Gør som guruerne inden for ledelse siger: Gennemfør et CBEC – forløb!
Gør som guruerne inden for ledelse anbefaler: Gennemfør et CBEC – forløb!
CBEC står for Cognitive Behavioural Executive Coaching. Hvis vi tager en hurtig overflyvning over de seneste mange års populære forfattere inden for ledelseslitteraturen kan vi se, at de alle anbefaler ledere elementer som naturligt indgår i det CBEC forløb, som Psykolog Nikolaj Hyll tilbyder.
Verdens førende eksperter inden for ledelse er nemlig enige om, at lederes selvindsigt og selvudvikling er afgørende for at blive effektive, inspirerende og modstandsdygtige ledere. De skriver alle om vigtigheden af at forstå sig selv og arbejde aktivt med sin egen udvikling.
Peter Drucker bliver af nogle kaldt faderen til moderne ledelse. Han lægger vægt på, at ledere bør have en dyb forståelse af deres egne styrker og svagheder for at kunne lede andre effektivt. Drucker mener, at ledere skal kende deres unikke bidrag til organisationen og undgå at overestimere egne evner. Netop selvindsigten gør ifølge Drucker det muligt for ledere at udnytte deres styrker bedst muligt og søge støtte, hvor de er mindre stærke.
Daniel Goleman, der introducerede konceptet om emotionel intelligens, mener, at selvindsigt er en af de vigtigste dimensioner af emotionel intelligens, og dermed en grundforudsætning for effektivt lederskab. Ifølge Goleman har ledere, der forstår og regulerer deres egne følelser, større succes med at opbygge relationer, håndtere stress og skabe positive arbejdsmiljøer. Han hævder, at selvindsigt giver ledere mulighed for at handle med empati og forstå medarbejdernes behov og deres reaktioner bedre.
Jim Collins fremhæver i sin bog ”Good to Great”, at de mest effektive ledere har en kombination af ydmyghed og vilje. Ydmyghed er forbundet med selvindsigt, idet det kræver, at ledere erkender deres fejl og ser værdien i andres input. Collins argumenterer for, at ydmyghed og disciplin skaber grundlaget for varige resultater, fordi lederne ikke drives af ego, men af et oprigtigt ønske om at forbedre organisationen og opnå fælles mål.
Brené Brown, kendt for sit arbejde med sårbarhed og lederskab, hævder, at mod til at vise sårbarhed er afgørende for stærkt lederskab. Brown mener, at ledere, som er i stand til at reflektere over og udtrykke deres følelser og udfordringer, skaber autentiske og tillidsfulde arbejdsmiljøer. Selvindsigt og viljen til at dele den sårbarhed gør, at medarbejderne føler sig set og værdsat, hvilket styrker deres engagement og trivsel.
Marshall Goldsmith, en af verdens førende ledercoaches, fokuserer på, hvordan ledere kan forbedre sig gennem løbende selvudvikling og vaneændringer. Goldsmiths filosofi er, at det ikke er nok blot at blive bevidst om sine fejl; man skal også tage skridt til at ændre de adfærdsmønstre, der forhindrer personlig vækst. Ifølge Goldsmith er det afgørende at få feedback fra andre og arbejde aktivt med personlig udvikling for at skabe bedre ledere og opnå resultater.
Simon Sinek, kendt for sit ”Start with Why”, fremhæver vigtigheden af, at ledere har en stærk indre drivkraft og forståelse for deres “hvorfor”. Sinek argumenterer for, at ledere, der har en dyb forståelse af deres formål og motiver, kan inspirere deres team til at forfølge de fælles mål med engagement og loyalitet. Selvindsigt gør det muligt for ledere at skabe en klar og inspirerende vision, som andre ønsker at støtte og bidrage til.
John C. Maxwell, en af de mest produktive ledelsesforfattere, mener, at ledelse starter med selvledelse. Ifølge Maxwell er personlig vækst og selvudvikling fundamentet for at kunne lede andre effektivt. Han understreger, at ledere, der arbejder med deres egen selvtillid og selvindsigt, er bedre i stand til at tage ansvar, håndtere udfordringer og inspirere deres team til at udvikle sig.
Stephen Covey, forfatter til ”The 7 Habits of Highly Effective People”, betragter selvbevidsthed som nøglen til at handle proaktivt og tage kontrol over sit eget liv. Ifølge Covey gør selvindsigt det muligt for ledere at være bevidste om deres egne reaktioner og tage ansvar for deres handlinger, hvilket giver dem et stærkere fundament for beslutningstagning. Proaktiv ledelse er således baseret på en dyb forståelse af egne værdier og principper.
Gør som guruerne anbefaler og tag et CBEC-forløb hos Psykolog Nikolaj Hyll
Pointen er, at selvindsigt og selvudvikling er gennemgående temaer hos nogle af verdens mest indflydelsesrige ledelsesguruer. Disse eksperter er enige om, at selvindsigt og viljen til løbende at arbejde med egne svagheder og styrker giver ledere et mere bedre og mere solidt fundament for at inspirere, lede med integritet og skabe varige resultater. Med selvindsigt kan ledere navigere komplekse udfordringer, opbygge stærke relationer og skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne føler sig set og værdsat. Det kræver mod til at reflektere, erkende fejl og forpligte sig til løbende læring og personlig udvikling – egenskaber, der er kendetegnende for de mest succesfulde ledere.
Ledere anbefales derfor at gennemføre et CBEC-forløb hos psykolog Nikolaj Hyll, fordi det bidrager til den selvindsigt og selvudvikling, som verdens førende ledelsesguruer fremhæver som afgørende for effektivt lederskab. CBEC-forløbet (Cognitive Behavioral Executive Coaching) fokuserer på at øge ledernes forståelse af egen psykologiske tilstand, personlighedspsykologiske dispositioner og dermed egne potentielle styrker, svagheder og tankeprocesser, som ligger til grund for deres evne til at træffe beslutninger, skabe psykologisk tryghed i teamet og lede med autenticitet og empati. En investering i selvindsigt gennem et CBEC-forløb er en investering i langtidsholdbar, inspirerende og modstandsdygtig ledelse.
Sørg for at få aktiveret dit trygheds-, beroligelsessystem (soothing system)
I en verden præget af krige, katastrofer og klimaforandringer er vi mennesker konstant udsat for påvirkninger, der skaber uro og stress i vores liv. Det kan være overvældende at blive mindet om de globale problemer og omfanget af de udfordringer, vi står overfor. Krige og katastrofer i andre lande, klimakrisens voksende konsekvenser og de politiske kampe om at finde løsninger påvirker os alle, også selvom det sker langt fra vores egne dørtrin.
Vi har derfor behov for aktivt at tage ansvar for os selv og hinanden, så vi kan skabe små oaser af ro og tryghed. Det handler om at aktivere vores soothing system – vores evne til at finde ro, balancere følelser og skabe positive forbindelser med andre. Dette system er essentielt for vores trivsel, men det kræver, at vi selv gør en indsats for at holde det aktivt. Det kan være gennem små handlinger, hvor vi er nærværende med os selv og de mennesker, vi har omkring os, eller ved at skabe tid til aktiviteter, der bringer os glæde og fred.
At tale om tingene, vise omsorg, være fysisk aktive og sørge for tid til at koble af fra den konstante strøm af nyheder kan alle være måder at pleje vores indre ro på. Naturen kan være en stærk allieret i at finde fred i en urolig tid. En gåtur i skoven, tid ved havet eller bare en stille stund i parken kan hjælpe os med at finde tilbage til en følelse af jordforbindelse og samhørighed med verden.
Ved aktivt at pleje vores soothing system kan vi bedre håndtere de udfordringer, vi møder, og stå stærkere, både for os selv og for hinanden. Dette er ikke bare et valg, men en nødvendighed i en verden, der kræver, at vi hele tiden forholder os til store og til tider skræmmende forandringer.
Se mere om vores tre følelsessystemer i Lewis fine video på Youtube:
William James – viser os vejen fremad på trods af krige og klimakrise
William James, den amerikanske fader til psykologien, er en grundlæggende skikkelse inden for psykologi og filosofi. Han har i sit store arbejde præsenteret ideer vi kan bruge i dag. Idéer der kan vejlede os i vores aktuelle krisetid, hvor vi igen oplever store krige i Europa og klimaforandringerne, der verden over er i gang med at udfolde sin sande katastrofe. Hans arbejde med pragmatisme, resiliens og troens psykologi byder på direkte operationaliserbare indsigter til håndtering af vor tids allerstørste udfordringer.
Pragmatisme – fokus på det der virker
James er bedst kendt for sin filosofi om pragmatisme. Pragmatisme handler om at analysere de praktiske konsekvenser af forskellige idéer og overbevisninger. Og om at rette fokus, beslutninger og handlekraft mod de løsninger, som vi allerede kender og ved virker. I vores tid med krig og klimakatastrofe handler det altså om at vi fokuserer på løsninger som virker, selvom de er ufuldkomne eller ubehagelige. I stedet for at blive fanget i ideologiske kampe, ville James opfordre os til at handle baseret på det, der hjælper os med at overleve og trives.
I forhold til den udviklende klimakatastrofe handler det altså om at implementere allerede fungerende løsninger der reducerer udledninger frem for at blive fanget i uendelige idealpolitikker. Vi skal koncentrere os om i adfærd og handlinger at reducere udledninger, beskytte biodiversiteten og fremme bæredygtigheden.
I forhold til krige vejleder pragmatismen os til at fokusere på de kendte strategier der bevarer liv, opretholder fred og genopbygger fællesskaber – uanset hvad den aktuelle politiske eller nationalistiske retorik måtte være. Vi må hæve os til et niveau højere, for at få et bedre og mere præcist perspektiv på hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre – på den lange bane.
Viljen til at tro – engagement midt i usikkerhed
I sit essay Viljen til at tro udforskede James, hvordan tro kan være en stærk kraft, selv når absolut sikkerhed ikke er mulig. I nutidens aktuelle krige og den udfoldende klimakatastrofe, konfronteres vi alle af stor usikkerhed, frygt og tvivl. Men James argumenterede netop for, at vi også i en sådan tilstand må handle og tro på at det vi gør, kan bringe os bedre videre – også selvom vi faktisk ikke kan være helt sikre på det endnu.
I forhold til klimaet ved vi endnu ikke præcist hvordan klimaet vil forandre sig på jorden og hvor hurtigt, men hvis vi kan lykkes med at holde fast i troen på en bedre fremtid, kan vi motivere os selv og andre til at ændre vores holdninger og adfærd allerede nu. Vi kan omfavne grønne alternativer alene og i fællesskaber.
I forhold til krigene kan vi beslutte os for, ligegyldigt hvad som sker, til at holde fast i troen på muligheden for fred eller det mest muligt retfærdige udfald. Det kan give os den styrke, hver især og sammen, som er nødvendigt for at udholde og bringe os gennem de hårde tider.
Vane og resiliens
James forstod om nogen vanens magt i forhold til at forme menneskelig adfærd. I nutidens krige og klimaforandringer er det essentielt at vi udvikler overlevelsesdygtige resiliente vaner, både personligt og kollektivt. James understregede, at mennesker kan tilpasse sig og styrke deres vilje gennem gentagelse af positive handlinger.
Ved at opbygge mental og følelsesmæssig modstandskraft hjælper vi os selv og hinanden med at overleve og håndtere traumer. Vaner som mindfulness, fællesskabsinddragelse og problemløsning kan være mentalt livreddende under krige eller naturkatastrofer.
Ved at indføre bæredygtige vaner, som f.eks. at reducere sit energiforbrug, reducere udledning og beskytte biodiversiteten og prioritere grønne teknologier kan vi hver især og sammen skabe en kumulativ effekt. Gennem denne normalisering af radikal grøn tænkning og adfærd kan vi hver især og sammen gøre den ekstreme grønne- og bæredygtige adfærd til den nye normal og dermed speede processen i omstillingen op.
Radikal empirisme – virkeligheden forstås gennem erfaring
James mente, at vi forstår virkeligheden ikke kun gennem logisk ræsonnement, men også gennem levet erfaring. Det er netop det radikal empirisme handler om. Når vi anvender denne tilgang i forhold til nutidens krige og klimaforandringer får vi konstant nye data, nye erfaringer vi kan lære af.
Ved at lytte til de menneskelige behov langs frontlinjerne, i krigene eller i oprindelige eller lokale samfund direkte ramt i klimaforandringernes ”frontlinjer”, lærer vi hele tiden mere om hvad der er brug for. Og så kan vi mest effektivt sætte i gang med at mindske den allerede påførte lidelse og skade på klimaet mest muligt – men også i forhold til bedst muligt at mindske yderligere fremtidig lidelse og fremtidige skader på klimaet. De der er nærmest og oplever det direkte på egen krop og i eget levede liv har vigtig viden om behov og løsningsmuligheder.
Tilpasning gennem erfaring
Og netop den tilpasning, som er mulig gennem virkelige erfaringer -som direkte oplevede hændelser og begivenheder eller indirekte matematiske klimaberegningsmodeller og -prognoser baseret på indsamlede data– muliggør fleksible og dynamiske tilpasninger som vi ikke kan nå gennem fastlåste ideologier.
Den moralske ækvivalent til krig
I forhold til krige skrev James et essay med titlen Den moralske ækvivalent til krig, hvor han diskuterede, hvordan menneskehedens krigeriske instinkter og energier kunne omdirigeres til konstruktive, snarere end destruktive, formål.
Fra det perspektiv handler det om at kanalisere kollektiv handling. At få omformet og udnyttet den intensitet og enhed, som vi ser i krige, til i stedet at rette sig mod fred og klimaindsatser. Her er det globale samarbejder om miljøpolitikker, teknologisk innovation og humanitære indsatser, der skal til.
At ofre for det fælles bedste
James mente, at samfundet skal på banen og mobiliseres, når sager er så store eller komplekse at de kræver mere eller noget anden end den enkelte kan drives alene eller sammen med få andre. Her gælder det om at den enkelte bidrager med sit offer; sin tid og indsats til fællesskabets – og dermed andres – bedste. Og det bliver så også indirekte for han eller hendes eget bedste.
Pluralisme og tolerance
James skrev også om pluralisme. Fra dette perspektiv er der mange gyldige måder at opleve og forstå verden på. Det er helt essentielt at se fra dette perspektiv på nutidens krige og klimaforandringer. Krigene og klimaforandringerne foregår i den samme verden, men i mange forskellige kulturer, politiske systemer og filosofier. Pluralisme handler om at fremme det globale samarbejde, anerkende forskellige samfunds forskellige bidrag til at finde løsninger på konflikter og klimaindsatser så vi åbner for multiple løsninger og muligheder frem for at tro på en universel og dermed allerede begrænset tilgang. Pluralisme reducerer på denne måde polarisering og fører på denne måde til større tolerance ved at opfordre til empati og forståelse for flere synspunkter.
Handling og engagement – at træne sig i at ”gøre som om”
James mente, at handlinger kan forme følelser, som igen forstærker overbevisninger. Det er også bevist i den kognitive – og adfærdspsykologiske forskning. Så i tider med fortvivlelse, frygt eller usikkerhed, forårsaget af krige eller klimaforandringer, er hans råd at ”handle som om” en bedre fremtid er mulig. Handling i sig selv avler håb, selv når følelserne siger noget andet til at starte med.
At handle som om er at opfordre til små handlinger og et skridt ad gangen i stedet for at give op. Det kan være gennem frivilligt arbejde, lovlig aktivisme eller ved at øge sin indsigt i og forståelse for klimavidenskab og måske også uddanne andre.
Gennem engagement i globale udfordringer på et personligt eller fælleskabsniveau kan vi omdanne vores følelser af magtesløshed til handlekraft og tro på en bedre fremtid.
Alt i alt kan William James’ ideer hjælpe os med at navigere gennem krige og klimaforandringer ved at fremme praktisk handling, styrke troen på en bedre fremtid trods usikkerhed, udvikle resiliens, værdsætte mangfoldige erfaringer og kanalisere kollektiv energi mod konstruktive løsninger. Hans fokus på pragmatisme, vaneopbygning og pluralisme tilbyder en plan for modstandskraft og tilpasning i lyset af nutidens globale udfordringer.
CBT ved kroniske sygdomme
Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en terapeutisk tilgang, som forskning og erfaring har vist kan hjælpe mennesker med at håndtere en række psykologiske udfordringer, herunder de der er forbundet med kroniske sygdomme. At leve med en kronisk sygdom indebærer ofte en betydelig psykologisk belastning, da sygdommen og dens symptomer påvirker livskvalitet, daglig funktion og mentalt velbefindende på forskellige måder.
De psykologiske udfordringer forbundet med at leve med en kronisk sygdom kan være mange og de der er nævnt i denne artikel, dækker selvfølgelig ikke alle. Hvis du oplever en psykologisk udfordring, som ikke er nævnt her, er du meget velkommen til at sende en mail til psykolog Nikolaj Hyll og beskrive den – og naturligvis også til at spørge, hvordan kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe og støtte mestringen af den pågældende udfordring.
Stress og angst
Der er helt naturligt og forventeligt, at der er usikkerhed forbundet med at leve med en kronisk sygdom. Usikkerheden kan føre til vedvarende stress og angst. Tanker om fremtiden, bekymringer over sygdommens progression og frygt for komplikationer kan alle bidrage til angst.
Depression
Kroniske sygdomme kan også øge risikoen for depression. De fysiske symptomer, begrænsninger i dagligdagen og sociale isolationsfaktorer kan alle være medvirkende årsager til depressive symptomer.
Negative tankemønstre
Mennesker der lider af kroniske sygdom, kan forventeligt og forståeligt udvikle et negativt tankemønster, hvor de kommer til at fokusere på begrænsninger, frem for muligheder. Denne reaktion skyldes hjernens og følelses- og hukommelsessystemets evolutionære biologiske udvikling og design. Reaktionen kan forværre følelser af håbløshed og hjælpeløshed og forstærke den oplevede betydning af sygdommen.
Nedsat livskvalitet
Kronisk sygdom medfører ofte også ekstra fysisk belastning i forbindelse med at håndtere symptomer, behandlinger og kompensere for reelle begrænsninger. Det påvirker forventeligt og forståeligt en persons livskvalitet betydeligt. Når livskvaliteten påvirkes, kan det føre til reaktioner med frustration, vrede og oplevelse af tab af kontrol over eget liv.
Hvilke kroniske sygdomme kan det dreje sig om?
Nogle af de mest udbredte kroniske sygdomme i befolkningen omfatter diabetes, hjertesygdomme, astma, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa, samt kroniske smertetilstande som fibromyalgi.
Hvordan kan CBT hjælpe til bedre trivsel og mestring helt konkret?
CBT kan hjælpe klienter med at håndtere disse udfordringer på flere måder. Ved første samtale udredes alle mulige psykologiske reaktioner og lidelser, som kan være forbundet med den kroniske lidelse. Et fuldt Psykologisk Sundhedstjek tilbydes. Udredningen undersøger hvilke psykologiske lidelser sygdommen allerede har bidraget til udviklingen af, samt hvilke lidelser den kroniske sygdom øger sandsynligheden for at udvikle over tid. Herefter udarbejdes, i samarbejde med klienten, problem-/målliste og varighed af behandling eller forebyggelse diskuteres og aftales. Det sikrer, at der arbejdes målrettet med de udfordringer, som det er vigtigst for klienten af arbejde med og der vælges bedst egnede metoder fra den omfattende kognitive- adfærdsterapeutiske ”værktøjskasse”.
I løbet af behandlingen trænes bl.a. identifikation af negative tanker og uhensigtsmæssig adfærd og opmærksomhedsstyring. Klientens trænes i at lægge mærke til, registrere, nuancere og modsvare negative automatiske tanker og antagelser, der kan forværre deres psykologiske tilstand. Det kan f.eks. være tanker, som leder til følelser af håbløshed, hjælpeløshed eller overdrevne bekymringer. Bekymringer, ruminationer og adfærd styret af disse følelser identificeres og klienten træner sig i at styre opmærksomheden mod det fysiske ubehag og de negative følelser på en bevidst og kontrolleret måde, ligesom der trænes i afkoblet opmærksomhed og fokuseret opmærksomhed på andet end symptomer, smerter og betydning af den kroniske sygdom.
CBT er problem- og udfordringsfokuseret samt konkret
CBT fokuserer på at udvikle konkrete løsninger på problemer, som klienten står overfor i forbindelse med sin kroniske sygdom. Dette kan omfatte at lære mestringsteknikker, strategier til håndtering af stress og identifikation af ressourcer til støtte.
Det er afgørende at uhensigtsmæssig adfærd identificeres, styres og ny mere hensigtsmæssig adfærd optrænes
Behandlingen hjælper altså klienten med at identificere, registrere og ændre uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, der kan forværre tilstanden, såsom overdreven inaktivitet eller undgåelse af sociale situationer. Eller dulmende- eller flugtstrategier, som f.eks. alkohol, overspisning, isolationstendens eller oversovning. I behandlingen opmuntres og hjælpes klienten i gang med, og derefter til at vedligeholde, sundere og mere hensigtsmæssige copingadfærd.
Bedre følelsesmæssig regulering
CBT hjælper til bedre og mere effektiv følelsesmæssig regulering. Dels gennem tanke- og adfærdsarbejdet, men også ved introduktion til, og træning i, andre teknikker til følelsesmæssig regulering. F.eks. mindfulness og afspændingsteknikker. Det hjælper også til at reducere angst og stress forbundet med deres sygdom.
CBT virker fremmende for den oplevede livskvalitet.
Gennem CBT arbejder klienten og terapeuten sammen om at identificere mål for forbedring af livskvaliteten og udvikle konkrete skridt til at nå disse mål. Dette kan omfatte at finde nye hobbyer, forbedre sociale forbindelser eller fokusere på positive aspekter af ens liv trods sygdommen. Efterhånden som disse mål og delmål opnås forøges den oplevede livskvalitet og det kan konkret måles i tests undervejs i behandlingsforløbet.
Få effektiv behandling hos specialistuddannet kognitiv adfærdspsykolog
Samlet set er CBT derfor en værdifuld, stærk og effektiv terapeutisk tilgang til at hjælpe klienter med kroniske sygdomme med at håndtere de psykologiske udfordringer, de står overfor, og forbedre deres generelle trivsel og livskvalitet. Og derfor er det naturligvis afgørende for effekt og udbytte, at man modtager behandlingen hos en psykolog der er specialistuddannet i kognitiv- adfærdsterapeutisk teori og metoder og at disse tilpasses klientens individuelle behov og situation.
Vil du være mere cool?
Vil du være mere cool?
At være cool, at kunne holde sig tilbage og bevare et køligt overblik indebærer en række fordele i mange situationer, både personligt og professionelt.
Det giver dig mulighed for at bevare roen og forblive cool under pres og reducerer stressniveauet betydeligt. Både i den enkelte situation og generelt. Dette forbedrer dit mentale og fysiske helbred på lang sigt.
Når du er mere cool træffer du også bedre beslutninger. Du er bedre i stand til at bevare et køligt overblik og træffe velovervejede og rationelle beslutninger, selv i stressende eller udfordrende situationer.
Ved at holde dig tilbage følelsesmæssigt, og ikke blive for involveret, får du også bedre mulighed for at håndtere egne og andres konflikter på en konstruktiv måde uden at blive særligt følelsesmæssigt påvirket og miste kontrollen.
Mere coolness gør det også lettere at kommunikere klart og effektivt, hvilket klart styrker personlige og professionelle relationer.
Når dit følelses- og hukommelsessystem i hjernen løbende registrerer din mere cool tænkning og adfærd optræner du en grundlæggende følelsesmæssig underliggende følelse og oplevelse af dig selv som mere værd. På den måde trænes og øges dit grundlæggende selvværd. Det giver øget tillid til at du vil være i stand til at håndtere – og fungere i enhver følelsesmæssigt krævende situation. Det giver også øget selvstændighedsfølelse.
Billie Eilish er et eksempel på en offentlig figur, der af mange anses for at være cool. Hendes unikke stil, både i musik og personlig fremtræden, bidrager til hendes status som en cool person. Hendes musikalske talent, hendes evne til at skabe unikke og dybtgående tekster samt hendes autentiske personlighed vidner om coolness.
Hvis du gerne vil være – og føle dig – mere cool kan du træne det effektivt hos en specialiseret kognitiv adfærdspsykolog. Hvis du vælger terapi hos Psykolog Nikolaj Hyll får du grundig træning i at kunne identificere dine underliggende indlærte antagelser, dine automatiske tankemønstre, strategier og den adfærd der forhindrer din coolness. Og du starter derefter det spændende og givende arbejde med at skabe nye alternative, mere nuancerede tankemønstre, strategier og ny adfærd som gør dig mere cool. I en omskiftende og til tider kaotisk og uforudsigelig verden vil din øgede coolness give dig et nyt og større køligt overblik, der giver dig bedre mulighed for at håndtere livets udfordringer og muligheder mere effektivt.
Er du meget genert? – måske lider du af socialangst
At lide af socialangst og fejlagtigt tro det kun er generthed kan have alvorlige konsekvenser for din livskvalitet, trivsel og karrieremuligheder. Socialangst er mere end blot følelsen af generthed i sociale situationer; det er en dybt forankret frygt for negativ bedømmelse og afvisning fra andre, hvilket kan have en betydelig indvirkning på din daglige funktion og livsudfoldelse.
For det første kan ubehandlet socialangst føre til en isolationscyklus, hvor du undgår sociale situationer og interaktioner for at undgå den frygtede angst. Dette kan føre til ensomhed, manglende sociale forbindelser og en generel følelse af adskillelse fra andre. Når du lider af socialangst kan du føle sig fanget i dit eget sind og være ude af stand til at deltage i normale sociale aktiviteter, hvilket over tid påvirker i din mentale sundhed negativt.
Desuden kan socialangst få betydelige konsekvenser for din karriere og jobmuligheder. Sociale færdigheder og evnen til at kommunikere effektivt er afgørende i mange job, og du lider af socialangst, kan det være svært at opretholde et tilfredsstillende arbejdsmiljø eller avancere i din karriere. Frygten for at deltage i møder, netværksbegivenheder eller endda almindelige samtaler på arbejdspladsen kan begrænse din evne til at opnå succes og forfølge dine professionelle mål.
Evidensbaseret behandling hos en kognitiv adfærdspsykolog er afgørende for at hjælpe med at bryde denne cyklus af social angst. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en effektiv tilgang til behandling af socialangst, der fokuserer på at identificere og udfordre dine negative tanker og de adfærdsmønstre, der opretholder angsten. Gennem eksponeringsterapi lærer du gradvist at konfrontere og mestre de situationer, der fremkalder angst, og opbygger tillid til din evne til at håndtere sociale interaktioner på en mere hensigtsmæssig måde.
Ved at søge hjælp hos en kognitiv adfærdspsykolog kan du få de værktøjer og støtte, du har brug for, for at overvinde din angst og genoprette din livskvalitet og trivsel. Det er vigtigt at erkende, at socialangst er en lidelse, der kræver professionel behandling, og jo hurtigere du søger hjælp, desto hurtigere kan du begynde arbejdet med at genopbygge din tillid til dig selv og andre samt din trivsel i sociale situationer og i livet generelt.
Find kognitiv adfærdspsykolog med kort ventetid, der har specialiseret sig i behandling af socialangst, her.
Unraveling the Psychological Tapestry: Exploring the Connection Between Google Searches and Inner Peace
In the vast digital landscape of the internet, where information flows ceaselessly and the collective consciousness intertwines, lies a fascinating insight into human behavior and psychology. The popular search terms on Google serve as windows into our collective psyche, reflecting not just our surface-level interests, but also deeper longings, fears, and aspirations. In this exploration, we delve into the profound connection between the diverse range of Google searches, from YouTube to Novo Nordisk, and the journey towards self-discovery, inner peace, and psychological flourishing.
The Digital Reflection of Our Inner World
Google’s search engine acts as a mirror, reflecting the multifaceted dimensions of human curiosity, desires, and concerns. The spectrum of popular search terms spans a wide array of topics, from entertainment and social media platforms like Facebook and YouTube to weather updates, sports teams like Brentford and Man City, celebrities such as Miley Cyrus and Billie Eilish – even news outlets like BBC. Each search query reveals a fragment of our collective consciousness, offering insights into our interests, preoccupations, and emotional landscapes.
Yet, beneath the surface of these seemingly disparate searches lies a common thread – the quest for meaning, connection, and self-understanding. Whether we are seeking entertainment, information, or connection, our online searches are often driven by an innate yearning to make sense of the world and find fulfillment in our lives.
The Illusion of External Validation
In the digital age, we are inundated with a constant stream of external stimuli, from social media notifications to breaking news alerts, each vying for our attention and validation. Platforms like YouTube, Facebook, and Amazon offer instant gratification and endless options, promising to fulfill our desires and alleviate our anxieties. Yet, the pursuit of external validation and material success often leads us further away from the true source of happiness and fulfillment – our inner selves.
Psychological research has long highlighted the detrimental effects of seeking validation and happiness externally. Studies have shown that the relentless pursuit of likes, shares, and material possessions can lead to feelings of emptiness, anxiety, and depression. Moreover, the comparison trap inherent in social media platforms like Facebook can fuel feelings of inadequacy and self-doubt, eroding our sense of self-worth and inner peace.
The Path to Inner Peace and Self-Discovery
Amidst the digital noise and distractions, the journey towards inner peace and self-discovery begins with a willingness to look inward and cultivate a deeper understanding of ourselves. It requires a conscious effort to disengage from the relentless pursuit of external validation and tune into the whispers of our own hearts and minds.
Practical strategies for finding inner peace amidst the digital deluge include
1. Mindful Media Consumption: Being intentional about the content we consume online and prioritizing sources that nourish our minds, hearts, and souls.
2. Digital Detox: Setting boundaries and designated periods of digital disconnection to cultivate presence, solitude, and inner stillness.
3. Self-Reflection: Engaging in practices such as journaling, meditation, or therapy to explore our thoughts, emotions, and values.
4. Authentic Connections: Prioritizing meaningful relationships and genuine connections over superficial interactions and social comparison.
The Connection Between Google Searches and Inner Peace
At first glance, the diversity of Google searches may seem random and disconnected. However, upon closer examination, we can discern a common thread – the human quest for meaning, connection, and self-discovery. Whether we are searching for entertainment, information, or connection, our online pursuits are driven by a deep-seated longing to understand ourselves and find inner peace amidst the chaos of the digital age.
In conclusion, the journey towards inner peace and self-discovery is intricately intertwined with our online searches and digital interactions. By cultivating mindfulness, self-awareness, and authenticity in our online habits, we can harness the transformative power of the digital realm to deepen our understanding of ourselves and find true fulfillment in our lives. As we navigate the digital landscape with intentionality and self-awareness, we pave the way for a more conscious and connected existence, rooted in inner peace, understanding, and authenticity.
PSYKOLOGSAMTALER SIDELØBENDE MED SEMAGLUTIDBEHANDLING HOS EGEN LÆGE
Optimer effekten af din semaglutid behanding hos din læge ved at få sideløbende psykologbehandling for at reducere eventuelle psykologiske bivirkninger
Når du er i behandlingsforløb med semaglutid gennem egen læge virker medicinen ved at påvirke din hjerne så det reducerer din appetit og sultfølelse. Medicinen fra succesrige danske Novo Nordisk virker godt. Det ser jeg beviser for i klinikken, når jeg har samtaler med de af mine klienter, der tager medicinen for at tabe sig.
Men klienterne fortæller også om en række psykologiske bivirkninger. For det første giver større vægttab i sig selv en psykologisk reaktion hos mange. Reaktionerne varierer selvfølgelig fra person til person og nogle oplever få eller ingen reaktioner eller bivirkninger.
En del af klienterne fortæller således om forskellige grader af ændringer i humør, angst, bekymringer om kropsbillede og selvværd, social isolation, tabsfølelse samt stress og pres. Disse reaktioner genkender jeg fra tidligere klienter i vægttabs- og livsstilsændrende udviklingsforløb uden semaglutid. Overspisning, trøstespisning og spisning som beroligende- og dulmende livs- og udfordringshåndteringsstrategi er vidt udbredt i vores samfund og kultur. Mindre spisning pga. mindre appetit kan derfor naturligt føre til lavere humør, mere angst og usikkerhed fordi strategien ikke længere anvendes eller anvendes mindre og derfor har mindre beroligende og dulmende effekt.
Øget fokus på – og monitorering af – kropsbillede og udseende i forbindelse med vægttab kan aktivere tidligere indlærte grundlæggende negative antagelser om at være tyk, uattraktiv, klam eller ulækker og føre til flere negative automatiske tanker om dette. Det kan virke som et paradoks at netop en slankere og objektivt set pænere krop kan aktivere disse tanker. Men i følelses- og hukommelsessystemet medfører ændringerne, at de gamle ”alarmer” og grundlæggende usikkerheder aktiveres. De negative følelser, som var kraftige dengang man i sin tid startede med at overspise. Og med mindre spisning er der mindre mulighed for at holde sig ude af følelsen eller at overgive sig til den som et faktum – med følelsen af at den negative følelse er rigtig og man derfor alligevel så godt kan spise mere (som man så får belønning for i hjernens motivationssystem).
I terapien plejer vi at sige, at ”følelsen ikke har indbygget intelligens”. Den holder fast i hvad den allerede har lært og aktiverer dette ved forandring. Hvis man tidligere grundlæggende har følt sig tyk, uattraktiv, klam eller ulækker vil disse følelser så netop dukke op når man slanker sig. Sagt på en anden måde så vil den nye adfærd med mindre spisning på sigt lære følelsen at man nu i stedet er slankere, attraktiv og lækker fordi man opfører sig sådan og lever livet, som om det er rigtig og får stadigt flere oplevelser der beviser dette. Men måden det foregår på er ved at de gamle negative følelser aktiveres/eksponeres og desensibiliseres. Disse gamle alarmer aftager så i antal, styrke og varighed over tid og der indlæres mere og mere af de modsatte positive følelser. Efterhånden som det sker kommer man så også til at føle sig grundlæggende mere og mere slank, attraktiv og lækker.
Denne psykologiske selvudviklings- og ændringsproces kan være yderst krævende og føre til at forløbet aldrig påbegyndes eller opgives undervejs. Derfor giver det god mening af supplere det medicinske behandlings-/vægtabsforløb med et coachingforløb hos en specialiseret kognitiv psykolog.
Ved at vælge et kognitiv adfærdsterapeutisk forløb hos mig, sideløbende med din behandling med semaglutid, kan du sikre dig optimal effekt af behandlingen og reducere eventuelle psykologiske bivirkninger mest muligt. Så optimerer du både udbyttet af medicinen samtidigt med at du arbejder målrettet på at holde din trivsel høj, din motivation ved lige, dit humør godt oppe og undgår stress og angst.
Vent ikke for længe, mand!
Mange mænd venter alt for længe med at søge psykologisk hjælp. Statistikker viser, at mænd generelt er mindre tilbøjelige end kvinder til at opsøge terapi eller søge hjælp til deres mentale sundhed. Der er flere faktorer, der spiller ind i denne tendens, herunder socialt pres, kulturelle forventninger og personlige overbevisninger.
Ofte søger mænd ikke psykologhjælp pga. en stereotyp opfattelse af maskulinitet. Mange mænd er opdraget til at være stærke, uafhængige og at undertrykke deres følelser. Og i den stereotype opfattelse, kan det opfattes som svaghed at gå til psykolog; hvis man går til psykolog, kan man ikke klare sine udfordringer og problemer selv – og så er man svag! Resultatet af denne opfattelse kan være, at mænd undlader at tackle deres mentale sundhedsproblemer, før de når et kritisk punkt.
At vente for længe med at søge hjælp kan have alvorlige konsekvenser. Ubehandlede mentale sundhedsproblemer kan eskalere og påvirke både den mentale og fysiske sundhed negativt. Derfor er det afgørende at ændre den opfattelse, der associerer at søge psykologisk hjælp med svaghed. I stedet bør det ses som et skridt mod personlig vækst og styrke at arbejde på at forbedre sit mentale velvære.
Kognitiv adfærdsterapi er effektiv til at håndtere en række mentale sundhedsproblemer, herunder angst, depression, stress og andre udfordringer. At starte i terapi tidligt i stedet for at vente, indtil problemerne bliver uudholdelige, kan være afgørende for mænds helbred. Terapien fokuserer på at identificere og ændre negative tankemønstre og adfærd. Og mænd er lige så gode som kvinder til at lære, skabe og anvende mere hensigtsmæssige tanker og adfærd.
Når mænd starter tidligt i terapi, i stedet for at vente for længe, kan de hurtigere komme i gang med at udvikle og anvende mere hensigtsmæssige og sunde copingstrategier. Det forbedrer deres evne til at håndtere krævende og stressende situationer. Det giver mestringsoplevelser og øger selvværdsfølelsen, som så derefter virker som en positiv faktor ift. trivsel og livskvalitet videre frem i livet. På den måde bliver det, som føltes som svaghed, erfaret som håndtering og mestring af en følelse af svaghed, der i realiteten bliver en oplevet styrke!
At starte i kognitiv adfærdsterapi tidligt – i stedet for at vente for længe – kan være en livsændrende beslutning for mænd og bidrage til at forbedre deres mentale sundhed og livskvalitet. Det handler om at komme ud af den uintelligente stereotype opfattelse af maskulinitet og i stedet gendefinere styrke som evnen til at håndtere og vokse gennem vanskeligheder, både fysisk og mentalt.
Oplever du stress på arbejdet? – ved at søge hjælp hurtigt kan du mindske risikoen for at udvikle angst, depression og udbrændthed.
Stress på arbejdet er desværre ret udbredt og påvirker en betydelig del af arbejdsstyrken verden over. Statistikker varierer afhængigt af region, erhverv og forskellige studier, men mange rapporter og undersøgelser antyder, at en betydelig procentdel af arbejdsstyrken oplever stress i forskellige grader.
I mange industrialiserede lande angives det, at omkring en tredjedel til halvdelen af arbejdsstyrken oplever stress i en eller anden form i løbet af deres arbejdsliv. Dette kan variere fra milde stressniveauer, som ikke nødvendigvis kræver behandling, til mere alvorlige tilfælde, der kan føre til sundhedsmæssige problemer og kræve professionel intervention.
Bestemte sektorer og erhverv har tendens til at have højere forekomster af arbejdsrelateret stress end andre. Især jobs, som er kendetegnet ved høj arbejdsbyrde, konstant pres, mangel på kontrol eller jobusikkerhed øger risikoen for stress.
Stress på arbejdspladsen manifesterer sig på forskellige måder og kan have en dybtgående indflydelse på en persons mentale og fysiske velvære. De mest almindelige symptomer på stress inkluderer konstant følelse af uro, irritabilitet, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, og en vedvarende følelse af overvældelse. Fysisk kan stress vise sig som hovedpine, muskelsmerter, fordøjelsesproblemer og en svækket immunforsvar.
Psykologisk behandling af stress fokuserer på at identificere stressfaktorer, ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og opbygge effektive coping-strategier. Terapeutiske tilgange som kognitiv adfærdsterapi (CBT), mindfulness og stresshåndterings teknikker kan være effektive. Gennem terapi lærer man at genkende sne automatiske negative tankemønstre og skaber og lærer at anvende nye mere objektive-, realitiske-, støttende-, konstruktive og positive tanker. Samtidig lærer man at bruge teknikker som dyb vejrtrækning, meditation og afspænding for at reducere kroppens fysiske reaktion på stress.
At søge behandling hurtigt er afgørende for at forhindre, at stressen eskalerer og forværres. Stress kan, hvis den ignoreres eller forlænges, føre til mere alvorlige mentale sundhedsproblemer som angst, depression og udbrændthed. Derfor er det vigtigt at tage sine stresssymptomer alvorligt og ikke udsætte behandlingen.
Mange har sundhedsforsikring gennem sit arbejde eller tegnet privat. Det er fornuftigt at udnytte denne mulighed ved stress. Ved at benytte sig af forsikringen kan man få hurtigere adgang til kvalificerede psykologer, der behandler stress. Nogle forsikringsselskaber benytter deres egne psykologer, men oftest kan man også få forsikringen til at at dække behandlingler hos den psykolog man selv finder og vælger. Ved at være selvbetaler/forsikringsdækket er der kortere ventetid og i nogle tilfælde bedre behandling. Det hjælper med at reducere stresssymptomerne hurtigere og mere effektivt. Dermed nedsættes risikoen for at man ud over stress udvikler angst, depression eller udbrændthed.
Det er altså en god idé og kan klart anbefales, at tage sine stresssymptomer alvorligt og søge hjælp, hvis man ikke selv hurtigt lykkes med at få dem reduceret. At komme ud af stress hænger direkte sammen med en sund work-life balance, bedre trivsel og forebyggelse af mere alvorlige sundhedsproblemer på lang sigt.
Du kan læse mere om behandling af stress ved specialiseret psykolog her.
Husk at bruge din sundhedsforsikring
Mange undlader, eller er tilbageholdende med, at udnytte deres sundhedsforsikring til behandling af stress, angst og depression. Dette kan skyldes forskellige faktorer, herunder stigmatisering omkring psykisk sundhed, manglende viden om tilgængelige ressourcer eller frygt for at indrømme behovet for hjælp. Der er dog betydelige fordele ved at søge hurtig behandling for psykologiske udfordringer i stedet for at udskyde det, bl.a.:
- Forbedret livskvalitet: Hurtig behandling kan bidrage til at forbedre livskvaliteten markant. At tackle stress, angst og depression tidligt kan hjælpe med at reducere symptomer og forhindre, at de forværres over tid.
- Øget effektivitet af behandlingen: Jo tidligere behandlingen påbegyndes, desto mere effektiv kan den være. Tidlig intervention giver mulighed for at identificere og håndtere symptomer, inden de bliver mere komplekse og vanskelige at behandle.
- Forebyggelse af komplikationer: Ubehandlet stress, angst eller depression kan føre til andre sundhedsmæssige komplikationer. Ved at søge behandling tidligt kan man reducere risikoen for, at psykiske sundhedsproblemer påvirker andre områder af ens liv og helbred.
- Reduceret sygefravær: Mental sundhed påvirker i høj grad arbejdspræstation og engagement. Ved at få tidlig behandling kan man mindske risikoen for langvarigt sygefravær og bevare arbejdsevnen.
- Færre omkostninger i det lange løb: Ubehandlet psykiske sygdom kan medføre øgede omkostninger over tid, som f.eks. tabt arbejdsproduktivitet, længerevarende behandling og eventuelle indlæggelser. Tidlig behandling kan bidrage til at minimere disse omkostninger.
- Bedre social støtte: Tidlig behandling giver også mulighed for at involvere venner og familie i støtteprocessen, hvilket kan have positive virkninger på det sociale netværk og den overordnede støttestruktur.
Så hvis du eller nogen, du kender, oplever stress, angst eller depression, er det vigtigt at søge professionel hjælp så tidligt som muligt. Hvis du har en sundhedsforsikring kan den ofte dække hele eller en del af omkostningen ved psykologisk behandling, og det er en ressource, der bør udnyttes for at fremme en god mental sundhed.
Du kan læse mere om effektiv psykologbehandling ved Psykolog Nikolaj Hyll i Espergærde her.
Klimaangst
Hvad er klimaangst?
Klimaangst refererer til dyb bekymring, frygt eller angst relateret til de nuværende og fremtidige konsekvenser af klimaændringerne. Klimaangst kan omfatte en række bekymringer, herunder frygt for ødelæggelse af miljøet, forandringer i vejret, tab af biodiversitet, stigende havniveauer og generelle bekymringer for planetens fremtidige tilstand. Klimaangst kan variere i intensitet fra mild til alvorlig og kan påvirke en persons mentale, følelsesmæssige og fysiske velbefindende.
De fleste er blevet bevidste om klimaforandringerne
Klimaangst har fået øget opmærksomhed i de senere år, da bevidstheden om klimaændringer og deres potentielle konsekvenser vel nu har nået de fleste. Der er måske stadig en del der hårdnakket benægter forandringerne og at disse skulle være menneskeskabte. Men det må forventes at selv disse folk, hvis de ellers ”kobler den intelligente del af hjernen til”, også snart må komme til en erkendelse.
De unge er mere bekymrede
De fleste mennesker, og især yngre generationer, har længe følt sig berørt af de alvorlige udfordringer, som klimaændringerne præsenterer og disse følelser og bekymringer kan forholdsvis let føre til klimaangst.
I klinikken er der flere, der henvender sig med klimaangst – især børn og unge. Måske skyldes dette, at unge er mere opmærksomme på fremtidige konsekvenser og har en længere tidshorisont at bekymre sig om. Samtidig er de nok tilbøjelige til at reagere mere og kraftigere følelsesmæssigt på globale udfordringer, fordi de stadig er i gang med at udvikle deres evne til at håndtere komplekse følelser og stress generelt.
Hvad hjælper ved klimaangst?
Flere forskellige faktorer hjælper i forhold til at håndtere og reducere klimaangst.
Gennem uddannelse og oplysning kan man forstå klimaændringerne, deres årsager og mulige løsninger. Det kan hjælpe med at mindske følelsen af magtesløshed og angst. Jo mere informeret man er, desto bedre kan man håndtere sine bekymringer.
Det kan også hjælpe selv at handle, det giver hjernen (følelses- og hukommelsessystemet) oplevelser (beviser) af at der kan gøres noget. Også mindre og symbolske handlinger som at spare på strømmen, vandet, madspild og sortere affald kan have effekt. Man kan også direkte deltage i politiske aktiviteter og indsatser og støtte miljøinitiativer.
Det hjælper også at træne sit følelsessystem i systematisk afslapning og fokusering. Det kan reducere aktiveringen i kroppens/hjernens trussels- angstsystem og reducere det oplevede mentale ubehag ved at opleve den naturlige angst som alle mennesker naturligt vil kunne føle, når de tænker på de reelle trusler mod verden og menneskeheden, som klimaforandringerne udgør. Progressiv afspænding, mindfulness og meditation kan være virksomt og effektivt. Men instruktion og undervisning af fagperson kan være nødvendig, hvis man vil opnå optimal effekt af metoder og teknikker.
Søg hjælp hvis angsten tager over
Hvis klimaangsten begynder at sætte sig dybere og påvirker mere og i længere tid ad gangen anbefaler jeg, at man søger professionel hjælp hos en psykolog med specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi, da denne metode er bevist effektiv ved angst.
Tal om klimaforandringerne med andre
Det kan også hjælpe, at tale med andre der er bekymrede om klimaforandringer, og sammen diskutere håndteringsmåder samt realitiske og udførbare klimahandlinger.
Hvis vi alle bliver gode til at håndtere, regulere og kanalisere vores klimaangst, kan det hjælpe os til hver især og sammen at trække os ud af eventuel handlingslammelse eller benægtelse og i stedet blive optimalt motiveret og engageret i den nødvendige klimaindsats.
Bliv en effektiv og bæredygtig leder med CBEC
CBEC står for Cognitive Behavioural Executive Coaching. Kognitiv coaching, som er baseret på internationalt anerkendte og evidensbaserede kognitive- og adfærdsterapeutiske teknikker og metoder. Coaching fokuserer på at ændre tanker, overbevisninger og adfærd for at hjælpe enkeltpersoner med at opnå deres mål og forbedre deres præstationer. Anvendt på ledere, kan kognitiv coaching have flere positive virkninger, der kan gøre dem mere effektive og bæredygtige i deres roller:
Øget bevidsthed om egne tankemønstre
Kognitiv coaching hjælper ledere med at blive mere opmærksomme på deres egne tankemønstre og overbevisninger. Dette inkluderer identifikation af negative tanker og selvopfattelser, der kan begrænse deres præstationer. Ved at være opmærksom på disse mønstre kan lederne begynde at ændre dem og tænke mere positivt og konstruktivt.
Bedre beslutningstagning
Kognitiv coaching kan hjælpe ledere med at forbedre deres beslutningstagningsevner. Ved at udfordre og ændre unøjagtige eller skadelige kognitive biasser kan ledere blive bedre til at træffe velovervejede og informerede beslutninger.
Bedre stresshåndtering
Ledere står ofte over for høje niveauer af stress og pres. Kognitiv coaching kan hjælpe med at udvikle bedre metoder til at håndtere og reducere stress ved at ændre reaktioner på stressfaktorer og arbejde på mere konstruktive coping-strategier.
Styrket kommunikation
Kognitiv coaching kan forbedre ledernes kommunikationsevner ved at hjælpe dem med at være mere opmærksomme på deres egne kommunikationsmønstre og arbejde på at udvikle mere effektive og støttende kommunikationsstilarter.
Personlig udvikling
Ved at hjælpe ledere med at identificere og udforske deres egne mål, værdier og styrker kan kognitiv coaching bidrage til deres personlige udvikling og vækst. Dette kan styrke deres selvtillid og evne til at tackle udfordringer.
Bedre forståelse af medarbejdere
Kognitiv coaching kan også hjælpe ledere med at udvikle en dybere forståelse af deres medarbejdere og skabe mere effektive relationer. Ved at være mere opmærksomme på deres egne reaktioner og tænke mønstre i forhold til medarbejderne kan ledere bedre håndtere konflikter og motivere deres team.
CBEC kan hjælpe ledere med at opbygge en mere positiv og konstruktiv tankegang, håndtere stress og pres mere effektivt, træffe bedre beslutninger og udvikle stærkere relationer med deres medarbejdere. Dette giver mere effektive og bæredygtige ledere, der er bedre rustet til at håndtere de udfordringer, der opstår i deres arbejdsliv.
CBEC PROGRAM – Cognitive Behavioural Executive Coaching for optimal well-being and performance – without stress
I offer individual cognitive coaching programs for leaders and decision-makers. I have been doing this for several years, and the programs are popular.
Experience-based and effective coaching programs
The programs have evolved over the years as leaders have approached me, having heard about me from others in their network. They expressed a desire for individualized and tailored coaching programs. As a result, I have collaborated with each leader to customize and optimize their programs, and they have been very satisfied with the results. Leaders have shared that my coaching goes deeper, brings about more significant changes, and develops them more than other coaching they have experienced.
Leaders are under significant emotional pressure
Today’s leaders face significant emotional and personal demands. Leaders must withstand high levels of stress, with all their emotional vulnerabilities being triggered, while maintaining a cool head and making necessary rational and professional decisions. Towards employees and superiors, leaders must demonstrate empathy and compassion in words and actions without expecting, or being dependent on, reciprocation. This mental and emotional demand can naturally lead to reduced well-being and performance over time, making leaders vulnerable to burnout and stress-related reactions such as anxiety and/or depressive responses. However, if a leader can remain firmly grounded in their emotional balance, they can maintain their resilience and even improve their well-being and performance.
Insight into and understanding of one’s emotional system
In the CBEC coaching process, the idea is that insight is necessary to set new personal goals and initiate development. Therefore, the program begins with thorough testing and registration of psychological state and personality, understood in the context of one’s past life and acquired personal and emotional experiences. Through this process, leaders gain a comprehensive overview and understanding of how their fundamental assumptions about themselves, their character, and their abilities naturally stem from both genetically inherited traits and their experiences in the environment. Leaders literally draw the model of their own emotional system during the program. Becoming aware of learned emotions and vulnerabilities, which can also be referred to as “sensitive points” or “buttons,” helps leaders make sense of their reactions. Having this model, and the understanding it provides, helps leaders better comprehend why they react strongly or in certain ways in specific situations. These reactions in thoughts, emotions, and automatic behavior are not always suitable and often hinder the leader’s goals – how they want to be/act in different situations without being emotionally challenged.
Development, well-being, and performance through training
Understanding and insight into one’s emotional system and expected automatic reactions in thoughts, emotions, and behavior help the leader avoid self-criticism and self-devaluation. The leader becomes better at understanding themselves, and their reactions make more sense to them. This releases energy for the leader to better coach themselves in challenging situations where their “sensitive points” are triggered. However, before reaching this point, repeated and thorough analyses of reactions are required – down to the smallest details in automatic thoughts and emotions and their connections to previous experiences. In these analyses, leaders progress to understanding how they would like to act in various situations. Once the desired behavior in different situations is determined, the work continues to create and further develop new and different thoughts and attitudes that the leader needs to facilitate behavioral changes.
Changed thinking and behavior over time alter attitudes and fundamental assumptions
When a leader has successfully, on numerous occasions, thought and acted differently in various situations and emotional states, these new coping strategies become internalized. The emotional and memory systems learn from experience, allowing the new strategies of thinking and behavior to be automated and leading to changes in the leader’s fundamental assumptions about themselves and their abilities. Who they are and what they can achieve in relation to others and the world around them. When a leader reaches this stage, the coaching program typically ends or is phased out, and the leader continues to work independently with their insights, methods, and tools. However, there is an option for follow-up coaching sessions and booster conversations if the leader desires.
Content of the program
The programs are planned and tailored individually to each leader. There are many methods and tools from the evidence-based cognitive-behavioral therapeutic toolbox that can be offered and applied in the program. The duration and desired psychological depth of the program also play a role in the selection of methods. The programs typically include the following elements:
Life history schema: Before the first session, the leader receives a comprehensive form for registering historical data, aiding in a quicker and more thorough understanding of past experiences and life lived.
Psychological Health Check: Individually assembled test battery that measures stress levels, well-being, anxiety, social insecurity, mood, self-esteem, burnout, fundamental negative assumptions, and coping strategies.
Personality Test (NEO-PI-3, occupational): An internationally recognized, evidence-based, and widely used measurement of personality based on five factors and 30 facets.
Expanded CBT/ACT/CFT thought journal: The leader practices registering and analyzing automatic reactions in specific situations, understanding their reactions and the functions of their emotions, keeping their goals in mind, and formulating the most suitable thinking and experience to internalize the new learning. This is used at home and during sessions.
Behavioral experiments: The leader investigates how they react in critical situations.
Training: The leader applies agreed-upon techniques in work or private life.
Exposure: The leader exposes themselves to feared/challenging scenarios in mental imagery or in reality.
Visualization: The leader explores/recalls past experiences from memory or tests/investigates new planned strategies in future scenarios.
Role-playing: During sessions, the leader plays themselves or others, and I play the roles of the leader or others.
Chair exercises: The leader practices feeling, thinking, and reacting as different parts of themselves, engaging in a constructive, supportive, and coaching dialogue with the other parts. For example, between the insecure part and the coaching-supportive part of themselves.
Duration and hours
The programs are tailored to individual preferences and needs and usually span a period of 3-6 months, with sessions lasting 2-3 hours every other week. This corresponds to 12-24 hours (2 hours per session) or 18-36 hours (3 hours per session) with meetings in Espergærde. The sessions can also take place at the leader’s workplace. Expect 2-5 hours of weekly homework/training for the optimal benefit of the program. Many leaders undertake the program instead of, or in addition to, the coaching or development programs they are typically offered by their companies and organizations. They do this to ensure a program that is carefully planned, structured, and executed according to their specific desires, needs, and thus provides them with the greatest benefit.
Some info about me
I am a psychologist working in own private clinic and as a consultant in Espergærde and internationally through internet based video connection. I am a trained psychologist from Århus and Copenhagen Universities, licensed, authorized and have completed the internationally recognized 2-year specialized training in cognitive behavioral therapy. Additionally, I have trained with several of the most skilled specialists in various fields within the cognitive and behavioral therapeutic domain. I see myself as a specialized generalist in terms of optimally applying psychological theory in coaching and therapy.
I look forward to collaborating with you in a CBEC program
CBEC (Cognitive Behavioural Coaching) can make you a better leader
Taking the popular CBEC course of 10 two hour individual video sessions gives you an opportunity to work with yourself psychologically to become a better and more effective leader for your employees and the organization.
The package includes thorough and internationally acknowledged psychological tests of psychological state, health and personality.
When you book a CBEC course you will receive tests and questionnaires to fill out before the first sheduled session.
In the first session you will get feedback on your tests and work out a plan for the specific issues you want to work on in the coaching and your goals for these.
During the sessions you will address and be shown effective and scientifically proven ways and methods to work with your self psychologically.
There is general concensus within the field of executive coaching that the below list covers personal skills, areas of focus and steps for becoming a better and more effective for your employees and the organization. The CBEC course will provide you with these:
Self-reflection
The knowledge of and ability to reflect on your own strengths and weaknesses as a leader. To be honest with yourself and identify areas where you need to develop. This could include qualities such as communication, decision-making, or conflict management.
Personal development plan
Having a personal development plan that focuses on the areas you want to improve. Having set specific goals and identified the steps necessary to achieve them.
Self-analysis
Knowing and having trained a systematic methods for paying attention to, monitoring and registrating own emotions, thoughts, and behavioural patterns in different situations. And monitoring how your actions impact your employees and the organization as a whole. Being able to constructively receiving feedback from others and being authentically willing to adjust your behavior to create positive changes.
Communication and relationships
Getting a method to work on your communication skills and building an even better relationship with your employees. Using the situational analysis method to be able to listen more actively to their concerns and ideas and being open to constructive feedback. Creating an environment where employees feel safe to share their thoughts and contribute to the success of the organization.
Self-care
Training being mindful and compassionate to your own well-being and self-care. As a leader, it’s important to have a good balance between work and personal life. Prioritizing time for rest, exercise, socializing, and hobbies that help you recharge and reduce stress.
Continuous learning
Staying open to learning and developing continuously. Staying updated with the latest trends in leadership and management practices. Attend seminars, conferences, and networking groups to expand your knowledge and exchange experiences with other leaders.
Psychological development is an ongoing process. CBEC sessions can help you stay motivated and started up on your continued commitment to your own personal growth and reflection. In which you trengthen your leadership abilities and become more effective in leading your employees and the organization as a whole.
If you are interested in CBEC you can book your CBEC course by calling +45 29829174 or mailing hyllconsult@protonmail.com
CBEC (Cognitive Behavioural Executive Coaching)
– ledercoaching for optimal trivsel og performance, uden stress
Jeg tilbyder individuelle kognitive coachingforløb for ledere og 
beslutningstagere. Det har jeg gjort i flere år og forløbene er populære.
Erfaringsbaserede og effektive coachingforløb
Forløbene er blevet til ved at ledere gennem de senere år har henvendt sig til mig fordi de har hørt om mig fra andre i deres netværk. De har udtrykt ønske om individuelle tilpassede coachingforløb. Jeg har derfor samarbejdet med hver enkelt leder om at tilpasse og optimere deres forløb og de har været meget glade for forløbene. Lederne fortæller at mine forløb går dybere og rykker og udvikler dem mere end hvad de har prøvet i andre forløb.
Ledere er under stort følelsesmæssigt pres
Der stilles store krav til nutidens ledere – følelsesmæssigt og personligt. En leder skal i dag kunne tåle høj belastning, at der trykkes på alle ”knapper” (læs følelsesmæssige sårbarheder), mens hovedet holdes koldt og der træffes nødvendige rationelle og professionelle beslutninger. I forhold til medarbejdere og overordnede skal lederen kunne udvise empati og medfølelse i ord og handling uden at forvente, eller være afhængig af, at det gengældes. Det er krævende mentalt og følelsesmæssigt. Det kan over tid naturligt føre til nedsat trivsel, performance og gøre ledere sårbare over for udbrændthed og stress- belastningsreaktion med angst- og/eller depressive reaktioner. Men hvis lederen kan holde sig solidt forankret i egen følelsesmæssig balance, kan han/hun vedligeholde sin robusthed og endda udvikle sin trivsel og performance.
Indsigt i og forståelse for eget følelsessystem
I CBEC coachingforløbet er idéen, at indsigt er nødvendig for at kunne sætte nye personlige mål og påbegynde udviklingen. Derfor starter forløbet med omhyggelig testning og registrering af psykologisk tilstand og personlighed, som forstås i forhold til det tidligere levede liv og de indhentede/indlærte personlige og følelsesmæssige erfaringer. Lederen får herigennem fyldestgørende overblik over, og forståelse for, hvordan hans/hendes grundlæggende antagelser om sig selv og sin karakter og formåen naturligt følger af det genestisk nedarvede og det i miljøet erfarede og oplevede. Lederen tegner bogstaveligt talt modellen for sit eget følelsessytem op i forløbet. Bevidstgørelsen om de indlærte følelser og sårbarheder, som vi også kan kalde ”ømme punkter” eller ”knapper”, som triggere i og omkring arbejdssituationer kan trykke på, giver vigtig mening for lederen. Med modellen, og den mening den giver, kan lederen bedre forstå hvorfor han/hun reagerer så kraftigt eller på bestemte måder i bestemte situationer. Reaktioner i tanker, følelser og automatisk adfærd, som ikke altid er hensigtsmæssige – og som ofte kommer direkte i vejen for lederens mål; Hvordan han/hun gerne vil være/kunne agere i forskellige situationer uden at blive presset/udfordret følelsesmæssigt.
Udvikling, trivsel og performance gennem træning
Forståelsen for og indsigten i eget følelsessystem og forventelige automatiske reaktioner i tanker, følelser og adfærd hjælper lederen til at holde sig ude af selvkritik og selvnedvurdering. Lederen bliver bedre til at forstå sig selv og reaktionerne giver bedre mening for ham/hende. Det frigiver overskud til at lederen bedre kan coache sig selv i udfordrende situationer, hvor der trykkes på de ”ømme punkter”. Men først skal der gentagne og grundige analyser af reaktionerne til – ned til de mindste detaljer i automatiske tanker og følelser og disses forbindelser til tidligere erfaringer. I analyserne kommer lederne videre frem til hvordan de gerne vil kunne agere i forskellige situationer. Og når den ønskede adfærd i forskellige situationer kendes fortsætter arbejdet med at skabe og videreudvikle de nye og anderledes tanker og holdninger, som lederen skal bruge til at hjælpe sig selv til adfærdsændringerne.
Ændret tænkning og adfærd over tid ændrer holdninger og grundlæggende antagelser
Når lederen tilstrækkeligt mange gange, i forskellige situationer og i variationer af følelelssesmæssige tilstande, er lykkedes med at tænke og handle anderledes, indlæres det som nye håndteringsstrategier. Følelses- og hukommelsessystemet lærer af erfaring, så på den måde kan nye strategier for tænkning og adfærd automatiseres og føre til ændringer helt ned i lederens grundlæggende antagelser og sig selv og sin formåen. Hvem han/hun er og hvad han/hun kan i forhold til andre og omverden. Når lederen når hertil, plejer coachingforløbet at stoppe eller udfases og lederen arbejder selv videre med sin indsigt, metoder og værktøjer. Men der er selvfølgelig mulighed for opfølgende coaching samtaler og booster samtaler, hvis lederen ønsker det.
Indhold i forløbet
Forløbene planlægges og tilpasses individuelt til den enkelte leder. Der er mange metoder og værktøjer fra den evidensbaserede kognitive- adfærdsterapeutiske værktøjskasse, som kan tilbydes og anvendes i forløbet. Varighed og ønskede psykologiske dybde i forløbet har selvfølgelig også betydning for valg af metoder. Forløbene indeholder typisk følgende elementer:
-
Livshistorieskema. Leder modtager inden første session et længere skema til registrering af historiske data. Det hjælper os til hurtigere og grundigere overblik over tidligere erfaringer og levede liv.
-
Psykologisk Sundhedstjek. Individuelt sammensat testbatteri, som måler stresniveau, trivsel, angst, social usikkerhed, humør, selvværd, udbrændthed og grundlæggende negative antagelser samt håndteringsstrategier.
-
Personlighedstest (NEO-PI-3, erhverv) som er en internationalt anerkendt, evidensbaseret og bredt anvendt måling af personligheden på 5 faktorer og 30 facetter.
-
Udvidet CBT/ACT/CFT tankejournal. Hvor lederen øver sig i at registrere og analysere automatiske reaktioner i bestemte situationer, forstå sine reaktioner og følelsernes funktion, holde mål og delmål for øje samt formulere mest hensigstmæssige tænkning og erfaring, som skal indlære den nye erfaring. Bruges hjemme og under sessionerne.
-
Adfærdseksperimenter. Hvor lederen undersøger hvordan han/hun reagerer i kritiske situationer.
-
Træning. Hvor lederen anvender aftalte teknikker i arbejds- eller privatliv.
-
Eksponering. Hvor lederen udsætter sig selv for noget frygtet/udfordrende i forestillingsbilleder eller i virkeligheden.
-
Visualisering. Hvor lederen undersøger/fremkalder tidligere erfaringer fra hukommelsen eller afprøver/undersøger nye planlagte strategier i fremtidige scenarier.
-
Rollespil. Hvor lederen under sessionerne spiller sig selv eller andre og hvor jeg spiller lederens eller andres roller.
-
Stoleøvelser. Hvor lederen øver sig i at mærke, tænke og reagere som forskellige sider af sig selv og have en konstruktiv, støttende- og coachende dialog med de andre. F.eks. mellem den usikre del og den coachende støttende del af selvet.
Tid og timer
Forløbene tilpasses den enkeltes ønsker og behov og strækker sig ofte over en periode på 3 – 6 mdr. med samtaler af 2 -3 timers varighed hver anden uge. Svarende til 12 – 24 timer (2 timer/gang) eller 18 – 36 (3 timer/gang) med fremmøde i Espergærde. Samtalerne kan også gennemføres på lederens arbejdsplads. Der må påregnes 2-5 timers ugentligt hjemmearbejde/-træning for optimal udbytte af forløbet. Flere ledere tager forløbet i stedet for, eller samtidigt med, den coaching eller de udviklingsforløb de normalt får tilbudt af deres virksomheder og organisationer. De gør det for at sikre sig et forløb der er nøje planlagt, opbygget og afviklet i overensstemmelse med netop deres ønsker, behov og dermed giver dem størst udbytte.
Lidt om mig
Jeg er privatpraktiserende psykolog og konsulent, med egen praksis i Espergærde. Jeg er uddannet psykolog fra Århus og Københavns Universiteter, autoriseret og har gennemført den internationalt anerkendte 2-årlige specialiseringsuddannelse i kognitiv adfærdsterapi. Derudover har jeg trænet med flere af de dygtigste specialister inden for de forskellige specialer inden for det kognitive og adfærdsterapeutiske domæne. Jeg opfatter mig selv som specialiseret generalist i forhold til at få omsat den psykologiske teori optimalt i coaching og terapi.
Jeg ser frem til at samarbejde med dig i et CBEC forløb.
Mvh.
Nikolaj Hyll
cand. psych. aut.
CBEC – coaching for ledere
– Optimér din trivsel og livskvalitet, hold dig ude af stress og bliv en bedre leder.
Det er krævende at være leder – endnu mere nu end tidligere
I disse år stilles der endnu større krav til ledere end tidligere. Der er færre privilegier, og man bliver som leder ikke længere skånet for pres. Mange ledere har ikke engang eget kontor, hvor de kan få lidt ro, overblik og samle tankerne. Tværtimod skal ledere i dag ofte arbejde endnu hårdere og levere endnu flere arbejdstimer end medarbejderne – samtidigt med at de i mange tilfælde har mindre frihed og reel indflydelse end tidligere. Det er i sig selv mere stressende og stiller endnu større krav til personligheden (hvem man er og hvad man har med sig) og til ens karaktér (hvilke holdninger og hvilken adfærd man har). Og lederen forventes fortsat at fungere optimalt- selv under stort pres.
Lederfleksibilitet er afgørende
Ledere udfordres ydermere af at være i komplekse og hurtigt forandrende organisationer, miljøer og samarbejdsrelationer. Det stiller store krav til lederens evner til personlig stabilitet og fleksibilitet. Stabilitet i tænkning, følelser og adfærd i forhold til sig selv, andre og omgivelserne. Det er nødvendigt for at lederen kan tilpasse sig de omskiftelige vilkår, krav og omstændigheder optimalt.
Når ledere er stabile og fleksible kan de analysere sig frem til nye objektive-, realistiske og selvunderstøttende tanker. Og de kan trække på et solidt repertoire af tanker og hensigtsmæssige beslutnings- og handlingsalternativer – optimalt tilpasset situationen. Også når de er under stort pres.
I min praksis samarbejder jeg med dygtige ledere og topledere, som kontinuerligt arbejder med at videreudvikle deres i forvejen gode evner til at tænke, handle – og dermed lede – stabilt og fleksibelt. Det giver dem kontinuerligt følelsesmæssigt overskud. Det hjælper dem til at holde sig ude af personligt pres og til at holde deres performance og livskvalitet høj og deres stress lav.
Lederrigiditet er naturlig – lederfleksibilitet er nødvendig
Det er en gammel nyhed, at lederstabilitet og -fleksibilitet hænger sammen med effektiv ledelse, men det er samtidigt almindeligt og naturligt at ledere med tiden udvikler rigide rutiner og måder at håndtere komplekse udfordringer på i komplekse miljøer. Det kan gøre dem ustabile og fastlåste. Når én slags tænkning og adfærd én gang har virket (man ”overlevede” udfordringen og det ”farlige”) så er den menneskelige hjerne programmeret til at prioritere at huske og gemme tænkningen og handlingerne til næste gang en lignende situation opstår. Og når så en lignende situation opstår, aktiveres automatisk lignende tanker og impulser til handlinger lignende det lederen gjorde sidste gang. På den måde kan ledere, der ikke får trænet deres fleksibilitet, få flere og flere, mere og mere rigide tanke- og handlingsmønstre. Problemet ved det er, at tankerne og handlingerne ikke er de mest hensigtsmæssige og mest effektive. Dermed kan erfarne, veltrænede og vellidte ledere over tid blive mindre stabile, mere fastlåste, mindre vellidte og mindre effektive ledere.
Lederen er ikke perfekt
Forestillingen om at den fuldendte og perfekte leder kan findes i én og samme person er i stor udstrækning ved at uddø – selvom der selvfølgelig er stivnakkede dinosaurere (enkeltpersoner og virksomheder) der stadig tror på det. Og selv vis en sådan ”perfekt” leder kunne findes, er han så også den bedste, når virksomheden står i en ny situation der kræver noget nyt og andet af lederen? Vil han være fleksibel og effektiv i den nye situation med de nye krav?
Identificer styrker, svagheder og udviklingsområder
Istedet for at søge efter den perfekte leder, eller forsøge at gøre den leder man har til det man på forhånd forestiller sig er den perfekte leder, arbejder de seriøse udviklingsforløb sig i dag hen mod at hver leder bliver klogere på sine styrker, svagheder og udviklingsområder – der befinder sig herimellem. Det handler i dette perspektiv om, at lederen bliver klog på sin personlighedsprofil og sin lederprofil. Derefter er lederen bedre i stand til at søge nødvendigt supplement og assistacnce hos medledere (eller medarbejdere) til de områder, hvor lederen i sin lederprofil ikke er den stærkeste. Så kan lederen koncentrere sig om at levere på styrkeområderne og – når der er overskud og tid til det – arbejde på sine udviklingsområder.
Psykologisk sundhed først – lederudvikling derefter
Inden jeg starter udviklingsprocessen med lederen, hvor denne går i gang med at lære sig selv og sin personlighed bedre at kende gennem forskningsbaseret personlighedstestning og coaching, er det nødvendigt at få et objektivt mål for lederens psykologiske sundhedstilstand. Er man som leder stresset, udfordret af lavt selvværd udbrændt eller deprimeret, så giver det først mening at fortsætte udviklingsforløbet, når lederen får ”styr på egen følelse” som jeg kalder det. Og i CBEC forløbet vil vi så naturligvis starte der.
Det er er min overbevisning at en god og professionel leder i det fleste situationer, selv under stort pres, er i stand til at styre og regulere egne følelsesmæssige reaktioner, så de ikke kommer i vejen for egne mål (hvordan lederen gerne vil agere og facilitere) og andres mål (ved at lederen opleves uprofessionel, for personlig eller direkte ubehagelig overfor overordnede og medarbejdere).
Kognitiv struktur og metoder – fordi det virker!
I arbejdet med at øge stabilitet og fleksibilitet i tænkning og adfærd er kognitiv adfærdsterapeutisk struktur og metoder uovertruffen. Det er derfor denne struktur og disse metoder jeg anvender i et CBEC forløb.
Forløbet er struktureret efter lederens definerede overordnede og specifikke mål
Udfordrings- og mållisten udgør strukturen for anvendelse af kognitive- adfærdsteknikker. I CBEC (Cognitive Behavioural Executive Coaching) forløb hos mig starter lederen med et psykologisk sundhedstjek og en personlighedstest, som giver et objektivt mål for lederens psykologiske tilstand, trivsel og personlighedsstruktur. Hvis der måles udfordringer og ubalancer i det psykologiske sundhedstjek er anbefalingen naturligvis, at de skrives på den udfordrings- og målliste, som lederen herefter udarbejder for coachingforløbet. Herefter vælges der undevejs i forløbet ud fra udfordringslisten til hver session og der arbejdes med evidensbaserede kognitive- adfærdsterapeutiske metoder hen mod lederens mål. Overordnede mål for at sådant forløb kan f.eks. være; høj trivsel, lavt tressniveau og høj motivation. Konkrete adfærdsmål kan være; at kunne tage en nødvendig konflikt med en medarbejder eller overordnet uden at føle ubehag, angst, usikkerhed eller dårlig samvittighed bagefter. Eller hurtigt at kunne få overblik over og strukturere en ny opgave eller problemstilling – uden først at have noget undgåelses-, oversprings- eller udsættelsesadfærd. Et andet konkret mål kan være, at kunne tage imod konstruktiv kritik fra medarbejdere eller overordnede uden at døje med underliggende aktiverede følelser af usikkerhed, som kan komme til udtryk med irritation, vrede eller selvkritik på overfladen (der øger risikoen for at lederen har uhensigtsmæssig adfærd i en sådan situation).
Varighed, pris og betaling
Forløbet tilpasses den enkelte leder og dennes udfordringer og mål. Varigheden af forløbet varierer derfor naturligvis. Indtil videre har forløbene lederne har gennemført hos mig varieret mellem 12 og 20 timers sessioner. Svarende til 6 til 10 mødegange af hver 2 timers varighed. De fleste har valgt ca. 2 uger mellem mødegangene, men det kan sagtens være ugentligt eller med længere intervaller. Aktuelle pris for coachingen er 1600 kr./time og dertil kommer udgifter til Psykologisk Sundhedstjek med det komplette testbatteri og Personlighedstest NEO-PI 3 – erhverv.
Det fleste ledere har fået deres forløb betalt at deres arbejdsgiver/virksomhed, men enkelte har betalt selv, fordi de ikke har ønsket at involvere deres virksomhed/arbejdsgiver. Betaling sker forud for opstart af forløb.
Sted
Coachingen kan foregå i min praksis i Espergærde eller på dit arbejdssted mod betaling for transporttiden. Mange vælger at sessionerne foregår over videoforbindelse for at spare tid og transport.
Tilmelding
Hvis du er interesseret i et forløb bedes du ringe direkte til mig på 29 82 91 74 for at bestille. Når vi har aftalt et forløb sender jeg faktura. Når faktura er godkendt og betalt sender jeg pr mail testbatteriet til Psykologisk Sundhedstjek og link til online udfyldelse af personlighedstesten, NEO-PI – 3 – erhverv.
Jeg ser frem til at samarbejde med dig i et CBEC forløb.
Hold dine nytårsforsætter
Det nye år er lige startet. Og det forgange år har sikkert, som i årene før, indeholdt dårlige vaner og usund livsstil, som du nu har sat dig for at komme af med. Forsætter for det nye år – ønsker om forandring. I livsstil og vaner.
Det er usandsynlig at du lykkes, hvis du ikke gør dit forarbejde
Men det er svært. Og det er også usandsynligt, at du lykkes!
Med mindre du går effektivt til værks og trækker på din egen erfaring fra tidligere forsøg, som ikke er lykkedes. Og med mindre du beriger dig selv med viden fra forskning og klinisk psykologisk erfaring.
Men hvis du gør det, er det mere sandsynligt, at du lykkes!
I denne artikel kommer jeg med gode råd til at holde nytårsforsætterne. Hvis du bruger dem, sammen med dine egne erfaringer, er du bedre rustet i det nye år – til at lykkes med dine forsætter.
Hvorfor lykkes vi ikke med at holde vores forsætter?
Prøv at starte med at tænke over dine tidligere fortsætter – og hvad der gjorde, at du ikke lykkedes med at holde dem. Hvad mon årsagerne var? Stressende perioder, økonomiske udfordringer, andres skyld, manglende tid, lavt humør, manglende motivation, opsigelse fra dit arbejde, manglende viljestyrke eller måske manglende handlinger?
Hvad kom du frem til var årsagerne til at de tidligere fortsætter ikke holdt? Skriv de årsager du finder ned på din telefon eller et stykke papir. Og hvis du er lykkes med fortsætter tidligere, så husk også at skrive årsagerne til det ned. Skriv også ned, hvordan du kan hjælpe dig selv, hvis du igen skulle opleve at lignende årsager kommer i vejen for at du kan holde dine forsætter.
Og nu videre til rådene du får i denne artikel – dine notater skal du gemme til, og bruge i råd 6.
Det er svært for os mennesker at ændre adfærd
En hurtig søgning på Google, om hvorvidt fortsætter holdes, viser undersøgelser som finder, at ca. 80% ikke lykkes med at holde deres forsætter – og at det allerede sker i midten af februar!
Det er svært for mennesker at ændre i det kendte og sikre. I tankerne, vanerne og den adfærd som skal ændres for at nye vaner kan skabes, vedligeholdes og med tiden konsolideres i nye holdninger. Men når først det er lykkes, at gentage ny adfærd rigtig mange gange på tværs af situationer og i mange forskellige følelsestilstande og med varierende grader af motivation, ja så er der større sandsynlighed for at de nye vaner bliver hængende.
Få indsigt – lær dig selv at kende
Problemer med at holde forsætter hænger ofte sammen med manglende indsigt i funktionen af vanerne og adfærden som er uønsket og som vi gerne vil ændre. Hvorfor gør vi det egentligt? Hvad får vi ud af det på den korte bane? Et rigtigt psykologisk spørgsmål vi kan stille os selv er; ”Hvad er det, som gør det nødvendigt, at vi har den usunde/uhensigtsmæssige vane?” Når vi bedre forstår det, så kan vi måske bedre forstå os selv og vores automatiske adfærd. Vi er nemlig som mennesker, der er udstyret med en intelligent hjerne, i stand til at analysere os frem til hvilket behov vi forsøger at opfylde, eller hvad det ubehagelige er, som vi prøver at holde væk med den usunde/uhensigtsmæssige adfærd. F.eks. når vi spiser chokolade for at berolige os selv, eller at udgå den ubehagelige følelse vi får, når vi tænker på at vi vejer for meget. Noter på et stykke papir, din tlf. eller din computer, hvis der dukker indsigter op, når du læser ovenstående linjer. Du skal bruge dem, når du skal lave din plan for dine forsætter i råd 6.
Råd 1: Registrer dine uvaner (det modsatte af dit forsæt) og forstå dig selv bedre
Så første råd er, at bruge en uge på at registrere den adfærd, som du allerede har – de dårlige vaner du har/det modsatte af dine fortsætter. Altså hvis du f.eks. har sat dig for for at spise mindre, at du starter med at registrere når du gør det modsatte – spiser for meget eller det forkerte. Skriv ned når det sker, hvilke tanker der går gennem hovedet på dig, f.eks. ”jeg har fortjent chokoladen, det har været en super hård dag”, hvilken følelse du har når det sker (trist først mere glad før spiser chokoladen og trist igen bagefter), hvilken kropslig fornemmelse du har på tidspunktet (uro/rastløs/træt først så mere rolig og afslappet når spiser chokoladen og så endnu mere træt og uoplagt bagefter) samt hvilken automatisk adfærd der er på tidspunktet (stopper på tanken på vej hjem fra job, køber en plade chokolade og spiser den på vejen hjem i bilen). Når du har laver disse registreringer over en uges tid, vil du kunne se et mønster.
Nu kan du komme videre i analysen af hvad problemet er nedenunder den uhensigtsmæssige adfærd, som du registrerer på overfladen. Forestil dig, at det er en god ven eller veninde, der har samme uvane som dig og du nu sidder og kigger på alle hendes registreringer (dine egne). Hvad er det mon som gør at det her sker? Hvad er hendes behov nedenunder, som hun i denne adfærd forsøger at opfylde? Er hun klar over det? Når hun ved det eller gør sig bevidst om det, hvorfor er det så svært for hende at ændre? Hvad skal der mon til for at hun kan lave forandringer i sin adfærd? Hvad kan motivere hende? Hvad er meningen for hende i, at hun skal lave ændringerne? Hvad er realistiske mål hun kan sætte sig? Hvordan kan hun sikre sig at hun når dem? Er det realistisk, at hun når sine forsætter uden en god plan? Når hun løber sur i det og oplever ekstra modgang, hvad og hvem kan så hjælpe hende, med at holde sig fast i planen?
Råd 2: Forstå hvor du er henne – i hvilken fase af forandringsmodellen er du?
I forandringsmodellen er der fem faser:
-
Før-overvejelse. I denne fase er det usandsynligt, at du har overvejet forandring. I denne fase tænker man ikke over, at lave forandringer. En ryger f.eks. vil i denne fase slet ikke indrømme, at rygning overhovedet er et problem. Så hvis du er i denne fase er det mest sandsynligt, at dit fortsæt ikke er dit eget, at du ikke ejer det selv. Måske er det omgivelserne, som har overbevidst dig om du skal lave en forandring, mens du selv i virkeligheden tænker: ”Det skal jeg egentlig ikke!” I denne fase ser personen umiddelbart flere fordele end ulemper, ved at fortsætte sin oprindelige adfærd.
-
Overvejelse. I denne fase er det sandsynligt, at du befinder dig, hvis du har forsætter for det nye år, som du gerne vil holde – og derfor læser denne artikel! Her er personen begyndt, at tænke over, at adfærden er uhensigtsmæssig og problematisk, men hun er stadig ikke klar til at planlægge og starte med at foretage ændringen. Det ligger typisk 6 måneder frem i tiden fra denne fase. Du kan dog gøre dig klar til at starte og komme i næste fase, hvis du læser denne artikel grundigt og følger rådene og de opgaver der følger med; registrering, analyse, planlægning osv. 🙂
-
Forberedelse. I denne fase kan det også være du befinder dig nu. Og hvis du ikke er det, er det målet med denne artikel, at du skal bruge den til at hjælpe dig selv til denne fase og videre. I forberedelsesfasen, er personen i gang med at planlægge hvornår og hvordan adfærdsændringen kan og skal ske.
-
Handlingsfasen. Her er personen ved at lykkes. Når du er i handlingsfasen er du faktisk allerede i gang med at holde dit forsæt. Hvis dit mål er at spise mindre, er du i denne fase allerede i gang med at spise mindre og hvis det er træning, er du allerede mødt op i fitnesscentret og i gang. Hvis du læser denne artikel og finder ud af at du allerede er i handlingsfasen, så husk alligevel at læse videre, for det er netop i denne fase, at der er stor risiko for at du falder fra. Du er i gang, men endnu ikke i mål og der er sikkert endnu ikke tilstrækkeligt med udbytte eller fordele ved den ændrede adfærd til at det i sig kan motivere dig automatisk til at fortsætte. Du kan også i denne fase få stort udbytte af at følge rådene i denne artikel, så du sikrer dig at ændringen giver tilstrækkelig mening for dig, er planlagt godt nok, at der indgår sunde belønninger til dig for delmålene og at du har støttende tanker og en backup plan (se senere råd), hvis du oplever modgang og det bliver svært.
-
Vedligeholdelsesfasen. I denne fase gælder det om at holde gang i hjulene. Denne fase starter typisk 6 måneder inde i handlingsfasen og handler om hele tiden at få de rigtige erfaringer ind i dit følelses- og hukommelsessystem, så din hjerne virkelig kommer til at tro på at du kan, er, og kan fortsætte med at lykkes. For at det skal lykkes skal der beviser ind i erfaringssystemet. Her er tanker ikke nok. Som jeg plejer at sige til mine klienter i terapilokalet; ”Der skal hele tiden slås den rigtige adfærd ind på kasseapparatet, før ”følelseskøbmanden” tror på at han har gang i en god og bæredygtig forretning”. Hjernen og du tror på dig selv og dit projekt, når I hele tiden i din tænkning og adfærd kan registrere, at du tænker og handler som om du er lykkedes og bliver ved med det. Vedligeholdelse handler om at fortsætte med, i tanker og adfærd, at vedligeholde de gode vaner og eliminere de dårlige. Det er ikke usædvanligt, at du her i denne fase kommer til at opleve tilbagefald og at det bliver svært. Der opstår typisk lidt ligegyldighed i forhold til at holde sig selv til ilden og fortsætte med at prioritere ændringen, når det først er lykkedes. Lidt ligesom det danske fodboldlandshold, som har scoret 2 mål mod en svagere modstander og nu løber lidt rundt på egen banehalvdel og hygger sig, mens flere af spillerne har ”glemt” den aftalte strategi og ikke får udført de handlinger de hver i sær skal have for at opretholde den. Og vupti – lige pludselig har det andet hold scoret to mål – og der er igen ”uafgjort” mellem den nye gode vane og den den gamle dårlige. Hvis du oplever tilbagefald i denne fase, kan du få ligesom i fase 4 få brug for din backupplan, som jeg beskriver i et senere råd i artiklen.
Notér dig hvor du er i forandringsmodellen lige nu. Du skal bruge det i din plan i råd 6.
Råd 3: Definér SMARTE mål
Hvis du definerer SMARTE mål for dine forsætter øger du sandsynligheden for at du kan holde dem. SMARTE mål står for Specifikke, Målbare, Attraktive, Tidsbestemte og Evaluerbare mål. I specifik ligger, at dine forsætter skal være konkrete og specifikke frem for ukonkrete og uspecifikke. ”F.eks. ”jeg vil være holdt helt op med at ryge 1. marts” frem for ”jeg vil ikke ryge så meget i det nye år”. Målbare mål er bedre end ikke målbare, fordi du har brug for at vide og mærke at du lykkes, og at kunne dokumentere det. Når du når til 1. marts kan du måle om du er stoppet på at tælle antal cigaretter som du ryger (=0)! Det er meget sværere at få et sikkert mål for at du ryger mindre (mindre end hvad – og hvornår skal du måle?). Attraktive mål er mål, som du virkelig ønsker at nå, også med det fravær og tab, som kan være forbundet med at nå dem. Du har brug for at eje og tage målene til dig som dine egne. At nøje udvælge mål du virkelig ønsker. Og hvis du virkeligt ikke føler du ønsker dem, finde ud af hvorfor det er sådan og hvor du er i forandringsmodellen. Et mål må gerne være rationelt attraktivt alene, men det er nemmere for dig, hvis du også kan gøre målene så følelsesmæssigt attraktive for dig selv som muligt. Det kan du f.eks. gøre, ved at definere dem på den rigtige måde. F.eks. ”jeg vil tabe mig 10 kilo” (ikke attraktivt fordi du måske nyder at spise ekstra meget lækker mad) med tilkobling af ønsket/attraktiv konsekvens ”jeg vil tabe mig 10 kilo, så jeg kan løbe uden at blive forpustet og gå lange ture i naturen med min mand uden at få ondt i knæene og flere gigtsmerter”. Realistiske mål er mål som du rent faktisk kan nå. F.eks. er det ikke realistisk på en fornuftig og sund måde at tabe sig 20 kilo på en måned. Realistiske mål er mål, som kan nås inden for tidsrammen og når det gælder livsstilsændringer, skal de også kunne holdes og give mening fremover. Tidsbestemmelse er nødvendigt. Hvornår er det ellers lige du skal starte, være igang og have gennemført. Forestil dig et 100 meter løb, hvor løberne ikke ved hvilken dag og klokkeslæt løbet skal være, hvornår starten er gået og hvornår de er kommet i mål. Evaluerbare er de fleste mål, som opfylder de øvrige kriterier. Når du evaluerer dine mål, ser du på alt fra planlægning over udførelse til vedligeholdelse. Erfaringer herfra kan du bruge til at hjælpe dig selv i processen med fremtidige forsætter og mål. Skriv dine SMARTE mål ned på tlf, computer eller papir. Du skal bruge dem i din plan i råd 6.
Råd 4: Hav en backupplan klar til når det bliver svært og du er ved at falde fra
Her er det vigtigt at du har noget at falde tilbage på. Noget, der kan bringe dig tilbage på sporet. Og du skal skrive en backup plan ned på din tlf., computer eller papir. Lav f.eks. følgende overskrifter: Hvornår ved at jeg er ved at falde fra mit forsæt. Herunder skriver du hvordan du kan registrere, at du er ved at falde fra. F.eks. når du ikke har været til træning et par gange i træk. En eller to dage er kommet til at spise chokoladen på vej hjem fra arbejdet. I en uge ikke har været ude at løbe osv. Næste overskrift: Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er faldet fra min plan og mit forsæt. Her skriver du råd til dig selv, som fortæller dig, hvordan du kan komme tilbage på sporet og følge dit forsæt. F.eks. at læse denne artikel igen, som du har printet ud og gemt – eller gemt et link til på din tlf. eller computer. At du kan huske dig selv på, hvorfor det gav mening at ændre adfærd, hvilke dybereliggende behov det opfylder, som er vigtige for dig. At du kan bede en ven om at motivere dig til at komme på sporet igen, at du kan læse dine gamle plan, og gå ind i den derfra hvor du er nu – uden at skulle starte helt forfra osv. Næste overskrift: Støttende og realistiske tanker til mig selv. Her forestiller du dig, at du allerede er lykkedes med dit forsæt og at din livsstilsændring også har holdt nogle år. Forestil dig at du tre år fremme i tiden, skal gå tilbage i tiden til der, hvor du er nu, og give dig selv håb, motivation, tro og handlekraft. Hvad kan du sige til det selv, som stadig ikke ved det kan lykkes og som lige nu har det hårdt? Skriv f.eks. ”Jeg ved du kan klare det”, ”jeg kan fortælle dig at det bare er super fedt at være her, hvor jeg er lige nu – alt det du forestillede dig og meget mere har jeg fået ud af den ændring jeg lavede for tre år siden”. ”Det har hjulpet på mit selvværd, jeg kan se og mærke at jeg er sundere og trives bedre”. ”Andre lægger mærke til det”. ”Netop når jeg modstår følelsen af at give op, ved jeg at jeg sejrer og lykkes! Skriv dine noter fra dette råd ned. Du skal indarbejde dem i din plan i råd 6.
Råd 5: Søg eksperthjælp hvis nødvendigt – eller for at sikre dig størst sandsynlighed for at lykkes med dine fortsætter
Vi har som mennesker svært ved at lave forandringer i vores tænkning og adfærd. Heldigvis er vi gennem evolutionen og udviklingshistorien også sådan bygget som mennesker, at det er lidt lettere for os, når vi samarbejder med en andet menneske med erfaring vi har tillid til om forandringerne. Som klinisk psykolog og coach har jeg erfaring med at støtte og følge mennesker i processen, hvor de først finder ud af i hvilken fase af forandringen de er i og derfra arbejder sig videre mod at nå deres mål i overensstemmelse med deres værdier. Jeg arbejder med kognitive – adfærdsterapeutiske metoder på specialistniveau, som er forskningsmæssigt underbyggede og bevist virksomme. Jeg arbejder også med ledere i CBEC (Cognitive Behavioral Executive Coaching) udviklingsforløb, hvor de arbejder med at ændre i tænkning og adfærd, som kommer i vejen for deres mission om at performe optimalt med højeste livskvalitet – i såvel arbejds- som privatliv.
Råd 6: Brug artiklens råd og dine egen erfaringer til at lave en plan der holder
Nu har du læst om nogle gode råd til at holde forsætterne for det nye år. Kig nu igen på de årsager du selv fandt i starten til at du ikke tidligere er lykkes med dine fortsætter. Og hvis du er lykkes, hvad der gjorde at du lykkedes? Hvordan passer dine egne erfaringer med de råd der er i denne artikel? Notér nu hvad du vidste fra egen erfaring som hjælper dig til at lykkes. Og noter derefter hvilke af rådene i denne artikel du vil bruge derudover. Gennemgå derefter dine forsætter og se på de SMARTE mål du har valgt ud, som er realistiske for dig at nu, samtidig med at de giver mening for dig at holde – både i 2020 og resten af dit liv. Og når du har gjort det lav en realistisk plan for dine fortsætter. Fordel f.eks. året ud på perioder, hvor du vil nå bestemte dele af dit forsæt i hver periode. Skriv i din plan hvilke dele du vil nå i perioderne. Lav en realistisk oversigt over hvor mange gange/gentagelser og timer der skal bruges i perioderne. Sæt tid ind i din fysiske/digitale kalender, til de aktiviteter, som er nødvendige for at du når dine mål, kan måle på dine delmål og evaluere hvordan processen går. Så er du sikret den tid som du har brug for, om som sjældent senere ellers vil være der, når du får brug for den. Overvej også eventuelle belønninger for dig selv, når du har nået delmål og mål i perioderne. F.eks. en lille ferie eller et restaurantbesøg med sund mad – sæt også tidspunkt for disse i kalenderen. Og husk at få indarbejdet backupplanen, der kan hjælpe dig i svære perioder, hvor du er faldet fra dine forsætter, så kan komme tilbage på sporet, holde dine forsætter og nå dine mål.
Godt nytår!
Perfektionisme
Perfektionisme kan forstås som et personlighedstræk. Altså en vedholdende tendens i det enkelte individ til at tænke, føle og agere perfektionistisk i højere eller lavere grad. Perfektionisme handler i denne forståelse om at forsøge, at blive den allerbedste i alt man gør og undgå at lave fejl.
Der er uenighed om, hvorvidt perfektionisme kan opdeles i flere typer og nogle forskere mener at perfektionisme har mere med tvangspræget personlighedstype at gøre. I denne forståelse, ligger udpræget perfektionisme uden for det ”normale” kontinuum (grad af perfektionisme), som vi kan forvente at finde i størstedelen af befolkningen og dermed unge mennesker.
I klinikken ser vi mange unge mennesker der lider af perfektionisme, som påvirker deres trivsel, livskvalitet og evne til at have højest muligt overskud og bedste performance negativt i væsentlig til høj grad. I Ung med Overskud ser vi perfektionisme, som en generelt tendens hos mange unge mennesker, der ønsker og stræber efter at blive succesfulde i uddannelse, karriere, social og livet generelt. Vi oplever at denne perfektionisme er stigende – en generel tendens i tiden og kulturen – som vi tænker skyldes pres fra globalisering, neoliberalisering, virksomheder, organisationer og forældre.
Positiv og negativ perfektionisme
Nogle unge lykkes med at opleve deres perfektionistiske strategi, som en en positiv drivkraft, der giver dem ekstra energi til at gennemføre læringsprocesser og nå deres mål. De oplever, at perfektionismen hjælper dem til at leve det liv de gerne vil. I Ung med Overskud kalder vi det normal, tilpas eller positiv perfektionisme.
Negativ perfektionisme
For andre, som vi ser en del af i klinikken, er perfektionismen negativ. Den presser dem, holder dem tilbage og har kraftige negative bivirkninger, der overstiger de potentielle fordele. Den får dem til at aldrig at føle sig tilstrækkelige og tilfredse med deres indsats og liv. De ser kun mangler og kan også have svært ved at fastholde gode sunde relationer til kammerater, fordi de også overfor andre kan blive for kritiske for hurtigt og opleve andre som utilstrækkelige og ikke gode nok. De lider af lavt selvværd og har mange og kraftige selvkritiske automatiske tanker om dem selv og om hvordan det skal gå med dem og deres liv. I Ung med Overskud kalder vi det usund, tvangspræget, utilpasset eller negativ perfektionisme. Denne form for perfektionisme øger risiko for stress, angst, lavt selvværd og depression. Og vi anbefaler derfor behandling for denne form for perfektionisme.
Hvad er symptomerne på usund perfektionisme
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du lider af usund perfektionisme er du velkommen til at kontakte Ung med Overskud eller bestille tid til en udredende samtale, hvor vi sammen kan få overblik over dine udfordringer og lave en plan for et eventuelt forløb.
De unge, der lider af usund eller negativ perfektionisme deler ofte særlige overbevisninger om dem selv og omverdenen. Nogle af dem er listet nedenfor:
- Overdrevet angst for fremtiden (Konstant højt alarmberedskab i forhold til at forudsige og undgå fejl i enhver henseende. Fejl er ikke acceptabelt, ses som et svaghedstegn og et bevis for dumhed, uduelighed og manglende evner. Fremtiden ses dommedagsagtigt).
- Overdrevet kritik (Selvkritik og konstant selvkritisk stemme i tankerne nedgør den unge og finder fejl – også i succeserne! Den unge vælger selvstraffende adfærd frem for glæde og belønning – også når det går godt! Det kan føre til tilbagetrækning fra familie og venner og til at den unge ”angriber” andre med sin egen negative perfektionisme, kritik og urimelige krav).
- Vanskelighed ved at håndtere berettiget kritik, råd og vejledning (Selv om unge med negativ perfektionisme kan være hårde ved andre betyder det ikke, at de selv er gode til at tage imod. Tværtimod kan de være ekstremt følsomme ved anerkendelse – hvis den ikke er udpræget positiv).
- Sort/hvid tænkning (Enten er det godt eller også er det helt forfærdeligt. Et 10 tal er således ikke næstbedst men ligeså ”forfærdeligt” som ikke bestået. Familie og venner, som ikke tænker på samme måde kan opleves af den unge perfektionist som værende imod hende, fordi hun er overbevist om, at der kun er én rigtig måde at gøre tingene på).
- Urealistiske krav (Unge med negativ perfektionisme har uopnåelige mål for sig selv og deres liv, som uundgåeligt leder til depressive reaktioner, når målene forventeligt ikke nås. Og de kan også have meget urealistiske forestillinger om hvilke mål andre når eller om hvor lykkelige andre er).
- Udsættelse og undgåelse (Den uudholdelige følelse af at være gennemsnitlig eller almindelig fører ofte til vedvarende udsættelse og undgåelse ift. at komme videre i processen mod målene. Det er bedre slet ikke at starte, når det nu ikke alligevel kan blive perfekt!).
- Vedvarende stress (På en og samme tid kan unge med negativ perfektionisme lide af stress over, at de udsætter og stress over detaljetyrani og manglende evne til at stoppe, afslutte og komme videre til næste del af en opgave, når de endelig er kommet i gang).
- Lavt selvværd (Den vedvarende selvkritik og selvnedvurdering – med følgende manglende oplevelser af at nå mål – kan føre til at den unge hele tiden fejlindlærer manglende grundlæggende værdi i sit følelses- og hukommelsessystem. Det vi som psykologer også kalder fejlindlært grundlæggende antagelse/skema om at man skulle være en fiasko som menneske)
Hvad kommer negativ perfektionisme af
Vores genetiske arv spiller naturligvis en rolle, men også vores barndom og opvækst samt oplevelser med andre har betydning. Det er ofte sådan, at en ung der lider af negativ perfektionisme har haft krævende og kritiske forældre, der har presset deres børn til at opnå succes, eller som kun lagde mærke til det deres børn gjorde forkert og ikke til det som de gjorde godt og tilstrækkeligt. Men negativ perfektionisme kan også være en reaktion på manglende struktur, orden, styring og forudsigelighed ift. mulighed for at få sine behov som barn opfyldt – med andre ord et mere kaotisk og ustabilt familiemiljø, hvor den perfektionistiske overlevelsesstrategi så har kunne give barnet en oplevelse af selv at kunne gøre noget for at få lidt styring og kontrol med et ”farligt” og uforudsigeligt miljø i en ”farlig” verden. Negativ perfektionisme kan også være forankret i manglende opmærksomhed. Der kan have været mangel på nærhed og kærlig omsorg. I stedet har “kærligheden” og “omsorgen” været betinget af præstation og evnen til at gøre sig fortjent til opmærksomheden ved at udmærke sig. Med alderen kan denne strategi give barnet og den unge en slags “sikkerhed” for, at hvis man gør det rigtigt godt kan man sikre sig at andre godt kan lide en og ikke vil forlade en. Og dette kan så blive til en bevidst og tilvalgt leveregel hos den unge.
Behandling af negativ eller usund perfektionisme
Et kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsforløb skræddersys ift. den enkelte klient, men indeholder typisk følgende elementer:
- Udredning og vurdering
- Problem- og målliste
- Psykoedukation (undervisning i perfektionisme, model og metoder)
- Identifikation af kritiske situationer med kraftig oplevet reaktion
- Registrering af kritiske situationer
- Analyse af kritiske situationer
- Optræning af alternative og støttende tanker ved kritiske situationer
- Optræning af nye måder at forstå sig selv og ens tilbøjelighed til perfektionisme på
- Identifikation af problemskabende leveregler
- Ændringer af udvalgte leveregler
- Optræning af nye leveregler gennem gentagne adfærdseksperimenter
- Sagsformulering
- Tilbagefaldsforebyggelse
- Opfølgende samtaler-/boostersamtaler
Behandling er det hele værd
Behandling af usund perfektionisme i en tidlig alder er godt givet ud. Vi ved fra vores kliniske erfaring, at usund ubehandlet perfektionisme øger risiko for og kan videreudvikle sig til; angst, lavt selvværd, OCD, depression, socialfobi, tvangshandlinger og usunde vaner, kronisk stress, ensomhed og isolation, negativt selvbillede, misbrug og arbejdsnarkomani.
Psykologi Butikken
Psykologibutikken er stedet, hvor du kan hente lydfiler med psykologisk viden og metoder. Her kan du købe lydfiler, du kan lytte til igen og igen. Lydfiler, der kan øge din viden om psykologiske problemstillinger og udfordringer og hvor du kan få metoder og værktøjer til at håndtere dem. Lydfiler er selvfølgelig ikke en erstatning for at gå til egen læge og/eller kognitiv adfærdspsykolog, hvis du oplever vanskeligheder og problemer det er nødvendigt du modtager behandling for – men de kan bruges som supplement og forebyggelse.
Gå direkte til Psykologi Butikken
Jeg lægger løbende flere lydfiler ud i butikken. Hvis der mangler emner eller problemstillinger, som du har brug for en lydfil om, så kontakt mig gerne på hyllconsult @ protonmail.com så skal jeg lede efter om jeg ikke har en fil liggende – eller lave en til dig 🙂
Lydfilerne kan købes med betalingskort direkte eller mobile pay og overførsel – indirekte. Hvis du køber på kort får du filen med det samme. Hvis du køber på anden måde er der lidt ventetid indtil jeg får set bestillingen, at pengene er overført og sent filen tilbage til dig.
God fornøjelse med lydfilerne i butikken.
Med venlig hilsen
Nikolaj Hyll
privatpraktiserende og konsulent
autoriseret psykolog med specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi
