Svaret er Ja!

Panikangst med eller uden agorafobi kan effektivt behandles med kognitiv adfærdsterapi. Behandlingsmetoden er effektiv, oftest ikke særligt langstrakt, og de fleste der gennemfører behandlingen oplever hurtigt mærkbar reduktion i symptomer og forbedret oplevet livskvalitet. Nogle af de der har gennemført behandlingen kan fortsat fra tid til anden opleve angstsymptomer eller undgåelsesadfærd og have brug for enkelte eller flere behandlings- eller boostersamtaler.

Nedenfor har jeg indsat den tekst om panikangst, agorafobi og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af lidelserne som også findes på min hjemmeside www.nikolajhyll.dk :

Panikangst og agorafobi

Lidelserne panikangst og agorafobi er nært beslægtet og beskrives derfor samlet. I det amerikanske diagnosesystem DSM-IV beskrives de ikke som to separate lidelser. I stedet skelner man mellem panikangst med eller uden agorafobi. I DSM-IV findes også diagnosen agorafobi uden panikangst.

Hvis man lider af panikangst oplever man panikanfald. Under anfaldene oplever man kropslige symptomer; hjertebanken, sveden, indre eller ydre rysten mv. Der er oftest tanker som handler om frygten for at miste kontrol (”jeg bliver vanvittig”, ”jeg bliver sindssyg”) eller at dø (”nu dør jeg”). Ved panikangst kommer symptomerne i de fleste tilfælde hurtigt, i løbet af nogle minutter. De bliver hurtigt værre, topper i løbet af nogle minutter for derefter at aftage over tid.

I ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – skelnes mellem agorafobi med eller uden panikangst.

I panikangstdiagnosen er kriteriet at man har oplevet mindst 4 egentlige anfald inden for en måned.

Agorafobi karakteriseres i ICD-10 derimod som angst for, eller undgåelse af, specifikke situationer. Det kan være større menneskemændger, åbne pladser, offentlige steder, at gå alene rundt eller at være uden for sit hjem.

Det er almindeligt først at opleve panikangst. De steder man har oplevet angsten, eller de stimuli der minder det følelsesmæssige system om det, kan så senere ”trigge” nye anfald. Det fører ofte til undgåelse af stederne eller angst når man er der. På den måde kan panikangst over tid føre til panikangst med agorafobi.

Hvis man lider af enkeltfobi eller socialfobi kan man også opleve panikangst når man eksponeres (udsættes) for det frygtede (f.eks. edderkopper eller sociale situationer), men her betegnes lidelsen ikke som panikangst netop fordi der er en tydelig stimulus som aktiverer reaktionen.

Forekomst

Sundhedsstyrelsens referenceprogram fra 2007, omhandlende angstlidelser hos voksne, henviser til undersøgelser, der viser at op til ca. 5 % vil opleve panikangst og ca. 6% vil opleve agorafobi på et tidspunkt i livet. Undersøgelser i USA indikerer, at op til ca. 23 % af befolkningen har oplevet enkeltstående panikanfald uden dog at opfylde kriterierne for panikangst. De viser også at lidelserne panikangst med og uden agorafobi typisk opleves første gang i starten af 20´erne. Det samme gælder enkeltstående panikanfald.

Antallet af kvinder der oplever panikangst er dobbelt så højt som antallet at mænd med lidelsen. Det antages at mere end 50% af de klienter som oplever andre psykiske lidelser også oplever panikangst og agorafobi. Disse andre lidelser kan være andre angstlidelser, affektive lidelser, misbrugslidelse, bipolar lidelse og skizofreni.

Helbredstjek ved egen læge anbefales

Da der er flere somatiske lidelser som kan komme til udtryk med symptomer lignende panikangst opfordres klienten til sideløbende at gå til egen læge for at gennemgå en helbredsundersøgelse, der kan afvise somatisk sygdom som forklaring på symptomerne. Ofte har klienterne allerede gennemgået en sådan undersøgelse ved egen læge og/eller speciallæge når de henvender sig.

Behandling

Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af panikangst med og uden agorafobi er et empatisk, ligeværdigt samarbejde mellem klient og psykolog.

Behandlingsforløbet vil typisk starte med en grundig udredning af de psykiske vanskeligheder, disses historie og baggrund – såvel i samtalen som ved udfyldelse af diverse spørgeskema og tests. Testene gives løbende i forløbet for at måle progression.

I et forløb, hvor der efter udredning findes indikationer på panikangst med eller uden agorafobi, tilbydes klienten typisk et forløb på 5- 15 samtaler. Hvis jeg modtager mange henvendelser kan forløbet tilbydes som gruppeforløb. Oftest ønsker klienterne dog individuelle samtaleforløb. Graden af undgåelse og omfanget af sikkerhedsadfærd har betydning for hvor hurtigt klienten oplever bedring og ikke længere behøver samtaler.

Efter udredningen laves problem- og målliste med klienten. Derefter udarbejdes sammen med klienten typisk en sagsformulering, som viser tidspunkter for første symptomer/anfald, opvækstmiljø, evt. familiemæssig disposition, kritiske hændelser, udløsende hændelser og tidligere erfaringer. Det danner en forståelig baggrund for etablerede tanke-, følelses-, kropsoplevelses- og handlemønstre samt leveregler og strategier som også tilføjes sagsformuleringen. På den måde fungerer sagsformuleringen som en forståelig model i forløbet, der viser klienten en logisk forklaring på hvorfor hun/han i visse situationer har tendens til bestemte tanke-, følelses-, kropslige- og adfærds-/handlemæssige mønstre.

En vigtig del af et forløb med behandling af panikangst og agorafobi er psykoedukation, hvor klienten undervises i typisk oplevede tanker, følelser, kropslige oplevelser og adfærd ved panikangst og agorafobi. Jeg forklarer også, på en let forståelig måde, hvordan reaktionerne i krop og hjerne kan forstås rent biologisk. Psykoedukationen kobler hele tiden til metoderne som klienten introduceres til, og løbende afprøver og træner, i sit arbejde med at komme ud af angstlidelsen.

I forløbet introduceres og trænes løbende metoder til at danne og vedligeholde støttende, alternative, omsorgsfulde tanker.

I og uden for terapilokalet hjælpes og støttes klienten til at opstarte og vedligeholde systematisk eksponering (udsætte sig for) de frygtede stimuli. Mellem samtalerne arbejder klienten selv videre med at eksponere sig og gøre sig nye erfaringer. Jeg sørger selvfølgelig for at det sker på en gradueret og tryg måde, hvor klienten hele tiden kan forstå rationalet bag. Det afgørende er ikke at udsætte sig for så høj angstintensitet som muligt men derimod at klienten systematisk lykkes med at udsætte sig for, og overkomme, stadig flere stimuli og situationer som hun/han tidligere ville have undgået eller kun have klaret med omfattende sikkerhedsadfærd.

Der planlægges og udføres også systematiske adfærdseksperimenter hvor klienten inden eksperimentet forudser reaktioner og efterfølgende evaluerer hvordan det egentligt gik. Her er målet er at klienten gradvist oplever reduceret angst og ubehag for de frygtede kropslige fornemmelser eller steder.

Jeg tilbyder også klienten opmærksomhedsøvelser, mindfulness og afslapningsteknikker. Disse metoder og teknikker har stor effekt for mange.

Afhængigt af klientens leveregler og strategier, samt i hvor høj grad disse vurderes at være vedligeholdende eller direkte medudløsende faktorer for klientens vanskeligheder, arbejdes der i forløbet i større eller mindre grad direkte med disse.

Når klienten har oplevet bedring og lindring og føler sig symptomfri, eller er klar til at fortsætte det videre arbejde med at reducere angsten på egen hånd, fokuseres der på tilbagefaldsforebyggelse. Herunder opsummering af hvilke metoder klienten har lært, trænet – og hvordan hun/han kan anvende dem skulle der senere igen opleves angst-/paniksymptomer.

Jeg tilbyder selvfølgelig boostersamtaler efter endt forløb, skulle der være behov for dette.

Nikolaj Hyll

Autoriseret psykolog med privatpraksis i Espergærde.

Husk at du i de fleste tilfælde kan få behandling uden egenbetaling hvis du har sundhedsforsikring. Læs mere her.

Litteratur

Mikkel, A. og Rosenberg, N.K. (2012)  Kognitiv Terapi – Nyeste Udvikling. Hans Reitzels Forlag.

American Psychological Association – www.apa.org