Generaliseret angst (GAD) er ifølge ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – en psykisk tilstand kendetegnet ved generaliseret angst, der er vedvarende og ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. I mindst 6 måneder skal klienten – for at opfylde kriterierne for lidelsen – have oplevet anspændthed, bekymringstendens, og almen ængstelighed over for dagligdags begivenheder og problemer. De mest fremtrædende symptomer er:

– nervøsistet – rysten – muskelspændinger – svedtendens – ørhed i hovedet – hjertebanken – svimmelhed – trykken i maven

Derudover giver klienter med GAD ofte udtryk for frygt eller bekymring for, at de selv eller deres nærmeststående skal blive syge eller komme ud for en ulykke.

Der listes i diagnosekriterierne en række angst-spændingssymptomer af psykisk/fysisk karakter og klienten med GAD oplever mindst 4 af disse. Derudover også mindst et af følgende symptomer fra det autonome nervessystem:

– palpitationer, hjertebanken eller hurtig puls – sveden – rysten – mundtørhed

Endelig skal anden sygdom, psykotiske lider, depressiv episode, andre angsttilstande og OCD kunne udelukkes.

Forekomst

GAD rammer i følge amerikanske studier 5-6 % af befolkningen på et tidspunkt i deres liv. Nogle studier viser også væsentligt lavere forekomst – ned til 1 %. GAD kan opstå i alle aldre, men der lader til at være størst sandsynlighed i voksenalderen. GAD er dobbelt så udbredt blandt kvinder som blandt mænd og 75 % oplever et kronisk forløb med tilbagefald efter behandling, nedsat livskvalitet og invaliditet.

Behandling

Kognitiv adfærdsterapi ved GAD er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens oplevede vanskeligheder. Det er målet at klienten opnår forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden, udløsende faktorer og faktorer som vedligeholder tilstanden.

Der er flere teorier om GAD og derfor flere forslag til behandling inden for den kognitive- adfærdspsykologiske teori og metode. I et forløb hos psykolog Nikolaj Hyll vil klienten i samarbejde med psykologen introduceres for og tilbydes træning i en række metoder, som overordnet set hører til under de 3 faser i den teoretiske model for GAD: Fase 1 den invaderende tanke/begivenhed og forsøget på tankeundertrykkelse, Fase 2 den negative automatiske tænkning og sikkerhedsadfærden og Fase 3 metabekymringen og stressen som fører til destruktive kontrolforsøg.

Forløbet tilpasses naturligvis klientens individuelle “bekymringsprogram” (specifikke bekymringer) og nogle metoder kan findes mere relevante end andre og prioriteres.

Fase 1 – metoder: – Psykoedukation – undervisning i modellen for GAD – Problemliste og sagsformulering (oversigt over sammenhæng mellem tidligere erfaringer og oplevelser, udløsende og vedligeholdende faktorer – herunder tanke – og adfærdsmønstre) – Kædeanalyse (analyse af hvordan den invaderende tanke (og måske en udløsende begivenhed) fører til den følelsesmæssige oplevelse og adfærds-/handlingstendender) – Træning i fraspaltet opmærksomhed (i stedet for tankeundertrykkelse) – Træning i at adskille tanker fra følelser og handling

Fase 2 – metoder: – Omstrukturering (bl.a. analyse og skabelse af alternative tanker) – Sikkerhedssignalbearbejdning (nye overbevisninger skabes og trænes så frygtede scenarier bliver mindre angstfremkaldende for klienten) – Leveregelsarbejde – Manuskriptmetoden (bekymringsmanuskript og derefter realitetsmanuskript udarbejdes) – Eksponering for bekymring – Eksponering for negative følelser

Fase 3 – metoder: – Omstrukturering af metaantagelser – Mål- og værdiarbejde

Derudover kan klienter i forløb for behandling af GAD hos Psykolog Nikolaj Hyll tilbydes introduktion til mindfulness og/eller metoder til afspænding/afslapning.

Helbredsangst kaldes også hypokondri, men mange finder betegnelsen nedsættende, og derfor anvendes her betegnelsen helbredsangst.

Helbredsangst hører under de såkaldt somatoforme tilstande, der også omfatter somatiseringstilstand, somatoform autonom dysfunktion og somatoform smertetilstand. Alle tilstande hvor klienten oplever fysiske symptomer der er stærkt generende og som ikke passer med veldefinerede fysiske eller psykiske sygdomme. Området opdeles i funktionelle syndromer og helbredsangst (hypokondri). Ved funktionelle syndromer er klienten stærkt plaget af et eller typisk flere fysiske symptomer, selvom der ikke kan findes tegn på organisk sygdom. Ved helbredsangst, som bliver nærmere beskrevet her, frygter klienten at han/hun lider af en alvorlig, invaliderende eller livstruende sygdom – igen uden at der ved undersøgelser findes tegn på en sådan.

Helbredsangst kendes som tvangsmæssige ruminationer (tankemæssigt drøvtyggeri) om at fejle noget alvorligt og overdrevent og uhensigtsmæssigt fokus på kropslige fornemmelser og signaler. Klienter med helbredsangst er let påvirkelige og deres sygdomsperiode kan igangssættes af at de har læst, hørt om eller på anden måde oplevet sygdom. F.eks. fra et sygt familiemedlem eller en kollega.

Ved helbredsangst er det almindeligt at klienten bruger meget tid på at søge information om sygdom på internettet. Håbet er at finde en forklaring og dermed en vished – en form for beroligelse: ”Så ved jeg da hvad det er – også selvom det er dødeligt!”. Men den konstante ”risikoovervågning” i tanker, opmærksomhed og undersøgende adfærd er i stedet med til at holde angstniveauet oppe fordi tankerne og forestillingerne om sygdomme, symptomer, scenarier og den negative betydning for det fremtidige liv hele tiden ”resetter” nervesystemet hormonelt til ”værst tænkelige/katastrofe scenarie”. Og klienten har det derfor som om det skulle være rigtigt og kan, fordi hjernens funktionsmåde er påvirket af den kraftige følelsesmæssige tilstand, tolke informationer udefra og fra kroppen som om det skulle være sandt. Og samtidigt ignoreres eller overses alle beviser for det modsatte.

I ICD- 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – er kriterierne for helbredsangst (hypokondri):

A: (1) Gennem mindst 6 måneder frygt for en navngiven somatisk sygdom.

eller

(2) Vedvarende optagethed af påstået deformitet.

B: Optagetheden af frygten og angstsymptomerne er ubehagelige og interfererer med dagligdagsfunktionerne og fører til undersøgelser og behandling.

C: Klienten kan ikke (eller kun forbigående) acceptere forsikringer om, at der ikke fysisk er forklaring på tilstanden.

D: Symptomerne optræder ikke kun i forbindelse med anden psykisk lidelse.

(mindre egne ændringer ift. kilden: WHO, 1994, s. 118)

Forekomst

Undersøgelser viser forekomst på ca. 6 – 9,5 % i befolkningen på et givet tidspunkt. Men diagnosen stilles sjældent. Ofte er klienterne inden fremmøde ved kognitiv adfærdspsykolog også diagnosticeret med funktionelle syndromer og ift. lægespecialet, hvor de har søgt hjælp og er blevet undersøgt; fibromyalgi, irriteret tyktarm eller kronisk piskesmæld. Klienterne har ofte flere eller mange symptomer og kan opfylde kriterier for flere lidelser. Det kan være svært at skelne mellem funktionelle syndromer og helbredsangst ligesom der kan være overlap. Op til 50 % af klienterne med helbredsangst lider også af anden angstlidelse, især panikangst. Der er overlap mellem helbredsangst og OCD, hvor tvangstankerne kan handle om smittefare for en bestemt frygtet sygdom.

Behandling
Kognitiv adfærdsterapi ved helbredsangst er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Det prioriteres at klientens fysiske klager og sygdomsopfattelse tages alvorligt og det gøres fra starten klart at såvel fysisk som psykisk smerte bestemt kan være invaliderende og begrænsende og derfor skal behandles så effektivt som muligt. Behandling ved kognitiv adfærdspsykolog er evidensbaseret og kan have særdeles god effekt og foregår så vidt muligt i samarbejde med egen læge eller relevant speciallæge. Et forløb hos psykolog kommer selvfølgelig ikke i vejen for relevant samtidig undersøgelse/behandling hos læge/speciallæge. Men er den somatiske udredning og eventuelle behandling allerede gennemført og afsluttet er en naturlig del af et behandlingsforløb at klienten optræner sig til at begrænse og sluttelig undgå unødvendige lægekonsultationer (men også at kunne gennemføre hensigtsmæssige lægebesøg ved ikke-alvorlige lidelser som f.eks. halsbetændelse).

Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens oplevede vanskeligheder. Det er målet at klienten opnår forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden, udløsende faktorer og faktorer som vedligeholder angsttilstanden.

Et terapeutisk forløb ved behandling af helbredsangst (samarbejdet med klienten) indeholder typisk:

• Målrettet intervention ift. vedligeholdende faktorer; onde cirkel af sygdomsbekymring, negativ følelsesmæssig påvirkning og automatiseret sygdomsadfærd.
• Psykoedukation (undervisning i diagnose, angstens onde cirkel, kropslig stress og filterteorien)
• Målsætning og definition af værdier (realistiske og konkrete mål for forløbet samt definering af værdier i livet)
• Nuancering af sygdomsopfattelsen (fra ”intet liv pga. symptomer” til ”normalt liv med visse symptomer” (indtil også disse forventeligt aftager).
• Reduktion af rumination om sygdom (forskellige metoder og teknikker anvendes, udvælges og trænes med klienten).
• Uhensigtsmæssig sygdomsadfærd identificeres og mere hensigtsmæssig adfærd optrænes.

Mere information om behandling af helbredsangst kan fås ved henvendelse til mig, Nikolaj Hyll. Jeg har praksis på Østerbro i Købenahavn og Espergærde i Nordsjælland.

Litteratur

Arendt, M & Rosenberg, N. K. (2012)             Kognitiv terapi – nyeste udvikling. Hans Reitzels Forlag.

WHO (1994)     Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser – klassifikation og diagnostiske kriterier. Munksgaard Danmark.

Rigtig mange har så meget angst for offentlige transportmidler at de aldrig, eller kun yderst sjældent, benytter dem. Det betyder at deres muligheder for at komme rundt er stærkt begrænset. Især hvis de ikke har bil. De er afhængige af at familie, venner eller bekendte kan køre dem i bil eller følges med dem hvis de endelig en sjælden gang våger sig ud at køre med bus, tog eller metro.

Angsten for offentlige transportmidler kan gøre at man ikke får de oplevelser og indtryk som på sigt kan reducere angsten og få den til at gå væk! Mange af de oplevelser vi alle har brug for, for at holde vores humør ved lige (f.eks. rare oplevelser med os selv, andre og naturen) kan man være afskåret fra når man ikke kan benytte offentlig transport.

Og så længe man fortsat undgår offentlige transportmidler (har undgåelsesadfærd) fastholdes man i angsten og i risikoen for at den vokser – og spreder sig. F.eks. til angst for at komme ud fra hjemmet. Hvis angsten på denne måde spreder sig kan det opleves stærk invaliderende.

Eksempel på angst for offentlige transportmidler

Et eksempel er kvinden på 38 år, der aldrig har haft psykiske vanskeligheder før. Men pludselig en onsdag morgen, efter en dårlig nats søvn, travlhed og lidt småskænderi med kæresten under morgenmaden, får hun det dårligt da hun stiger på den propfyldte bus ind til arbejdet. Hun bliver pludselig svimmel, får kvalme, tanker om at der ikke er luft nok, at der er for varmt, at hun ikke vil kunne komme ud ved et uheld. Hun oplever over et par minutter et regulært angstanfald og springer af bussen ved næste stop. De følgende dage tænker hun meget over oplevelsen og frygter at det kan ske igen. Hun tager ikke længere bussen. Ugen efter tænker hun igen over oplevelsen mens hun sidder i et fyldt S-tog som hun nu tager i stedet for bussen. Igen oplever hun kraftig angst, står af ved næste station og holder op med at tage S-tog. Derefter cykler hun til arbejde, men der er 12 km og det er hårdt og besværligt – især i vintermånederne. Hun fortæller, da hun konsulterer mig første gang, at hendes livskvalitet er nedsat pga. hendes angst for offentlige transportmidler fordi der er mange sociale arrangementer med familie, venner, bekendte og kolleger som hun ikke længere kan komme til da hun ikke har bil. Hun har heller ikke har lyst til at spørge dem hun kender med bil om de vil køre hende. (Den beskrevne klient har godkendt at hun bliver brugt som eksempel. Hun ønsker at andre kan blive inspireret så de kan komme af med deres angst og igen opleve friheden i at kunne tage offentlig transport).

Årsager til angst for offentlig transport

Der kan være forskellige årsager til angst for offentlig transport. Og angsten kan være startet på forskellig måde. Nogle har oplevet et panikangstanfald i en bus og har siden ikke kørt med bus. Nogle har oplevet at stå meget tæt i metroen en gang og samtidig oplevet fysisk ubehag (f.eks. åndenød, svimmelhed eller hjertebanken) og er derfor stoppet med at køre med metro.

Angst for offentlige transportmidler kan behandles effektivt ved kognitiv adfærdspsykolog

Den gode nyhed er at der kan gøres noget effektivt ved det. Hvis man har angst for offentlige transportmidler, kan man efter kognitiv- adfærdsterapeutisk struktur og metoder arbejde med at reducere sin angst. Og når angsten reduceres kan man øge sin udfordring af angsten (adfærdseksperimenter) og igen komme til at kunne benytte offentlig transport. Over tid kan man på denne måde træne sig op til slet ikke at have angst eller ubehag ved at benytte offentlige transportmidler.

Arbejdet med angsten kan være hårdt og krævende og til at begynde med uoverskueligt, hvis man ikke følger et relevant, individuelt tilpasset og struktureret ”program” og undervejs modtager støtte og kan trække på ekspertise. Men alt dette kan man heldigvis få ved at konsultere og starte i behandlingsforløb hos en kognitiv adfærdspsykolog.

Du kan læse mere om behandling af angst her.

Nikolaj Hyll

Privatpraktiserende psykolog i Espergærde

Svaret er Ja!

Panikangst med eller uden agorafobi kan effektivt behandles med kognitiv adfærdsterapi. Behandlingsmetoden er effektiv, oftest ikke særligt langstrakt, og de fleste der gennemfører behandlingen oplever hurtigt mærkbar reduktion i symptomer og forbedret oplevet livskvalitet. Nogle af de der har gennemført behandlingen kan fortsat fra tid til anden opleve angstsymptomer eller undgåelsesadfærd og have brug for enkelte eller flere behandlings- eller boostersamtaler.

Nedenfor har jeg indsat den tekst om panikangst, agorafobi og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af lidelserne som også findes på min hjemmeside www.nikolajhyll.dk :

Panikangst og agorafobi

Lidelserne panikangst og agorafobi er nært beslægtet og beskrives derfor samlet. I det amerikanske diagnosesystem DSM-IV beskrives de ikke som to separate lidelser. I stedet skelner man mellem panikangst med eller uden agorafobi. I DSM-IV findes også diagnosen agorafobi uden panikangst.

Hvis man lider af panikangst oplever man panikanfald. Under anfaldene oplever man kropslige symptomer; hjertebanken, sveden, indre eller ydre rysten mv. Der er oftest tanker som handler om frygten for at miste kontrol (”jeg bliver vanvittig”, ”jeg bliver sindssyg”) eller at dø (”nu dør jeg”). Ved panikangst kommer symptomerne i de fleste tilfælde hurtigt, i løbet af nogle minutter. De bliver hurtigt værre, topper i løbet af nogle minutter for derefter at aftage over tid.

I ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – skelnes mellem agorafobi med eller uden panikangst.

I panikangstdiagnosen er kriteriet at man har oplevet mindst 4 egentlige anfald inden for en måned.

Agorafobi karakteriseres i ICD-10 derimod som angst for, eller undgåelse af, specifikke situationer. Det kan være større menneskemændger, åbne pladser, offentlige steder, at gå alene rundt eller at være uden for sit hjem.

Det er almindeligt først at opleve panikangst. De steder man har oplevet angsten, eller de stimuli der minder det følelsesmæssige system om det, kan så senere ”trigge” nye anfald. Det fører ofte til undgåelse af stederne eller angst når man er der. På den måde kan panikangst over tid føre til panikangst med agorafobi.

Hvis man lider af enkeltfobi eller socialfobi kan man også opleve panikangst når man eksponeres (udsættes) for det frygtede (f.eks. edderkopper eller sociale situationer), men her betegnes lidelsen ikke som panikangst netop fordi der er en tydelig stimulus som aktiverer reaktionen.

Forekomst

Sundhedsstyrelsens referenceprogram fra 2007, omhandlende angstlidelser hos voksne, henviser til undersøgelser, der viser at op til ca. 5 % vil opleve panikangst og ca. 6% vil opleve agorafobi på et tidspunkt i livet. Undersøgelser i USA indikerer, at op til ca. 23 % af befolkningen har oplevet enkeltstående panikanfald uden dog at opfylde kriterierne for panikangst. De viser også at lidelserne panikangst med og uden agorafobi typisk opleves første gang i starten af 20´erne. Det samme gælder enkeltstående panikanfald.

Antallet af kvinder der oplever panikangst er dobbelt så højt som antallet at mænd med lidelsen. Det antages at mere end 50% af de klienter som oplever andre psykiske lidelser også oplever panikangst og agorafobi. Disse andre lidelser kan være andre angstlidelser, affektive lidelser, misbrugslidelse, bipolar lidelse og skizofreni.

Helbredstjek ved egen læge anbefales

Da der er flere somatiske lidelser som kan komme til udtryk med symptomer lignende panikangst opfordres klienten til sideløbende at gå til egen læge for at gennemgå en helbredsundersøgelse, der kan afvise somatisk sygdom som forklaring på symptomerne. Ofte har klienterne allerede gennemgået en sådan undersøgelse ved egen læge og/eller speciallæge når de henvender sig.

Behandling

Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af panikangst med og uden agorafobi er et empatisk, ligeværdigt samarbejde mellem klient og psykolog.

Behandlingsforløbet vil typisk starte med en grundig udredning af de psykiske vanskeligheder, disses historie og baggrund – såvel i samtalen som ved udfyldelse af diverse spørgeskema og tests. Testene gives løbende i forløbet for at måle progression.

I et forløb, hvor der efter udredning findes indikationer på panikangst med eller uden agorafobi, tilbydes klienten typisk et forløb på 5- 15 samtaler. Hvis jeg modtager mange henvendelser kan forløbet tilbydes som gruppeforløb. Oftest ønsker klienterne dog individuelle samtaleforløb. Graden af undgåelse og omfanget af sikkerhedsadfærd har betydning for hvor hurtigt klienten oplever bedring og ikke længere behøver samtaler.

Efter udredningen laves problem- og målliste med klienten. Derefter udarbejdes sammen med klienten typisk en sagsformulering, som viser tidspunkter for første symptomer/anfald, opvækstmiljø, evt. familiemæssig disposition, kritiske hændelser, udløsende hændelser og tidligere erfaringer. Det danner en forståelig baggrund for etablerede tanke-, følelses-, kropsoplevelses- og handlemønstre samt leveregler og strategier som også tilføjes sagsformuleringen. På den måde fungerer sagsformuleringen som en forståelig model i forløbet, der viser klienten en logisk forklaring på hvorfor hun/han i visse situationer har tendens til bestemte tanke-, følelses-, kropslige- og adfærds-/handlemæssige mønstre.

En vigtig del af et forløb med behandling af panikangst og agorafobi er psykoedukation, hvor klienten undervises i typisk oplevede tanker, følelser, kropslige oplevelser og adfærd ved panikangst og agorafobi. Jeg forklarer også, på en let forståelig måde, hvordan reaktionerne i krop og hjerne kan forstås rent biologisk. Psykoedukationen kobler hele tiden til metoderne som klienten introduceres til, og løbende afprøver og træner, i sit arbejde med at komme ud af angstlidelsen.

I forløbet introduceres og trænes løbende metoder til at danne og vedligeholde støttende, alternative, omsorgsfulde tanker.

I og uden for terapilokalet hjælpes og støttes klienten til at opstarte og vedligeholde systematisk eksponering (udsætte sig for) de frygtede stimuli. Mellem samtalerne arbejder klienten selv videre med at eksponere sig og gøre sig nye erfaringer. Jeg sørger selvfølgelig for at det sker på en gradueret og tryg måde, hvor klienten hele tiden kan forstå rationalet bag. Det afgørende er ikke at udsætte sig for så høj angstintensitet som muligt men derimod at klienten systematisk lykkes med at udsætte sig for, og overkomme, stadig flere stimuli og situationer som hun/han tidligere ville have undgået eller kun have klaret med omfattende sikkerhedsadfærd.

Der planlægges og udføres også systematiske adfærdseksperimenter hvor klienten inden eksperimentet forudser reaktioner og efterfølgende evaluerer hvordan det egentligt gik. Her er målet er at klienten gradvist oplever reduceret angst og ubehag for de frygtede kropslige fornemmelser eller steder.

Jeg tilbyder også klienten opmærksomhedsøvelser, mindfulness og afslapningsteknikker. Disse metoder og teknikker har stor effekt for mange.

Afhængigt af klientens leveregler og strategier, samt i hvor høj grad disse vurderes at være vedligeholdende eller direkte medudløsende faktorer for klientens vanskeligheder, arbejdes der i forløbet i større eller mindre grad direkte med disse.

Når klienten har oplevet bedring og lindring og føler sig symptomfri, eller er klar til at fortsætte det videre arbejde med at reducere angsten på egen hånd, fokuseres der på tilbagefaldsforebyggelse. Herunder opsummering af hvilke metoder klienten har lært, trænet – og hvordan hun/han kan anvende dem skulle der senere igen opleves angst-/paniksymptomer.

Jeg tilbyder selvfølgelig boostersamtaler efter endt forløb, skulle der være behov for dette.

Nikolaj Hyll

Autoriseret psykolog med privatpraksis i Espergærde.

Husk at du i de fleste tilfælde kan få behandling uden egenbetaling hvis du har sundhedsforsikring. Læs mere her.

Litteratur

Mikkel, A. og Rosenberg, N.K. (2012)  Kognitiv Terapi – Nyeste Udvikling. Hans Reitzels Forlag.

American Psychological Association – www.apa.org

Angst opleves i forhold til den aktuelle situation eller ved bekymring for, eller forventning om, en fremtidig negativ hændelse. Man kan frygte at der sker noget med en selv eller andre. Man kan frygte direkte skade på sin krop eller indirekte – f.eks. fra infektion/sygdom. Man kan være mere eller mindre klar over hvad det er man frygter. Jo mindre bevidst man er om hvad det er ens hjerne frygter, jo mere overdrevet, voldsom og foruroligende kan angsten være. Og det kan give anledningen til en forstærket og længevarende reaktion fordi man ikke lykkes med at berolige sig selv tilstrækkeligt. Når det sker, kan ”angsten for angsten” og følgende sikkerheds- og undgåelsesadfærd bidrage til at angsten forbliver kraftig eller vokser og er til stede mere eller mindre konstant.

Angst er en normal men kraftig reaktion

Angst er en helt normal reaktion når hjernen tror organismen er i fare. På den måde er reaktionen hensigtsmæssig fordi den sikrer at man som individ bliver aktiveret i ”alarmberedskab”. Faktisk er både angst, bekymring og stress en del af de flestes liv i dag. Og det at opleve angst eller stress betyder i sig selv ikke at man har brug for professional hjælp eller at man har en angstlidelse. Uden angst ville vi ikke have noget ”alarmberedskab” til at forudse vanskeligheder og forberede os på dem.

Angst kan kræve behandling

Men bliver symptomerne kroniske og griber de forstyrrende ind i vores dagligdag og funktionsevne kan man have behov for effektiv behandling. Og det kan man få hos en psykolog der arbejder videnskabeligt funderet efter kognitiv – adfærdsterapeutisk teori, struktur og metode.

Når man oplever angst påvirker det hele vores system. Inden for kognitiv adfærdsterapeutisk teori og metode taler vi om tanker, følelser, kropslige oplevelser/fornemmelser og adfærd.

Hvordan er tankerne ved angst?

Ved angst påvirkes vores tanker så de handler om at være i umiddelbart og overhængende fare. De har katastrofepræg og handler om hvor galt det kan gå og alt det forfærdelige som kan ske. Tankerne kan virke meget virkelige og man oplever måske mere eller mindre tydelige indre billeder af hvordan frygtede scenarier kan udspille sig. Tankerne handler ofte af tab af kontrol og konsekvenser af dette. Tanker har ved angst tendens til at overvurdere risiko og sandsynlighed for at det frygtede kan ske – eller allerede er sket. Samtidig undervurderes egne ressourcer og mulighed for at forhindre at det frygtede sker – eller for at klare sig selv om det skulle ske. Tankerne ender på denne måde med at til understrege betydningen af angstoplevelsen (”det må jo være sådan når jeg tænker det”) og vedligeholde angstoplevelsen. Tankerne handler også ofte om at de kropslige oplevelser/fornemmelse man har er  ”bevis” for at de er rigtige (når jeg mærker det i min krop må det jo være rigtigt!).

Hvad mærker man i kroppen ved angst?

I kroppen mærker man ved angst flere eller færre mere eller mindre kraftige/ubehagelige reaktioner. Man kan få hjertebanken, kvalme, sveden, åndenød, vejrtrækningsproblemer, varme-/kuldefornemmelse, uvirkelighedsfølelse, ud af kroppen fornemmelse, svimmelhed, rysten, prikkende fornemmelse i munden og på tungen, tørhed i munden, smerter i maven, diarre mv. Alt sammen skyldes at vores sympatiske (automatiske) nervesystem reagerer kraftigt, fordi hjernen tror organismen er i fare og regulerer hormonniveauet i blodet, af bl.a. adrenalin og cortisol, op.

Følelser ved angst

Følelserne man kan opleve ved angst spænder bredt, og kan benævnes med forskellige ord alt efter hvordan man oplever angsten; skræk, frygt, bange, nervøs, urolig, usikker, ked af det, vrede, afmagt, uretfærdighedsfølelse mv.

Adfærd ved angst

Adfærden er typisk rettet mod at søge at bekræfte, undersøge og ”mærke efter” (opmærksomheden er rettet mod) om det man frygter er sket eller kan ske. Eller også forsøger man helt at undgå at tænke på det eller nærme sig nogen eller noget som kan minde en om det (undgåelsesadfærd). Eller man skifter mellem adfærd som undgår og undersøger/bekræfter. Det kan også være man tager bestemte forholdsregler for at udholde at være i nærheden af det man frygter (sikkerhedsadfærd).

Sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd er desværre med til at vedligeholde angsten. Hver gang der er noget man har undgået, eller hver gang man har gjort noget bestemt for at ”klare det” registrerer hjernen at det var godt man gjorde det  – ellers var det gået helt galt! På den måde gør adfærden sit til at det frygtede bevarer sin ”farlighed”. Ved kraftig angst kan man opleve at man direkte flygter/løber væk, “fryser”, bliver aggressiv eller en kombination. Det svarer til vores evolutionært udviklede adfærdsmæssige reaktioner på farlige situationer: Flugt, ”spil død” eller kamp.

Eksempel

Hvis de angst- og katastrofeprægede tanker man har handler om specifikke sygdomme, og man samtidig læser om symptomer på internettet, kan man opleve at man efter noget tid kan ”mærke” nogle af selvsamme symptomer i kroppen som man har læst om på nettet! Og dette gør naturligvis at man bliver endnu mere angst og urolig.

Når angsten er kraftig og langvarig/kronisk

Disse symptomer i tanker, krop, følelser og adfærd kan være alvorlige nok til at man føler sig ekstremt dårligt tilpas, ude af kontrol og hjælpeløs.

Angstlidelser benævnes og diagnosticeres afhængig af symptomerne og graden af angst der opleves. Det er almindeligt at opleve angst i forbindelse med andre psykiske problemer eller tilstande– f.eks. stress, krise, depression og lavt selvværd.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at angst behandles ved kognitiv adfærdspsykolog

Hvis man oplever angst hjælper giver udredning hos en kognitiv adfærdspsykolog afklaring og overblik over årsager til angsten og hvordan man kan starte arbejdet med at reducere den.

I Danmark har Sundhedsstyrelsen nedsat et ekspertpanel, der har udarbejdet et såkaldt referenceprogram. Det anbefaler, ligesom den uafhængige britiske forskningsinstitution National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE), kognitiv adfærdsterapi som førstebehandling ved angstlidelser. Se mere ved at følge nedenstående links.

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2007/PLAN/SfR/SST_Angstrapport_web.pdf

http://www.nice.org.uk/nicemedia/pdf/CG022NICEguidelineamended.pdf

Mere information om angst og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling

Hvis man ønsker mere info om angst eller har spørgsmål til kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af angst kan man se mere på min hjemmeside www.nikolajhyll.dk eller kontakte Psykolog Nikolaj Hyll direkte på 29 82 91 74 eller hyllconsult@gmail.com

Med ønsker om en angstfri sommer!

Nikolaj Hyll

cand.psych.aut.