OCD kan være en invaliderende psykisk lidelse, men den gode nyhed er at man kan arbejde effektivt med OCD i kognitiv- adfærdsterapi. I et kognitivt adfærdsterapeutisk forløb hjælpes klienten i gang med den vigtige proces som fører til at symptomerne aftager og sygdommen træder i baggrunden. Når det lykkes oplever klienten at lidelsen ikke længere i samme grad kommer i vejen for almindeligt privat- og arbejdsliv.

Processen indeholder bl.a.  opnåelse af indsigt, forståelse, accept , vedligeholdelse af motivation samt tillæring af redskaber og metoder til at arbejde med at bryde de vedligeholdende tanke- og adfærdsmønstre. Når processen kører optimalt oplever klienten at arbejde med sine vanskeligheder som en håndværker der afprøver sit værktøj, finder det mest effektive og tilpasser det undervejs. Og så er det et spørgsmål om at blive ved med at lave adfærdseksperimenter og at lave dem nok gange – indtil nye og mere hensigtsmæssige strategier er overindlært og automatiseret.

Det er min erfaring fra terapien, at netop forståelsen af at OCD ikke er noget at skamme sig over, og ikke er noget man selv er skyld i, har stor betydning for i hvor høj grad det lykkes at arbejde målrettet, længe nok og dermed succesfyldt med at reducere lidelsen.

OCD kan forstås som en ”overlevelsesstrategi”, hvor man gennem bestemte handlinger og tanker mere eller mindre bevidst forsøger at holde sig væk fra/undgå psykisk/fysisk ubehag/smerte. Strategien bliver overindlært og får sit eget “liv”, hvor selv det mindste oplevede psykiske pres eller fysiske smerte kan aktivere mønstrene.

Jo mindre selvkritisk og selvbebrejdende man kan forholde sig til sine vanskeligheder jo mere overskud er der til at give sig selv den omsorg, forståelse og hjælp der skal til for at gennemføre det hårde arbejde med at bryde de negative mønstre.

På min hjemmeside www.nikolajhyll.dk  har jeg skrevet mere om OCD og kognitiv- adfærdsterapeutisk behandling. Teksten er sat ind nedenfor:

OCD – Obsessiv – kompulsiv tilstand

OCD er ifølge ICD 10 – diagnosesystemet – som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – en tilstand, der er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger. Diagnosekriterierne er, at følgende symptomer har været fremherskende gennem mindst 2 uger:

– Obsessioner (tvangs-tanker, -idéer, -forestillinger)
eller
– Kompulsioner (tvangshandlinger)

,hvor obsessionerne og kompulsionerne erkendes af klienten som værende egne tanker eller tilskyndelser (og ikke påført udefra) samt tilbagevendende, ubehagelige, overdrevne og urimelige. De søges afvist eller modstået og oplevelserne af tvangstankerne eller udførelse af tvangshandlingerne er ikke i sig selv lystbetonede. Symptomerne medfører lidelse eller påvirker dagligdags funktioner og skyldes ikke anden psykisk sygdom (skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser og affektive sindslidelser).

Der kan i ICD – 10 skelnes mellem 3 former for OCD:

– Overvejende obsessiv tilstand
– Overvejende kompulsiv tilstand
– Blandet obsessiv-kompulsiv tilstand

Der er store individuelle forskelle på graden af OCD og hvordan lidelsen påvirker funktion. Nogle kan leve et normalt liv og andre bliver helt invaliderede.

Forekomst
1- 3 % vil lide af OCD i løbet af deres liv. Halvdelen der får OCD debuterer i barndommen og gennemsnitsalderen for debut er ca. 18 år. Uden behandling forbliver tilstanden ofte kronisk og mange med OCD lider også af depression (ca. 74%) og andre angstlidelser (ca. 52%). Nogle klienter med OCD lider også af personlighedsforstyrrelse.

Behandling
Kognitiv adfærdsterapi ved OCD er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens oplevede vanskeligheder. Det er målet at klienten opnår forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden, udløsende faktorer og faktorer som vedligeholder og virker forstærkende på OCD symptomerne.

Når det gennem samtale og test er undersøgt om klienten oplever OCD symptomer, når sværhedsgraden af disse er vurderet, og det er aftalt med klienten at der fokuseres på behandling af OCD symptomerne, påbegyndes selve behandlingen.

Der er mange metoder inden for kognitiv- adfærdspsykologisk teori og metode der er velegnede til OCD behandlingen. Metoderne kan anvendes fleksibelt over hele forløbet, men overordnet kan de vigtigste metoder beskrives som tilhørende terapiens 3 faser:

Indledningsfasen – metoder:
– Problemliste og sagsformulering (oversigt over sammenhæng mellem tidligere erfaringer og oplevelser, udløsende og vedligeholdende faktorer – herunder tanke – og adfærdsmønstre)
– Fastsættelse af mål
– Motivationsarbejde
– Psykoedukation (undervisning om lidelsen og den kognitive model)
– Registrering af klientens symptomer over en tidsperiode

Bearbejdningsfasen – metoder:
– Omstrukturering (bl.a. udfordring af eksisterende tanker og skabelse af alternative tanker)
– Eksponering (planlagt og styret udsættelse for det frygtede i mindre doser ad gangen)
– Responhindring (undgåelse af tvangshandlinger)
– Adfærdsekperimenter (gennemførelse af planlagt ny adfærd i bestemte situationer, der giver anderledes oplevelser som lagres i hukommelsessystemet)

Afslutningsfasen – metoder:
– Opsummering af behandlingsforløb
– Plan for klientens videre arbejde
– Tilbagefaldsforebyggelse

På grund af de store individuelle forskellige i sværhedsgrad af OCD symptomer, og eventuel anden psykisk lidelse, planlægges og optimeres ethvert forløb i samarbejde med klienten.

Nikolaj Hyll

privatpraktiserende psykolog i Espergærde og København

Anvendt litteratur:

Mikkel, A. og Rosenberg, N.K. (2012)  Kognitiv Terapi – Nyeste Udvikling. Hans Reitzels Forlag.

WHO ICD 10 (2006) Psykiske Lidelser og Adfærdsmæssige Fortyrrelser. Klassifikation og Diagnostiske kriterier. Munksgaard Danmark.