Ludomani (patologisk spillelidenskab)
Patologisk spillelidenskab er ifølge ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – en psykisk lidelse karakteriseret ved hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, som dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser. Kaldes herefter ludomani.
Undersøgelser har vist at man i 91-99% af tilfældene lider af an spilleproblematik, hvis man kan svare ja til følgende to spørgsmål: 1. Har der været perioder, hvor du har måttet spille for mere og mere – for at få den samme følelse af spænding? 2. Har der været perioder, hvor du har løjet for familie, venner eller andre om, hvor meget du spiller, eller hvor mange penge du har tabt på spil?
Forekomst
I Danmark har man i en undersøgelse fundet at 0,14 – 1,85 % af den voksne befolkning lider af ludomani. Der er fem gange flere mænd end kvinder der lider af ludomani og flest ludomaner findes i alderen 18-44 år. Blandt teenagere, 12-17 årige (flest drenge i alderen 15-17 år), er forekomsten i undersøgelser estimeret til 8 %.
Det er almindeligt, at de der lider af ludomani også har andre psykiske lidelser. F.eks. affektive lidelser (herunder depression), angst, depression, alkohol- og stofmisbrug samt personlighedsforstyrrelser, ADHD, PTSD og OCD. Lidelserne kan være tilstede før ludomanien, udløse den eller komme til senere på grund af ludomanien. I undersøgelser af klienter med ludomani har 20% også lidt af svær depression. Det er også normalt at klienter med ludomani har haft selvmordstanker (58%), selvmordsforsøg (17%), rusmiddelmisbrug (19%) samt indikationer på personlighedsforstyrrelse (ca. 50%).
Behandling
Kognitiv adfærdsterapi ved ludomani er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens vanskeligheder. Der er stort fokus på at vedligeholde motivationen for forandring. Det er målet at klienten opnår indsigt i og forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden, udløsende faktorer og faktorer som vedligeholder risikoen for spilleepisoder.
Et terapeutisk forløb ved behandling af ludomani indeholder typisk:
-Udredning (her afdækkes eventuelle andre psykiske lidelser)
-Prioritering af behandlingen af spilleproblematikken i forhold til eventuelle øvrige psykiske lidelser og vanskeligheder
-Afklaring af motivation og støtte
-Analyser af spilleadfærden, identifikation af højrisikosituationer og udarbejdelse af strategier til at undgå nye spilleepisoder
-Analyser af spillesituationer
-Diskussion af sandsynlighed og tilfældighed samt identifikation af spillefælder
-Afdækning af automatiske spilmotiverende tanker, eventuelle underliggende leveregler, strategier samt basale antagelser om selv og omverden som kan være med til at udløse, forstærke eller vedligeholde spilleadfærden.
-Omstrukturering (skabelse af alternative, omsorgsfulde og støttende hjælpetanker som kan hjælpe med til at ikke-spil-adfærd igangsættes og vedligeholdes) Fokus på styrker og kompetencer.
-Adfærdstræning. Alternativ adfærd som mindsker risiko for spilleepisoder identificeres, udarbejdes, trænes, evalueres og opitmeres.
-Tilbagefaldsforebyggelse
-Booster samtaler efter behov
Ved ikke-problematisk ludomani, hvor øvrige psykiske lidelser ikke er tilstede anbefaler jeg typisk et behandlingsforløb over 10-12 samtaler. Ved øvrige samtidige psykiske lidelser kan forløbet være længere.
Nikolaj Hyll
Privatpraktiserende psykolog Espergærde/Østerbro
Litteratur
Mikkel, A. og Rosenberg, N.K. (2012) Kognitiv Terapi – Nyeste Udvikling. Hans Reitzels Forlag.
