Da jeg modtager flere spørgsmål der går på om ”stress ikke bare er et nutidigt udtryk for at have travlt?” og ”om stress ikke bare skyldes at der tales så meget om det nu for tiden?” bliver jeg motiveret til et indlæg mere om stress (og det er helt sikkert ikke det sidste!)
Først vil jeg skynde mig at svare klart NEJ! på ovenstående spørgsmål
-bare lige for at fjerne enhver tvivl og hjælpe læseren med ikke at tro på hvad han/hun end kunne høre fra nogen der skulle være i den vildfarelse at de selv skulle være for psykisk robuste til nogensinde at kunne opleve stress.
Hvis man selv har oplevet stress, kender nogle der har oplevet tilstanden, eller til dagligt arbejder med mennesker der er på vej til at få det bedre efter at have oplevet stress ,er man ikke i tvivl om hvad man skal tro. Så når jeg hører spørgsmål som ovenstående tænker jeg at de der stiller dem er så heldige at de indtil videre ikke selv har oplevet stress! Og det er jo godt for dem.
Men hvad er stress så?
Stress er følelsen af at være under for meget mentalt eller følelsesmæssigt pres. Stress er en tilstand i varierende alvorlighedsgrad som vi kan komme i, når det oplevede pres bliver større end det vi føler vi kan klare.
Der kan være mange og flere samtidige årsager til at vi oplever stress. For mange er det arbejdet, problemer i parforholdet eller økonomiske vanskeligheder der bidrager til udviklingen af stress.
Når vi oplever stress kan vi nemt komme ind i en ond cirkel, hvor vi oplever at vi netop har svært ved at prioritere og finde ud af hvordan vi skal klare vores aktuelle udfordringer. Og det kan igen forøge oplevelsen af stress!
Ved alvorlig stress er hele vores system påvirket. Hvordan vi føler, tænker, hvordan vores krop fungerer og hvordan vi oplever og mærker vores krop. Og vores handlinger og adfærd er også påvirket.
De fleste der oplever alvorlig stress fortæller om søvnproblemer. Både at de kan have svært ved at falde i søvn, holde søvnen natten igennem og at de vågner for tidligt. De fortæller også om øget svedtendens, tab af appetit og vanskeligheder med at koncentrere sig. Det er også almindeligt at opleve tankemylder og konstant bekymring. Man kan føle sig angst, irritabel og have følelser af lavt selvværd. Man kan også have forestillingsbilleder om hvordan det skal gå hvis man ikke klare sine vanskeligheder eller udfordringer (det der stresser en). Ens adfærd kan være anderledes end den plejer og ens omgivelser har måske lagt mærke til det. Nogle drikker mere alkohol eller spiser mere end de plejer og nogle opfører sig urimeligt over for andre, som ellers ikke har med årsagen til deres stress at gøre.
Nogle oplever kraftigere hovedpine, oftere end de kan huske fra tidligere. Nogle oplever hovedpine uden at de kan huske de tidligere har lidt af hovedpine. Andre oplever muskelspændinger eller smerter forskellige steder i kroppen. Ofte i ryg, skuldre, nakke, hals og arme. Nogle lægger mærke til at de spænder mere i kæberne og at de skærer tænder om natten.
Når vi oplever stress er der virkelig gang i biokemien i vores krop. Stresshormonerne der regulerer vores følelses- og øvrige systemer når helt andre niveauer end når vi ikke oplever stress. Det er fordi vores ”kamp-flugt-system” vi har med fra evolutionen er aktivert. Dette system regulerer sig normalt selv tilbage efter der har været ”fare på fære”. Men ved stress forsvinder ”faren” ikke og derfor regulerer systemet sig ikke ned, men indstiller sig på at være aktivt i længere tid. Hormonet cortisol er bl.a. involveret i denne proces.
Det er vigtigt at huske på at stress i sig selv ikke er en sygdom, men at den over tid kan øge risiko for sygdom – såvel fysisk som psykisk. Derfor er det vigtigt tidligt at blive opmærksom på og anerkende symptomerne. Det gør det muligt at forhindre stressen i at udvikle sig og undgå uhensigtsmæssige måder at klare stressen på – som f.eks. ved at drikke alkohol eller ryge.
Selvom du måske ikke umiddelbart oplever at du kan gøre så meget for at undgå stressen, da den ofte skyldes faktorer du ikke oplever du kan regulere, kan du klare dig hurtigere og bedre gennem en periode med stress. Det kan du bl.a. ved at træne afspændings- og afslapningsteknikker og mindfulness. Du kan også motionere hensigtsmæssigt (ikke for meget så bliver det let til en ”medstressende” kompensation) og du træne bedre måder at organisere din tid og så vidt muligt prioritere og regulere i antal og omfang af dine opgaver/gøremål.
Men for at du kan komme i gang med det skal du først være bevidst om hvad det er der udløser din stress. En måde at gøre det på er at notere tidspunkter/perioder med ekstra meget stress over en 2-5 ugers periode. Det kan være at din egen læge allerede har foreslået dig en sådan registrering.
Når du på den måde registrerer din stress og hvornår den aktiveres, kan du f.eks. samle information om tidspunkt, tid, sted, hvad du foretog dig, hvem du var med, dine følelser, dine tanker, hvad du gjorde for at klare det, hvordan du havde det i kroppen og hvor stresset du følte dig (på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen stress og 10 det mest stressede du kan føle dig).
Der er ikke nogen hurtig løsning hvis du oplever stress. Man kan sige at det i høj grad handler om at komme i gang med at gøre noget af det som kan virke. Og der er forskel på hvad den enkelte oplever som mest effektivt. For nogle hjælper det at tale med familie, venner eller netværk. For andre er det motion, afspændings- og afslapningsteknikker og mindfulness. Og nogle oplever stor hjælp og støtte gennem en enkelt eller flere samtaler med en psykolog. Kognitiv adfærdsterapi har vist sig effektiv ved stress.
Nikolaj Hyll
cand. psych. aut.
