Angst opleves i forhold til den aktuelle situation eller ved bekymring for, eller forventning om, en fremtidig negativ hændelse. Man kan frygte at der sker noget med en selv eller andre. Man kan frygte direkte skade på sin krop eller indirekte – f.eks. fra infektion/sygdom. Man kan være mere eller mindre klar over hvad det er man frygter. Jo mindre bevidst man er om hvad det er ens hjerne frygter, jo mere overdrevet, voldsom og foruroligende kan angsten være. Og det kan give anledningen til en forstærket og længevarende reaktion fordi man ikke lykkes med at berolige sig selv tilstrækkeligt. Når det sker, kan ”angsten for angsten” og følgende sikkerheds- og undgåelsesadfærd bidrage til at angsten forbliver kraftig eller vokser og er til stede mere eller mindre konstant.

Angst er en normal men kraftig reaktion

Angst er en helt normal reaktion når hjernen tror organismen er i fare. På den måde er reaktionen hensigtsmæssig fordi den sikrer at man som individ bliver aktiveret i ”alarmberedskab”. Faktisk er både angst, bekymring og stress en del af de flestes liv i dag. Og det at opleve angst eller stress betyder i sig selv ikke at man har brug for professional hjælp eller at man har en angstlidelse. Uden angst ville vi ikke have noget ”alarmberedskab” til at forudse vanskeligheder og forberede os på dem.

Angst kan kræve behandling

Men bliver symptomerne kroniske og griber de forstyrrende ind i vores dagligdag og funktionsevne kan man have behov for effektiv behandling. Og det kan man få hos en psykolog der arbejder videnskabeligt funderet efter kognitiv – adfærdsterapeutisk teori, struktur og metode.

Når man oplever angst påvirker det hele vores system. Inden for kognitiv adfærdsterapeutisk teori og metode taler vi om tanker, følelser, kropslige oplevelser/fornemmelser og adfærd.

Hvordan er tankerne ved angst?

Ved angst påvirkes vores tanker så de handler om at være i umiddelbart og overhængende fare. De har katastrofepræg og handler om hvor galt det kan gå og alt det forfærdelige som kan ske. Tankerne kan virke meget virkelige og man oplever måske mere eller mindre tydelige indre billeder af hvordan frygtede scenarier kan udspille sig. Tankerne handler ofte af tab af kontrol og konsekvenser af dette. Tanker har ved angst tendens til at overvurdere risiko og sandsynlighed for at det frygtede kan ske – eller allerede er sket. Samtidig undervurderes egne ressourcer og mulighed for at forhindre at det frygtede sker – eller for at klare sig selv om det skulle ske. Tankerne ender på denne måde med at til understrege betydningen af angstoplevelsen (”det må jo være sådan når jeg tænker det”) og vedligeholde angstoplevelsen. Tankerne handler også ofte om at de kropslige oplevelser/fornemmelse man har er  ”bevis” for at de er rigtige (når jeg mærker det i min krop må det jo være rigtigt!).

Hvad mærker man i kroppen ved angst?

I kroppen mærker man ved angst flere eller færre mere eller mindre kraftige/ubehagelige reaktioner. Man kan få hjertebanken, kvalme, sveden, åndenød, vejrtrækningsproblemer, varme-/kuldefornemmelse, uvirkelighedsfølelse, ud af kroppen fornemmelse, svimmelhed, rysten, prikkende fornemmelse i munden og på tungen, tørhed i munden, smerter i maven, diarre mv. Alt sammen skyldes at vores sympatiske (automatiske) nervesystem reagerer kraftigt, fordi hjernen tror organismen er i fare og regulerer hormonniveauet i blodet, af bl.a. adrenalin og cortisol, op.

Følelser ved angst

Følelserne man kan opleve ved angst spænder bredt, og kan benævnes med forskellige ord alt efter hvordan man oplever angsten; skræk, frygt, bange, nervøs, urolig, usikker, ked af det, vrede, afmagt, uretfærdighedsfølelse mv.

Adfærd ved angst

Adfærden er typisk rettet mod at søge at bekræfte, undersøge og ”mærke efter” (opmærksomheden er rettet mod) om det man frygter er sket eller kan ske. Eller også forsøger man helt at undgå at tænke på det eller nærme sig nogen eller noget som kan minde en om det (undgåelsesadfærd). Eller man skifter mellem adfærd som undgår og undersøger/bekræfter. Det kan også være man tager bestemte forholdsregler for at udholde at være i nærheden af det man frygter (sikkerhedsadfærd).

Sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd er desværre med til at vedligeholde angsten. Hver gang der er noget man har undgået, eller hver gang man har gjort noget bestemt for at ”klare det” registrerer hjernen at det var godt man gjorde det  – ellers var det gået helt galt! På den måde gør adfærden sit til at det frygtede bevarer sin ”farlighed”. Ved kraftig angst kan man opleve at man direkte flygter/løber væk, “fryser”, bliver aggressiv eller en kombination. Det svarer til vores evolutionært udviklede adfærdsmæssige reaktioner på farlige situationer: Flugt, ”spil død” eller kamp.

Eksempel

Hvis de angst- og katastrofeprægede tanker man har handler om specifikke sygdomme, og man samtidig læser om symptomer på internettet, kan man opleve at man efter noget tid kan ”mærke” nogle af selvsamme symptomer i kroppen som man har læst om på nettet! Og dette gør naturligvis at man bliver endnu mere angst og urolig.

Når angsten er kraftig og langvarig/kronisk

Disse symptomer i tanker, krop, følelser og adfærd kan være alvorlige nok til at man føler sig ekstremt dårligt tilpas, ude af kontrol og hjælpeløs.

Angstlidelser benævnes og diagnosticeres afhængig af symptomerne og graden af angst der opleves. Det er almindeligt at opleve angst i forbindelse med andre psykiske problemer eller tilstande– f.eks. stress, krise, depression og lavt selvværd.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at angst behandles ved kognitiv adfærdspsykolog

Hvis man oplever angst hjælper giver udredning hos en kognitiv adfærdspsykolog afklaring og overblik over årsager til angsten og hvordan man kan starte arbejdet med at reducere den.

I Danmark har Sundhedsstyrelsen nedsat et ekspertpanel, der har udarbejdet et såkaldt referenceprogram. Det anbefaler, ligesom den uafhængige britiske forskningsinstitution National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE), kognitiv adfærdsterapi som førstebehandling ved angstlidelser. Se mere ved at følge nedenstående links.

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2007/PLAN/SfR/SST_Angstrapport_web.pdf

http://www.nice.org.uk/nicemedia/pdf/CG022NICEguidelineamended.pdf

Mere information om angst og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling

Hvis man ønsker mere info om angst eller har spørgsmål til kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af angst kan man se mere på min hjemmeside www.nikolajhyll.dk eller kontakte Psykolog Nikolaj Hyll direkte på 29 82 91 74 eller hyllconsult@gmail.com

Med ønsker om en angstfri sommer!

Nikolaj Hyll

cand.psych.aut.