Som privatpraktiserende psykolog hører jeg fra klienterne at det kan være en krævende proces at beslutte sig for at afprøve terapi og finde den ”rette” psykolog. Nogle har været til en eller flere samtaler hos en eller flere andre psykologer før de er startet hos mig.
At finde en psykolog man tør åbne sig for, og forsøge at have tillid til – inden man rent faktisk har oplevet at psykologen professionelt og personligt er denne tillid værdig – er en stor og krævende opgave. Og måske er den for nogle også en barriere ift. at komme i gang i et terapeutisk forløb, der potentielt kan betyde en stor positiv forandring i livet.
Denne artikel er et forsøg på at komme med lidt information, som måske kan være en hjælp i denne proces.
Hvornår kan man have brug for psykolog?
At tale om tanker, følelser, kropslige fornemmelser og oplevelser (symptomer), adfærd og handlinger med en støttende professionel kan få en til at føle sig bedre tilpas. Det kan i sig selv være en helende proces at tale om det som man frygter mest eller som går en på. Og det føles godt for de fleste at blive taget alvorligt og lyttet til og at vide, at den der lytter er optaget af at hjælpe en.
Det kan være meget givende at tale om sine problemer med sin ægtefælle, familie eller venner. Men nogen gange har vi behov for hjælp som vores nærmeste, eller de der er i vores netværk, ikke kan give. Eller også ønsker vi af forskellige årsager ikke at bede dem om det. Og det er måske heller ikke altid det mest hensigtsmæssige. Når man har behov for et ydre perspektiv eller ekspertrådgivning/-guidning kan samtaler med en kognitiv adfærdspsykolog hjælpe. Psykologen er professionelt trænet i at lytte og hjælpe en til at bedre at forstå, acceptere og bearbejde vanskeligheder og udfordringer, problemløse hensigtsmæssigt – og komme bedst muligt videre.
Og man behøver ikke at have vanskeligheder, problemer eller ”symptomer” der opfylder kriterierne i en diagnose, for at få stort udbytte af et terapeutisk forløb hos en kognitiv adfærdspsykolog.
Mange søger hjælp til at overkomme ”dagligdags” problemer og vanskeligheder; problemer i forholdet, arbejdsrelateret stress, selvusikkerhed osv. Andre oplever stor hjælp og støtte i samtalerne i forbindelse med livskriser som f.eks. skilsmisse, dødsfald, arbejdsløshed og sygdom mv.
Medicinsk behandling alene?
I mange år har der (desværre) været meget fokus på medicinsk behandling alene – f.eks. ved depression. Og det ville da også være bekvemt hvis en pille om dagen kunne løse alle problemer og vanskeligheder. Men psykiske vanskeligheder har oftest flere årsager/faktorer der spiller ind og medicin alene hjælper ofte ikke tilstrækkeligt og på længere sigt. Man kan opleve at symptomer reduceres, men med i købet kommer bivirkninger. Medicin løser heller ikke relationelle vanskeligheder, den giver dig ikke forståelse, selvindsigt og selvaccept – og den træner heller ikke din medfølelse med dig selv og andre. Og den hjælper dig ikke til at gøre mindre af den adfærd som fastholder dig i uhensigtsmæssige og negative tanke- og følelsesmæssige mønstre og oplevelser. Og den får dig heller ikke til at optræner nye mere positive tanke-, følelsesmæssige mønstre og få nye selvunderstøttende oplevelser.
Men det er jo dyrt at gå til psykolog
Det kan godt være at samtaler hos en kognitiv adfærdspsykolog optager noget af ens tid og koster nogle penge, er udfordrende og til tider hårdt. Men et forløb rummer altid potentialet til langvarige fordele. Med mulighed for at få større indsigt, modtage og optræne værktøjer som kan ændre dit liv. Og så gør det vel ikke så meget hvis du over en længere periode ender med at bruge hvad der svarer til at gå til frisøren 10-12 gange?
At finde en psykolog
Der er ingen tvivl om at kognitiv adfærdsterapi kan være effektiv behandling ved de fleste psykiske lidelser og vanskeligheder. Det ved vi nu fra forskningen. Men for at få fuldt udbytte er valget af psykolog stadig vigtigt. Det anbefales at man finder en psykolog man kan stole på, og som man føler sig omsorgsfuldt behandlet af og ”taget af” som klient. Det er også vigtigt at man finder en psykolog som har den erfaring, professionelt så vel som personligt, som skal til for at hjælpe en i den forandringsproces som et succesfuldt terapiforløb er. Et forløb hvor man arbejder med at forstå, acceptere, udfordre og afprøve sig selv for at få nye erfaringer og oplevelser af sig selv om omverdenen. Psykologens liv og erfaringer inden uddannelse og arbejde som klinisk psykolog kan også være relevant at undersøge. Det kan give et indtryk af hvordan psykologen er som menneske uden for samtalerne og give en forhåndsfornemmelse af hvordan man mon vil komme ud af det psykologen – menneske til menneske.
Men hvordan finder man så den rette psykolog. Ja, det tager lidt tid og kræver en indsats. Men det er værd at bruge tid på. Det er afgørende at man på en eller anden måde føler et ”bånd” med psykologen. Det gør det nemmere for dig at stole på psykologen og fortælle ham/hende om dine vanskeligheder og inderste tanker og oplevelser. Det er helt ok at bruge lidt tid i denne proces og tale med psykologer over telefon og mødes med dem for at få en fornemmelse et ”bånd” som kan give nok tillid til at starte med at ”turde” dele sine inderste tanker og oplevelser.
Der er ingen tvivl om at erfaring betyder noget. Det er jo også her at psykologen kan bidrage med noget som ingen andre i din nærmeste omgangskreds kan. En erfaring med lige præcis den problemstilling du har/oplever. Psykologer kan have forskellige interesser og fokus. Nogle har bred erfaring og et bredt interessemæssigt fokus, mens andre er mest interesserede i og har mest erfaring med specifikke problemstillinger som f.eks. spiseforstyrrelser. Psykologer som har haft erfaringer med forskellige problemstillinger og har arbejdet intensivt klinisk (med individuelle klienter og gruppeterapi-/undervisningshold) har f.eks. set dine problemstillinger eller lign. vanskeligheder mange gange. Og som har arbejdet med og afprøvet forskningsmæssigt underbyggede strukturer og metoder med forskellige klienter på forskellig måde. Det giver rutine og evne til fleksibilitet.
Det kan anbefales at undersøge hvordan psykologen arbejder. Altså efter hvilken teori, struktur og med hvilke metoder han/hun arbejder. Det kan have stor betydning for behandlingseffekt og varighed af forløbet – både hvad angår udbytte, tid og penge. Ved at vælge en kognitiv adfærdspsykolog er man godt stillet fordi forskning viser at denne retning kan være mest effektiv og oftest også den korteste for de fleste psykiske vanskeligheder og problemstillinger.
Det kan også anbefales at undersøge om psykologen er autoriseret af Psykolognævnet. En autorisation sikrer at psykologen har terapeutisk erfaring og har modtaget supervision af andre psykologer med solid erfaring og træning. Autorisation er den praktiske efteruddannelse som en psykolog bør have efter universitetsstudiet for at sikre sig at være god nok og kunne fungere tilfredsstillende praktisk inden for sit område. Og det er også vigtigt at den praktiske træning og uddannelse har fundet sted inden for det kliniske område.
I de fleste tilfælde kan det anbefales at stole på sin mavefornemmelse (det kan det dog ikke hvis man altid får ond i maven ligegyldigt hvilken psykolog man taler med!). Selvom psykologen i beskrivelsen på nettet eller andetsteds ser velkvalificeret ud bør man vælge vedkommende fra hvis man ikke oplever at han/hun virker oprigtigt interesseret i en eller man senere i forløbet ikke opnår fremskridt, får det bedre og kommer videre. En god psykolog vil altid respektere et sådant fravalg.
Når man er startet i samtalerne hos psykologen
Men hvad kan man så forvente når man er startet i samtalerne med den psykolog man har valgt? Ja, man kan forvente at psykologer har forskellig personlighed og stil – også selvom de arbejder inden for samme overordnede teori, struktur og metoder som det er tilfældet inden for kognitiv adfærdsterapi. Man kan forvente at psykologen ved de fleste problemstillinger og vanskeligheder, i hvert fald i starten, vil anbefale en samtale af en times varighed hver uge. Ved mere intensive forløb, ved ønske fra klienten eller ved særligt alvorlige vanskeligheder måske i starten to gange om ugen. Ved kognitive vanskeligheder (f.eks. svære koncentrationsvanskeligheder ved alvorlig depression) kan to samtaler ugentligt af en halv times varighed måske være hensigtsmæssigt.
I de første samtaler kan man forvente at psykologen strukturerer tiden og foreslår en dagsorden, hvor der sættes tid af til at klienten kan fortælle om sine vanskeligheder og opleve at blive hørt. Man kan også forvente at vanskelighederne udredes og prioriteres ift. deres karakter og alvorlighedsgrad. Og så kan man forvente at der opstilles en problemliste over de vanskeligheder som psykologen og terapeuten er enige om at arbejde med, hvilke mål som kan opstilles, det forventede antal samtaler der skal til (er råd til?) og hvordan det kan måles at målene nås. Erfarne psykologer vil nok også allerede til de indledende samtaler dele forestillinger med klienten om/forslå hvilke metoder som kan anvendes i forløbet og hvornår. Man kan også forvente at psykologen præsenterer den kognitive model (den kognitive diamant) og metode og illustrerer den i hovedtræk og specifikt med eksempler fra klientens liv, tanker, følelser, kropslige fornemmelser og oplevelser. Såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt kan man også forvente at psykologen foreslår at man så tidligt som muligt starter samarbejdet om at opstille det der kaldes en sagsformulering. Det er en model for hvordan klientens aktuelle vanskeligheder (tanker, følelser, kropslige oplevelser og fornemmelser (symptomer) og adfærds- og handlingstendens) kan forstås i sammenhæng med tidligere oplevelser, erfaringer, strategier, leveregler, udløsende begivenheder i livet samt vedligeholdende faktorer for de aktuelle vanskeligheder og problemer.
Hvordan får man størst udbytte?
Når man er startet i forløbet er det selvfølgelig vigtigt at man som klient er motiveret og aktiv. Psykologen kan ikke gøre arbejdet for en.
For at få det meste ud af terapien kan det anbefales at man som klient tager projektet og dermed sig selv seriøst. At man ser det som et stykke arbejde, der kræver ens opmærksomhed og indsats. At man tager noter undervejs, holder styr på sine noter/papirer i en mappe, optager samtalerne, lytter til dem en eller flere gange mellem samtalerne for at få maksimalt udbytte og gør en indsats for at få lavet de hjemmeopgaver som man aftaler med psykologen fra gang til gang. Det lykkes måske ikke altid, men det har betydning at man gør sig umage.
Det er også afgørende at man sideløbende med terapien forsøger at holde en så sund livsstil som muligt. Rimelig ernæring, nok søvn, motion, begrænsning af alkohol- og nikotinindtag, undgåelse af narkotika (herunder hash), planlagte lystbetonede aktiviteter og tid afsat til at slappe af er med til at optimere udbyttet af terapien.
Som klient har man også et ansvar for at bringe de emner op på dagsordenen som man ønsker skal med til hver samtale. I kognitiv adfærdsterapi starter hver samtale normalt med kort at tale om hvad der er sket siden sidste samtale, hvordan det er gået med hjemmeopgaven og hvad der ellers har været af oplevelser som er relevante ift. de områder der arbejdes med i terapien. Det kan også være der er sket noget nyt som gør at problemlisten eller målene skal ændres. Eller som klienten oplever akut behov for at tage op. Psykologen spørger normalt ind til ovenstående, før der laves dagsorden for resten af samtalen i fællesskab, men efterhånden som forløbet skrider frem er det i kognitiv adfærdsterapi forventeligt at klienten aktivt er med til at sætte dagsordenen. Det er i det hele taget sådan i et forløb hos en kognitiv adfærdspsykolog, at man ikke kan forvente at psykologen fortæller hvad man som klient skal gøre og hvornår. Det er ikke meningen i et kognitivt adfærdsterapeutisk forløb. Der er tale om et samarbejde hvor klienten selv skal arbejde med sig selv og gøre en indsats. Men man kan forvente at psykologen kommer med forslag til metoder og adfærdseksperimenter, herunder mindfulness opmærksomhedstræning og – meditationsøvelser som tænkes at kunne øge effekten i forløbet.
Man tager ikke sig selv seriøst og alvorligt ved at skippe samtaler jo mindre det er absolut nødvendigt. Hvis man oplever at man som klient har lyst til at skippe samtaler eller undlade at lave hjemmeopgaver er det vigtigt at spørge sig selv hvorfor. Måske undgår man fordi man er ved at udfordre tanke-, følelses- og handlemønstre som er med til at vedligeholde problemerne? Er det tilfældet giver det netop mening at man holder sig fast i forløbet og fortsætter arbejdet med sig selv. Det kan anbefales at tage tanker og følelser der handler om undgåelse og modvilje med til samtalerne og tale åbent om dem. Ofte har de direkte sammenhæng med de temaer man arbejder med. Det er selvfølgelig også vigtigt som klient generelt at forsøge at være så ærlig og åben man kan. Hvis man ikke er det bliver det ikke centrale emner og problemstillinger man arbejder med i terapien (fordi psykologen ikke kan tankelæse!) og så kan man som klient nemt få en oplevelse af ikke at blive forstået eller af at samtalerne ikke drejer sig om de egentlige problemstillinger! Og det kan faktisk nemt ske – f.eks. ved OCD hvor klienten kan frygte at fortælle om sine automatiske negative tanker og katastrofetanker fordi han tror at han ved blot at have dem i hovedet, og endnu mere ved at sige dem højt, kan forårsage at de bliver virkelighed og f.eks. bringer ham selv eller andre uheld eller ulykke.
Hvis der er noget man som klient frygter så meget at tale om, føler skam eller skyld over og som er for smerteligt at nævne – er det helt sikkert relevant at bringe det ind i terapirummet! Hvis man ikke tør tale direkte om det, som f.eks. de frygtede tanker ovenfor, kan en forsigtig start være at fortælle psykologen at der er noget man har svært ved at tale om. Så kan man i samarbejde med psykologen begynde at undersøge, registrere, forstå og acceptere det – stadig uden at man som klient behøver at nævne det direkte. Det kaldes metaarbejde og kan gøre det nemmere, mere trygt og meningsfuldt at tale åbent om det hvis psykologen og klienten i samarbejdet finder det relevant.
Afsluttende kan det nævnes at jo mere arbejde man som klient lægger i et samtaleforløb, jo mere udbytte kan man forvente at kunne få. Men det kræver selvfølgelig at man oplever et godt match med sin psykolog og at denne er god nok til at medskabe det rum at tillid, tryghed, omsorgsfuldhed, interesse, empati, medfølelse mv. som er nødvendigt i en udviklingsproces hvor et menneske arbejder med sig selv og sin person.
Her får jeg lyst til at skrive noget om hvad forskningen viser er vigtige faktorer for at relationen mellem psykolog og klient er optimal for positiv udvikling hos klienten. Men det må komme senere i en anden artikel.
Nikolaj Hyll
cand. psych. aut.
