Vores trussels-angstsystem er altid lidt aktiveret. Det skyldes vores evolutionære arv. Vores hjerne er stort set færdigdesignet for 50.000 år siden. Dengang var det ikke vigtigt at føle sig afslappet det meste af tiden, have det godt med sig selv og have en klar fornemmelse af at alt nok skulle gå godt. Vigtigt for vores overlevelse som art var det derimod, at vi altid var lidt nervøse, konstant overvågede og scannede vores egen krop og omgivelserne for farer og trusler og gjorde os mange bekymringer om mulige aktuelle og fremtidige farer og trusler.
Læg mærke til om ikke også din hjerne er tilbøjelig til at rette dine sanser og dine tanker (opmærksomheden) mod mulige aktuelle og fremtidige farer og trusler? For lidt farligt (og dermed svært!) er det for os mennesker at slappe af, føle os rolige, sikre og overbevidst om at alt nok skal gå os og vores nærmeste godt fremover. Jo mere aktiveret du er i trussels- angstsystemet (f.eks. ved stress, angst, depression eller oplevet pres), jo mere tilbøjelig vil du være til at have opmærksomheden rettet mod mulige farer og trusler og tolke indkomne informationer som reelle farer eller trusler.
Men heldigvis er vores hjerne også sådan indrettet at vi kan have indflydelse på og kan bestemme hvordan den skal forarbejde information (indre og ydre stimuli). Vi kan antage metaperspektiv og have overordnede tanker om at vi har tanker, følelser, bestemte adfærdsmønstre og oplever bestemte signaler fra kroppen. Og det kan vi have uden nødvendigvis at være eller i, eller tolke, tanker, følelser og kropslige sansninger/symptomer som facts – men istedet som det de er: tanker, følelser, adfærdsmønstre og kropslige sansninger/symptomer. Og når vi træner denne metakognition kan vi også bedre styre vores opmærksom og afbryde uhensigtmæssige “sløjfer” af automatiske negative tanker/katastrofetanker som fører til forstærkede negative føleser og sikkerheds- og undgåelsesadfærd.
Jo bedre vi bliver til denne disciplin, jo mere fleksibel bliver vores evne til indirekte at opleve kontrol over følelser, tanker og det vi mærker i vores krop. I kognitiv adfærdsterapi optrænes denne fleksibilitet og teknikker og metoder fra metakognitiv terapi styrker evnen til at styre opmærksomheden fuldt bevidst og afbryde uhensigtsmæssige ”sløjfer” af negative automatiske tanker, følelser, adfærdsmønstre og kropslige sansninger som, hvis de bliver ved længe nok, kan give os mere ”grundlæggende” negativer oplevelser af os selv , vores evner og fremtidige muligheder.
Prøv engang at kigge igen på billedet ovenfor, som du måske bemærkede da du læste dig vej gennem teksten. Hvad ser du? En sort/hvid sten med et spændende mønster? Forestil dig så at du er på savannen for 50.000 år siden. Lidt væk fra din flok og tæt på vandhullet. Det er skumring og nær bredden ser du samme konturer som stenen har. Hvad mon din hjerne registrerer? En ufarlig sort/hvid sten med spændende mønster – eller konturerne af hovedet på en stor livsfarlig krokodille, der langsomt svømmer mod sit bytte – dig!