Hvad er klimaangst?

Klimaangst refererer til dyb bekymring, frygt eller angst relateret til de nuværende og fremtidige konsekvenser af klimaændringerne. Klimaangst kan omfatte en række bekymringer, herunder frygt for ødelæggelse af miljøet, forandringer i vejret, tab af biodiversitet, stigende havniveauer og generelle bekymringer for planetens fremtidige tilstand. Klimaangst kan variere i intensitet fra mild til alvorlig og kan påvirke en persons mentale, følelsesmæssige og fysiske velbefindende.

De fleste er blevet bevidste om klimaforandringerne

Klimaangst har fået øget opmærksomhed i de senere år, da bevidstheden om klimaændringer og deres potentielle konsekvenser vel nu har nået de fleste. Der er måske stadig en del der hårdnakket benægter forandringerne og at disse skulle være menneskeskabte. Men det må forventes at selv disse folk, hvis de ellers ”kobler den intelligente del af hjernen til”, også snart må komme til en erkendelse.

De unge er mere bekymrede

De fleste mennesker, og især yngre generationer, har længe følt sig berørt af de alvorlige udfordringer, som klimaændringerne præsenterer og disse følelser og bekymringer kan forholdsvis let føre til klimaangst.

I klinikken er der flere, der henvender sig med klimaangst – især børn og unge. Måske skyldes dette, at unge er mere opmærksomme på fremtidige konsekvenser og har en længere tidshorisont at bekymre sig om. Samtidig er de nok tilbøjelige til at reagere mere og kraftigere følelsesmæssigt på globale udfordringer, fordi de stadig er i gang med at udvikle deres evne til at håndtere komplekse følelser og stress generelt.

Hvad hjælper ved klimaangst?

Flere forskellige faktorer hjælper i forhold til at håndtere og reducere klimaangst.

Gennem uddannelse og oplysning kan man forstå klimaændringerne, deres årsager og mulige løsninger. Det kan hjælpe med at mindske følelsen af magtesløshed og angst. Jo mere informeret man er, desto bedre kan man håndtere sine bekymringer.

Det kan også hjælpe selv at handle, det giver hjernen (følelses- og hukommelsessystemet) oplevelser (beviser) af at der kan gøres noget. Også mindre og symbolske handlinger som at spare på strømmen, vandet, madspild og sortere affald kan have effekt. Man kan også direkte deltage i politiske aktiviteter og indsatser og støtte miljøinitiativer.

Det hjælper også at træne sit følelsessystem i systematisk afslapning og fokusering. Det kan reducere aktiveringen i kroppens/hjernens trussels- angstsystem og reducere det oplevede mentale ubehag ved at opleve den naturlige angst som alle mennesker naturligt vil kunne føle, når de tænker på de reelle trusler mod verden og menneskeheden, som klimaforandringerne udgør. Progressiv afspænding, mindfulness og meditation kan være virksomt og effektivt. Men instruktion og undervisning af fagperson kan være nødvendig, hvis man vil opnå optimal effekt af metoder og teknikker.

Søg hjælp hvis angsten tager over

Hvis klimaangsten begynder at sætte sig dybere og påvirker mere og i længere tid ad gangen anbefaler jeg, at man søger professionel hjælp hos en psykolog med specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi, da denne metode er bevist effektiv ved angst.

Tal om klimaforandringerne med andre

Det kan også hjælpe, at tale med andre der er bekymrede om klimaforandringer, og sammen diskutere håndteringsmåder samt realitiske og udførbare klimahandlinger.

Hvis vi alle bliver gode til at håndtere, regulere og kanalisere vores klimaangst, kan det hjælpe os til hver især og sammen at trække os ud af eventuel handlingslammelse eller benægtelse og i stedet blive optimalt motiveret og engageret i den nødvendige klimaindsats.