsat pga. hendes angst for offentlige transportmidler fordi der er mange sociale arrangementer med familie, venner, bekendte og kolleger som hun ikke længere kan komme til da hun ikke har bil. Hun har heller ikke har lyst til at spørge dem hun kender med bil om de vil køre hende. (Den beskrevne klient har godkendt at hun bliver brugt som eksempel. Hun ønsker at andre kan blive inspireret så de kan komme af med deres angst og igen opleve friheden i at kunne tage offentlig transport).

Årsager til angst for offentlig transport

Der kan være forskellige årsager til angst for offentlig transport. Og angsten kan være startet på forskellig måde. Nogle har oplevet et panikangstanfald i en bus og har siden ikke kørt med bus. Nogle har oplevet at stå meget tæt i metroen en gang og samtidig oplevet fysisk ubehag (f.eks. åndenød, svimmelhed eller hjertebanken) og er derfor stoppet med at køre med metro.

Angst for offentlige transportmidler kan behandles effektivt ved kognitiv adfærdspsykolog

Den gode nyhed er at der kan gøres noget effektivt ved det. Hvis man har angst for offentlige transportmidler, kan man efter kognitiv- adfærdsterapeutisk struktur og metoder arbejde med at reducere sin angst. Og når angsten reduceres kan man øge sin udfordring af angsten (adfærdseksperimenter) og igen komme til at kunne benytte offentlig transport. Over tid kan man på denne måde træne sig op til slet ikke at have angst eller ubehag ved at benytte offentlige transportmidler.

Arbejdet med angsten kan være hårdt og krævende og til at begynde med uoverskueligt, hvis man ikke følger et relevant, individuelt tilpasset og struktureret ”program” og undervejs modtager støtte og kan trække på ekspertise. Men alt dette kan man heldigvis få ved at konsultere og starte i behandlingsforløb hos en kognitiv adfærdspsykolog.

Du kan læse mere om behandling af angst her.

Nikolaj Hyll

Privatpraktiserende psykolog i Espergærde