Den amerikanske psykologiske organisation APA (American Psychologist Association) nævner på deres hjemmeside en forskningsartikel som er offentliggjort af PLOS Medicine.
Det er en spændende artikel om en metaanalyse af 20 større undersøgelser. Undersøgelserne tager udgangspunkt i mere end 9.500 ekstremt fede voksne og mere end 300.000 med normal BMI.
I artiklen konkluderer forfatterne, at fedme forkorter livet ved at øge risikoen for hjertesygdomme, slagtilfælde, sukkersyge og andre sygdomme. Det er nok ikke en overraskelse for de fleste.
Men det som måske overrasker nogle er hvad de fandt ud af da de sammenlignede levetiden for normalvægtige rygere og ekstremt fede ikke-rygere. Her fandt de at rygere i gennemsnit lever længere!
Undersøgelsen viste, at rygere med ”sund” vægt mistede ca. 9 år af deres levetid pga. rygning. Ikke-rygere med ekstrem fedme (BDI 55-55.9) mistede i gennemsnit næsten 14 år af deres levetid.
Undersøgelsen understreger vigtigheden i at der udvikles mere effektive måder at bekæmpe fedmeepidemien på og at allerede eksisterende metoder som kan motivere for, igangsætte og understøtte en vægttabsproces (f.eks. kognitiv adfærdsterapi) i højere grad prioriteres og støttes med offentlige og private midler.
Artiklen kan findes i sin fulde længde her
Ved fedme (svær overvægt) er kognitiv adfærdsterapi god som hjælp og støtte til at få motivation for at tabe sig, fastholde sig i den nye livsstil som vægttabet kræver og til at takle tanker, følelser og det nye selvbillede (og den naturlige angst og usikkerhed) som følger med den omfattende forandring som et større vægttab og det nye og “lettere” liv er.
Læs mere om kognitiv adfærdsterapi ved fedme her.