Hvis du har brug for behandling ved psykolog og er medlem af sygeforsikringen ”danmark” kan du glæde dig til deres udvidede dækning i 2016.
Fra 1. januar 2016 giver ”danmark” tilskud til medlemmerne i gruppe 5, 1 og 2 til behandling ved autoriseret psykolog hvis man er/har:
-offer for røveri, vold eller voldtægt
-offer for trafikulykker eller andre ulykker
-pårørende til alvorligt psykisk syge personer
-ramt af alvorligt invaliderende sygdom
-pårørende til personer der er ramt af alvorligt invaliderende sygdom
-pårørende ved dødsfald
-forsøgt selvmord
-fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
-været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb inden fyldt 18 år
-let til moderat depression
-let til moderat angst, herunder let til moderat OCD
I 2015 har det været et krav at man skulle være 38 år eller derover og lide af let til moderat depression eller let til moderat angst for at få tilskud til psykologbehandling ved autoriseret psykolog uden offentligt tilskud. I 2015 har man kunnet få 200 kr. pr. individuelle behandling og maksimalt 4800 kr. pr. år (gruppe 5, 1 og 2). I 2015 har børn og unge under 18 år kunnet modtage 200 kr. pr. individuel behanding hos autoriseret psykolog og maksimalt 1600 kr. pr. år (gruppe 5, 1 og 2).
I 2016 fjernes alderskravet helt og der ydes tilskud i alle ovennævnt listede tilfælde. Det er en klar forbedring af dækningsvilkårene og størrelsen af tilskuddet forbliver endda det samme selvom dækningen udvides; 200 kr i tilskud pr. behandling hos autoriseret psykolog og maksimalt 4800 kr. pr. år (gruppe 5, 1 og 2). Og så gives der i 2016 tilskud på 200 kr. til alle individuelle behandlinger for børn og unge under 18 år uanset årsag til behandling og maksimalt 1600 kr. pr. år. (gruppe 5, 1 og 2).
Se ”danmarks” takster for tilskud til psykologbehandling i 2016 ved at følge dette link.
Se “danmarks” takster for tilskud til psykologbehandling i 2015 ved at følge dette link.
Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål til behandling eller coaching hos mig eller har spørgsmål til tilskudsmuligheder fra ”danmark”.
Nikolaj Hyll
– din kognitive psykolog i Nordsjælland