Jeg har tidligere skrevet lidt om den naturlige og delvist biologisk funderede sorg som vi alle kan opleve. I den artikel dristede jeg mig også til at skelne mellem ikke kompliceret sorgreaktion – hvor man oftest ikke har brug behandling – og kompliceret sorgreaktion, hvor man ofte kan få brug for behandling. Læs artiklen her.

Flere har læst artiklen og spurgt mig om ikke jeg kan skrive lidt om hvornår jeg tænker man bør bede om hjælp hvis man er i sorg. Det vil jeg forsøge at svare lidt på i denne artikel. I udgangspunktet vil jeg altid råde folk til at søge så meget hjælp og støtte de kan hos deres nærmeste familie, venner og netværk. Hvis man har brug for mere end det og/eller professionel hjælp er mit råd at tale med egen læge og konsultere en kognitiv adfærdspsykolog.

Ud over det kan jeg anbefale at man taler med nogen om sorgen, hvis et eller flere af følgende ”symptomer” forekommer ofte eller intenst:

• stærk skyldfølelse som går ud over de handlinger og undladelser som man foretog da ens elskede døde
• tanker som ”bare jeg var død” eller tanker om at genforenes i døden med den afdøde
• kraftig håbløshed, med følelse af aldrig at ville kunne komme ud af håbløsheden og at livet aldrig igen bliver værd at leve
• vedvarende anspændthed, ophidselse eller dyb depression. Følelsen af at være indespærret eller frosset inde, som kan vare i op til flere måneder
• fysiske symptomer så som smerter i brystet, stik i hjertet eller voldsomt vægttab
• ukontrolleret vrede, som får venner og bekendte til at trække sig. Eller stille vrede som kommer til udtryk som tanker om hævn og at råde bod på tabet
• problemer med at passe arbejde, pligter og rutiner som tager til eller bliver ved mere end to uger
• misbrug af spiritus, medicin eller andre stoffer som bruges som ”dulmende skjold”

(Znoj, 2006:bilag 8)

Og derudover bør man selvfølgelig tale med nogen om sorgen og søge professionel hjælp og støtte, hvis man tænker at man har brug for det. Også selvom man ikke oplever ovenstående.

Det er vigtigt at huske på, at alle nævnte ”symptomer”/oplevelser ved sorg kan forekomme midlertidigt og er normale. Men hvis de tiltager eller ikke reduceres over tid er de tegn på at sorgen er kompliceret, skal tages alvorligt og professionel hjælp søges.

Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i flg. litteratur, hvor du kan læse mere om sorg og kompliceret sorg:

Znoj, Hansjörg (2006) Kompliceret sorg. Dansk Psykolog Forlag.

Sorg er ikke en diagnose i ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa.

Sorg er en normal reaktion

Sorg er en normal naturlig og delvist biologisk funderet menneskelig reaktion på et oplevet tab. I udgangspunktet er sorg derfor ikke en reaktion som kræver behandling, eller som man vil starte en kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af. I denne forståelse af sorg er sorgarbejde ikke altid nødvendig for at leve et godt liv efter f.eks. tab af nærtstående.

Forestillinger og myter om sorg er forskellig fra den enkeltes oplevelse

Sorg kan have mange forskellige former og opleves individuelt. Samfundets, kulturens og omgivelsernes opfattelse af sorg kan forstås som myter der på mange måder er forskellig fra den enkeltes oplevelse.

Psykologens arbejdsmetoder er afgørende

Og det giver ikke altid positivt udbytte at tale om sine følelser i forbindelse med et tab ligesom måden og metoderne der anvendes til tale om og forstå følelserne er afgørende for udfald og effekt. Derfor kan det have afgørende betydning hvilken fagprofessionel man går til og hvordan samarbejdet gribes an.

Få løsningsorienteret hjælp og støtte hos en kognitiv adfærdspsykolog

Inden for den kognitive tilgang er man meget bevidst om dette og arbejder derfor konkret og løsningsorienteret efter fælles problem-/målliste og plan. Fokus er hele tiden på at hjælpe klienten til at håndtere tanker, følelser, kropslige oplevelser og tilbøjelighed til automatisk adfærds- og handlemønstre på den mest hensigtsmæssige måde. Altså på en måde der hurtigst og mest effektivt bringer klienten videre mod sine fremtidige delmål og mål – i overensstemmelse med sine værdier. Målet er at klienten hurtigst muligt oplever færrest mulige depressive symptomer, mindst muligt angst, højest mulige oplevede livskvalitet samtidigt med at hun/han fungerer bedst muligt alene, socialt og praktisk i dagligdagen og i livet generelt. Og man sikrer, gennem test og feedback samt kontrol af om delmål og mål nås, at hjælpen og støtten har den ønskede/tilstrækkelig effekt. I denne forståelse siger det sig selv at direkte følelsesarbejde med selve sorgen og sorgfølelsen ikke altid er det mest hensigtsmæssige. Især ikke når klienten kan få det bedre af at få klaret praktiske opgaver og udfordringer som begravelse, kontakt til advokat i forbindelse med skiftet, fortsætte på arbejdet, opretholde sine gode rutiner og f.eks. se sine børn/børnebørn (hensigtsmæssig adfærd) – i det hele tiden fortsætte med at opleve beviser for at livet går videre, at klienten som menneske og person er noget værd og at livet fortsat er givende og giver mening. Vi ved at vores følelser ændrer sig når vi får det bedre og at vi får det bedre når vi gennem vores adfærd modbeviser negative antagelser vi kan have om os selv (f.eks. ”jeg er ikke noget værd”/”jeg kan ikke noget”/”jeg er svag”), omverdenen (”verden er for hård til mig”/”der er ikke en plads i verden til mig”), fremtiden (”jeg vil ikke kunne klare mig”/”jeg ved ikke hvordan jeg skal klare mig”) og egne muligheder (”jeg kan ikke blive til noget”/”jeg har mistet alt”). Selvom vi kan have det svært som mennesker og er udstyret med en hjerne, der fra evolutionens side har indbygget tendens til at fokusere på det negative og værst tænkelige, så er hjernen også god til at samle nye erfaringer ind. Når vi således lykkes med at gøre ting (praktisk og socialt) som vi ville gøre hvis vi var i en mere positiv følelsesmæssig tilstand – ja, så ændrer vores følelser sig også. Og oftest hurtigere end vi forestiller os.

”Ukompliceret” og kompliceret sorg

Selvom vi forstår sorg som en naturlig og normal reaktion kan sorgen faktisk komme i vejen for fysisk og psykisk funktion. Vi kan blive mere fastlåste og sorgprocessen kan ”gå i stå”, ”hænge fast” eller ”gå tilbage”. I sådanne tilfælde kan vi bruge begrebet ”kompliceret sorg” til at hjælpe os til at vurdere om der er behov for egentlig kognitiv adfærdsterapeutisk behandling. Flere af de kognitive adfærdsterapeutiske metoder kan fint bruges i et støttende/hjælpende/coachende forløb ved ukompliceret sorg, men ved egentlig psykologisk behandling af en kompliceret sorgreaktion skal metoderne nøje udvælges, tilpasses individuelt og terapeuten skal have større repertoire, fleksibilitet, erfaring og ekspertise.

Nedenfor er et forsøg på at skelne mellem ”ukompliceret” sorg, som ikke i sig selv er behandlingskrævende, og kompliceret sorg hvor behandling kan være nødvendig. Overordnet kan forskellen også beskrives således: Ved kompliceret sorg er der over en længere periode ingen forandring/udvikling eller forandring/udvikling mod det værre og årsagen til den negative tilstand er i overvejende grad sorgen. Ved ukompliceret sorg er der en positiv forandring/udvikling over en længere periode og sorgen blokerer ikke for den generelt forbedrede tilstand selv om der undervejs kan være udsving også i negativ retning.

Husk; for at forsøge at skelne på denne måde er det nødvendigt at se sorgprocessen ”udefra” og over en længere tidsperiode.

Hvis du tror du oplever kompliceret sorgreaktion eller sorg som du ikke føler du kan magte eller overskue at takle/arbejde dig igennem anbefaler jeg at du konsulterer din egen læge og konsulterer en kognitiv adfærdspsykolog der arbejder efter struktur og metoder som er understøttet af forskning og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for terapi og behandling.

Tilbage