I de senere år har der været økonomisk krise. De sidste 10 år har været specielle. Det har været, og er fortsat for mange, udfordrende og hårdt at være på arbejdsmarkedet. Både fysisk og psykisk. Mange føler sig under pres på arbejdet. De oplever fyringer, afsked med værdsatte og betydningsfulde kolleger og chefer. De har oplevet ændring af arbejdsvilkår og øgede krav til omstillingsparathed, fleksibilitet og effektivitet.
Mange har oplevet at de har været tvunget til at gå på kompromis med deres personlige værdier. Mange har svært ved at se mening i virksomheders og organisationers dispositioner. De har svært ved at finde meningen i deres arbejde – hvordan og hvorfor deres arbejdsopgaver bliver prioriteret og fordelt som de bliver. De oplever at dygtige, grundige og vellidte medarbejdere ofres og andre ansættes i stedet – måske fordi de er yngre, billigere eller fordi man forestiller sig at de kan eller vil arbejde mere, hurtigere – og uden ”at brokke sig”.
Presset og stressen fra arbejdet har betydning for livskvaliteten. Nogle har decideret oplevet stress, angst og depression på egen krop. Nogle har mærket få symptomer på belastning og har fundet måder at klare sig på. Nogle føler at de er ”bukket under”. Nogle har sagt deres job op og prøver nyt. Nogle er blevet arbejdsløse. Andre lever med at presset og stressen fra arbejdet nedsætter deres livskvalitet og påvirker deres fritids- og familieliv (egentlige liv?) negativt.
Mange føler at deres liv burde være anderledes – mere i overensstemmelse med deres personlige værdier. Men de orker ikke andet end at hænge i, tjene til dagen og vejen – overleve til nærmeste løncheck.
Og sådan kan det faktisk blive ved til vi når pensionsalderen – uden at vi stopper op undervejs og undersøger hvordan vi egentligt fungerer følelsesmæssigt hver især. Hvad vi tænker, hvad vi i virkeligheden har behov for, hvilke muligheder vi har for at tænke og gøre noget anderledes. Og uden at vi prøver det af – og giver os selv muligheden for at opleve forandring og højere livskvalitet!
Hele den ”økonomiske verden” synes at køre videre på en speeded og konstrueret forestilling om at vækst, yderligere forbrug, skabelse af nye behov og ekstrem udnyttelse af naturen, råvarerne og de menneskelige ressourcer er den eneste vej videre. Er det virkeligt den eneste mulighed?
Hvad mon der sker hvis vi hver især stopper lidt op? Og undersøger og betragter vores følelsesliv, og det vi egentligt mærker i kroppen på en anderledes og ny måde. En nysgerrig og åben måde. Hvor vi accepterer vores reaktioner, tanker og følelser og tager dem alvorligt. Hvor vi finder ud af hvorfor vi mon reagerer som vi gør og om vi bare skal automathandle på vores reaktioner, ignorere dem – eller afprøve nye måder at tænke og handle på. Og måske afprøve forandrede og helt nye leveregler og strategier?
