Når klienter har gennemført et succesfuldt behandlings- eller selvudviklingsforløb hos deres kognitive adfærdspsykolog står de på egne ben igen og kan i det fleste tilfælde sagtens det.

Problemet er bare at det har følelsen (den følelsesmæssige del af hjernen og hukommelsessystemet) endnu ikke erfaret i tilstrækkeligt omfang. Og så kan klienterne let blive følelseskapret af usikkerhed/angst og denne følelse sat direkte på tankeform kan være: ”Hvad gør jeg nu!”, ”Hvordan skal det gå?”, ”Kan jeg klare dette alene?” osv. Typiske automatiske tanker forårsaget af usikkerheden og angsten. Det er endnu ikke erfaret i hukommelsessystemet, at man kan klare sig uden at blive syg igen eller at man kan leve efter de nye leveregler og på den nye og bedre måde som man har lært sig og trænet i behandlings- eller selvudviklingsforløbet.

Hvad gør man efter endt behandlings- eller selvudviklingsforløb?

I de fleste forløb vil klienten have lavet en form for plan for hvordan det opnåede mål/de opnåede forbedringer vedligeholdes og videreudvikles efter terapien eller selvudviklingsforløbet er afsluttet.

Hvis det har været et kognitivt adfærdsterapeutisk behandlingsforløb er det normalt at udfylde en ”tilbagefaldsforebyggelse”. Det er et stykke papir hvor klienten noterer hvordan man har forstået lidelsen/vanskelighederne i terapien, hvilke metoder og teknikker som har hjulpet, det vigtigste man har lært i forløbet, hvad der har ændret sig under behandlingen, hvad man har gjort ( i tænkning og adfærd som har forårsaget denne ændring), hvilke teknikker og metoder der har været særligt hjælpsomme, hvilke teknikker man fortsat vil anvende, hvordan man kan sikre sig at man bruger disse metoder og teknikker i fremtiden, i hvilke situationer det er særligt vigtigt man bruger teknikkerne, hvad der kan komme i vejen for at man får anvendt metoderne og teknikkerne og hvordan man kan håndtere eventuelle tilbagefald.

Et huskekort og en brugsanvisning – to-i-een

Som det kan læses er ovenstående faktisk en kombination af et huskekort og en brugsanvisning som kan hænge på køleskabet eller ligge i skuffen og tages frem og bruges aktivt som forebyggelse af tilbagefald og til fortsat træning.

Skema der kan sikre at du fortsætter din positive udvikling

Strukturen der er i tilbagefaldsforebyggelsesskemaet (Arendt & Rosenberg, 2012: 573) kan også bruges ved afslutningen af et succesfuldt selvudviklingsforløb. Man kan med fordel omformulere overskrifterne i skemaet lidt. Det har jeg gjort i det skema jeg har indsat i slutningen af denne tekst. Du er meget velkommen til at kopiere teksten og printe den ud til personlig anvendelse. (Kig frem i teksten og se skemaet inden du læser videre – mine klienter har fundet det ganske anvendeligt).

Terapien holder aldrig op

Hvis du har gået i behandling og har opnået dine mål er eller godt på vej mod dine mål er du startet på en rejse som aldrig slutter! Hvis du har været i god og effektiv terapi har du en indsigt og en træning med dig som det er meningen du skal bruge fremover til at være den bedste, mest omsorgsfulde og støttende terapeut for dig selv! Du vil fortsat selv skulle bevidstgøre dig om, forstå, berolige og regulere dine følelser, dine stemninger og din adfærd. Kognitiv terapi kræver vedvarende vedligehold og gerne videreudvikling for at blive ved med at fungere og give maksimalt udbytte. Det er dit eget ansvar som klient at dette sker. Hvis du er sluttet i behandlings- eller udviklingsforløb og tænker ”jeg ved ikke hvordan jeg skal klare det” eller ”det tror jeg ikke jeg kan alene” – ja, så er det naturligt at du kan have disse tanker, men også et signal om at du skal se at få lavet tilbagefaldskemaet eller vedligholdelsesskemaet hurtigst muligt inden følelsen igen kaprer dig og du kommer til at hænge fast i gamle mønstre. Det kan også være at du har brug for en ekstra afsluttende session hos din kognitive psykolog eller en boostersamtale hvor I sammen laver skemaet. 

Du har nu ansvaret – selv!

Husk at det kun er dig – ingen andre – der bestemmer over dine følelser. Andre kan og gør hvad de nu gør og har lyst til, men det er kun dig der har ansvaret for hvordan du føler. Dermed er det også kun dig – og ingen andre – der kan og skal tage ansvaret for det hårde arbejde det er at arbejde med dine følelser og adfærd for at nå dine mål. Du har et livslangt ansvar for at beskytte dine fremskridt mod din egen glemsomhed, inaktivitet eller forsømmelighed. Uden denne beskyttelse vil du sandsynligvis komme til at opleve en tilbagevenden af dine gamle irrationelle forestillinger og/eller skabelsen af nye. (Neenan & Dryden, 2007).

Del dine erfaringer og vær en inspiration for andre

Du kan hjælpe dig selv ved at dele dine nye indsigter og fortælle andre om dine fortsætter.

Ved at fortælle andre om dine egne erfaringer og hvordan du bruger forskellige metoder og teknikker får du ekstra træning i at forstå og anvende dem. Og du er også i gang med at lære din følelse/dit hukommelsessystem at du virkelig kan bruge dem. Det er jo ikke meningen at du skal være missionerende og en belastning for andre – så der er selvfølgelig en balance. Men de fleste mennesker som oplever at du er i bedre humør, nærmere dine mål og at du fortæller hvordan du er kommet det vil sikkert blive smittet af, og kunne dele, din begejstring. Men selvfølgelig kan du risikere, at det kan virke arrogant og provokerende på nogle der selv har noget de kæmper med/er utilfredse med ved sig selv og dermed får aktiveret deres egen usikkerhed/selvkritik når du fortæller. Og de vil selvfølgelig ikke have lyst til at høre mere om dine erfaringer og vil forventeligt reagere mere afvisende, skeptisk og måske aggressivt. I så fald må du finde et andet publikum at dele dine indsigter og fortsatte fremtidsmål med.

Bliv ved at konfrontere dig selv med det svære

Du må fortsat konfrontere dig med det som er svært og øve dig i at håndtere de svære følelser

Hvis du skal sikre dig at din forbedrede tilstand vedligeholdes, og at du fortsat bevæger dig i retning af dine definerede fremtidsmål for sin selvudvikling, bliver du nødsaget til at opsøge situationer som udfordrer dig. Du skal fortsat træne din rationelle, objektive og støttende tænkning. Det er mest effektivt og ganske enkelt helt nødvendigt at denne træning foregår mens der er negative/svære følelser aktiveret. Hvis en svømmer skal blive en god havsvømmer er det ikke nok at han kun træner i svømmehallen. Han skal ud i havet i hårdt vejr og høje bølger – han skal træne i ”virkeligheden” for at blive en rigtig god havsvømmer..

Hvis man f.eks. har arbejdet med at blive mere assertiv og trænet sig i at kunne sige fra skal denne evne fortsat udvikles og trænes. Forestil dig f.eks. en person der tidligere er blevet meget usikker på sig selv hvis han ikke hele tiden kan forsikres af andre om at han er god nok og gør det rigtige. Hvis han skal trænes sin følelse til virkelig at tro på at han vitterlig er god nok som menneske og person – ja, så bliver han nød til at gøre det uden en sikkerhedsadfærd der handler om at holde sig tilbage og hele tiden spørge/indordne sig under andre. Istedet kan han f.eks. øve sig i at fortælle at han har stemt på et andet parti, bede en kollega om at dæmpe sig når denne taler for højt i telefon så han ikke kan koncentrere sig om sit arbejde, udfordre kollegaer der fortæller hvor travlt de har ved at spørge hvad det dog er de har så fantastisk travlt med, gøre kollegaer opmærksomme på at de spilder tiden og bevæger sig væk fra den besluttede dagsorden på mødet eller sige til naboen at han skal skrue ned når han spiller for høj musik!

Personlige udviklingsmål kræver vedholdenhed

Hvis du virkelig skal lære dine følelser at du nu er og vil være en anden (forstået på den måde at du vil kunne håndtere situationer og følelser på en anderledes måde) så kræver det mange erfarede gentagelser før følelsen/hukommelsessystemet bliver overbevist og automatisk kommer til at reagere anderledes på stimuli (sansninger, indtryk, tanker) og situationer.

Træn dig i at mærke og håndtere usikkerhed

Det gælder om at mærke og kunne håndtere usikkerhed i sig selv og andre uden at blive kapret af følelsen og vende til bage til gamle mønstre af sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd. Du skal kunne blive ved at turde og prøve uden at kunne være sikker på at det lykkes (det ved du først når du er lykkedes). Du skal kunne holde fast i at processen mod målet er den vigtigste. Det er her følelsen lærer de nye erfaringer. Målet er i den henseende ikke så interessant som processen. Det er i processen at læringen sker. Når du først når målet har følelsen lært at det kan lade sig gøre. Så det er selvfølgelig vigtigt og brugbart hvis du kan få succesoplevelser hen ad vejen. Men de behøver ikke være store. Deres funktion er at de kan hjælpe dig til at holde modet og motivationen oppe. At nå mål og delmål giver belønning og gør at at det bliver lettere at være vedholdende næste gang.

Bliv en nørd til rationel, objektiv og støttende tænkning – udvikl en rationel livsfilosofi!

I et behandlings- eller selvudviklingsforløb vil du i samarbejdet med din psykolog have lært og trænet dig i at takle svære situationer og følelser ved at skabe og fastholde alternative, rationelle, objektive og støttende tanker samt udføre mere hensigtsmæssig adfærd. Men hvis du virkelig vil udnytte hele det fantastiske potentiale der ligger i denne måde at forholde sig til automatiske tanker (følelser sat på tankeform) og følelser så skal du træne dig op til ekspertniveau. Det kan du gøre ved at begynde at anskue alt hvad der sker i dig selv og din omverden på denne måde. F.eks. ved at bruge overordnede styrende tanker for din tænkning som ”Hvordan er det mest hensigtsmæssigt at tænke om dette og håndtere dette” og udvide dit perspektiv og din forståelse af hvad der sker i andre og hvorfor de reagere som de gør. Et ekspempel: Din partner bliver pludselig vred og siger: ”Du har ikke vasket op – det kan du ikke være bekendt!”. Den automatiske følelse i dig kan f.eks. så være vrede og du kan have vrede tanker som automatiske tanker. ”Det siger hun altid. Hun angriber mig altid. Det skal hun ikke blive ved med. Det finder jeg mig ikke i!”. Når du har trænet dig i en mere alternativ, objektiv, rationel og støttende tænkning, vil du f.eks. let kunne reflektere således omkring hendes reaktion: ”Hmm, sikke vred hun blev lige pludselig”, ”Ja, opvasken har jeg ikke fået taget, med behøver det gøre hende så vred?” ”Hvad mon der eller ligger bag vreden? Har hun haft en dårlig dag på arbejdet og kan hun ikke overskue at komme hjem og ”rydde op” der også?” ,”Er det fordi hun generelt synes jeg ikke bidrager godt nok? – Så skal vi måske tage det med fordelingen af opgaver og ansvar op igen?”. ”Hvad mon hun har brug for for at falde lidt til ro?”

Forestil dig lige et øjeblik hvis du kan møde alle former for kritik og ”angreb” på denne måde. Fra partneren, chefen, hidsige billister i trafikken der chikanerer dig osv. Du vil kunne opleve at du bliver langt mindre negativt påvirket af det som sker omkring dig og at du lettere kan holde dit fokus og din opmærksomhed på det positive i dine omgivelser og dit liv. Det vil gøre dig i bedre humør, mere tilfreds. Og det vil give dig mere overskud til at finde nye måder at håndtere det som virkeligt er vigtig og måske negativt på en bedre og mere konstruktiv måde.

Hvis du er klar til at ”nørde” med dit eget udviklingsarbejde på denne måde venter der stor belønning!

Huskeliste til din fortsatte udviklingsrejse

Her er nogle huskepunkter til dit fortsatte arbejde hvis du vælger en mere rationel, objektiv, støttende vej for din tænkning, adfærd og dig selv:

Tænk selv – lad ikke kun andres fordomme (begrænsede for-viden) og automatiske tanker og følelser fortælle dig hvad der er rigtigt. Mærk selv efter – og husk at korrigere din tænkning hvis den er følelseskapret og følelsen derfor tager fejl!

Vær tolerant – tillad at andre kan have andre synspunkter, oplevelser og opfattelser end dine egne og at det ikke gør noget. Det gør hverken dem eller dig til at dårligt eller forkert menneske af I har forskellige behov, følelser, holdning og ønsker i forskellige og samme situationer. Hvis vi alle var ens hvordan skulle vi så kunne blive interesseret i hinanden, udfordret af hinanden og lære nyt af hinanden? Hvis du er tolerant afskærer du ikke dig selv for muligheden for at erfare at du eller den anden kan have taget fejl og måske rette fejlen uden at de giver dig negative følelser.

Sæt også egne interesser først – tillad dig selv at dine interesser må komme først nogle gange. Ikke altid så du virker egoistisk. Men hvis du ikke prioriterer din egen fysiske og psykologiske velfærd bliver du ikke meget værd. Hverken for dig selv eller andre.

Vær fleksibel i din tænkning og adfærd – accepter vilkårene som de nu engang er (det som er og det som sker) og forsøg at tænke og handle så fleksibelt og hensigtsmæssigt som muligt i forhold til vilkårene. Det kan være hensigtsmæssigt at skifte strategi undervejs.

Balancér korte og lange mål – kun at leve i nuet kan komme i vejen for at du når dine langsigtede mål. Men udelukkende at leve for langsigtede mål giver ikke plads til meget liv fra øjeblik til øjeblik! Albert Ellis siger at det handler om ”At opsøge fornøjelser i dag uden at sabotere morgendagens tilfredsstillelser” (Ellis, 1980: 18).

Lev med usikkerhed – der er virkeligt meget i denne verden vi ikke har kontrol over. Vi lever i en verden af sandsynligheder og tilfældigheder – uden absolutte garantier. Hvis man forventer vished og den rigtige ”følelse i maven” inden man træffer beslutninger og gør det noget ved tingene så kan man forvente over tid at træne sig op til at blive mere usikker, får endnu sværere ved at træffe beslutninger og i værste fald udvikle angst. Det er nødvendigt at træne sig i at træffe beslutninger frem for konstant at bekymre sig og ruminere. Beslutninger, hårdt arbejde og at acceptere visse risici er nødvendigt for at kæmpe sig fremad.

Løb mindre, kalkulerede risici – det er ikke det samme som at være impulsiv, uden kontrol og tage tåbelige chancer. Kalkulerede risici er baseret på en rimelig (rationel) beregning, hvor der i hvert fald skal være overvejende sandsynlighed for at det går godt og man rent praktisk kan tåle et evt. tab og arbejde sig op igen bagefter. F.eks. giver det ikke mening at bruge hele sin pensionsopsparing på at starte en økologisk cafe et sted hvor huslejen overstiger indtjeningsmulighederne selv om mavefornemmelsen siger: ”Det er det helt rigtige for mig at gøre – jeg føler det kan lykkes!”.

Vær din egen og andres rollemodel – hvis du internaliserer en rationel indstilling til tilværelsen. En rationel livsfilosofi så kan du blive en sund rollemodel for dig selv, din familie, dine venner, dit netværk og andre. F.eks. kan du være det gode eksempel der ikke kritiserer eller dømmer dig selv eller andre. Og det gode eksempel på hvordan man træffer fornuftige beslutninger og fører den ud i livet i overensstemmelse med bevidste og definerede (skriv dem nu ned!) konkret mål og delmål. Sørg for at dine mål og delmål stemmer overens med dine værdier (husk at bevidstgøre dig selv om disse og få skrevet dem ned!) Og få nu også udført de kedelige handlinger og pligter som du ved er nødvendige.

Print og udfyld dit eget skema til fortsat udvikling

Fortsat udviklingsskema selvudvikling

Skema som må kopieres og printes ud til personlig anvendelse ved afslutning af/efter endt selvudviklingsforløb hos kognitiv adfærdsterapeut:

”Hvordan har du forstået dine udfordringer/vanskeligheder i forløbet?”

”Hvad har dine mål og delmål været?”

”Hvad er dine mål og delmål for fremtiden?”

”Hvordan og i hvilken retning vil du fortsat udvikle dig?”

”Hvilke teknikker/metoder kan du bruge til at vedligeholde og videreudvikle den positive forandring du har oplevet i forløbet?”

”Hvad er det vigtigste du har lært i forløbet?”

”Hvad har ændret sig siden du startede i udviklingsforløbet?”

”Hvad har du ændret i din tænkning og adfærd som har forårsaget denne ændring?”

”Hvilke teknikker har været mest effektive og hvordan har de hjulpet dig?”

”Hvilke teknikker vil vil du fortsat træne og anvende?”

”Hvordan kan du sikre dig at du fortsat bruger disse teknikker?”

”I hvilke situationer er det særligt vigtigt at du anvender teknikkerne/metoderne?”

”Hvad kan komme i vejen for at du anvender dem? Hvordan håndterer du det?”

”Hvordan vil du forholde dig hvis udviklingen går i stå eller i den forkerte retning?

Litteratur

(Arendt & Rosenberg, 2012)       Arendt, M. & Rosenberg, N. Kognitiv terapi – nyeste udvikling, Hans Reitzels Forlag.

(Ellis, A. 1980)       Ellis, A. An overview of the clinical theory of rational-emotive therapy. I: R. Grieger & J. Boyd, Rational-Emotive Therapy: A Skills- Based Approach. New York Van. Nostrand Reinhold.

(Neenan & Dryden, 2007)       Neenan M. & Dryden W. Rationel-Emotiv adfærdsterapi i en nøddeskal. Dansk Psykologisk Forlag.