Den amerikanske psykologiske organisation APA (American Psychologist Association) nævner på deres hjemmeside en forskningsartikel som er offentliggjort af PLOS Medicine.

Det er en spændende artikel om en metaanalyse af 20 større undersøgelser. Undersøgelserne tager udgangspunkt i mere end 9.500 ekstremt fede voksne og mere end 300.000 med normal BMI.

I artiklen konkluderer forfatterne, at fedme forkorter livet ved at øge risikoen for hjertesygdomme, slagtilfælde, sukkersyge og andre sygdomme. Det er nok ikke en overraskelse for de fleste.

Er du overvægtig og går det ud over din livskvalitet – tag tests her og få direkte tilbagemelding fra Psykolog Nikolaj Hyll

Men det som måske overrasker nogle er hvad de fandt ud af da de sammenlignede levetiden for normalvægtige rygere og ekstremt fede ikke-rygere. Her fandt de at rygere i gennemsnit lever længere!

Undersøgelsen viste, at rygere med ”sund” vægt mistede ca. 9 år af deres levetid pga. rygning. Ikke-rygere med ekstrem fedme (BDI 55-55.9) mistede i gennemsnit næsten 14 år af deres levetid.

Undersøgelsen understreger vigtigheden i at der udvikles mere effektive måder at bekæmpe fedmeepidemien på og at allerede eksisterende metoder som kan motivere for, igangsætte og understøtte en vægttabsproces (f.eks. kognitiv adfærdsterapi) i højere grad prioriteres og støttes med offentlige og private midler.

Artiklen kan findes i sin fulde længde her

Ved fedme (svær overvægt) er kognitiv adfærdsterapi god som hjælp og støtte til at få motivation for at tabe sig, fastholde sig i den nye livsstil som vægttabet kræver og til at takle tanker, følelser og det nye selvbillede (og den naturlige angst og usikkerhed) som følger med den omfattende forandring som et større vægttab og det nye og “lettere” liv er.
Læs mere om kognitiv adfærdsterapi ved fedme her.

Bogen “Bariatri: I et tværfagligt perspektiv: Forebyggelse og behandling af svær overvægt” består af forskellige perspektiver fra erfarne fagfolk, der alle har berøringsflade med meget svært overvægtige – såkaldte bariatriske patienter – og spiseforstyrrede borgere.

Bogen henvender sig til sundhedsprofessionelle, pædagoger, socialrådgivere, lærere og pårørende.

Bogen er skrevet udfra en tværfaglig ånd og ønske om at være dækkende overfor et af de mest komplekse fænomener indenfor sundhedssektoren: Svær overvægt.

De kapitler, Helle Grønbæk og undertegnede har skrevet, omhandler de socialpsykologiske faktorer, der kan være medudviklende til svær overvægt.

Vores mål er at give en empirisk gennemgang af studerede sårbarhedsfaktorer, der gør mennesker mere disponible for at udvikle overvægt eller spiseforstyrrelser.

Vi kigger blandt andet på psykologen Paul Gilberts tre følelsessystemer for at forklare hvordan det at overspise kan forårsages af en følelse af stress og trussel, en farefornemmelse vi bruger mad til at dulme. I et andet kapitel gennemgår vi psykoterapeutiske behandlingsformer for bariatriske patienter med et særligt fokus på evidens for kognitiv terapi og andre terapiformer. Hernæst gennemgår vi de psykologiske forandringer, på godt og ondt, som livet efter svær overvægt medfører. Flere studier viser, at omkring en trejdedel fortryder deres store vægttab, og mere end 20% har alvorlige psykofysiske symptomer efter operationen.

Kognitive psykologer i klinisk praksis kan bruge bogen til at forstå klienter med svære vægtproblematikker bedre i forhold til få udarbejdet en præcis sagsformulering. Bogen illusterer med eksempler hvordan kognitive psykologer kan lave relevante effektive forandringsskemaer og endvidere få viden om hvad der sker når klienten taber sig i behandlingsforløbet – både det der er vanskeligt, og det, der er godt.

Kristian Østergaard Melby

cand.psych.aut

Kognitivt Psykologcenter, Wattar Gruppen.

Jeg har den store ære at have en klient i et terapiforløb som arbejder med at tabe sig. Inden hun startede hos mig har hun på nettet læst sig frem til at CBT, Cognitive Behavioral Therapy – eller kognitiv adfærdsterapi som vi kalder det på dansk – skulle være effektivt.

Og allerede efter få sessioner oplever hun stort udbytte af forløbet. Hun føler sig forstået, anerkendt, respekteret og mærker voksende indre motivation. Test viser at hendes humør forbedres markant, hendes stressniveau (negativ arousal) er faldende og hun mærker voksende indre motivation for at fortsætte arbejdet med sig selv for at få det bedre psykisk og tabe sig.

Hun havde i forvejen på fornemmelsen at der måtte være en sammenhæng mellem hvordan hun har det psykisk og hendes spisemønstre – og hvordan madindtaget kunne blive overdrevet fordi det fungerer som en uhensigtsmæssig mestringsstrategi for at komme ud af/væk fra ubehagelige tanker og følelser. Men i forløbet er hun alligevel blevet overrasket over hvor kraftige mekanismer der er i gang i hende. Og forståelsen hun har fået af sammenhængen gør det nemmere for hende at lægge skam og skyld på hylden og arbejde målrettet mod sine nye mål – både for vægten og for livet i øvrigt.

Processen i dette forløb er effektiv, givende og inspirerende og har motiveret mig til i dette indlæg at skrive lidt mere om kognitiv adfærdsterapi og vægttab.

Svær overvægt, fedme, er et stort problem på verdensplan hvor det giver millioner af mennesker nedsat livskvalitet. Selvom vi i  Danmark ikke hører til de fedeste i verden, er det stadig et voksende problem. Mindst hver 10. lider nu af fedme. Det er især unge mennesker der bliver hurtigt federe og man taler om at det udgør en bombe under folkesundheden. Jeg behøver nok ikke at skrive så meget mere for at danne et realistisk billede af epidemiens omfang og alvorlighedsgrad. Men med til historien skal i hvert fald nævnes at fedme (BMI lig med eller større end 30) giver 60 gange større risiko for diabetes, øger risikoen for hjerte-karsygdomme, højt blodtryk, søvnapnø og gigt. Fordi der udvikles følgesygdomme, og livskvaliteten og mulighederne livet igennem for den der lider af fedme påvirkes kraftigt, er der tale om et langtidsproblem.

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse at jeg nu skriver at fedme skyldes et for stort energiindtag over en længere periode – et indtag der er større en energibehovet der skal til for at klare de daglige aktiviteter!

Der findes utallige “programmer” som påstår at de kan skabe vægtabt, men fedme er ikke et simpelt problem. Det er komplekst og derfor vil et bestemt “program” ikke virke for alle. Overordnet set kan man tale om forskellige former for programmer som har effekt. Det ene er “livsstilsændringer”, der kræver en reduktion af energiindtaget og en øgning af det fysiske aktivitetsniveau. Dette “program” bør inkluderes i alle tiltag for at fremme vægttab. Så er der visse “medicinske behandlinger” som ofte har ubehagelige bivirkninger. Endelig er der “kirurgisk indgreb”, som inkluderer gastric bypass (forbindelse af mavesækken til en tyndtarmen så en del af tyndtarmen forbipaseres), gastric stapling (reduktion af mavesækkens størrelse) og gastric binding (indsnøring af en del af mavesækken). Kirurgiske indgreb er forbundet med større eller mindre risici og tilbydes bestemt ikke til alle. Desuden gennemføres der af økonomiske hensyn færre operationer fordi BMI – grænsen for tilbud om vurdering og indstilling til operation over de seneste år er hævet til 50.

Kognitiv terapi er effektiv for mennesker der lider af overvægtsproblemer og sundhedsfarlig svær overvægt/fedme.

Terapiformen står ikke alene forstået på den måde at det eneste man skal gøre som klient er at møde op til en ugentlig samtale med sin psykolog – så taber man sig!

Men kognitiv terapi er effektiv fordi den er rigtig god til at motivere for, igangsætte og vedligeholde “livsstilsændringer”. Terapien hjælper ved:

• at hjælpe med at kontrollere diæten
• øge motivationen for at motionere
• give mestringsstrategier til at håndtere de “slip” fra diæten som klienten vil komme til at opleve
• give mestringsstrategier til at vedligeholde vægten på lang sigt
• at ændre “kropsbilledet” af egen krop – betydning og opfattelse
• at øge selvværd
• bedre mestring af stress og pres

International forskning viser generelt at kognitiv adfærdsterapi som støtte til – og i kombination med – reduktion af energiindtag og aktivitets-/motionsforøgelse er effektiv. Et par søgninger på nettet vil hurtigt give dette indtryk – og specifikke forskningsartikler kan hurtigt findes.

Som sagt er vægttab en kompleks størrelse som oftest involverer “kropsbillede”, “selvbillede”, selvtillid, selvværd og selvrespekt. Kognitiv adfærdsterapi er effektiv fordi den er anvendelig i alle delene af en vægttabsproces.

En vægttabsproces kan f.eks. opdeles i 6 dele, der er mere eller mindre sideløbende/overlappende:

1. Livsstilsændringer.

Dette er starten og den vigtigste del af processen. Her startes op på en diæt og der opmuntres til at spise sundt for optag af nødvendige vitaminer med reduceret kalorieindtag. Denne del kan støttes yderligere ved at klienten samtidigt konsulterer en diætist. I denne del er der også fokus på at aktivitetsniveauet generelt øges (brug af trapper, gå mere osv.) i stedet for udelukkende at dyrke motion eller mere motion. En langsom stigning i aktivitetsniveau er der større sandsynlighed for bliver vedligeholdt over tid.

2. Problemer med at holde diæten.

I denne del er første del (ovenfor) kommet i gang og kører. Men på et eller andet tidspunkt vil diæten ikke blive fulgt. Det kan være på grund af manglende motivation, usunde mellemmåltider og snack – indtag, alkoholindtag, indtagelse af hurtige store måltider eller spisning for at regulere humør. I denne del hjælper terapien hos den kognitive adfærdspsykolog med at løse disse problemer fordi den kan løfte humøret og føre til stop af spisning som humørregulator.

3. Kropsbillede.

De fleste mennesker med vægtproblemer har meget negative forestillinger om deres kropsbillede. I denne del arbejdes der med metoder fra den kognitive adfærdsterapi som forandrer oplevelsen og betydningen af kropsbilledet. Der trænes i at kropsbilledet får en mere afbalanceret opmærksomhed og betydning, der er mindre negativ og føles mindre underlagt det faktiske og oplevede pres fra omgivelser og samfund. Terapien kan medvirke til at den tvangsprægede opmærksomhed på, og stadige negative forholden sig til, kroppen og kropsbilledet aftager.

4. Vægttabsmål.

Mange som lykkes med at tabe sig og får det bedre har en tendens til ikke at tage æren for det og anerkende sig selv for det store stykke hårde arbejde de har gjort og de fordele det har givet dem fysisk og psykisk . Det kan gøre at de mister motivationen for at fortsætte den positive udvikling. I terapien kan de flytte opmærksomheden til det faktum at de faktisk har gjort noget krævende, noget godt for dem selv og deres muligheder for et godt og sundt liv nu er forøget. Og når de hjælpes til det kan de faktisk også mærke det. Det booster igen motivationen for at fortsætte.

5. Primære mål.

Når mennesker ønsker at tabe sig er det selvfølgelig et vigtigt mål i sig selv, men ofte finder klienterne i terapien underlæggende primære mål som ikke kun har noget med vægten at gøre. Det kan være at opleve færre depressive symptomer, mindre angst, større selvværd og større livskvalitet. Her er den kognitive adfærdsterapi virksom fordi den hjælper med til at ændre de “falske antagelser” (om hvem man er som person og menneske). Det giver derfor ændringer i tankerne, følelserne, oplevelsen af kropslige signaler/symptomer og adfærden. Et eksempel er en person der prøver at tabe sig. Hun oplever at hendes lave selvværd konstant næres af det oplevede meget negative selvbillede. Hun vil tro at det er omgivelsernes oplevelse af hendes udseende som definerer hendes værd som menneske. I sociale sammenhænge kan hun have kraftig indre og kritisk fokus og stærkt selvkritiske- og selvnedvurderende tanker. Det giver hende angst i sociale sammenhænge og hun frygter dem og undgår dem derfor. Når hun gør det forstærkes og vedligeholdes hendes antagelser om at hun ikke er noget værd (“ingen vil mig” ingen kan lide mig” mv. ). I terapien kan hendes forståelse for at hun er mere end blot sit udseende give hende ny indsigt og erfaring. Hun kan arbejde med at blive mindre fokuseret på eget udseende og mindre angst. Når det lykkes vil hun nemmere kunne opretholde og udbygge sociale kontakter og fra omgivelserne få flere oplevelser af at hun er noget værd og ikke kun vurderes på sit udseende.

Det er den fornemste opgave for psykologen og klienten at samarbejde i den kognitive adfærdsterapi om at klienten når sine primære mål. Det har stor betydning for klienten, der så nemmere vil kunne “tillade” sig selv at tabe sig og få det bedre, arbejde med en ny identitet som en der vejer mindre eller ikke længere er svær overvægtig (en der gerne må have det bedre!) og vedligeholde denne lavere vægt (blive ved at have det bedre)  – og styrke og udvikle sin nye identitet!

6. Vedligeholdelse

Langtidsvedligeholdelse af vægten er selvfølgelig ekstremt vigtigt. Det er målet at en stabil vægt kan opretholdes. Kognitiv adfærdsterapi kan tilbyde opfølgnings – og boostersamtaler over en længere periode og efter behov. Måske har klienten brug for at komme en gang om måneden det første halve år og derefter en gang hver 3. måned og så mindre og mindre. Eller måske opstår der en krise i livet som der er brug for støtte til at håndtere uden at falde ind i gamle uhensigtsmæssige mønstre som igen kan give hurtig vægtøgning. Til samtalerne kan klienten bekræfte sig selv i det imponerende arbejde hun allerede har gjort, få opmærksomheden og fokus rettet mod de store fordele hun oplever af forandringen og få støtte til at fastholde sig i de nye hensigtsmæssige og understøttende tanke-, følelses- og adfærdsmønstre.

Afsluttende for dette indlæg kan det opsummeres at en vigtig del af et kognitivt- adfærdsterapeutisk forløb for vægttab er at målet om vægttab forstås i sammenhæng med, men også adskilles fra, primære mål. På denne måde kan vægttab samtidig med træning i at opnå mere positivt selvbillede (håndtere sociale situationer så der opleves mindre angst osv.) samlet føre til et bedre liv psykisk såvel som fysisk. Og det gør det nemmere at holde den lavere vægt resten af livet.

Nikolaj Hyll

autoriseret psykolog