Home » 2016 » januar

Monthly Archives: januar 2016

Stress – vidste du dette om stress?

Stress kan ramme os alle og det er derfor vigtigt at vide noget om stress så vi hver især kan tage problemet alvorligt,stress hoved blive bedre til at genkende stress hos os selv – og søge behandling i tide, hvis vi har brug for det.

Tag tests for at måle dit stressniveau og om du er ved at brænde ud

Jeg har netop igen gennemlæst Bo Netterstrøms gode bog ”Stress og arbejde – Nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling”. Gennemlæsningen har motiveret mig til i dette indlæg at komme med lidt data om betydningen af stress som jeg har fundet i bogen.

Som privatpraktiserende psykolog ser jeg mange klienter med stresssymptomer, som jeg hjælper og støtter i deres arbejde med at komme ud af stressen igen og de angst- eller depressionssymptomer som kan følge med den mere alvorlige og langvarige stress. Du kan læse mere om arbejdsrelateret stress og behandling ved kognitiv adfærdspsykolog her. Andre indlæg om stress her på bloggen finder du i arkivet

Stress betyder:

  • 14 milliarder kr. om året i udgifter (sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsenet)
  • 1 million fraværsdage om året
  • 30.000 indlæggelser på hospital om året på hospitaler
  • 500.000 henvendelser hos egen læge om året
  • 3.000 førtidspensionister
  • 250.000 til 300.000 der lider af alvorlig stress
  • 1400 dødsfald om året
  • 1 ud af 7 erhvervsaktive danskere som føler dagligt stress (2010)
  • at 50% flere end tidligere føler sig dagligt stressede (2010 ift. 1980´erne)
  • 600.000 der føler sig stressede (2010)
  • 1 ud 4 førtidspensionister der føler sig stressede (2010)
  • 1 ud af 5 kvinder i alderen 16-24 år der føler sig stresset (2010)
  • 8% af folkepensionisterne der føler sig stresset (2010)
  • at kvinder føler sig mere stressede end mænd
  • at der fra 2000 og frem nu er 50% flere stressede i ”udkantsdanmark” og de mest belastede kommuner som Albertslund end i de mindst belastede – f.eks. Frederikshavn og Hørsholm
  • at hver sygefraværsdag pga. stress koster samfundet 2000 kr. pr. person/dag. (Netterstrøm, 2014;11-12)

Litteratur

Netterstrøm, Bo (2014) Stress og arbejde – Nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling. 1. udgave. 1. oplag. Hans Reitzles Forlag.

Værd at vide om OCD – typer af tvangstanker

Dette er et af de indlæg hvor jeg skriver lidt om OCD (obsessive-compulsive disorder).compulsion ocd

Indlægget handler om typer af tvangstanker. Du kan finde flere indlæg om OCD ved at klikke på kategorien ”OCD” i menuen til venstre.

Tvangstanker kan handle om meget forskelligt. I princippet er der ingen grænser for hvad de kan omhandle. OCD er en lidelse der altid har et individuelt præg. Det vil sige, at forskellige klienter jeg møder i mit arbejde som klinisk psykolog har forskellige symptomer. Og da tvangstanker er et symptom ved OCD vil klienter med OCD aldrig have helt de samme tvangstanker. Nogle gange ligner tvangstankerne dog alligevel hinanden.

For nogle klienter er tvangstankerne opstået ”spontant” og måske efter en særligt stressende begivenhed eller periode i deres liv. Andre har haft tvangstanker så længe de kan huske. Og andre igen har oplevet perioder med og perioder uden tvangstanker.

Nogle klienter kan ikke forstå hvorfor deres tvangstanker netop omhandler det de gør, mens andre klienter selv har fundet frem til en forklaring på hvorfor tankerne handler om det de gør. En klient kan f.eks. have meget svært ved at forstå hvorfor han har tvangstanker om at dræbe sin mor ved at skære halsen over på hende, når han nu elsker hende højt. Når tvangstankerne som i dette tilfælde er i modstrid med klientens holdninger og værdier kalder man dem egodystone.

Tvangstanker handler almindeligvis om noget der har stor betydning for klienten eller har stor betydning for de personer, der står ham nær.

Ud over disse egenskaber ved tvangstanker er der fundet følgende sammenhæng mellem OCD og personlighedstræk (Abramowitz, 2009):

  • klienter med tvangstanker om at have ansvar for fejl er ofte omhyggelige og forsigtige
  • klienter med tvangstanker om snavs og bakterier har ofte høje standarder for hygiejne, renlighed og er meget optaget af eget og andres helbred
  • kleinter med aggressive tvangstanker er ofte tilbageholdende, omsorgsfulde og venlige
  • klienter med religiøse tvangstanker tillægger ofte religion stor betydning
  • klienter med seksuelle tvangstanker har ofte en høj moral

Og det er jo logisk hvis man lige stopper op og tænker efter. For hvis en tanke (forudsat at man tror på at den er sand, kan blive til virkelighed eller have en farlig konsekvens) skal kunne give angst eller ubehag nok til at udføre en bestemt handling (tvangsadfærden som er et forsøg på at afværge det frygtede) – ja, så skal tanken vel også have et indhold man virkelig frygter. Og det man oftest frygter er vel ofte det modsatte af ens holdninger, værdier eller det modsatte af det man forsøger at gøre eller være.

Forskning viser effekt ved behandling af OCD med kognitiv adfærdsterapi og medicin. Hvis man oplever symptomer anbefaler jeg at man opsøger kognitiv adfærdspsykolog, egen læge og/eller psykiater. Se mere om OCD og behandling med kognitiv adfærdsterapi her.

Litteratur

Abramowitz, J.S. (2009)      Getting over OCD – A 10-Step Workbook for Taking Back Your Life. New York: Guilford Press.

Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E. (2014)      OCD – Sygdom og behandling – For behandlere. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E. (2014)      OCD – Sygdom og behandling – For patienter og pårørende. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

 

Psykolog Nikolaj Hyll

29 82 91 74
Sct. Georgs Vej 17a
3060 Espergærde

Klinikkens adresse er Sct. Georgs Vej 17A, 3060 Espergærde, 29829174