Bipolar lidelse som det kaldes i dag hed tidligere maniodepression. Det er en tilstand hvor humøret svinger i ekstrem grad.

Ved bipolar lidelse opleves perioder med depression, hvor man føler sig meget langt nede, tung og energiforladt. Og så er der perioder hvor man føler sig højt oppe og overaktiv. Hvis manien er mindre alvorlig kaldes den hypomani.

Symptomerne på bipolar lidelse afhænger af hvilken humørtilstand som opleves. Ved bipolar lidelse opleves ekstreme  humørsvingninger der kan vare i flere uger – eller længere. Faktisk oplever nogle ikke at være i en ”almindelig humørtilstand” ret ofte og når det sker ikke så længe ad gangen.

Årsagerne til bipolar lidelse kendes ikke præcist men det vides at forskellige livsbegivenheder i kombination med genetisk disposition kan udløse en episode. Livsbegivenhederne kan f.eks. være ekstrem stress, overvældende økonomiske problemer eller parforholdsproblemer.

Bipolar lidelse er langt mindre almindelig end angst og depression, men alligevel vil ca. 1 % af befolkningen blive diagnosticeret med bipolar lidelse på et tidspunkt i deres liv. Lidelsen kan opstå i alle aldre, men flest udvikler den i alderen fra 18 – 24 år. Lige mange mænd og kvinder rammes. Der er stor variation i mønstret i episoderne – altså hvor ofte der er depressive og maniske eller hypomaniske episoder og hvor kraftige de er.  Nogle oplever kun et par episoder i livet og er stabile resten af tiden, mens andre oplever mange.

Hvis man lider af bipolar lidelse er det ofte den depressive periode der diagnosticeres først – som klinisk depression. Senere, måske først flere år senere, opleves en eller flere maniske episoder.

I en depressiv periode kan følelserne af værdiløshed være overvældende og der kan være selvmordstanker. Hvis man føler sig selvmordstruet og har alvorlige depressionssymptomer er det vigtigt at man får tid hos egen læge og fortæller om sine symptomer.  Egen læge kan henvise til psykiater og samtaler hos en kognitiv adfærdspsykolog. I alvorlige tilfælde kan man blive anbefalet indlæggelse.

Under en manisk periode ved bipolar lidelse kan man føle sig meget glad, opstemt, kreativ og have masser af idéer og ambitiøse planer.  Man bruger måske rigtig mange penge på noget man ellers ikke ville have brugt penge på –  uden at have råd. Manglende træthed og lyst til at sove, hurtig tale og øget irritabilitet er også almindelig under en manisk episode. Det kan være at perioden opleves positivt, men man kan også have psykotiske oplevelser. F.eks. at se eller høre noget der ikke er der eller blive overbevist om noget som ikke er rigtigt.

Men kan man have et godt liv med bipolar lidelse? Ja, det kan man faktisk. Selvom perioderne med depression og mani (eller hypomani) griber forstyrrende ind i en almindelig hverdag når de er ekstreme kan behandling af bipolar lidelse faktisk gøre en stor forskel. Ved behandling er målet så vidt muligt at undgå og dæmpe de depressive og maniske perioder og kontrollere effekten af dem, så de får færrest mulige negative konsekvenser. Når det lykkes kan man leve normalt selvom man har bipolar lidelse.

Indsatser der virker ved bipolar lidelse er:

• Forebyggende medicinering som har til formål at hindre maniske, hypomaniske og depressive episoder. (Diagnosticering, udskrivning og opfølgning på medicinsk behandling foregår ved egen læge eller psykiater).
• Medicin som virker på symptomerne på maniske, hypomaniske og depressive episoder – når de er opstået.
• Viden om og registrering af generelle og individuelle triggere af maniske, hypomaniske og depressive episoder
• Øvelse i at opdage og genkende trigger og tegn på at en episode er på vej eller i gang
• Kognitiv adfærdsterapi der kan hjælpe med at håndtere depression og forbedre forholdet til betydningsfulde andre så der i ens relationer ikke udløses så mange triggere. Desuden kan man i et samtaleforløb arbejde med at optimere sin livsstil. F.eks. ved at motivere sig til at følge optimal diæt, reducere evt. risikosøgende og risikobetonet adfærd, motionere tilpas meget, udføre tilpas mange lystbetonede aktiviteter og optimere søvnmønster.  Jo større psykisk og fysisk balance man er i jo mindre er risikoen for at depressive eller maniske perioder udløses.

Forskning og erfaring viser, at der er størst effekt når ovenstående behandlingsmuligheder kombineres.

Nikolaj Hyll, privatpraktiserende psykolog i Espergærde og Østerbro, København

Bipolar affektiv sindslidelse, også kaldet ”bipolar lidelse”, er karakteriseret ved to eller flere episoder med tydelig ændring i stemningsleje. Såvel med opstemthed, øget energifølelse og aktivitet som nedtrykthed, nedsat energi og aktivitet (depression).

Stabile søvnmønstre og stabile daglige rutiner kan forhindre maniske og depressive episoder. Det har professor Ellen Frank, phd fra University of Pittsburgh School of Medicine, fundet i en undersøgelse af 175 voksne over en 2,5 årig periode.

I undersøgelsen blev forsøgspersonerne monitoreret ift. deres daglige rytmer/rutiner. Det blev registreret hvornår de sov, var vågne, spiste og var fysisk aktive. Deltagerne blev også behandlet med det stemningsregulerende Lithium. Professoren fandt at forstyrrelser i søvnrytme og rutiner kan ”trigge” maniske eller depressive episoder.

Kilde:

American Psychological Association, www. apa.com