Uden smertens beskyttende mekanisme ville vi som mennesker ikke kunne overleve i 
vores omgivende miljø. Smerte fungerer nemlig som en advarsel der kan hjælpe os til at undgå skader, eller begænse skadens omfang hvis en sådan allerede er pådraget.

International Association for the Study of Pain definerer smerte som:

“en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse der er relateret til faktisk eller potential skade på/i organismen, eller beskrives ud fra en sådan skade.”

(Merskey & Bogduk, 1994:210).

Med denne definition står det klart at smerte er en subjektiv oplevelse og ikke alene en konsekvens af en ekstern stimulus.

Når vi forstår smerte på denne måde kan vi bedre forstå de symptomer som klienter med vedvarende og kroniske smerte oplever og beskriver når de er i kliniske behandlingsforløb. F.eks. hos en kognitiv adfærdspsykolog.

Smerte kan kategoriseres som akut- eller kronisk smerte. Akut smerte er kendetegnet ved kort varighed f.eks. ikke længere end 3-6 måneders varighed. Akut smerte ses ofte i forbindelse med vævsskader – når det skadede væv er helet forsvinder smerten.

Kronisk smerte fortsætter selvom f.eks. væv er helet. Kronisk smerte kan også følge af langvarig sygdom eller andre årsager end vævsskader.

Forskning og erfaring viser at smerteoplevelse er et komplekst samspil af mange faktorer; biologiske-, psykologiske- og følelsesmæssige- samt sociologiske. Det betyder at enhver negativ indflydelse fra en eller flere af disse nævnte faktorer kan resultere i at en smertetilstand kan blive forlænget, langvarig og kronisk. Og når det sker kan personen der oplever smerten opleve negative fysiologiske forandringer, mere følelsesmæssig belastning, påvirkning af relationer og økonomiske konsekvenser som reduktioner i indtægt, mistet arbejde samt reduktioner i, eller helt mistet, forsørgelsesgrundlag. Hvis smerterne ikke opleves tilstrækkeligt behandlet i det offentlige sundhedssystem, kan tilvalg af private behandlere og alternative behandlingsformer også udgøre et betydeligt yderligere økonomisk pres.

Forekomst og økonomiske konsekvenser

Amerikanske undersøgelser indikerer at op til 26% af amerikanerne over 20 år har smerteproblemer. Og at 42% af dem der oplever smerteproblemerne har dem mere end 1 år. Videre er det fundet at op til 46,5% procent af befolkningen lider af en eller anden form for smerteproblem og at oplevet smerte er hovedårsagen til henvendelse til og besøg hos lægen. Antallet af udskrevne smertestillende præparater er på et år optalt til 312 millioner i USA. Og på trods af det oplever mange fortsat smerteproblemer – også mange gange efter kirurgiske indgreb. Økonomiske analyser af udgifter til behandling af smerter er skønnet til at overgå de samlede udgifter til hjertesygdomme, kræft og HIV/AIDS tilsammen! Og ud over de direkte udgifter til behandling af smerter er der store indirekte udgifter i form af tabt arbejdsproduktivitet skønnet til 61milliioner dollars pr. år. I Europa vurderes forekomsten til at ligge mellem 12 og 30%, hvor Spanien, Irland og Storbritannien ligger lavest, mens Italien, Polen og Norge ligger højest (Norge med 30%). På verdensplan er forekomsten af kroniske smerter lavest i de asiatiske lande, f.eks. er forekomsten i Singapore kun ca. 9 %. I Storbritannien er produktionstab, fravær og behandling af nedre rygsmerter alene skønnet til at have kostet 10,7 millioner pund i 1998.

Undertyper af kroniske smerter

Smerte kan bredt underinddeles i to typer. Nociceptiv smerte og neuropatisk smerte. Nociceptiv smerte er den mest almindelige smerteform. Smerte af denne form stammer fra nerveenderne der kaldes nociceptorer. Nerveenderne stimuleres f.eks. ved vævsskade forårsaget af fysisk traume eller sygdom. Akut nociceptiv smerte opstår f.eks. efter operation, fysisk traume, smerte under graviditet og fødsel og i forbindelse med akut medicinsk sygdom. Mindre akut, mere kronisk nociceptiv smerte inkluderer hovedpine, smerter fra nedre del af ryggen og muskel-/skeletsmerter.

I modsætning til nociceptiv smerte forstås neuropatisk smerte som forårsaget af skade på det perifære eller centrale nervesystem som ændrer normalfunktionen af det nociceptive system. Neuropatisk smerte ses derfor almindeligvis som følge af amputation, skader på rygsøjlen eller andre neurologiske skader, f.eks. ved diabetes. Neuropatisk smerte er paradoksal idet den ofte opleves som kommende fra områder eller lemmer som personen ellers ikke har følelse i. Ved amputation kan neuropatiske smerter opleves som kommende fra et lem eller en kropsdel som er fjernet. Neuropatisk smerte opleves forskelligt fra nociceptiv smerte – oftest som brændende, elektrisk, stikkende eller snurrende.

Litteratur

Merskey & Bogduk (1994) Classification of chronic pain. 2^nd edition, Seatle: IASP.

Richardson, E. J. & Richards, S (2012) Persistent and Chronic Pain. I: Kennedy, P., The Oxford Handbook of Rehabilitation Psychology. Oxford University Press, s. 298-319.