Home » Aldring » Lav en plan for din pensionisttilværelse

Lav en plan for din pensionisttilværelse

Ikke alle forbereder sig lige grundigt på at blive pensioneret og på livet som pensionist. Det har jegpensionistliv tidligere skrevet et indlæg om: Har du forberedt dig på at blive pensioneret?

I det indlæg er en af konklusionerne, at man med fordel kan stille sig selv og sin eventuelle ægtefælle afklarende og undersøgende spørgsmål der afklarer og undersøger hvor forberedt man egentlig er på at blive pensioneret og på sin tilværelse som pensionist. Altså psykologisk forberedt. Forskning og erfaring viser nemlig at ikke alle forbereder sig tilstrækkeligt psykologisk og det kan have betydning for hvor lykkelig og tilfreds man bliver som pensionist og hvor stor ens risiko er for at opleve depression og depressive symptomer.

I mit sidste indlæg nævnte jeg også at jeg oplever at klienter som følger et coachforløb hos mig som forberedelse på at blive pensioneret, eller for at opnå højere livskvalitet hvis de allerede er pensioneret og påvirket negativt følelsesmæssigt, får meget ud af deres forløb.

Men hvad nu hvis man godt kunne tænke sig at få nogle gode råd og ikke har tænkt sig at starte i et coachingforløb? Hvad hvis nogle få gode råd er tilstrækkeligt – hvor kan man så få dem?

For at svare på dette spørgsmål har jeg selv ledt lidt og fundet en glimrende vejledning fra de amerikanske psykologer organisation, APA (American Psychological Association), som jeg i dette indlæg vil forsøge at trække de væsentligste pointer ud fra.

APA har simpelt hen lavet en folder som oversat til dansk hedder ”Livsplan for livsforløb”. I den starter de med at nævne samme pointe som jeg havde med i sidste indlæg: At mange ikke planlægger og forbereder sig meget ud over det økonomiske når det gælder pensionisttilværelsen. Måske fordi man ikke har lyst til at tænke på at blive ældre. Men som forskningen og erfaringen viser er netop planlægning og forberedelse af stor betydning for trivsel og oplevet livskvalitet som pensionist.

Livsplanen fra APA fokuserer på fem områder: Helbred og behandling, juridiske og finansielle spørgsmål, arbejdsliv og pensionering, psykologiske aspekter og sociale roller og ressourcer.

For at starte arbejdet med at planlægge effektivt skal man først identificere sine egne forventninger og antagelser om det at blive ældre. Og til dette angiver APA´s plan en lille test som består af 10 spørgsmål om at blive ældre. Det er meningen at man skal svare på alle spørgsmålene. Jeg anbefaler at man skriver spørgsmål og svar ned på papir eller på pc. Så kan man tage sine besvarelser frem på et senere tidspunkt og se om svarene stadig er de samme – eller måske lidt anderledes så det kræver ændringer i planlægningen.

  1. Ift. din nyværende alder og dit køn – hvor længe er det sandsynligt at du vil leve?
  2. Hvad ser du frem til ved at blive ældre?
  3. Hvordan kan du bedst udnytte din opsamlede livserfaring og-visdom når du bliver ældre?
  4. Hvordan optimerer du dine kognitive funktioner når du bliver ældre – altså din hukommelse, dine problemløsningsevner osv.?
  5. Er den måde du har tilrettelagt dit liv på aktuelt også den bedste for dig når du bliver ældre?
  6. Ved du hvordan du er stillet økonomisk og juridisk når du skal pensioneres? Hvordan kan du afslutte/afhænde din forretning/dit firma eller sige dit job/stoppe med at arbejde mest hensigtsmæssigt?
  7. Kommer dine forældre til at opbruge alle deres finansielle midler – kommer du?
  8. Kender din familie dine ønsker hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan tage vare på dig selv eller fortælle hvad du ønsker? Og har din familie eller dine nærmeste juridisk mulighed for at opfylde dine ønsker?
  9. Hvem kan tage sig af dig hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan tage vare på dig selv? Hvem kan tage sig af din ægtefælle, partner eller forælder/forældre?
  10. Hvilke muligheder er der, og hvor kunne du ønske at komme hen, hvis du skal på plejehjem?

Det bedste man kan gøre for sit helbred i alderdommen er at leve sundt og vide noget om hvilke muligheder man har som ældre borger, privat, gennem foreninger og det offentlige.

Forskning viser at de der opretholder sund levevis og livsstil:

  • lever længere
  • har færre kognitive vanskeligheder og problemer
  • har færre helbredsproblemer
  • oplever større uafhængighed
  • har færre handicap
  • oplever bedre livskvalitet
  • bedre kan fortsætte med de aktiviteter og gøremål de nyder

Forskningen viser også, at:

  • dem med de bedste sociale relationer statistisk set er de sundeste
  • dem med samvittighedsfulde og fleksible personlighedstræk lader til at være de sundeste
  • dem der har størst viden om deres muligheder ift. til private, forenings- og offentlige ydelser og muligheder får den bedste pleje og behandling
  • dem der får udført præventive helbredsundersøgelser, som f.eks. årlige helbredstjek ved egen læge og andre screeningstilbud, har bedre muligheder for at få effektiv behandling i tide – og især hvis de er genetisk/arveligt disponeret for sygdom

Konklusionen er klar. Selv om mange måske tror at de ikke har meget indflydelse på alderdommen og det faktum at vi alle bliver ældre, så viser forskningen tydeligt at de overvejelser vi gør os, den planlægning vi foretager, de forberedelser vi gør og det liv og den livsstil vi fører har stor indflydelse på både hvor gamle vi bliver og kvaliteten af de år vi har tilbage at leve i. Og om man er 25 eller 80 år gammel så er det aldrig for sent at få udbytte af sund kost, sund livstil, sunde rutiner og vaner og motion af tilpas omfang og intensitet.

Psykolog Nikolaj Hyll

Litteratur

Antonucci, T. C., Rosemary, B., Cavanaugh J. C., Denmark, F. L., Edelstein, B & Hinrichsen, G. (2005) Life Plan for the Life Span. Developed for APA Comitee on Aging (CONA). (Kan hentes i pdf-format på www. apa.org)