Home » Aldring » Har du forberedt dig på at blive pensioneret?

Har du forberedt dig på at blive pensioneret?

De fleste tænker nok mest på økonomi når de tænker på pensionistlivet – eller at blive pensioneret. Er der penge nok til atpensioneret par jeg kan opretholde min ønskede levestandard? Hvilken pensionsordning skal jeg have for at udbetalingerne bedst dækker mine behov? Kan jeg nå at indbetale nok? Hvornår har jeg råd til at gå på pension osv.

Men forskning og erfaring viser, at der også er et mentalt stykke arbejde at gøre sig i forberedelserne på pensionsalderen og det at blive pensioneret. Her kan man med fordel stille sig nogle lidt anderledes spørgsmål: Hvordan vil jeg mon have det med at gå på pension? Hvad vil jeg have lyst til at lave? Skal jeg stoppe fra den ene dag til den anden eller trappe ned – og i givet fald over hvor lang tid? Hvilke aktiviteter skal jeg sætte i stedet for arbejdet der kan give mig struktur, kontinuitet, tilstrækkelig motion, vedligeholde eller skabe nyt socialt netværk osv.

Forskning og erfaring viser, at mange ikke udfører dette psykologiske forberedelsesarbejde i tilstrækkelig grad.

Nogle psykologer foreslår at man tænker på pensionen som et karriereskifte (Schlossberg, 2004). I dette perspektiv handler pension ikke kun om at forlade noget men i høj grad også om at påbegynde noget nyt. Schlossberg undersøgte 100 pensionister og fandt, at det at blive pensioneret indebærer ikke kun en men mange overgange. Og hun fandt også at mestringen af disse overgange afgøres af forskellige faktorer:

  • hvor meget familie og arbejder har fyldt i personens liv
  • timing af tidspunkt for pensionering
  • hvor tilfredsstillende arbejdet har været inden
  • i hvor høj grad pensioneringen har været planlagt
  • forventningerne til pensionistlivet inden
  • i hvor høj grad livet opleves som meningsfuldt
  • helbred og økonomisk sikkerhed

Schlossberg (2004) kunne opdele de pensionister hun undersøgte i seks forskellige kategorier:

  • Fortsættere (som fortsætter med at bruge deres eksisterende kompetencer)
  • Eventyrere (der starter helt nye ”eventyr”/projekter)
  • Søgere ( der undersøger nye muligheder efter trial-and-error-metoden)
  • Easy Gliders (der nyder mindre struktur/planlægning og lader hver dag udfolde sig)
  • Involverede tilskuere (der går meget op i verden og omgivelserne og engagerer sig – men mindre aktivt)
  • Tilbagetrækkere (der trækker sig tilbage fra verden og livet)

Forskning og erfaring viser, at de der er lykkelige i deres pensionisttilværelse er involveret i og nyder flere og forskellige aktiviteter; frivilligt arbejde, motion og sport, videreuddannelse mm.

Det er også typisk at mange forbereder sig på pensionisttilværelsen ved at planlægge og forestille sig at de skal bruge meget tid på at rejse. Men med alderen følger ofte skavanker og mere alvorlige fysiske sygdomme og begrænsninger der kan komme i vejen for eller besværliggøre rejser.

Moen et al. (1998,1999,2002) har i sine sociologiske undersøgelser ikke uventet fundet, at den enkeltes fortid, nutid og fremtid set i sammenhæng kan forklare hvorfor pensionisttilværelsen opleves forskelligt. Moen har set på sammenhænge mellem pensionering og mentalt helbred og well-being i samfund hvor arbejdet er centralt for identitetsdannelse og -vedligeholdelse – og forskelle mellem mænd og kvinder. Han har fundet, at ægtemænd og koner oplever pensionering forskelligt og at den oplevede kvalitet af ægteskabet og hvornår og hvordan parene pensioneres har betydning for om og hvor meget depression som opleves. Der er tegn på at kvinder der lige er blevet pensioneret har større sandsynlighed for at opleve depressive symptomer, end de der nedtrapper arbejdet gradvist eller endnu ikke er blevet pensioneret – især hvis deres mænd endnu ikke er blevet pensioneret. Moens forskning viser også at mænd der lige er blevet pensioneret oplever mere konflikt i ægteskabet end mænd der ikke er pensioneret. Og hvis deres koner stadig arbejder oplever nypensionerede mænd mere konflikt i ægteskabet end hvis deres koner er pensionerede. Og videre har han fundet, at mænd der er blevet pensioneret, men er begyndt at arbejde igen, og hvor deres koner ikke arbejder, til at trives bedre end par hvor ingen af parterne arbejder.

En opsamling af pointerne i dette indlæg kan være at det kan betale sig at forberede sig lidt inden man bliver pensioneret. Ikke kun økonomisk men også mentalt/psykologisk ved at stille sig selv og sin ægtefælle afklarende og undersøgende spørgsmål inden man går på pension. Spørgsmål som omhandler flere ting og faktorer i livet – og altså ikke kun økonomi.

Jeg kan anbefale de to dansksprogede titler på litteraturlisten nedenfor som inspiration til det mentale arbejde som bør indgå i forberedelserne til pensionering og pensionistlivet. Som med mange andre forhold i livet hjælper viden, indsigt og forståelse for vores egne og andres reaktioner i forskellige situationer os til at bevare den bedst mulige psykologiske-/mentale fleksibilitet og dermed også psykologiske-/mentale robusthed i kritiske situationer, kriser og overgange livet igennem. Ligesom viden og ”for-viden” (modsat fordomme der ikke kritisk undersøgt og efterprøvede) hjælper os til at blive mindre overraskede eller følelsesmæssigt overvældede ved forandringer.

Og så skal jeg også huske at skrive at nogle vælger en professionel samtalepartner i det mentale forberedelsesarbejde til pensionering og pensionistlivet. Og her kan man med fordel vælge en kognitiv adfærdspsykolog fordi denne i et coachende forløb kan bidrage med viden, erfaring og et bredt udvalg af anvendelige øvelser og metoder. Min personlige erfaring fra mit arbejde som privatpraktiserende psykolog er at klienterne ofte bliver positivt overrasket over hvor meget de rent faktisk kan få ud af et sådant arbejde. Men mange kommer først efter de er blevet pensioneret og har oplevet negative følelsesmæssige reaktioner. Hvis man gør sig umage i forbederelsesarbejdet er det min erfaring, at det i mange tilfælde er muligt at forebygge for kraftig negativ følelsesmæssig påvirkning og gøre sig mere psykisk robust ift. de ikke-planlagte/ikke-forventede forandringer og begivenheder som uværgerligt følger med aldring, pensionering og pensionistliv.

Litteratur

Fisker, A. B., la Cour, S. Jacobsen, B. (2012) Efter arbejdslivet – Fortællinger om det at blive ældre. Dansk Psykologisk Forlag.

Lange, S, Rennemark M. & Hagberg, B. (2005) Aldringens psykologiske sider – Et livsperspektiv. Dansk Psykologisk Forlag.

Moen, P. & Quick, H (1998) Gender, Employment, and Retirement Quality: A Life Course Approach to the Differential Experiences of Men and Women. Journal of Occupational Health Psychology, Vol. 3, No.1, pp. 44-64.

Moen, P & Kim, J. (1999) Couples´Work Status and Psychological Well-Being in Older Adults, Session 4639, August 23, 1999.

Moen, P. & Fields, V.(2002) Midcourse in the United States: Does unpaid community participation replace paid work? Aging International, Vol. 27, Nr 3, s. 21-48.

Schlossberg, N. (2004) Retire Smart, Retire Happy: Finding Your Path in Life. Washington, D.C. American Psychological Association.


1 kommentar

  1. […] Har du forberedt dig på at blive pensioneret? […]

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.