Home » LIsvkvalitet
Category Archives: LIsvkvalitet
PSYKOLOGSAMTALER SIDELØBENDE MED SEMAGLUTIDBEHANDLING HOS EGEN LÆGE
Optimer effekten af din semaglutid behanding hos din læge ved at få sideløbende psykologbehandling for at reducere eventuelle psykologiske bivirkninger
Når du er i behandlingsforløb med semaglutid gennem egen læge virker medicinen ved at påvirke din hjerne så det reducerer din appetit og sultfølelse. Medicinen fra succesrige danske Novo Nordisk virker godt. Det ser jeg beviser for i klinikken, når jeg har samtaler med de af mine klienter, der tager medicinen for at tabe sig.
Men klienterne fortæller også om en række psykologiske bivirkninger. For det første giver større vægttab i sig selv en psykologisk reaktion hos mange. Reaktionerne varierer selvfølgelig fra person til person og nogle oplever få eller ingen reaktioner eller bivirkninger.
En del af klienterne fortæller således om forskellige grader af ændringer i humør, angst, bekymringer om kropsbillede og selvværd, social isolation, tabsfølelse samt stress og pres. Disse reaktioner genkender jeg fra tidligere klienter i vægttabs- og livsstilsændrende udviklingsforløb uden semaglutid. Overspisning, trøstespisning og spisning som beroligende- og dulmende livs- og udfordringshåndteringsstrategi er vidt udbredt i vores samfund og kultur. Mindre spisning pga. mindre appetit kan derfor naturligt føre til lavere humør, mere angst og usikkerhed fordi strategien ikke længere anvendes eller anvendes mindre og derfor har mindre beroligende og dulmende effekt.
Øget fokus på – og monitorering af – kropsbillede og udseende i forbindelse med vægttab kan aktivere tidligere indlærte grundlæggende negative antagelser om at være tyk, uattraktiv, klam eller ulækker og føre til flere negative automatiske tanker om dette. Det kan virke som et paradoks at netop en slankere og objektivt set pænere krop kan aktivere disse tanker. Men i følelses- og hukommelsessystemet medfører ændringerne, at de gamle ”alarmer” og grundlæggende usikkerheder aktiveres. De negative følelser, som var kraftige dengang man i sin tid startede med at overspise. Og med mindre spisning er der mindre mulighed for at holde sig ude af følelsen eller at overgive sig til den som et faktum – med følelsen af at den negative følelse er rigtig og man derfor alligevel så godt kan spise mere (som man så får belønning for i hjernens motivationssystem).
I terapien plejer vi at sige, at ”følelsen ikke har indbygget intelligens”. Den holder fast i hvad den allerede har lært og aktiverer dette ved forandring. Hvis man tidligere grundlæggende har følt sig tyk, uattraktiv, klam eller ulækker vil disse følelser så netop dukke op når man slanker sig. Sagt på en anden måde så vil den nye adfærd med mindre spisning på sigt lære følelsen at man nu i stedet er slankere, attraktiv og lækker fordi man opfører sig sådan og lever livet, som om det er rigtig og får stadigt flere oplevelser der beviser dette. Men måden det foregår på er ved at de gamle negative følelser aktiveres/eksponeres og desensibiliseres. Disse gamle alarmer aftager så i antal, styrke og varighed over tid og der indlæres mere og mere af de modsatte positive følelser. Efterhånden som det sker kommer man så også til at føle sig grundlæggende mere og mere slank, attraktiv og lækker.
Denne psykologiske selvudviklings- og ændringsproces kan være yderst krævende og føre til at forløbet aldrig påbegyndes eller opgives undervejs. Derfor giver det god mening af supplere det medicinske behandlings-/vægtabsforløb med et coachingforløb hos en specialiseret kognitiv psykolog.
Ved at vælge et kognitiv adfærdsterapeutisk forløb hos mig, sideløbende med din behandling med semaglutid, kan du sikre dig optimal effekt af behandlingen og reducere eventuelle psykologiske bivirkninger mest muligt. Så optimerer du både udbyttet af medicinen samtidigt med at du arbejder målrettet på at holde din trivsel høj, din motivation ved lige, dit humør godt oppe og undgår stress og angst.
Personlighedstest NEO PI 3
-for ledere, medarbejdere og private
Psykolog Nikolaj Hyll tilbyder NEO-PI-3 personlighedstest på dansk og engelsk. NEO-PI-3 er den nyeste udgave af den mest anerkendte og bedst videnskabeligt underbyggede personlighedstest på markedet.
NEO-PI-3 er baseret på 5 – faktor modellen for personlighed også kaldet ”The Big Five”. Modellen er udviklet over mange år og gennem meget forskning (Costa og McCrrae, 1992). Faktisk udgør modellen og de udviklede tests den internationale standard, som andre tests måles op mod.
Personlighedstest i lederudvikling og rekruttering
I lederudviklingsarbejde og rekruttering er det relevant at indsamle mere objektive data om træk af personligheden, som ikke altid er synlige i den umiddelbare interaktion eller ansættelsessamtale.
NEO-PI-3 kan, når den anvendes af trænede og erfarne psykologer i et udviklingsforløb, hjælpe den enkelte leder til større indsigt i og erkendelse af egen personlighed. Og i et ansættelsesforløb kan den give vigtige data om hvordan ansøgeren vil kunne reagere følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt i bestemte situationer og kontekster.
Det er meget værdifulde data, som ellers ikke indhentes. I en ansættelsessamtale kan en ansøger f.eks. mere eller mindre bevidst skjule, eller ikke ønske at vise, bestemte sider af sin personlighed. Og netop disse træk ved og facetter af personligheden er det vigtigt at kende til inden det endeligt besluttes om ansøgeren er et godt match. I et udviklingsforløb kan en leder, mere eller mindre bevidst, undgå at konfrontere/arbejde med sider af sin personlighed, som kan være de mest relevante og givende at lære bedre at kende, acceptere og udvikle optimale håndteringsstrategier i forhold til.
Personlighedstest i outplacement og selvudvikling
Også i et outplacement- eller selvudviklingsforløb er NEO-PI-3 relevant. Her kan testen give yderligere data til klientens og psykologens samarbejde i processen. Testens resultater bruges, sammen med øvrige psykologiske tests som tilbydes i Psykolog Nikolaj Hylls Psykologisk Sundhedstjek, som værktøj til optegning af model for personlighed og følelsessystem. Der igen bruges til det videre arbejde med afklaring af behov, ønsker, værdier, mål og design af og træning i optimale tænkning og adfærd, som klientens kan bruge fremadrettet til at nå sine mål i overensstemmelse med sine værdier.
NEO-PI-3 – indhold og opbygning
Testen måler på personligheden og kan anvendes til personer fra 17 år og ældre. Personligheden opgøres i på fem overordnede dimensioner eller faktorer; emotionelle reaktioner, ekstroversion, åbenhed, venlighed og samvittighedsfuldhed. Hver af faktorerne opgøres derudover også med en score på 6 underkategorier, som kaldes facetter.
Nedenfor er listet overordnede faktorer og facetter:
| Overordnede faktorer | Facetter |
| Emotionelle reaktioner | Bekymring Temperament Pessimisme Social ængstelighed Impulsivitet Stressfølsomhed |
| Ekstroversion | Varme Selskabelighed Dominans Aktivitet Spændingssøgen Positive emotioner |
| Åbenhed | Åbenhed for fantasi Åbenhed for æstetik Åbenhed for følelser Åbenhed for handlinger Åbenhed for ideer Åbenhed for værdier |
| Venlighed | Tillidsfuldhed Ligefremhed Godgørenhed Eftergivenhed Beskedenhed Sympati |
| Samvittighedsfuldhed | Kompetence Orden Pligtopfyldenhed Præstationsorientering Selvdisciplin Besindighed |
NEO-PI-3 administration – hvordan foregår det?
Testen består af 240 spørgsmål som besvares digitalt. Først bestilles testen hos Psykolog Nikolaj Hyll. Det kan gøres ved at sende en mail til hyllconsult@protonmail.com eller ringe til 29 82 91 74 (læg en besked, hvis der p.g.a. travlhed ikke svares). Herefter oplyses pris og betaling. Når betaling er modtaget, tilsendes link med adgang til tests og der bedes i den forbindelse om samtykke i overensstemmelse med persondatalovgivningen/GDPR. Via link opnås adgang til testen som udfyldes. Psykolog Nikolaj Hyll tilbyder, af psykologfaglige og etiske årsager, ikke personlighedstestning uden seriøs tilbagemelding, hvorfor der i ved personlighedstest indgår en to timers samtale, hvor testen og dens resultater gennemgås til detaljer med testtager. Dato, tid og sted for denne samtale (som kan foregå i klinikken eller arbejdsplads – efter ønsker og behov) aftales ved bestilling testen.
360 grader testning
Hvis det ønsket kan NEO-PI-3 tilbydes som 360 grader. I så tilfælde bestilles antal test svarende til det antal af målepunkter som ønskes. F.eks. leder selv, overordnet, kollega på samme niveau i virksomheden/organisationen og medarbejder/underordnet. Hvert målepunkt (den som skal udfylde testen med hans/hendes oplevelse af testpersonen) tilsendes efter bestilling og betaling link til testportal og samtykke. Når alle data er indsamlet foregår feedback i en samtale af 2 timers varighed – eller over flere gange, afhængig af aftale og om evt. efterfølgende lederudviklingsforløb.
Testrapport eller lederrapport
Ved feedbacksamtalen udleveres efter aftale, af psykologen udarbejdet, skriftlig rapport over testens resultater til testtager. Hvis det ønskes, kan der i stedet udarbejdes en lederrapport, som beskriver testens resultater /den målte personlighedsstruktur målt op mod en lederpopulation.
Tid fra bestilling til testning
På grund af stor efterspørgsel på denne ydelse må en vis ventetid forventes – aktuelt ca. 2 – 3 uger.
Bevidst seniorliv
Susanne Matzen, der er tiknyttet Sundheds Service Net, har skrevet denne spændende artikel:
Personlige og sociale roller i forbindelse med aldring og skift af livsperspektiv
Hvilken alder vil du umiddelbart tildele dig selv? 40 år – selvom din faktiske alder er 65? Hvordan føler du din alder indefra? – Din personlige alder. Hvordan tror du dine omgivelser tænker om dig og din alder? Og er du i stand til at frigøre dig fra det omkringliggende samfunds forventninger, fordomme, roller og riter. Din sociale alder.
Biogerontologen Suresh Rattan taler i bogen ”Alder” om essentiel levealder:
”Uanset hvad kræver hver art en vis tid til at vokse, udvikle og reproducere sig. Varigheden af denne livsperiode kalder vi biogerontologer ’artens essentielle levetid’. Den essentielle levetid er således den alder, som et tilstrækkeligt antal af individer af en art skal opnå for at kunne reproducere sig. Den kan være få minutter for visse bakterier, få dage for bananfluer og 12 måneder for mus og flere år hos andre livsformer. For os, Homo sapiens, er den essentielle levetid omkring 40-45 år.”
Og
” Lige meget hvor gamle vi er, er det sjældent, at vi i vores sind kan mærke, at vi er gamle. Vi ønsker at forblive modne, aktive og energiske. Vi forestiller os ikke at være som 16-årige igen. Vi forestiller os, at vi er cirka 45, dvs. omkring den essentielle levealder. Det bekræfter adskillige undersøgelser, hvor forskere har spurgt ældre mennesker, hvor gamle de følte sig. Forskerne spurgte både beboere på plejehjem og ældre, som boede hjemme, enten alene, med deres partner eller hos deres familie. Resultaterne er de samme. De fleste af os føler os aldrig ældre end halvtreds, selv når vi er 90 år eller ældre. Selv en alvorlig sygdom får os sjældent til at føle os gamle.” (Citater fra bogen ”Alder”, Århus Universitetsforlag 2017.)
Hvad forventer det omkringliggende samfund egentlig af en 60-årig? En 70-årig…?
Rollerne er utvivlsomt i opbrud og grænserne mellem de forskellige livsaldre langt mere flydende i dag end for blot 20 år siden – grænserne for hvad vi kan tillade os og hvad vi har mulighed for. Og dog! Er der ikke stadig normer og uskrevne regler for, hvordan vi kan gå klædt som ældre? Hvordan vi indretter os i vores sociale liv? Vores kærlighedsliv? Hvilke forventninger vi kan have til vores arbejdsliv? Hvordan modtages den ældre mand eller kvinde, som har valgt en livsstil løsrevet fra normerne om livet som ældre? Et menneske som har valgt at leve efter sin personlige alder?
– Og fra en anden vinkel: Hvordan ser en energisk fremstormende 30-årig på sin 70-årige kollega? Eller ligeså interessant: Hvordan tror den 70-årige at den 30-årige ser ham? – Og har det betydning for selvopfattelse? Selvværd? Og valg? Hvilke forventninger løber i samfundet mellem den yngre og den ældre generation – og hvilken betydning har det for vores valg og vores livskvalitet?
Samfundet er under hastig forandring. Vores levetid forlænges og vores helbredstilstand forbedres – kulturelle normer og riter er i opbrud. Regler og lovgivning på ældreområdet halter bagefter udviklingen (her tænkes bl.a. på regler om dagpenge ved ledighed, efterløn, folkepension og arbejdsmarkedet generelt).
Hvordan lever du med disse vilkår som 50-60-70+? Hvordan finder du din egen indre balance, i forhold til en verden der nok er i opbrud, men som dog stadig synes at hænge fast i fordomme og normer omkr. det at blive ældre, ældes og nærme sig livets afslutning. ”Ældrebyrden” …
Hvordan er du kommet igennem den første del af dit liv – de vigtige år frem til 45-50 år? Dér hvor børn, uddannelse og arbejdsliv fylder det meste af tiden? Hvordan er du kommet igennem de kriser og livsskift som uvægerligt følger med? Har du uafsluttede anliggender? – Kriser? Ikke udlevede drømme? Håb? Brudte relationer? – Hvordan ser du den røde tråd i dit levede liv?
At finde ro og accept med det liv der er levet kan have stor betydning for, hvordan du kommer videre ind i den sidste halv – del af livet med overskud og livsmod – med evnen til at se og finde mening, række ud, røre og blive berørt. Og dermed gribe ud efter de muligheder og udfordringer livet rummer til sidste åndedrag.
Måske er du først for alvor voksen, livserfaren og moden nu – som 50-60-70-80-årig…?
Susanne Matzen, socialrådgiver og psykoterapeut, MPF.
Kan vi komme nærmere det gode liv og arbejdsliv – med mindre stress, frustration og mere livskvalitet?
I de senere år har der været økonomisk krise. De sidste 10 år har været specielle. Det har været, og er fortsat for mange, udfordrende og hårdt at være på arbejdsmarkedet. Både fysisk og psykisk. Mange føler sig under pres på arbejdet. De oplever fyringer, afsked med værdsatte og betydningsfulde kolleger og chefer. De har oplevet ændring af arbejdsvilkår og øgede krav til omstillingsparathed, fleksibilitet og effektivitet.
Mange har oplevet at de har været tvunget til at gå på kompromis med deres personlige værdier. Mange har svært ved at se mening i virksomheders og organisationers dispositioner. De har svært ved at finde meningen i deres arbejde – hvordan og hvorfor deres arbejdsopgaver bliver prioriteret og fordelt som de bliver. De oplever at dygtige, grundige og vellidte medarbejdere ofres og andre ansættes i stedet – måske fordi de er yngre, billigere eller fordi man forestiller sig at de kan eller vil arbejde mere, hurtigere – og uden ”at brokke sig”.
Presset og stressen fra arbejdet har betydning for livskvaliteten. Nogle har decideret oplevet stress, angst og depression på egen krop. Nogle har mærket få symptomer på belastning og har fundet måder at klare sig på. Nogle føler at de er ”bukket under”. Nogle har sagt deres job op og prøver nyt. Nogle er blevet arbejdsløse. Andre lever med at presset og stressen fra arbejdet nedsætter deres livskvalitet og påvirker deres fritids- og familieliv (egentlige liv?) negativt.
Mange føler at deres liv burde være anderledes – mere i overensstemmelse med deres personlige værdier. Men de orker ikke andet end at hænge i, tjene til dagen og vejen – overleve til nærmeste løncheck.
Og sådan kan det faktisk blive ved til vi når pensionsalderen – uden at vi stopper op undervejs og undersøger hvordan vi egentligt fungerer følelsesmæssigt hver især. Hvad vi tænker, hvad vi i virkeligheden har behov for, hvilke muligheder vi har for at tænke og gøre noget anderledes. Og uden at vi prøver det af – og giver os selv muligheden for at opleve forandring og højere livskvalitet!
Hele den ”økonomiske verden” synes at køre videre på en speeded og konstrueret forestilling om at vækst, yderligere forbrug, skabelse af nye behov og ekstrem udnyttelse af naturen, råvarerne og de menneskelige ressourcer er den eneste vej videre. Er det virkeligt den eneste mulighed?
Hvad mon der sker hvis vi hver især stopper lidt op? Og undersøger og betragter vores følelsesliv, og det vi egentligt mærker i kroppen på en anderledes og ny måde. En nysgerrig og åben måde. Hvor vi accepterer vores reaktioner, tanker og følelser og tager dem alvorligt. Hvor vi finder ud af hvorfor vi mon reagerer som vi gør og om vi bare skal automathandle på vores reaktioner, ignorere dem – eller afprøve nye måder at tænke og handle på. Og måske afprøve forandrede og helt nye leveregler og strategier?
