William James, den amerikanske fader til psykologien, er en grundlæggende skikkelse inden for psykologi og filosofi. Han har i sit store arbejde præsenteret ideer vi kan bruge i dag. Idéer der kan vejlede os i vores aktuelle krisetid, hvor vi igen oplever store krige i Europa og klimaforandringerne, der verden over er i gang med at udfolde sin sande katastrofe. Hans arbejde med pragmatisme, resiliens og troens psykologi byder på direkte operationaliserbare indsigter til håndtering af vor tids allerstørste udfordringer.
Pragmatisme – fokus på det der virker
James er bedst kendt for sin filosofi om pragmatisme. Pragmatisme handler om at analysere de praktiske konsekvenser af forskellige idéer og overbevisninger. Og om at rette fokus, beslutninger og handlekraft mod de løsninger, som vi allerede kender og ved virker. I vores tid med krig og klimakatastrofe handler det altså om at vi fokuserer på løsninger som virker, selvom de er ufuldkomne eller ubehagelige. I stedet for at blive fanget i ideologiske kampe, ville James opfordre os til at handle baseret på det, der hjælper os med at overleve og trives.
I forhold til den udviklende klimakatastrofe handler det altså om at implementere allerede fungerende løsninger der reducerer udledninger frem for at blive fanget i uendelige idealpolitikker. Vi skal koncentrere os om i adfærd og handlinger at reducere udledninger, beskytte biodiversiteten og fremme bæredygtigheden.
I forhold til krige vejleder pragmatismen os til at fokusere på de kendte strategier der bevarer liv, opretholder fred og genopbygger fællesskaber – uanset hvad den aktuelle politiske eller nationalistiske retorik måtte være. Vi må hæve os til et niveau højere, for at få et bedre og mere præcist perspektiv på hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre – på den lange bane.
Viljen til at tro – engagement midt i usikkerhed
I sit essay Viljen til at tro udforskede James, hvordan tro kan være en stærk kraft, selv når absolut sikkerhed ikke er mulig. I nutidens aktuelle krige og den udfoldende klimakatastrofe, konfronteres vi alle af stor usikkerhed, frygt og tvivl. Men James argumenterede netop for, at vi også i en sådan tilstand må handle og tro på at det vi gør, kan bringe os bedre videre – også selvom vi faktisk ikke kan være helt sikre på det endnu.
I forhold til klimaet ved vi endnu ikke præcist hvordan klimaet vil forandre sig på jorden og hvor hurtigt, men hvis vi kan lykkes med at holde fast i troen på en bedre fremtid, kan vi motivere os selv og andre til at ændre vores holdninger og adfærd allerede nu. Vi kan omfavne grønne alternativer alene og i fællesskaber.
I forhold til krigene kan vi beslutte os for, ligegyldigt hvad som sker, til at holde fast i troen på muligheden for fred eller det mest muligt retfærdige udfald. Det kan give os den styrke, hver især og sammen, som er nødvendigt for at udholde og bringe os gennem de hårde tider.
Vane og resiliens
James forstod om nogen vanens magt i forhold til at forme menneskelig adfærd. I nutidens krige og klimaforandringer er det essentielt at vi udvikler overlevelsesdygtige resiliente vaner, både personligt og kollektivt. James understregede, at mennesker kan tilpasse sig og styrke deres vilje gennem gentagelse af positive handlinger.
Ved at opbygge mental og følelsesmæssig modstandskraft hjælper vi os selv og hinanden med at overleve og håndtere traumer. Vaner som mindfulness, fællesskabsinddragelse og problemløsning kan være mentalt livreddende under krige eller naturkatastrofer.
Ved at indføre bæredygtige vaner, som f.eks. at reducere sit energiforbrug, reducere udledning og beskytte biodiversiteten og prioritere grønne teknologier kan vi hver især og sammen skabe en kumulativ effekt. Gennem denne normalisering af radikal grøn tænkning og adfærd kan vi hver især og sammen gøre den ekstreme grønne- og bæredygtige adfærd til den nye normal og dermed speede processen i omstillingen op.
Radikal empirisme – virkeligheden forstås gennem erfaring
James mente, at vi forstår virkeligheden ikke kun gennem logisk ræsonnement, men også gennem levet erfaring. Det er netop det radikal empirisme handler om. Når vi anvender denne tilgang i forhold til nutidens krige og klimaforandringer får vi konstant nye data, nye erfaringer vi kan lære af.
Ved at lytte til de menneskelige behov langs frontlinjerne, i krigene eller i oprindelige eller lokale samfund direkte ramt i klimaforandringernes ”frontlinjer”, lærer vi hele tiden mere om hvad der er brug for. Og så kan vi mest effektivt sætte i gang med at mindske den allerede påførte lidelse og skade på klimaet mest muligt – men også i forhold til bedst muligt at mindske yderligere fremtidig lidelse og fremtidige skader på klimaet. De der er nærmest og oplever det direkte på egen krop og i eget levede liv har vigtig viden om behov og løsningsmuligheder.
Tilpasning gennem erfaring
Og netop den tilpasning, som er mulig gennem virkelige erfaringer -som direkte oplevede hændelser og begivenheder eller indirekte matematiske klimaberegningsmodeller og -prognoser baseret på indsamlede data– muliggør fleksible og dynamiske tilpasninger som vi ikke kan nå gennem fastlåste ideologier.
Den moralske ækvivalent til krig
I forhold til krige skrev James et essay med titlen Den moralske ækvivalent til krig, hvor han diskuterede, hvordan menneskehedens krigeriske instinkter og energier kunne omdirigeres til konstruktive, snarere end destruktive, formål.
Fra det perspektiv handler det om at kanalisere kollektiv handling. At få omformet og udnyttet den intensitet og enhed, som vi ser i krige, til i stedet at rette sig mod fred og klimaindsatser. Her er det globale samarbejder om miljøpolitikker, teknologisk innovation og humanitære indsatser, der skal til.
At ofre for det fælles bedste
James mente, at samfundet skal på banen og mobiliseres, når sager er så store eller komplekse at de kræver mere eller noget anden end den enkelte kan drives alene eller sammen med få andre. Her gælder det om at den enkelte bidrager med sit offer; sin tid og indsats til fællesskabets – og dermed andres – bedste. Og det bliver så også indirekte for han eller hendes eget bedste.
Pluralisme og tolerance
James skrev også om pluralisme. Fra dette perspektiv er der mange gyldige måder at opleve og forstå verden på. Det er helt essentielt at se fra dette perspektiv på nutidens krige og klimaforandringer. Krigene og klimaforandringerne foregår i den samme verden, men i mange forskellige kulturer, politiske systemer og filosofier. Pluralisme handler om at fremme det globale samarbejde, anerkende forskellige samfunds forskellige bidrag til at finde løsninger på konflikter og klimaindsatser så vi åbner for multiple løsninger og muligheder frem for at tro på en universel og dermed allerede begrænset tilgang. Pluralisme reducerer på denne måde polarisering og fører på denne måde til større tolerance ved at opfordre til empati og forståelse for flere synspunkter.
Handling og engagement – at træne sig i at ”gøre som om”
James mente, at handlinger kan forme følelser, som igen forstærker overbevisninger. Det er også bevist i den kognitive – og adfærdspsykologiske forskning. Så i tider med fortvivlelse, frygt eller usikkerhed, forårsaget af krige eller klimaforandringer, er hans råd at ”handle som om” en bedre fremtid er mulig. Handling i sig selv avler håb, selv når følelserne siger noget andet til at starte med.
At handle som om er at opfordre til små handlinger og et skridt ad gangen i stedet for at give op. Det kan være gennem frivilligt arbejde, lovlig aktivisme eller ved at øge sin indsigt i og forståelse for klimavidenskab og måske også uddanne andre.
Gennem engagement i globale udfordringer på et personligt eller fælleskabsniveau kan vi omdanne vores følelser af magtesløshed til handlekraft og tro på en bedre fremtid.
Alt i alt kan William James’ ideer hjælpe os med at navigere gennem krige og klimaforandringer ved at fremme praktisk handling, styrke troen på en bedre fremtid trods usikkerhed, udvikle resiliens, værdsætte mangfoldige erfaringer og kanalisere kollektiv energi mod konstruktive løsninger. Hans fokus på pragmatisme, vaneopbygning og pluralisme tilbyder en plan for modstandskraft og tilpasning i lyset af nutidens globale udfordringer.