En international undersøgelse udført af forskere på Zurich Universitet, og udgivet i det anerkendte tidsskrift The Lancet, har set på sammenhæng mellem arbejdsløshed og selvmord på tværs af 63 lande.

Forskerne trak data fra selvmordsstatistikker for perioden 2000-2011 fordelt på alder og køn fra WHO´s database. De undersøgte antal selvmord pr. 100.000 i fire forskellige alders-/kønskategorier: 15-24 år, 25-44 år. 45-64 år og 65 år og ældre. Forskerne uddrog også økonomiske indikatorer fra ”International Monetary Fund”; ledighedsstatistikker, BNP (bruttonationalprodukt), vækstrater og inflation. De valgte 63 lande fra de fire verdensdele; Nord og Sydamerika, Nord – Vesteuropa samt ikke-Amerika og ikke-Europa. Og så har de kørt en masse statistik.

Undersøgelsen viser at 1 ud af 5, af et skønnet antal selvmord på 230.000 årligt i perioden 2000 – 2011, kunne relateres til arbejdsløshed. Det skønnes, at arbejdsløshed kunne relateres til ni gange så mange selvmord årligt som den økonomiske recession i 2008.

Undersøgelsen fandt også at der er tidsforsinkelse fra ledigheden stiger til øget antal selvmord. Det tolkes i undersøgelsen, at nedskæringer og og omstruktureringer kan øge usikkerheden og medføre mere stress.

Undersøgelsen beviser ikke at arbejdsløshed forårsager selvmord. Men den viser at der er tydelig sammenhæng. Ledighed kan ifølge undersøgelsen øge risikoen for depression, økonomiske problemer og dårligere mulighed for at få professionel hjælp til psykiske vanskeligheder.

Undersøgelsen viser også, at der er stærkere sammenhæng mellem selvmordsrisiko og stigning i ledighed i lande hvor ledighed er mindre almindeligt. Det kan måske forklares med en oplevelse af at blive stigmatiseret som ledig. Og oplevelsen af at blive ”stemplet” ved at være uden for arbejdsmarkedet bliver ikke ligefrem mindre når medierne kører historier om ”dovne Robert” osv.

Som praktiserende psykolog arbejder jeg ofte med mennesker der har mistet deres arbejde og jeg har over en årrække kun i meget få tilfælde mødt mennesker som var på offentlig forsørgelse og ikke ønskede nogen form for tilknytning til arbejdsmarkedet og et ”almindeligt arbejdsliv” og ”arbejdsidentitet” med tilhørende netværk og relationer. I de få tilfælde har der været tale om meget faste overbevisninger om at man ikke på nogen måde ville (eller troede man kunne eller ville kunne komme til at kunne!) indordne og tilpasse sig arbejdsmarkedets krav og vilkår. F.eks. hvis man har ønsket og valgt at leve af kriminalitet. Alle andre jeg har arbejdet sammen med har i høj grad ønsket at kunne bidrage og opleve sig selv som fungerende og deltagende ved at være tilknyttet arbejdsmarkedet. Men det har bare ikke kunnet ladet sig gøre fordi de har lidt af fysisk eller psykisk sygdom eller simpelt hen ikke har kunnet få et arbejde.

Forskerne der står bag undersøgelsen anbefaler, at professionelle, der i deres arbejde kommer i kontakt med ledige, trænes i at se advarselssignaler på selvmordsrisiko. De mener at der er alvorlig grund til at forbedre indsatsen for at forebygge selvmord. Såvel i økonomisk stærke lande som mere fattige. Og i lige så høj grad i stabile og økonomisk gode år, fordi netop overgangen fra en økonomisk sikker til en økonomisk usikker periode kan betyde forøget jobusikkerhed og stress.

Hvis væksten efterhånden er på vej igen, efter årene der har fulgt finanskrisens start i 2007, betyder det at vi forhåbentlig nærmer os mere stabile år hvad angår ledighed og jobusikkerhed på arbejdsmarkedet. Skal vi følge forskernes anbefaling er det derfor også nu der bør investeres i at forebygge selvmord.

Læs mere om selvmordsrisiko og kognitiv adfærdsterapeutisk intervention her.

Litteratur

Nordt C, Warnke I, Kawohl W.  (2015) Modelling suicide and unemployment: a longitudinal analysis covering 63 countries, 2000–11. I: The Lancet Psychiatry. Published online February 11 2015.