Ludomani
Ludomani (patologisk spillelidenskab)
Patologisk spillelidenskab er ifølge ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – en psykisk lidelse karakteriseret ved hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, som dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser. Kaldes herefter ludomani.
Undersøgelser har vist at man i 91-99% af tilfældene lider af an spilleproblematik, hvis man kan svare ja til følgende to spørgsmål: 1. Har der været perioder, hvor du har måttet spille for mere og mere – for at få den samme følelse af spænding? 2. Har der været perioder, hvor du har løjet for familie, venner eller andre om, hvor meget du spiller, eller hvor mange penge du har tabt på spil?
Forekomst
I Danmark har man i en undersøgelse fundet at 0,14 – 1,85 % af den voksne befolkning lider af ludomani. Der er fem gange flere mænd end kvinder der lider af ludomani og flest ludomaner findes i alderen 18-44 år. Blandt teenagere, 12-17 årige (flest drenge i alderen 15-17 år), er forekomsten i undersøgelser estimeret til 8 %.
Det er almindeligt, at de der lider af ludomani også har andre psykiske lidelser. F.eks. affektive lidelser (herunder depression), angst, depression, alkohol- og stofmisbrug samt personlighedsforstyrrelser, ADHD, PTSD og OCD. Lidelserne kan være tilstede før ludomanien, udløse den eller komme til senere på grund af ludomanien. I undersøgelser af klienter med ludomani har 20% også lidt af svær depression. Det er også normalt at klienter med ludomani har haft selvmordstanker (58%), selvmordsforsøg (17%), rusmiddelmisbrug (19%) samt indikationer på personlighedsforstyrrelse (ca. 50%).
Behandling
Kognitiv adfærdsterapi ved ludomani er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens vanskeligheder. Der er stort fokus på at vedligeholde motivationen for forandring. Det er målet at klienten opnår indsigt i og forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden, udløsende faktorer og faktorer som vedligeholder risikoen for spilleepisoder.
Et terapeutisk forløb ved behandling af ludomani indeholder typisk:
-Udredning (her afdækkes eventuelle andre psykiske lidelser)
-Prioritering af behandlingen af spilleproblematikken i forhold til eventuelle øvrige psykiske lidelser og vanskeligheder
-Afklaring af motivation og støtte
-Analyser af spilleadfærden, identifikation af højrisikosituationer og udarbejdelse af strategier til at undgå nye spilleepisoder
-Analyser af spillesituationer
-Diskussion af sandsynlighed og tilfældighed samt identifikation af spillefælder
-Afdækning af automatiske spilmotiverende tanker, eventuelle underliggende leveregler, strategier samt basale antagelser om selv og omverden som kan være med til at udløse, forstærke eller vedligeholde spilleadfærden.
-Omstrukturering (skabelse af alternative, omsorgsfulde og støttende hjælpetanker som kan hjælpe med til at ikke-spil-adfærd igangsættes og vedligeholdes) Fokus på styrker og kompetencer.
-Adfærdstræning. Alternativ adfærd som mindsker risiko for spilleepisoder identificeres, udarbejdes, trænes, evalueres og opitmeres.
-Tilbagefaldsforebyggelse
-Booster samtaler efter behov
Ved ikke-problematisk ludomani, hvor øvrige psykiske lidelser ikke er tilstede anbefaler jeg typisk et behandlingsforløb over 10-12 samtaler. Ved øvrige samtidige psykiske lidelser kan forløbet være længere.
Nikolaj Hyll
Privatpraktiserende psykolog Espergærde/Østerbro
Litteratur
Mikkel, A. og Rosenberg, N.K. (2012) Kognitiv Terapi – Nyeste Udvikling. Hans Reitzels Forlag.
5 gode råd hvis du føler dig deprimeret
– i dette indlæg får du 5 gode råd hvis du føler dig deprimeret.
Det er sommer i disse dage og vejret er fantastisk. Mange nyder det gode vejr alene, med konen, kæresten eller gode venner – i haven, på altanen, stranden, på ferie eller på festival.
Men hvis du er en af dem, der trods det gode vejr føler sig deprimeret og har gjort det i nogle få uger eller længere tid – så få en tid hos din læge. Fortæl ham/hende hvordan du har det. Lægen kan vurdere om du oplever depression og hvis du gør kan du blive henvist til behandling ved kognitiv adfærdspsykolog. Du kan få tilskud til 12 samtaler hos psykolog. Der er stadig egenbetaling pr. samtale hvis du har henvisning. Du kan selvfølgelig også henvende dig direkte til en psykolog uden henvisning.
Nogle psykologer har ikke aftale med sygesikringen, men giver alligevel ekstra rabat hvis du har henvisning og du kan ofte komme til hurtigere end hvis du skal vente på tid hos en psykolog med såkaldt ydernummer. Det generelle råd, som din læge sikkert også vil give dig, er under alle omstændigheder at finde en autoriseret psykolog, der arbejder efter evidensbaseret kognitiv – adfærdsterapeutisk struktur og metoder.
På www.psykologeridanmark.dk kan du finde en autoriseret psykolog i nærheden af hvor du bor eller arbejder.
Jeg er selv autoriseret kognitiv- adfærdspsykolog og arbejder efter evidensbaseret struktur og metoder. Jeg tilbyder ekstra rabat ved henvisning og du undgår ventetid. Se mere på min hjemmeside www.nikolajhyll.dk
Hvis du oplever depression, depressive symptomer eller føler dig deprimeret kan følgende gode råd hjælpe dig:
Råd #1
Vær mere aktiv!
Undgå at trække dig tilbage fra livet. Social kontakt kan få dig i bedre humør. At holde kontakten til familie, venner og bekendte giver dig mulighed for at tale med nogle når dit humør er påvirket negativt. Gå i gang med, eller genoptag, fysisk bevægelse, sport eller motion. Hvis du i længere tid ikke har været fysisk aktiv kan det være en fordel at starte langsomt. F.eks. ved at gå en tur hver dag på tyve minutter – stille og roligt!
Råd #2
Konfronter dig selv med det du frygter!
Gør hvad du kan for ikke at undgå det du synes er svært. Det er normalt ved angst eller humørsænkning, at man holder op med at tale med andre og isolerer sig. Det kan gå ud over selvtilliden – måske holder man op med at køre bil eller rejse. Hold øje med om det også er ved at ske for dig – eller er sket. Og kom i gang med det igen – små skridt ad gangen. Du vil opleve at det bliver lettere.
Råd #3
Drik ikke for meget alkohol!
Nogle bruger alkohol som “medicin” mod stress eller depressive symptomer. Det kan umiddelbart føles rart og afslappende at drikke lidt mere alkohol for at “samle sig”, ”komme ned”, ”føle sig bedre tilpas”, ”for nemmere at klare sociale situationer” eller ”for at klare skærene”. Men det kan let blive en ond cirkel. Alkohol er en yderligere belastning af dit system og gør din søvn/hvile dårligere, tager din energi og kan direkte få dig til at føle dig mere deprimeret!
Råd #4
Etabler og hold fast i gode rutiner!
Når folk føler sig ”nede” ryger de ofte ind uregelmæssige søvnmønstre, hvor de sover for meget eller lidt i det hele taget .Eller for lidt om natten og for meget om dagen. Forsøg at komme op om morgenen til normal tid og hold fast i dine almindelige rutiner. Spis et sundt og nærende morgenmåltid, kom i bad, plej dig selv, kom ud ad døren osv.
Forsøg at spise regelmæssigt i løbet af dagen. Forsøg at gøre noget ud af at lave noget god og sund mad til dig selv. Øget kalorieindtag, uregelmæssigt og i store mængder – f.eks. ved at spise snacks – kan give dig svingende blodsukker od det kan påvirke dig i negativ retning både fysisk og humørmæssigt.
Råd #5
Søg professionel hjælp og støtte!
Hvis du ikke allerede har søgt hjælp og stadig efter et par uger føler dig deprimeret eller angst,selvom du har fulgt disse råd, tøv ikke med at få en tid hos din læge. Og hvis du har det rigtigt skidt, føler du slet ikke kan klare det, at livet er håbløst og du ikke finder det værd at fortsætte skal du søge hjælp med det samme. Du kan i så fald ringe til lægevagten på 1813 eller til 112. Du kan også henvende dig personligt på nærmeste psykiatriske skadestue hvis du har brug for akut psykisk hjælp.
Med ønsker en god sommer i godt humør uden depression eller depressive symptomer.
Nikolaj Hyll
Hvad er stress?
Da jeg modtager flere spørgsmål der går på om ”stress ikke bare er et nutidigt udtryk for at have travlt?” og ”om stress ikke bare skyldes at der tales så meget om det nu for tiden?” bliver jeg motiveret til et indlæg mere om stress (og det er helt sikkert ikke det sidste!)
Først vil jeg skynde mig at svare klart NEJ! på ovenstående spørgsmål
-bare lige for at fjerne enhver tvivl og hjælpe læseren med ikke at tro på hvad han/hun end kunne høre fra nogen der skulle være i den vildfarelse at de selv skulle være for psykisk robuste til nogensinde at kunne opleve stress.
Hvis man selv har oplevet stress, kender nogle der har oplevet tilstanden, eller til dagligt arbejder med mennesker der er på vej til at få det bedre efter at have oplevet stress ,er man ikke i tvivl om hvad man skal tro. Så når jeg hører spørgsmål som ovenstående tænker jeg at de der stiller dem er så heldige at de indtil videre ikke selv har oplevet stress! Og det er jo godt for dem.
Men hvad er stress så?
Stress er følelsen af at være under for meget mentalt eller følelsesmæssigt pres. Stress er en tilstand i varierende alvorlighedsgrad som vi kan komme i, når det oplevede pres bliver større end det vi føler vi kan klare.
Der kan være mange og flere samtidige årsager til at vi oplever stress. For mange er det arbejdet, problemer i parforholdet eller økonomiske vanskeligheder der bidrager til udviklingen af stress.
Når vi oplever stress kan vi nemt komme ind i en ond cirkel, hvor vi oplever at vi netop har svært ved at prioritere og finde ud af hvordan vi skal klare vores aktuelle udfordringer. Og det kan igen forøge oplevelsen af stress!
Ved alvorlig stress er hele vores system påvirket. Hvordan vi føler, tænker, hvordan vores krop fungerer og hvordan vi oplever og mærker vores krop. Og vores handlinger og adfærd er også påvirket.
De fleste der oplever alvorlig stress fortæller om søvnproblemer. Både at de kan have svært ved at falde i søvn, holde søvnen natten igennem og at de vågner for tidligt. De fortæller også om øget svedtendens, tab af appetit og vanskeligheder med at koncentrere sig. Det er også almindeligt at opleve tankemylder og konstant bekymring. Man kan føle sig angst, irritabel og have følelser af lavt selvværd. Man kan også have forestillingsbilleder om hvordan det skal gå hvis man ikke klare sine vanskeligheder eller udfordringer (det der stresser en). Ens adfærd kan være anderledes end den plejer og ens omgivelser har måske lagt mærke til det. Nogle drikker mere alkohol eller spiser mere end de plejer og nogle opfører sig urimeligt over for andre, som ellers ikke har med årsagen til deres stress at gøre.
Nogle oplever kraftigere hovedpine, oftere end de kan huske fra tidligere. Nogle oplever hovedpine uden at de kan huske de tidligere har lidt af hovedpine. Andre oplever muskelspændinger eller smerter forskellige steder i kroppen. Ofte i ryg, skuldre, nakke, hals og arme. Nogle lægger mærke til at de spænder mere i kæberne og at de skærer tænder om natten.
Når vi oplever stress er der virkelig gang i biokemien i vores krop. Stresshormonerne der regulerer vores følelses- og øvrige systemer når helt andre niveauer end når vi ikke oplever stress. Det er fordi vores ”kamp-flugt-system” vi har med fra evolutionen er aktivert. Dette system regulerer sig normalt selv tilbage efter der har været ”fare på fære”. Men ved stress forsvinder ”faren” ikke og derfor regulerer systemet sig ikke ned, men indstiller sig på at være aktivt i længere tid. Hormonet cortisol er bl.a. involveret i denne proces.
Det er vigtigt at huske på at stress i sig selv ikke er en sygdom, men at den over tid kan øge risiko for sygdom – såvel fysisk som psykisk. Derfor er det vigtigt tidligt at blive opmærksom på og anerkende symptomerne. Det gør det muligt at forhindre stressen i at udvikle sig og undgå uhensigtsmæssige måder at klare stressen på – som f.eks. ved at drikke alkohol eller ryge.
Selvom du måske ikke umiddelbart oplever at du kan gøre så meget for at undgå stressen, da den ofte skyldes faktorer du ikke oplever du kan regulere, kan du klare dig hurtigere og bedre gennem en periode med stress. Det kan du bl.a. ved at træne afspændings- og afslapningsteknikker og mindfulness. Du kan også motionere hensigtsmæssigt (ikke for meget så bliver det let til en ”medstressende” kompensation) og du træne bedre måder at organisere din tid og så vidt muligt prioritere og regulere i antal og omfang af dine opgaver/gøremål.
Men for at du kan komme i gang med det skal du først være bevidst om hvad det er der udløser din stress. En måde at gøre det på er at notere tidspunkter/perioder med ekstra meget stress over en 2-5 ugers periode. Det kan være at din egen læge allerede har foreslået dig en sådan registrering.
Når du på den måde registrerer din stress og hvornår den aktiveres, kan du f.eks. samle information om tidspunkt, tid, sted, hvad du foretog dig, hvem du var med, dine følelser, dine tanker, hvad du gjorde for at klare det, hvordan du havde det i kroppen og hvor stresset du følte dig (på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen stress og 10 det mest stressede du kan føle dig).
Der er ikke nogen hurtig løsning hvis du oplever stress. Man kan sige at det i høj grad handler om at komme i gang med at gøre noget af det som kan virke. Og der er forskel på hvad den enkelte oplever som mest effektivt. For nogle hjælper det at tale med familie, venner eller netværk. For andre er det motion, afspændings- og afslapningsteknikker og mindfulness. Og nogle oplever stor hjælp og støtte gennem en enkelt eller flere samtaler med en psykolog. Kognitiv adfærdsterapi har vist sig effektiv ved stress.
Nikolaj Hyll
cand. psych. aut.
Tilbage på job efter psykiske vanskeligheder – tænk hvis det var det samme at komme tilbage efter psykisk sygdom som efter sygemelding med et brækket ben?
I sidste udgave af Psykolognyt, som er psykologforeningens fagblad, er der en glimrende artikel der fortæller at også psykologer er ansat i organisationer og under rammer og vilkår, hvor de kan opleve stress og andre psykiske vanskeligheder. Se hele artiklen her.
Jeg ser artiklen som et godt bidrag til den belysning af psykisk sygdom som der er i medierne i denne tid. Hvor er det bare fantastisk at der er så meget fokus på psykisk sygdom nu. Det har en stor normaliserende og af-tabuiserende effekt, som vi vil kunne se en tydeligt i den nærmeste fremtid.
Hvis normalisering og af-tabuisering af psykisk sygdom virkelig slår igennem i den brede befolkning, tror jeg at vi vil opleve at man ikke venter så længe med at opsøge professionel sparringspartner (f.eks. psykolog) når man oplever psykiske vanskeligheder. Jeg tror også at man bliver mere åben om sine problemer over for sine nærmeste og i sit netværk. Det vil helt sikkert have en ”terapeutisk effekt” at man fortæller mere og åbent om sine vanskeligheder – og gør det flere gange. Det vil hver gang potentielt være en omstrukturering – især hvis modtageren er anerkendende, varm, ikke-dømmende og ikke-kritisk – men derimod omsorgsfuld og forstående. Af-tabuisering og normaliseringen vil forventeligt også føre til at man bliver mindre selvkritisk.
Vi ved fra forskning og erfaring at selvkritik, selvbebrejdelse og selvnedvurdering kan være forstærkende og vedligeholdende faktorer ved psykiske vanskeligheder. Mindre selvkritik og selvnedvurdering vil forventeligt give mindre aktivering af ”trussels-/angstsystem” (Gilbert, 2012) og gøre det lettere at genvinde balancen bl.a. gennem træning i aktivering af ”trygheds-/beroligelsessystemet”. Det sker f.eks. når vi har gode, varme og omsorgsfulde tanker og ønsker om og for os selv og andre. Og når vi mediterer – især meditationer med fokus på ”kærlig-venlig opmærksomhed”.
Hvis psykiske problemer af-tabuiseres, normaliseres, selvkritikken bliver mindre og erkendelsen af stress symptomerne sker tidligere er der større chance for hurtigere og mere vellykket coping ved stress. Og når det lykkes for den enkelte medarbejder tror jeg han bliver bevidst om hvad han kan tåle, acceptere og i det hele taget vil finde sig i fra sin arbejdsgiver/organisation. Og så er han klar til at gøre op med sig selv og sin arbejdsgiver/organisation og stille krav tilbage om hvordan han mener at rammer og vilkår burde være. Efterhånden som flere gør det kan det sætte gang i en spændende udvikling tilbage mod et mere menneskeligt arbejdsmarked og det vil helt sikkert komme alle til gavn; samfund, den enkelte medarbejder og de kunder/klienter han arbejder for/samarbejder med.
Hvis vi som samfund kan nå dertil at vi ikke længere skelner mellem psykisk og fysisk sygdom så er vi nået lige som langt som videnskaben! Tænk hvis der i alle afkroge af befolkningen og på alle arbejdspladser i Danmark ikke blev skelnet mellem fysisk sygdom (noget forståeligt og noget vi anerkender) og psykisk sygdom (noget uforståeligt vi ikke rigtigt anerkender). Så ville man kunne vende tilbage til arbejde efter en sygemelding med angst, stress, depression eller kompliceret sorgreaktion uden at behøve at være bekymret for om ens kolleger synes man nok er ”lidt skør” eller har et ”svagt sind”. Ingen tænker jo om en der har været sygemeldt med et brækket ben at han nok havde ”skøre” og for ”tynde knogler” til at begynde med, og det nok er derfor han har brækket benet!
Tænk hvis det første vi tænker når vi hører om en medarbejder der er ”gået ned med stress” (som det hedder i den brede befolkning), er: ”Stakkels mand, hvor må det have været ubehageligt at have været i en organisation eller i nogle rammer der ikke har kunnet beskytte ham mod at arbejde sig halvt ihjel!”
Ja, tænk engang… Ville det ikke være rart? Og hvis vi er heldige, og vi alle vi gør lidt for at hjælpe af-tabuiseringen og normaliseringen på vej, så er der måske ikke så mange år til at man kan vende ”frisk” tilbage til jobbet efter psykisk sygdom og ikke blive behandlet anderledes end hvis man havde brækket benet, fået gipsen af og lige skulle træne musklerne i benet op igen.
Og hvis vi alle bliver klogere på hvad vi selv kan tåle, og vil finde os i og acceptere som lønmodtagere, og stiller krav til vores arbejdsgivere/organisationer herefter – så er der måske i fremtiden ikke så mange som kommer til at opleve stress, sygemelding og en svær tilbagevenden til arbejdsmarkedet bagefter.
Nikolaj Hyll
Privatpraktiserende psykolog i Espergærde/Østerbro.
Litteratur
Gilbert, Paul (2019) Medfølelse og mindfulness – fra selvkritik til selvværd. Gyldendals bogklubber
Fem råd til at forbedre dit psykiske velbefindende
I denne artikel får du fem råd til at forbedre dit psykiske velbefindende. Prøv dem af og se om ikke også du vil føle dig lykkeligere og opleve at du opnår højere oplevet livskvalitet.
Men først lidt om psykisk velbefindende. Depression og angst er meget almindelige lidelser og ca. en femtedel af befolkningen vil på et tidspunkt i deres liv komme til at opleve det. Hvis du lider af depression eller angst kan det være en stor hjælp og støtte at konsultere en kognitiv adfærdspsykolog. Men også selv om du ikke lider at en psykisk lidelse, eller ikke har behov for at konsultere en psykolog, er det værd at beskæftige sig med at forbedre sit psykiske velbefindende.
Vi har alle glæde af at føle os godt tilpas og have det godt med os selv og vores omgivelser. Når vi har det oplever vi simpelt hen at vi får mere ud af livet. Og forskningen peger også i retning af at psykisk velbefindende har betydning for vores fysiske helbred. Bl.a. fordi vores immunsystem kan påvirkes negativt når vi ikke har det godt psykisk.
Psykisk velbefindende har at gøre med både krop og sind. Når vi har det godt fysisk har vi det også ofte godt psykisk – og omvendt. Og psykisk velbefindende handler ikke kun om føle sig lykkelig. Det handler også om at føle sig tilfreds, om at føle glæde, at føle sig engageret og om at kunne gøre nogle af de ting vi gerne vil.
Der er ingen tvivl om at selvtillid og selvværd også har med psykisk velbefindende at gøre. Det samme kan vi sige om betydningsfulde relationer til andre mennesker, der kan være særdeles givende for os.
At opleve psykisk velbefindende betyder ikke at vi er sikret mod på et tidspunkt i livet at opleve psykiske vanskeligheder og psykisk smerte. Men jo højere grad af psykisk velbefindende vi har oplevet i livet generelt, jo højere grad af modstandsdygtighed kan vi antage at vi har hvis det skulle ske.
Forskningen og erfaringen viser at det der har størst indflydelse på vores psykiske velbefindende er vores egne valg, handlinger og hvordan vi tænker. Vi kan faktisk gå så langt at vi kan sige at det at have det godt psykisk i høj grad er noget vi gør frem for noget vi har:
Jo mere vi gør for at have det godt psykisk, jo større er sandsynligheden for at vi har det godt psykisk.
Og nu er vi nået til de fem gode råd til at forbedre dit psykiske velbefindende, eller øge din psykiske trivsel som vi også kan kalde det. Videnskaben fortæller os at rådene burde fungere – men det behøver du jo ikke tage for gode varer… Jeg anbefaler at du selv prøver rådene af og drager din egen konklusion!
Råd #1
Hold kontakten til, og øg forbindelsen med, menneskene omkring dig! Her menes din familie, dine kolleger, dine venner, naboer osv. Brug tid på, og gør en indsats for, at udvikle relationerne.
Råd #2
Hold dig fysisk aktiv! Og det er ikke nødvendigt at starte i et fitness center. Du kan gå ture, cykle eller dyrke en sportsgren. Vælg noget du har lyst til – det gør det nemmere for dig at bringe det ind som en naturlig og underholdende del af dit liv.
Råd #3
Bliv ved at søge ny viden og lær nyt! Når vi lærer nyt oplever vi at vi opnår noget – det giver selvtillid. Det kan være et kursus på aftenskolen, videreuddannelse som du forhandler dig til i dit job, eller en hobby du dyrker selv eller i en forening. Det kan også være du har lyst til at lære at spille på et instrument – eller at tage en helt ny uddannelse.
Råd #4
Giv til andre! Og her tæller alt fra at smile, sige tak eller et venligt ord til at hjælpe i større skala – f.eks. velgørenhedsarbejde i dit lokalområde. Det kan øge vores psykiske velbefindende når vi er noget for og hjælper andre. Det kan også udvide vores netværk og give os nye givende og betydningsfulde relationer.
Råd #5
Vær opmærksomt tilstede! Her menes at træne vores opmærksomhed og evne til at være opmærksomt tilstede i øjeblikket – både i forhold til vores omgivelser, men også i forhold til vores krop, følelser og tanker. Denne form for opmærksomhedstræning kan vi få gennem mindfulness og mindfulness-meditation. Det er kendt at træning af opmærksom tilstedeværelse i øjeblikket kan give os højere oplevet livskvalitet og ændre måden vi ser på vanskeligheder og udfordringer i livet på.
God fornøjelse med at prøve rådene af – og skriv gerne kommentarer eller dine erfaringer nedenfor.
Nikolaj Hyll
Privatpraktiserende psykolog Espergærde.
I denne artikel er der trukket på informationer fra National Health Service, www. nhs.uk
Problemvrede
Vrede er en naturlig følelse rettet mod nogen eller noget man oplever med vilje har gjort en uret.
Som naturlig følelse er vrede ikke et problem. Tværtimod er det en effektiv, og for kommunikationen med andre, meget vigtig måde at udtrykke negative følelsesmæssige oplevelser på. Vrede kan også motivere til at finde løsninger på problemer og hjælpe en til at ”kæmpe videre” når det er svært.
Men hvis vreden er for voldsom, og hvis den fører til aggressiv adfærd, kan den blive problematisk. Den kan komme i vejen for den enkeltes mål og være i uoverensstemmelse med hans værdier. Problemvrede kan også være en belastning for personens omgivelser. Det kan give problemer i familien, fritiden og på arbejdet. Endvidere er der sammenhæng mellem problemvrede og forhøjet blodtryk og hjerte-karsygdomme.
Hvis man oplever problemvrede kan samtaler hos en kognitiv adfærdspsykolog hjælpe. Et samtaleforløb vil typisk benytte tre strategier, der hver tilpasses klientens specifikke vanskeligheder og problemstillinger. De tre strategier er afspænding, kognitiv terapi og adfærdstræning.
Klienten introduceres til, trænes i, og øver såkaldt progressiv afspænding som fører til afspænding af kroppen. Øvelserne fører også til øget bevidsthed om hvor i kroppen og hvor meget man spænder op. Klienten tilbydes også opmærksomhedstræning og mindfulness meditation.
I terapien arbejdes der med automatiske vredestanker, deres sammenhæng med underliggende følelser, leveregler og basale antagelser om selv og omverden. Gennem registrering, forståelse, indsigt, accept og motivation for forandring planlægger og udfører klienten adfærdseksperimenter hvor ny adfærd og nye strategier trænes.
Når klienten lykkes med afspænding, får opbygget og trænet alternative selvunderstøttende tanker, og efterhånden træner nye adfærdsmønstre, oplever han effekten; mindre vrede.
I afsluttende tests ses det ofte at behandlingen giver stor forbedring i oplevet livskvalitet, forbedret humør og reduktion af evt. stress-symptomer. Og det er da også det som klienterne selv fortæller når de mærker effekten af behandlingen.
Nikolaj Hyll
cand. psych. aut.
Stabile rutiner kan hjælpe ved bipolar lidelse
Bipolar affektiv sindslidelse, også kaldet ”bipolar lidelse”, er karakteriseret ved to eller flere episoder med tydelig ændring i stemningsleje. Såvel med opstemthed, øget energifølelse og aktivitet som nedtrykthed, nedsat energi og aktivitet (depression).
Stabile søvnmønstre og stabile daglige rutiner kan forhindre maniske og depressive episoder. Det har professor Ellen Frank, phd fra University of Pittsburgh School of Medicine, fundet i en undersøgelse af 175 voksne over en 2,5 årig periode.
I undersøgelsen blev forsøgspersonerne monitoreret ift. deres daglige rytmer/rutiner. Det blev registreret hvornår de sov, var vågne, spiste og var fysisk aktive. Deltagerne blev også behandlet med det stemningsregulerende Lithium. Professoren fandt at forstyrrelser i søvnrytme og rutiner kan ”trigge” maniske eller depressive episoder.
Kilde:
American Psychological Association, www. apa.com
Kan man få et normalt liv hvis man lider af panikangst?
Svaret er Ja!
Panikangst med eller uden agorafobi kan effektivt behandles med kognitiv adfærdsterapi. Behandlingsmetoden er effektiv, oftest ikke særligt langstrakt, og de fleste der gennemfører behandlingen oplever hurtigt mærkbar reduktion i symptomer og forbedret oplevet livskvalitet. Nogle af de der har gennemført behandlingen kan fortsat fra tid til anden opleve angstsymptomer eller undgåelsesadfærd og have brug for enkelte eller flere behandlings- eller boostersamtaler.
Nedenfor har jeg indsat den tekst om panikangst, agorafobi og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af lidelserne som også findes på min hjemmeside www.nikolajhyll.dk :
Panikangst og agorafobi
Lidelserne panikangst og agorafobi er nært beslægtet og beskrives derfor samlet. I det amerikanske diagnosesystem DSM-IV beskrives de ikke som to separate lidelser. I stedet skelner man mellem panikangst med eller uden agorafobi. I DSM-IV findes også diagnosen agorafobi uden panikangst.
Hvis man lider af panikangst oplever man panikanfald. Under anfaldene oplever man kropslige symptomer; hjertebanken, sveden, indre eller ydre rysten mv. Der er oftest tanker som handler om frygten for at miste kontrol (”jeg bliver vanvittig”, ”jeg bliver sindssyg”) eller at dø (”nu dør jeg”). Ved panikangst kommer symptomerne i de fleste tilfælde hurtigt, i løbet af nogle minutter. De bliver hurtigt værre, topper i løbet af nogle minutter for derefter at aftage over tid.
I ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – skelnes mellem agorafobi med eller uden panikangst.
I panikangstdiagnosen er kriteriet at man har oplevet mindst 4 egentlige anfald inden for en måned.
Agorafobi karakteriseres i ICD-10 derimod som angst for, eller undgåelse af, specifikke situationer. Det kan være større menneskemændger, åbne pladser, offentlige steder, at gå alene rundt eller at være uden for sit hjem.
Det er almindeligt først at opleve panikangst. De steder man har oplevet angsten, eller de stimuli der minder det følelsesmæssige system om det, kan så senere ”trigge” nye anfald. Det fører ofte til undgåelse af stederne eller angst når man er der. På den måde kan panikangst over tid føre til panikangst med agorafobi.
Hvis man lider af enkeltfobi eller socialfobi kan man også opleve panikangst når man eksponeres (udsættes) for det frygtede (f.eks. edderkopper eller sociale situationer), men her betegnes lidelsen ikke som panikangst netop fordi der er en tydelig stimulus som aktiverer reaktionen.
Forekomst
Sundhedsstyrelsens referenceprogram fra 2007, omhandlende angstlidelser hos voksne, henviser til undersøgelser, der viser at op til ca. 5 % vil opleve panikangst og ca. 6% vil opleve agorafobi på et tidspunkt i livet. Undersøgelser i USA indikerer, at op til ca. 23 % af befolkningen har oplevet enkeltstående panikanfald uden dog at opfylde kriterierne for panikangst. De viser også at lidelserne panikangst med og uden agorafobi typisk opleves første gang i starten af 20´erne. Det samme gælder enkeltstående panikanfald.
Antallet af kvinder der oplever panikangst er dobbelt så højt som antallet at mænd med lidelsen. Det antages at mere end 50% af de klienter som oplever andre psykiske lidelser også oplever panikangst og agorafobi. Disse andre lidelser kan være andre angstlidelser, affektive lidelser, misbrugslidelse, bipolar lidelse og skizofreni.
Helbredstjek ved egen læge anbefales
Da der er flere somatiske lidelser som kan komme til udtryk med symptomer lignende panikangst opfordres klienten til sideløbende at gå til egen læge for at gennemgå en helbredsundersøgelse, der kan afvise somatisk sygdom som forklaring på symptomerne. Ofte har klienterne allerede gennemgået en sådan undersøgelse ved egen læge og/eller speciallæge når de henvender sig.
Behandling
Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af panikangst med og uden agorafobi er et empatisk, ligeværdigt samarbejde mellem klient og psykolog.
Behandlingsforløbet vil typisk starte med en grundig udredning af de psykiske vanskeligheder, disses historie og baggrund – såvel i samtalen som ved udfyldelse af diverse spørgeskema og tests. Testene gives løbende i forløbet for at måle progression.
I et forløb, hvor der efter udredning findes indikationer på panikangst med eller uden agorafobi, tilbydes klienten typisk et forløb på 5- 15 samtaler. Hvis jeg modtager mange henvendelser kan forløbet tilbydes som gruppeforløb. Oftest ønsker klienterne dog individuelle samtaleforløb. Graden af undgåelse og omfanget af sikkerhedsadfærd har betydning for hvor hurtigt klienten oplever bedring og ikke længere behøver samtaler.
Efter udredningen laves problem- og målliste med klienten. Derefter udarbejdes sammen med klienten typisk en sagsformulering, som viser tidspunkter for første symptomer/anfald, opvækstmiljø, evt. familiemæssig disposition, kritiske hændelser, udløsende hændelser og tidligere erfaringer. Det danner en forståelig baggrund for etablerede tanke-, følelses-, kropsoplevelses- og handlemønstre samt leveregler og strategier som også tilføjes sagsformuleringen. På den måde fungerer sagsformuleringen som en forståelig model i forløbet, der viser klienten en logisk forklaring på hvorfor hun/han i visse situationer har tendens til bestemte tanke-, følelses-, kropslige- og adfærds-/handlemæssige mønstre.
En vigtig del af et forløb med behandling af panikangst og agorafobi er psykoedukation, hvor klienten undervises i typisk oplevede tanker, følelser, kropslige oplevelser og adfærd ved panikangst og agorafobi. Jeg forklarer også, på en let forståelig måde, hvordan reaktionerne i krop og hjerne kan forstås rent biologisk. Psykoedukationen kobler hele tiden til metoderne som klienten introduceres til, og løbende afprøver og træner, i sit arbejde med at komme ud af angstlidelsen.
I forløbet introduceres og trænes løbende metoder til at danne og vedligeholde støttende, alternative, omsorgsfulde tanker.
I og uden for terapilokalet hjælpes og støttes klienten til at opstarte og vedligeholde systematisk eksponering (udsætte sig for) de frygtede stimuli. Mellem samtalerne arbejder klienten selv videre med at eksponere sig og gøre sig nye erfaringer. Jeg sørger selvfølgelig for at det sker på en gradueret og tryg måde, hvor klienten hele tiden kan forstå rationalet bag. Det afgørende er ikke at udsætte sig for så høj angstintensitet som muligt men derimod at klienten systematisk lykkes med at udsætte sig for, og overkomme, stadig flere stimuli og situationer som hun/han tidligere ville have undgået eller kun have klaret med omfattende sikkerhedsadfærd.
Der planlægges og udføres også systematiske adfærdseksperimenter hvor klienten inden eksperimentet forudser reaktioner og efterfølgende evaluerer hvordan det egentligt gik. Her er målet er at klienten gradvist oplever reduceret angst og ubehag for de frygtede kropslige fornemmelser eller steder.
Jeg tilbyder også klienten opmærksomhedsøvelser, mindfulness og afslapningsteknikker. Disse metoder og teknikker har stor effekt for mange.
Afhængigt af klientens leveregler og strategier, samt i hvor høj grad disse vurderes at være vedligeholdende eller direkte medudløsende faktorer for klientens vanskeligheder, arbejdes der i forløbet i større eller mindre grad direkte med disse.
Når klienten har oplevet bedring og lindring og føler sig symptomfri, eller er klar til at fortsætte det videre arbejde med at reducere angsten på egen hånd, fokuseres der på tilbagefaldsforebyggelse. Herunder opsummering af hvilke metoder klienten har lært, trænet – og hvordan hun/han kan anvende dem skulle der senere igen opleves angst-/paniksymptomer.
Jeg tilbyder selvfølgelig boostersamtaler efter endt forløb, skulle der være behov for dette.
Nikolaj Hyll
Autoriseret psykolog med privatpraksis i Espergærde.
Husk at du i de fleste tilfælde kan få behandling uden egenbetaling hvis du har sundhedsforsikring. Læs mere her.
Litteratur
Mikkel, A. og Rosenberg, N.K. (2012) Kognitiv Terapi – Nyeste Udvikling. Hans Reitzels Forlag.
American Psychological Association – www.apa.org
Arbejdsrelateret stress – behandling ved kognitiv adfærdspsykolog
I denne artikel er det beskrevet, hvordan arbejdsrelateret stress kan forstås og behandles ved kognitiv adfærdspsykolog.
Tag online test med direkte tilbagemelding fra Psykolog Nikolaj Hyll – og få målt dit stressniveau
Stress er ikke en diagnose
Stress og arbejdsrelateret stress er ikke en selvstændig lidelse i diagnosesystemet ICD 10 som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa.
Stressramte kan have symptomer der opfylder kriterier for andre lidelser
I daglig tale hører man ofte om begrebet stress. Man hører det nævnt i mange sammenhænge og med forskellig betydning fra alt fra at have travlt til at opleve ekstrem belastning. Når klienter henvender sig for at modtage behandling for arbejdsrelateret stress er de i enkelte tilfælde tidligt opmærksomme på at de oplever et arbejdspres eller arbejdsforhold de oplever ikke at kunne håndtere. Men oftere har den arbejdsrelaterede stress haft et omfang og en varighed der gør at klienternes symptomer opfylder kriterier for diagnoser som depression, forskellige angsttilstande, tilpasnings-belastningsreaktion og somatisering (herunder helbredsangst). Det ses også ofte, at klienterne allerede har oplevet at stress har været en faktor ved udvikling af fysisk sygdom tidligere. F.eks. i form af hjertesygdom.
Ingen klienter starter i forløb ”for tidligt” eller ”uden grund”
Der er ikke noget der tyder på at nogen henvender sig ”for tidligt” eller ”uden grund” til behandling ved kognitiv- adfærdspsykolog. Og fordelene er åbenlyse ved tidlig henvendelse ved mistanke om stress – f.eks. i form af ”uforståelige”, ”underlige” eller ”ubehagelige” tanker, følelser eller kropslige symptomer eller oplevelser grundet arbejdsforhold. Jo hurtigere man som klient opnår udvidet indsigt i, og forståelse for, uhensigtsmæssige tanke, følelses – og handlemønstre, der øger risiko for at man rammes af stress – jo mindre hårdt bliver man ramt og jo kortere tid vil man typisk befinde sig i en stresstilstand. Det bliver da også mere og mere almindeligt at klienter henvender sig og fortæller at en eller flere kolleger er ramt, at klienten selv mærker symptomer og vil undgå ”at gå ned med stress”.
Definition at arbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress kan defineres som :
Helbredsklager og oplevet nedsat evne til at håndtere krav på arbejdet og til at fungere i hverdagen generelt.
Øvrige lidelser ved arbejdsrelateret stress
Hvis klienten oplever depression, angstlidelser eller har andre psykiske lidelser eller vanskeligheder udredes disse i starten af forløbet. De tilbydes behandlet supplerende i forløbet efter individuelt tilpasset evidensbaseret struktur og metoder.
Nutidig integreret forståelse af stress
Seneste fremherskende teori om stress integrerer tidligere forklaringsstærke teorier. Den kaldes Cognitive Activation Theory of Stress (CATS) og samler biologiske og psykologiske perspektiver. Teorien indeholder også begrebet ”indlært hjælpeløshed” og ”håbløshed”, som forklaring på stressramtes oplevelse af at være fastholdt i en negativ tilstand. Teorien forklarer at tilstanden stress opstår efter vedvarende kraftig mental aktivering som skyldes en ydre påvirkning. Det kan f.eks. være arbejdsforhold som opleves belastende og som klienten har haft konkrete erfaringer med ikke at kunne håndtere, eller som klienten har opbygget forestillinger om ikke at kunne håndtere.
Kognitiv- adfærdsteoretisk model for arbejdsrelateret stress
I et forløb hos en kognitiv adfærdspsykolog, hvor der samarbejdes med klienten om at klienten kommer ud af stresstilstanden, bruges en arbejdsmodel. Denne arbejdsmodel (kaldes også ”sagsformulering”) hjælper til opbyggelsen af klientens forståelse for hvordan tanker, følelser, kropslige oplevelser og symptomer samt adfærd i en stresstilstand hænger sammen med tidligeret i livet indlærte, ”overlevelsessrategier” og leveregler. Det bliver ved gentagne analyser af tanker, følelser, kropslige symptomer – og tendens til bestemt adfærd og handlinger – stadigt tydeligere for psykologen og klienten, hvordan disse strategier, leveregler og mønstre har tendens til at blive gentaget og tydeligere, jo mere pres klienten har oplevet/oplever. ”Overlevelsesstrategierne” og levereglerne er hensigtsmæssige i nogle situationer og har været det på det tidspunkt de er kommet til. Men i arbejdssituationer og under bestemte arbejdsforhold er det langt fra altid tilfældet. Og jo mere klienten ”automatisk” anvender dem til at håndtere sine arbejdsforhold jo nærmere kan han nærme sig stresstilstand som beskrevet ovenfor.
Kogntivt- adfærdsterapeutisk behandlingsforløb ved stresstilstand
Forløbet ligner i store træk et forløb ved depression eller angstlidelse. Forløbet vil i de fleste tilfælde indeholde følgende:
- Udredning og vurdering
- Psykoedukation (undrevisning i stress, model og metoder)
- Identifikation af kritiske situationer med kraftig oplevet påvirkning
- Registrering af kritiske situationer
- Analyse af kritiske situationer
- Optræning af alternative og støttende tanker ved kritiske situationer
- Optræning af nye måder at forstå sig selv og stresslidelsen på
- Identifikation af problemskabende leveregler
- Ændringer af udvalgte leveregler
- Optræning af nye leveregler gennem gentagne adfærdseksperimenter
- Sagsformulering
- Tilbagefaldsforebyggelse
- Opfølgende samtaler-/boostersamtaler
For at hjælpe klientens ”system” med at falde til ro og generelt sænke stressniveauet gives i forløbet forskellige kost- og motionsråd, anbefalinger til regulering i negativt aktiverende gøremål, begrænsninger i adfærd og handlinger som unødvendigt bidrager til forhøjet arousal, samt konkrete metoder til styring og træning af opmærksomhed og bevidst nærvær. Herunder mindfulness-meditation.
Klienterne får meget ud af forløbet
De klienter jeg har set i min praksis fortæller at de har lært utroligt meget om sig selv i forløbet. De fortæller at de finder metoderne anvendelige og effektive. Og de er overbevist om at de kan bruge den nye indsigt, viden og metoder i resten af deres arbejdsliv til at holde sig ude af stress.
For yderligere information eller ved spørgsmål – kontakt mig gerne på 29829174 eller via min hjemmeside www.nikolajhyll.dk
Nikolaj Hyll
autoriseret psykolog – praksis i Espergærde og København
Litteratur
Mikkel, A. og Rosenberg, N.K. (2012) Kognitiv Terapi – Nyeste Udvikling. Hans Reitzels Forlag.
Stress på arbejdet
Arbejde og at gøre karriere er en meget vigtig del af vores liv. Og for mange er det ikke lønnen der er vigtigst. Men 
derimod at arbejdet giver os mulighed for at udleve vores ”drømme”, personlige mål, opnå socialt netværk og bidrage til vores fagfællesskab og lokalsamfund.
Selv drømmejobbet rummer deadlines, præstationsforventninger og ansvar. Nogle bruger stress som motivationsfaktor. Det er den måde de presser sig selv til at få tingene gjort på. Men balancen er knivskarp og stress på jobbet kan let få læsset til at vælte! Konstant bekymring om opgaver og projekter, oplevelser af at blive uretfærdigt behandlet af ens chef eller medarbejdere og accept af større arbejdsbyrde end man kan klare – kan være ekstremt belastende på kort og især på lang sigt.
At sætte arbejdet før alt andet kan påvirke ens personlige relationer og familieliv. Det kan igen være med til at øge det samlede pres som personen, der er ramt af arbejdsrelateret stress, mærker.
Nedskæringer, omstruktureringer, udskiftning af ledelser og fyringsrunder kan øge jobusikkerheden. Undersøgelser i USA viser at der er tendens til flere arbejdsulykker når organisationer nedskæres. Og et norsk studie viser, at blot rygter om nedlukning af en virksomhed giver stigninger i medarbejdernes puls og blodtryk.
Og kroppen reagerer naturligvis på stress. Så udover den følelsesmæssige påvirkning kan det fysiske helbred også påvirkes i betydelig grad. Ofte spiser stressede medarbejdere mere uregelmæssigt, de får for lidt motion, får vægtproblemer, forhøjet blodtryk og har forhøjet kolesterolniveau.
Det er almindeligt at stressfaktorer på jobbet omfatter lav oplevet grad af belønning, fjendtligt arbejdsmiljø og det er kendt at lange arbejdsdage kan fremrykke debut af hjerte-karsygdomme. Studier viser at der er sammenhæng mellem lav grad af kontrol med arbejdsmiljø og udvikling af hjerte-karsygdomme og at det er mere udtalt ved job på lavere niveau i organisationer end for funktionærer. Også alder er en faktor – stressede medarbejdere får højere blodtryk når de bliver ældre. Og det er især interessant, når en undersøgelse fra Utah i USA viser, at medarbejderne over 60 år fortæller at de ikke føler sig belastet af arbejdet selvom de har højere blodtryk. Erfaring på arbejdsmarkedet gør tilsyneladende at man kan opleve at være modstandsdygtig over for stress, men at stressen alligevel påvirker helbredet.
Arbejdsrelateret stress fører også ofte til udbrændthed, en tilstand som kendes ved følelsesmæssig udmattelse og negativ eller kynisk forholdemåde overfor andre og en selv. Udbrændthed kan føre til depression og der er kendt sammenhæng mellem denne lidelse og mange andre helbredsproblemer, herunder hjerte-karsygdomme, blodpropper i hjernen, fedme, spiseforstyrrelser, diabetes og nogle former for kræft. Og kronisk depression sænker immunsystemets funktion. Det øger sårbarheden over for andre sygdomme og for tidlig død.
Den gode nyhed er at der er mange måder at reducere arbejdsrelateret stress på. Det er ingen tvivl om at en så bredspektret indsats som muligt er mest effektiv. Og det er også indlysende, at regulering og direkte eliminering af stressfaktorer er effektivt.
En autoriseret kognitiv adfærdsterapeutisk psykolog kan hjælpe med at undersøge og afdække årsagerne til den jobrelaterede stress og med at udvikle mere hensigtsmæssige mestringsstrategier.
Gode råd til at takle stress på arbejdet omfatter:
-Optimal udnyttelse af pauserne i løbet af arbejdsdagen.
-At tage tid for sig selv når det er muligt. F.eks. ved at gå en tur for sig selv, tale med en kollega om andet end arbejde eller tage et 10 minutters ”pusterum” for sig selv med lukkede øjne og roligt åndedræt.
-At gå fra situationen hvis man føler sig vred, tælle til 10 og genoverveje situationen. At gå en tur eller bevæge sig på anden måde kan også hjælpe med at ”komme ned igen”.
-At sætte rimelige standarder for sig selv og andre. At undgå et stræbe efter uopnåelig eller urealistisk perfektionisme under de givne rammer i job og organisation.
-At diskutere jobbeskrivelsen med sin arbejdsgiver. Især hvis dit egentlige arbejde og ansvar er større end hvad der fremgår af beskrivelsen, eller forestilles af ledelsen.
Når det lykkes medarbejdere at samarbejde med ledelsen om at reducere arbejdsrelateret stress er det ikke kun den enkelte medarbejders helbred som gavnes. Virksomhedens produktivitet kan faktisk også øges!
Nikolaj
privatpraktiserende psykolog Espergærde
cand.psych.aut
Du kan læse mere om kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af stress her.
I artiklen er der trukket på informationer fra American Psychological Association. www. apa.org
OCD kan behandles med kognitiv adfærdsterapi
OCD kan være en invaliderende psykisk lidelse, men den gode nyhed er at man kan arbejde effektivt med OCD i kognitiv- adfærdsterapi. I et kognitivt adfærdsterapeutisk forløb hjælpes klienten i gang med den vigtige proces som fører til at symptomerne aftager og sygdommen træder i baggrunden. Når det lykkes oplever klienten at lidelsen ikke længere i samme grad kommer i vejen for almindeligt privat- og arbejdsliv.
Processen indeholder bl.a. opnåelse af indsigt, forståelse, accept , vedligeholdelse af motivation samt tillæring af redskaber og metoder til at arbejde med at bryde de vedligeholdende tanke- og adfærdsmønstre. Når processen kører optimalt oplever klienten at arbejde med sine vanskeligheder som en håndværker der afprøver sit værktøj, finder det mest effektive og tilpasser det undervejs. Og så er det et spørgsmål om at blive ved med at lave adfærdseksperimenter og at lave dem nok gange – indtil nye og mere hensigtsmæssige strategier er overindlært og automatiseret.
Det er min erfaring fra terapien, at netop forståelsen af at OCD ikke er noget at skamme sig over, og ikke er noget man selv er skyld i, har stor betydning for i hvor høj grad det lykkes at arbejde målrettet, længe nok og dermed succesfyldt med at reducere lidelsen.
OCD kan forstås som en ”overlevelsesstrategi”, hvor man gennem bestemte handlinger og tanker mere eller mindre bevidst forsøger at holde sig væk fra/undgå psykisk/fysisk ubehag/smerte. Strategien bliver overindlært og får sit eget “liv”, hvor selv det mindste oplevede psykiske pres eller fysiske smerte kan aktivere mønstrene.
Jo mindre selvkritisk og selvbebrejdende man kan forholde sig til sine vanskeligheder jo mere overskud er der til at give sig selv den omsorg, forståelse og hjælp der skal til for at gennemføre det hårde arbejde med at bryde de negative mønstre.
På min hjemmeside www.nikolajhyll.dk har jeg skrevet mere om OCD og kognitiv- adfærdsterapeutisk behandling. Teksten er sat ind nedenfor:
OCD – Obsessiv – kompulsiv tilstand
OCD er ifølge ICD 10 – diagnosesystemet – som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – en tilstand, der er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger. Diagnosekriterierne er, at følgende symptomer har været fremherskende gennem mindst 2 uger:
– Obsessioner (tvangs-tanker, -idéer, -forestillinger)
eller
– Kompulsioner (tvangshandlinger)
,hvor obsessionerne og kompulsionerne erkendes af klienten som værende egne tanker eller tilskyndelser (og ikke påført udefra) samt tilbagevendende, ubehagelige, overdrevne og urimelige. De søges afvist eller modstået og oplevelserne af tvangstankerne eller udførelse af tvangshandlingerne er ikke i sig selv lystbetonede. Symptomerne medfører lidelse eller påvirker dagligdags funktioner og skyldes ikke anden psykisk sygdom (skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser og affektive sindslidelser).
Der kan i ICD – 10 skelnes mellem 3 former for OCD:
– Overvejende obsessiv tilstand
– Overvejende kompulsiv tilstand
– Blandet obsessiv-kompulsiv tilstand
Der er store individuelle forskelle på graden af OCD og hvordan lidelsen påvirker funktion. Nogle kan leve et normalt liv og andre bliver helt invaliderede.
Forekomst
1- 3 % vil lide af OCD i løbet af deres liv. Halvdelen der får OCD debuterer i barndommen og gennemsnitsalderen for debut er ca. 18 år. Uden behandling forbliver tilstanden ofte kronisk og mange med OCD lider også af depression (ca. 74%) og andre angstlidelser (ca. 52%). Nogle klienter med OCD lider også af personlighedsforstyrrelse.
Behandling
Kognitiv adfærdsterapi ved OCD er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens oplevede vanskeligheder. Det er målet at klienten opnår forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden, udløsende faktorer og faktorer som vedligeholder og virker forstærkende på OCD symptomerne.
Når det gennem samtale og test er undersøgt om klienten oplever OCD symptomer, når sværhedsgraden af disse er vurderet, og det er aftalt med klienten at der fokuseres på behandling af OCD symptomerne, påbegyndes selve behandlingen.
Der er mange metoder inden for kognitiv- adfærdspsykologisk teori og metode der er velegnede til OCD behandlingen. Metoderne kan anvendes fleksibelt over hele forløbet, men overordnet kan de vigtigste metoder beskrives som tilhørende terapiens 3 faser:
Indledningsfasen – metoder:
– Problemliste og sagsformulering (oversigt over sammenhæng mellem tidligere erfaringer og oplevelser, udløsende og vedligeholdende faktorer – herunder tanke – og adfærdsmønstre)
– Fastsættelse af mål
– Motivationsarbejde
– Psykoedukation (undervisning om lidelsen og den kognitive model)
– Registrering af klientens symptomer over en tidsperiode
Bearbejdningsfasen – metoder:
– Omstrukturering (bl.a. udfordring af eksisterende tanker og skabelse af alternative tanker)
– Eksponering (planlagt og styret udsættelse for det frygtede i mindre doser ad gangen)
– Responhindring (undgåelse af tvangshandlinger)
– Adfærdsekperimenter (gennemførelse af planlagt ny adfærd i bestemte situationer, der giver anderledes oplevelser som lagres i hukommelsessystemet)
Afslutningsfasen – metoder:
– Opsummering af behandlingsforløb
– Plan for klientens videre arbejde
– Tilbagefaldsforebyggelse
På grund af de store individuelle forskellige i sværhedsgrad af OCD symptomer, og eventuel anden psykisk lidelse, planlægges og optimeres ethvert forløb i samarbejde med klienten.
Nikolaj Hyll
privatpraktiserende psykolog i Espergærde og København
Anvendt litteratur:
Mikkel, A. og Rosenberg, N.K. (2012) Kognitiv Terapi – Nyeste Udvikling. Hans Reitzels Forlag.
WHO ICD 10 (2006) Psykiske Lidelser og Adfærdsmæssige Fortyrrelser. Klassifikation og Diagnostiske kriterier. Munksgaard Danmark.
Rygning og depression
Alle der tidligere har røget en god del smøger – undertegnede hører også til denne større befolkningsandel – har sikkert mærket en tydelig sammenhæng mellem antal cigaretter dagen før og hvordan de havde det dagen efter – såvel fysisk som psykisk. Det har jeg i hvert fald!
Dengang jeg selv røg kunne jeg, selv efter en hel nats perfekt søvn, stadig føle mig tung og træt i hoved og krop– som om jeg var blevet kørt over af en damptromle!
Og jeg oplevede – selvom jeg hele tiden forsøgte at overbevise mig selv om hvor skønt det var at ryge – hver dag på egen krop tydelig sammenhængen mellem antal cigaretter og hvor meget (lidt) energi jeg synes jeg havde, hvor frisk (tung) jeg følte mig i hovedet og hvor hurtigt (langsomt) jeg kunne løbe (gå) op ad trapper – eller efter bussen!
Jeg fandt ud af at smøgerne havde stor indflydelse på mit energiniveau og mit humør. Og der var stor forskel på om jeg var startet med at ryge tidligt på dagen eller først senere. Hvis jeg var startet med at ryge lige fra morgenstunden havde jeg det som om jeg var i en ”osteklokke” hele dagen. Jeg oplevede konstant nedsat energifølelse og selvom jeg bildte mig selv ind at jeg bedre kunne koncentrere mig når jeg røg, kunne jeg tydeligt mærke at min tænkning ikke var så fleksibel og kreativ og jeg simpelthen nåede mindre i løbet af dagen. Og helt ærligt så vidste jeg godt det skyldtes rygningen. Og jeg vidste også godt, at rygningen påvirkede mit humør negativt.
Da jeg holdt op med at ryge var den første udfordring at lære at udholde uroen, irritationen og rastløsheden. Så fandt jeg ud af at netop uroen, irritationen og rastløsheden var den energi jeg manglede som cigaretterne havde holdt fanget i ”osteklokken” med følgende fysisk og psykisk ubehag! Da jeg havde været stoppet med at ryge et par uger begyndte energien at komme tilbage og det fysiske og psykiske ubehag som cigaretterne havde givet mig aftog langsomt. Og hvor var det bare fantastisk allerede efter et par uger at kunne løbe op ad trapper uden at blive forpustet. Den fornemmelse kan jeg stadig huske!
Men det var faktisk ikke det jeg skulle skrive om – mine egne erfaringer altså. Det jeg skulle skrive om var en forskningsartikel jeg faldt over da jeg tilfældigvis ledte på nettet efter sammenhænge mellem rygning og humørtilstand. Og så faldt jeg over en spændende artikel fra 2010. Og da jeg ledte videre fandt jeg mange flere med lignende resultater:
Signifikant årsags-sammenhæng mellem rygning og depression!
Depression øger risikoen for at man ryger mere!
Rygning øger risikoen for at opleve depressionssymptomer!
Rygning kan direkte forårsage depression!
Eksrygere bliver mere lykkelige efter de er holdt op med at ryge!
osv.
Så min personlige erfaring viser sig altså ikke at være tilfældig. Og mon ikke der er mange nuværende og tidligere rygere som, hvis de skal være helt ærlige, har eller har haft lignende erfaringer.
Men hvad viser det kendte studie af Joseph M Boden og kolleger så?
I undersøgelsen fra 2010, der er lavet i New Zealand, har man brugt data 1265 personer (635 mænd, 630 kvinder) fra de blev født til de var 25 år.
Forskerne har gennemgået en række tidligere undersøgelser, der på trods af fund af sammenhæng mellem rygning og depressive symptomer, ikke tydeligt viser hvordan årsagssammenhængen var.
Forskerne beskriver at tidligere studier ikke entydigt har kunnet konkludere om både rygning og depression er forårsaget af underliggende genetiske eller miljømæssige faktorer. Eller om depression forårsager øget rygning. Eller om rygning forårsager depression.
Men ved at bruge data fra 1265 personer fra Christchurch i New Zealand, samlet fra forsøgspersonernes fødsel til de er 25 år, vises med statistisk signifikans, at der er sammenhæng mellem rygning og depression. Resultaterne viser, at sammenhængen mellem rygning og depression kommer af to veje. En vej er fælles risikofaktorer der bidrager til såvel rygning som depression. Og den anden er direkte, hvor rygning øger risiko for depression.
Nikolaj Hyll
cand. psych. aut.
Se Boden et al´s forskningsartikel her:
Hvad er angst?
Angst opleves i forhold til den aktuelle situation eller ved bekymring for, eller forventning om, en fremtidig negativ hændelse. Man kan frygte at der sker noget med en selv eller andre. Man kan frygte direkte skade på sin krop eller indirekte – f.eks. fra infektion/sygdom. Man kan være mere eller mindre klar over hvad det er man frygter. Jo mindre bevidst man er om hvad det er ens hjerne frygter, jo mere overdrevet, voldsom og foruroligende kan angsten være. Og det kan give anledningen til en forstærket og længevarende reaktion fordi man ikke lykkes med at berolige sig selv tilstrækkeligt. Når det sker, kan ”angsten for angsten” og følgende sikkerheds- og undgåelsesadfærd bidrage til at angsten forbliver kraftig eller vokser og er til stede mere eller mindre konstant.
Angst er en normal men kraftig reaktion
Angst er en helt normal reaktion når hjernen tror organismen er i fare. På den måde er reaktionen hensigtsmæssig fordi den sikrer at man som individ bliver aktiveret i ”alarmberedskab”. Faktisk er både angst, bekymring og stress en del af de flestes liv i dag. Og det at opleve angst eller stress betyder i sig selv ikke at man har brug for professional hjælp eller at man har en angstlidelse. Uden angst ville vi ikke have noget ”alarmberedskab” til at forudse vanskeligheder og forberede os på dem.
Angst kan kræve behandling
Men bliver symptomerne kroniske og griber de forstyrrende ind i vores dagligdag og funktionsevne kan man have behov for effektiv behandling. Og det kan man få hos en psykolog der arbejder videnskabeligt funderet efter kognitiv – adfærdsterapeutisk teori, struktur og metode.
Når man oplever angst påvirker det hele vores system. Inden for kognitiv adfærdsterapeutisk teori og metode taler vi om tanker, følelser, kropslige oplevelser/fornemmelser og adfærd.
Hvordan er tankerne ved angst?
Ved angst påvirkes vores tanker så de handler om at være i umiddelbart og overhængende fare. De har katastrofepræg og handler om hvor galt det kan gå og alt det forfærdelige som kan ske. Tankerne kan virke meget virkelige og man oplever måske mere eller mindre tydelige indre billeder af hvordan frygtede scenarier kan udspille sig. Tankerne handler ofte af tab af kontrol og konsekvenser af dette. Tanker har ved angst tendens til at overvurdere risiko og sandsynlighed for at det frygtede kan ske – eller allerede er sket. Samtidig undervurderes egne ressourcer og mulighed for at forhindre at det frygtede sker – eller for at klare sig selv om det skulle ske. Tankerne ender på denne måde med at til understrege betydningen af angstoplevelsen (”det må jo være sådan når jeg tænker det”) og vedligeholde angstoplevelsen. Tankerne handler også ofte om at de kropslige oplevelser/fornemmelse man har er ”bevis” for at de er rigtige (når jeg mærker det i min krop må det jo være rigtigt!).
Hvad mærker man i kroppen ved angst?
I kroppen mærker man ved angst flere eller færre mere eller mindre kraftige/ubehagelige reaktioner. Man kan få hjertebanken, kvalme, sveden, åndenød, vejrtrækningsproblemer, varme-/kuldefornemmelse, uvirkelighedsfølelse, ud af kroppen fornemmelse, svimmelhed, rysten, prikkende fornemmelse i munden og på tungen, tørhed i munden, smerter i maven, diarre mv. Alt sammen skyldes at vores sympatiske (automatiske) nervesystem reagerer kraftigt, fordi hjernen tror organismen er i fare og regulerer hormonniveauet i blodet, af bl.a. adrenalin og cortisol, op.
Følelser ved angst
Følelserne man kan opleve ved angst spænder bredt, og kan benævnes med forskellige ord alt efter hvordan man oplever angsten; skræk, frygt, bange, nervøs, urolig, usikker, ked af det, vrede, afmagt, uretfærdighedsfølelse mv.
Adfærd ved angst
Adfærden er typisk rettet mod at søge at bekræfte, undersøge og ”mærke efter” (opmærksomheden er rettet mod) om det man frygter er sket eller kan ske. Eller også forsøger man helt at undgå at tænke på det eller nærme sig nogen eller noget som kan minde en om det (undgåelsesadfærd). Eller man skifter mellem adfærd som undgår og undersøger/bekræfter. Det kan også være man tager bestemte forholdsregler for at udholde at være i nærheden af det man frygter (sikkerhedsadfærd).
Sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd er desværre med til at vedligeholde angsten. Hver gang der er noget man har undgået, eller hver gang man har gjort noget bestemt for at ”klare det” registrerer hjernen at det var godt man gjorde det – ellers var det gået helt galt! På den måde gør adfærden sit til at det frygtede bevarer sin ”farlighed”. Ved kraftig angst kan man opleve at man direkte flygter/løber væk, “fryser”, bliver aggressiv eller en kombination. Det svarer til vores evolutionært udviklede adfærdsmæssige reaktioner på farlige situationer: Flugt, ”spil død” eller kamp.
Eksempel
Hvis de angst- og katastrofeprægede tanker man har handler om specifikke sygdomme, og man samtidig læser om symptomer på internettet, kan man opleve at man efter noget tid kan ”mærke” nogle af selvsamme symptomer i kroppen som man har læst om på nettet! Og dette gør naturligvis at man bliver endnu mere angst og urolig.
Når angsten er kraftig og langvarig/kronisk
Disse symptomer i tanker, krop, følelser og adfærd kan være alvorlige nok til at man føler sig ekstremt dårligt tilpas, ude af kontrol og hjælpeløs.
Angstlidelser benævnes og diagnosticeres afhængig af symptomerne og graden af angst der opleves. Det er almindeligt at opleve angst i forbindelse med andre psykiske problemer eller tilstande– f.eks. stress, krise, depression og lavt selvværd.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at angst behandles ved kognitiv adfærdspsykolog
Hvis man oplever angst hjælper giver udredning hos en kognitiv adfærdspsykolog afklaring og overblik over årsager til angsten og hvordan man kan starte arbejdet med at reducere den.
I Danmark har Sundhedsstyrelsen nedsat et ekspertpanel, der har udarbejdet et såkaldt referenceprogram. Det anbefaler, ligesom den uafhængige britiske forskningsinstitution National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE), kognitiv adfærdsterapi som førstebehandling ved angstlidelser. Se mere ved at følge nedenstående links.
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2007/PLAN/SfR/SST_Angstrapport_web.pdf
http://www.nice.org.uk/nicemedia/pdf/CG022NICEguidelineamended.pdf
Mere information om angst og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling
Hvis man ønsker mere info om angst eller har spørgsmål til kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af angst kan man se mere på min hjemmeside www.nikolajhyll.dk eller kontakte Psykolog Nikolaj Hyll direkte på 29 82 91 74 eller hyllconsult@gmail.com
Med ønsker om en angstfri sommer!
Nikolaj Hyll
cand.psych.aut.
Om at søge psykolog, finde den rette af slagsen – og om hvad man kan forvente der sker i de første samtaler
Som privatpraktiserende psykolog hører jeg fra klienterne at det kan være en krævende proces at beslutte sig for at afprøve terapi og finde den ”rette” psykolog. Nogle har været til en eller flere samtaler hos en eller flere andre psykologer før de er startet hos mig.
At finde en psykolog man tør åbne sig for, og forsøge at have tillid til – inden man rent faktisk har oplevet at psykologen professionelt og personligt er denne tillid værdig – er en stor og krævende opgave. Og måske er den for nogle også en barriere ift. at komme i gang i et terapeutisk forløb, der potentielt kan betyde en stor positiv forandring i livet.
Denne artikel er et forsøg på at komme med lidt information, som måske kan være en hjælp i denne proces.
Hvornår kan man have brug for psykolog?
At tale om tanker, følelser, kropslige fornemmelser og oplevelser (symptomer), adfærd og handlinger med en støttende professionel kan få en til at føle sig bedre tilpas. Det kan i sig selv være en helende proces at tale om det som man frygter mest eller som går en på. Og det føles godt for de fleste at blive taget alvorligt og lyttet til og at vide, at den der lytter er optaget af at hjælpe en.
Det kan være meget givende at tale om sine problemer med sin ægtefælle, familie eller venner. Men nogen gange har vi behov for hjælp som vores nærmeste, eller de der er i vores netværk, ikke kan give. Eller også ønsker vi af forskellige årsager ikke at bede dem om det. Og det er måske heller ikke altid det mest hensigtsmæssige. Når man har behov for et ydre perspektiv eller ekspertrådgivning/-guidning kan samtaler med en kognitiv adfærdspsykolog hjælpe. Psykologen er professionelt trænet i at lytte og hjælpe en til at bedre at forstå, acceptere og bearbejde vanskeligheder og udfordringer, problemløse hensigtsmæssigt – og komme bedst muligt videre.
Og man behøver ikke at have vanskeligheder, problemer eller ”symptomer” der opfylder kriterierne i en diagnose, for at få stort udbytte af et terapeutisk forløb hos en kognitiv adfærdspsykolog.
Mange søger hjælp til at overkomme ”dagligdags” problemer og vanskeligheder; problemer i forholdet, arbejdsrelateret stress, selvusikkerhed osv. Andre oplever stor hjælp og støtte i samtalerne i forbindelse med livskriser som f.eks. skilsmisse, dødsfald, arbejdsløshed og sygdom mv.
Medicinsk behandling alene?
I mange år har der (desværre) været meget fokus på medicinsk behandling alene – f.eks. ved depression. Og det ville da også være bekvemt hvis en pille om dagen kunne løse alle problemer og vanskeligheder. Men psykiske vanskeligheder har oftest flere årsager/faktorer der spiller ind og medicin alene hjælper ofte ikke tilstrækkeligt og på længere sigt. Man kan opleve at symptomer reduceres, men med i købet kommer bivirkninger. Medicin løser heller ikke relationelle vanskeligheder, den giver dig ikke forståelse, selvindsigt og selvaccept – og den træner heller ikke din medfølelse med dig selv og andre. Og den hjælper dig ikke til at gøre mindre af den adfærd som fastholder dig i uhensigtsmæssige og negative tanke- og følelsesmæssige mønstre og oplevelser. Og den får dig heller ikke til at optræner nye mere positive tanke-, følelsesmæssige mønstre og få nye selvunderstøttende oplevelser.
Men det er jo dyrt at gå til psykolog
Det kan godt være at samtaler hos en kognitiv adfærdspsykolog optager noget af ens tid og koster nogle penge, er udfordrende og til tider hårdt. Men et forløb rummer altid potentialet til langvarige fordele. Med mulighed for at få større indsigt, modtage og optræne værktøjer som kan ændre dit liv. Og så gør det vel ikke så meget hvis du over en længere periode ender med at bruge hvad der svarer til at gå til frisøren 10-12 gange?
At finde en psykolog
Der er ingen tvivl om at kognitiv adfærdsterapi kan være effektiv behandling ved de fleste psykiske lidelser og vanskeligheder. Det ved vi nu fra forskningen. Men for at få fuldt udbytte er valget af psykolog stadig vigtigt. Det anbefales at man finder en psykolog man kan stole på, og som man føler sig omsorgsfuldt behandlet af og ”taget af” som klient. Det er også vigtigt at man finder en psykolog som har den erfaring, professionelt så vel som personligt, som skal til for at hjælpe en i den forandringsproces som et succesfuldt terapiforløb er. Et forløb hvor man arbejder med at forstå, acceptere, udfordre og afprøve sig selv for at få nye erfaringer og oplevelser af sig selv om omverdenen. Psykologens liv og erfaringer inden uddannelse og arbejde som klinisk psykolog kan også være relevant at undersøge. Det kan give et indtryk af hvordan psykologen er som menneske uden for samtalerne og give en forhåndsfornemmelse af hvordan man mon vil komme ud af det psykologen – menneske til menneske.
Men hvordan finder man så den rette psykolog. Ja, det tager lidt tid og kræver en indsats. Men det er værd at bruge tid på. Det er afgørende at man på en eller anden måde føler et ”bånd” med psykologen. Det gør det nemmere for dig at stole på psykologen og fortælle ham/hende om dine vanskeligheder og inderste tanker og oplevelser. Det er helt ok at bruge lidt tid i denne proces og tale med psykologer over telefon og mødes med dem for at få en fornemmelse et ”bånd” som kan give nok tillid til at starte med at ”turde” dele sine inderste tanker og oplevelser.
Der er ingen tvivl om at erfaring betyder noget. Det er jo også her at psykologen kan bidrage med noget som ingen andre i din nærmeste omgangskreds kan. En erfaring med lige præcis den problemstilling du har/oplever. Psykologer kan have forskellige interesser og fokus. Nogle har bred erfaring og et bredt interessemæssigt fokus, mens andre er mest interesserede i og har mest erfaring med specifikke problemstillinger som f.eks. spiseforstyrrelser. Psykologer som har haft erfaringer med forskellige problemstillinger og har arbejdet intensivt klinisk (med individuelle klienter og gruppeterapi-/undervisningshold) har f.eks. set dine problemstillinger eller lign. vanskeligheder mange gange. Og som har arbejdet med og afprøvet forskningsmæssigt underbyggede strukturer og metoder med forskellige klienter på forskellig måde. Det giver rutine og evne til fleksibilitet.
Det kan anbefales at undersøge hvordan psykologen arbejder. Altså efter hvilken teori, struktur og med hvilke metoder han/hun arbejder. Det kan have stor betydning for behandlingseffekt og varighed af forløbet – både hvad angår udbytte, tid og penge. Ved at vælge en kognitiv adfærdspsykolog er man godt stillet fordi forskning viser at denne retning kan være mest effektiv og oftest også den korteste for de fleste psykiske vanskeligheder og problemstillinger.
Det kan også anbefales at undersøge om psykologen er autoriseret af Psykolognævnet. En autorisation sikrer at psykologen har terapeutisk erfaring og har modtaget supervision af andre psykologer med solid erfaring og træning. Autorisation er den praktiske efteruddannelse som en psykolog bør have efter universitetsstudiet for at sikre sig at være god nok og kunne fungere tilfredsstillende praktisk inden for sit område. Og det er også vigtigt at den praktiske træning og uddannelse har fundet sted inden for det kliniske område.
I de fleste tilfælde kan det anbefales at stole på sin mavefornemmelse (det kan det dog ikke hvis man altid får ond i maven ligegyldigt hvilken psykolog man taler med!). Selvom psykologen i beskrivelsen på nettet eller andetsteds ser velkvalificeret ud bør man vælge vedkommende fra hvis man ikke oplever at han/hun virker oprigtigt interesseret i en eller man senere i forløbet ikke opnår fremskridt, får det bedre og kommer videre. En god psykolog vil altid respektere et sådant fravalg.
Når man er startet i samtalerne hos psykologen
Men hvad kan man så forvente når man er startet i samtalerne med den psykolog man har valgt? Ja, man kan forvente at psykologer har forskellig personlighed og stil – også selvom de arbejder inden for samme overordnede teori, struktur og metoder som det er tilfældet inden for kognitiv adfærdsterapi. Man kan forvente at psykologen ved de fleste problemstillinger og vanskeligheder, i hvert fald i starten, vil anbefale en samtale af en times varighed hver uge. Ved mere intensive forløb, ved ønske fra klienten eller ved særligt alvorlige vanskeligheder måske i starten to gange om ugen. Ved kognitive vanskeligheder (f.eks. svære koncentrationsvanskeligheder ved alvorlig depression) kan to samtaler ugentligt af en halv times varighed måske være hensigtsmæssigt.
I de første samtaler kan man forvente at psykologen strukturerer tiden og foreslår en dagsorden, hvor der sættes tid af til at klienten kan fortælle om sine vanskeligheder og opleve at blive hørt. Man kan også forvente at vanskelighederne udredes og prioriteres ift. deres karakter og alvorlighedsgrad. Og så kan man forvente at der opstilles en problemliste over de vanskeligheder som psykologen og terapeuten er enige om at arbejde med, hvilke mål som kan opstilles, det forventede antal samtaler der skal til (er råd til?) og hvordan det kan måles at målene nås. Erfarne psykologer vil nok også allerede til de indledende samtaler dele forestillinger med klienten om/forslå hvilke metoder som kan anvendes i forløbet og hvornår. Man kan også forvente at psykologen præsenterer den kognitive model (den kognitive diamant) og metode og illustrerer den i hovedtræk og specifikt med eksempler fra klientens liv, tanker, følelser, kropslige fornemmelser og oplevelser. Såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt kan man også forvente at psykologen foreslår at man så tidligt som muligt starter samarbejdet om at opstille det der kaldes en sagsformulering. Det er en model for hvordan klientens aktuelle vanskeligheder (tanker, følelser, kropslige oplevelser og fornemmelser (symptomer) og adfærds- og handlingstendens) kan forstås i sammenhæng med tidligere oplevelser, erfaringer, strategier, leveregler, udløsende begivenheder i livet samt vedligeholdende faktorer for de aktuelle vanskeligheder og problemer.
Hvordan får man størst udbytte?
Når man er startet i forløbet er det selvfølgelig vigtigt at man som klient er motiveret og aktiv. Psykologen kan ikke gøre arbejdet for en.
For at få det meste ud af terapien kan det anbefales at man som klient tager projektet og dermed sig selv seriøst. At man ser det som et stykke arbejde, der kræver ens opmærksomhed og indsats. At man tager noter undervejs, holder styr på sine noter/papirer i en mappe, optager samtalerne, lytter til dem en eller flere gange mellem samtalerne for at få maksimalt udbytte og gør en indsats for at få lavet de hjemmeopgaver som man aftaler med psykologen fra gang til gang. Det lykkes måske ikke altid, men det har betydning at man gør sig umage.
Det er også afgørende at man sideløbende med terapien forsøger at holde en så sund livsstil som muligt. Rimelig ernæring, nok søvn, motion, begrænsning af alkohol- og nikotinindtag, undgåelse af narkotika (herunder hash), planlagte lystbetonede aktiviteter og tid afsat til at slappe af er med til at optimere udbyttet af terapien.
Som klient har man også et ansvar for at bringe de emner op på dagsordenen som man ønsker skal med til hver samtale. I kognitiv adfærdsterapi starter hver samtale normalt med kort at tale om hvad der er sket siden sidste samtale, hvordan det er gået med hjemmeopgaven og hvad der ellers har været af oplevelser som er relevante ift. de områder der arbejdes med i terapien. Det kan også være der er sket noget nyt som gør at problemlisten eller målene skal ændres. Eller som klienten oplever akut behov for at tage op. Psykologen spørger normalt ind til ovenstående, før der laves dagsorden for resten af samtalen i fællesskab, men efterhånden som forløbet skrider frem er det i kognitiv adfærdsterapi forventeligt at klienten aktivt er med til at sætte dagsordenen. Det er i det hele taget sådan i et forløb hos en kognitiv adfærdspsykolog, at man ikke kan forvente at psykologen fortæller hvad man som klient skal gøre og hvornår. Det er ikke meningen i et kognitivt adfærdsterapeutisk forløb. Der er tale om et samarbejde hvor klienten selv skal arbejde med sig selv og gøre en indsats. Men man kan forvente at psykologen kommer med forslag til metoder og adfærdseksperimenter, herunder mindfulness opmærksomhedstræning og – meditationsøvelser som tænkes at kunne øge effekten i forløbet.
Man tager ikke sig selv seriøst og alvorligt ved at skippe samtaler jo mindre det er absolut nødvendigt. Hvis man oplever at man som klient har lyst til at skippe samtaler eller undlade at lave hjemmeopgaver er det vigtigt at spørge sig selv hvorfor. Måske undgår man fordi man er ved at udfordre tanke-, følelses- og handlemønstre som er med til at vedligeholde problemerne? Er det tilfældet giver det netop mening at man holder sig fast i forløbet og fortsætter arbejdet med sig selv. Det kan anbefales at tage tanker og følelser der handler om undgåelse og modvilje med til samtalerne og tale åbent om dem. Ofte har de direkte sammenhæng med de temaer man arbejder med. Det er selvfølgelig også vigtigt som klient generelt at forsøge at være så ærlig og åben man kan. Hvis man ikke er det bliver det ikke centrale emner og problemstillinger man arbejder med i terapien (fordi psykologen ikke kan tankelæse!) og så kan man som klient nemt få en oplevelse af ikke at blive forstået eller af at samtalerne ikke drejer sig om de egentlige problemstillinger! Og det kan faktisk nemt ske – f.eks. ved OCD hvor klienten kan frygte at fortælle om sine automatiske negative tanker og katastrofetanker fordi han tror at han ved blot at have dem i hovedet, og endnu mere ved at sige dem højt, kan forårsage at de bliver virkelighed og f.eks. bringer ham selv eller andre uheld eller ulykke.
Hvis der er noget man som klient frygter så meget at tale om, føler skam eller skyld over og som er for smerteligt at nævne – er det helt sikkert relevant at bringe det ind i terapirummet! Hvis man ikke tør tale direkte om det, som f.eks. de frygtede tanker ovenfor, kan en forsigtig start være at fortælle psykologen at der er noget man har svært ved at tale om. Så kan man i samarbejde med psykologen begynde at undersøge, registrere, forstå og acceptere det – stadig uden at man som klient behøver at nævne det direkte. Det kaldes metaarbejde og kan gøre det nemmere, mere trygt og meningsfuldt at tale åbent om det hvis psykologen og klienten i samarbejdet finder det relevant.
Afsluttende kan det nævnes at jo mere arbejde man som klient lægger i et samtaleforløb, jo mere udbytte kan man forvente at kunne få. Men det kræver selvfølgelig at man oplever et godt match med sin psykolog og at denne er god nok til at medskabe det rum at tillid, tryghed, omsorgsfuldhed, interesse, empati, medfølelse mv. som er nødvendigt i en udviklingsproces hvor et menneske arbejder med sig selv og sin person.
Her får jeg lyst til at skrive noget om hvad forskningen viser er vigtige faktorer for at relationen mellem psykolog og klient er optimal for positiv udvikling hos klienten. Men det må komme senere i en anden artikel.
Nikolaj Hyll
cand. psych. aut.
Vægttab med hjælp fra kognitiv terapi
Jeg har den store ære at have en klient i et terapiforløb som arbejder med at tabe sig. Inden hun startede hos mig har hun på nettet læst sig frem til at CBT, Cognitive Behavioral Therapy – eller kognitiv adfærdsterapi som vi kalder det på dansk – skulle være effektivt.
Og allerede efter få sessioner oplever hun stort udbytte af forløbet. Hun føler sig forstået, anerkendt, respekteret og mærker voksende indre motivation. Test viser at hendes humør forbedres markant, hendes stressniveau (negativ arousal) er faldende og hun mærker voksende indre motivation for at fortsætte arbejdet med sig selv for at få det bedre psykisk og tabe sig.
Hun havde i forvejen på fornemmelsen at der måtte være en sammenhæng mellem hvordan hun har det psykisk og hendes spisemønstre – og hvordan madindtaget kunne blive overdrevet fordi det fungerer som en uhensigtsmæssig mestringsstrategi for at komme ud af/væk fra ubehagelige tanker og følelser. Men i forløbet er hun alligevel blevet overrasket over hvor kraftige mekanismer der er i gang i hende. Og forståelsen hun har fået af sammenhængen gør det nemmere for hende at lægge skam og skyld på hylden og arbejde målrettet mod sine nye mål – både for vægten og for livet i øvrigt.
Processen i dette forløb er effektiv, givende og inspirerende og har motiveret mig til i dette indlæg at skrive lidt mere om kognitiv adfærdsterapi og vægttab.
Svær overvægt, fedme, er et stort problem på verdensplan hvor det giver millioner af mennesker nedsat livskvalitet. Selvom vi i Danmark ikke hører til de fedeste i verden, er det stadig et voksende problem. Mindst hver 10. lider nu af fedme. Det er især unge mennesker der bliver hurtigt federe og man taler om at det udgør en bombe under folkesundheden. Jeg behøver nok ikke at skrive så meget mere for at danne et realistisk billede af epidemiens omfang og alvorlighedsgrad. Men med til historien skal i hvert fald nævnes at fedme (BMI lig med eller større end 30) giver 60 gange større risiko for diabetes, øger risikoen for hjerte-karsygdomme, højt blodtryk, søvnapnø og gigt. Fordi der udvikles følgesygdomme, og livskvaliteten og mulighederne livet igennem for den der lider af fedme påvirkes kraftigt, er der tale om et langtidsproblem.
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse at jeg nu skriver at fedme skyldes et for stort energiindtag over en længere periode – et indtag der er større en energibehovet der skal til for at klare de daglige aktiviteter!
Der findes utallige “programmer” som påstår at de kan skabe vægtabt, men fedme er ikke et simpelt problem. Det er komplekst og derfor vil et bestemt “program” ikke virke for alle. Overordnet set kan man tale om forskellige former for programmer som har effekt. Det ene er “livsstilsændringer”, der kræver en reduktion af energiindtaget og en øgning af det fysiske aktivitetsniveau. Dette “program” bør inkluderes i alle tiltag for at fremme vægttab. Så er der visse “medicinske behandlinger” som ofte har ubehagelige bivirkninger. Endelig er der “kirurgisk indgreb”, som inkluderer gastric bypass (forbindelse af mavesækken til en tyndtarmen så en del af tyndtarmen forbipaseres), gastric stapling (reduktion af mavesækkens størrelse) og gastric binding (indsnøring af en del af mavesækken). Kirurgiske indgreb er forbundet med større eller mindre risici og tilbydes bestemt ikke til alle. Desuden gennemføres der af økonomiske hensyn færre operationer fordi BMI – grænsen for tilbud om vurdering og indstilling til operation over de seneste år er hævet til 50.
Kognitiv terapi er effektiv for mennesker der lider af overvægtsproblemer og sundhedsfarlig svær overvægt/fedme.
Terapiformen står ikke alene forstået på den måde at det eneste man skal gøre som klient er at møde op til en ugentlig samtale med sin psykolog – så taber man sig!
Men kognitiv terapi er effektiv fordi den er rigtig god til at motivere for, igangsætte og vedligeholde “livsstilsændringer”. Terapien hjælper ved:
- at hjælpe med at kontrollere diæten
- øge motivationen for at motionere
- give mestringsstrategier til at håndtere de “slip” fra diæten som klienten vil komme til at opleve
- give mestringsstrategier til at vedligeholde vægten på lang sigt
- at ændre “kropsbilledet” af egen krop – betydning og opfattelse
- at øge selvværd
- bedre mestring af stress og pres
International forskning viser generelt at kognitiv adfærdsterapi som støtte til – og i kombination med – reduktion af energiindtag og aktivitets-/motionsforøgelse er effektiv. Et par søgninger på nettet vil hurtigt give dette indtryk – og specifikke forskningsartikler kan hurtigt findes.
Som sagt er vægttab en kompleks størrelse som oftest involverer “kropsbillede”, “selvbillede”, selvtillid, selvværd og selvrespekt. Kognitiv adfærdsterapi er effektiv fordi den er anvendelig i alle delene af en vægttabsproces.
En vægttabsproces kan f.eks. opdeles i 6 dele, der er mere eller mindre sideløbende/overlappende:
1. Livsstilsændringer.
Dette er starten og den vigtigste del af processen. Her startes op på en diæt og der opmuntres til at spise sundt for optag af nødvendige vitaminer med reduceret kalorieindtag. Denne del kan støttes yderligere ved at klienten samtidigt konsulterer en diætist. I denne del er der også fokus på at aktivitetsniveauet generelt øges (brug af trapper, gå mere osv.) i stedet for udelukkende at dyrke motion eller mere motion. En langsom stigning i aktivitetsniveau er der større sandsynlighed for bliver vedligeholdt over tid.
2. Problemer med at holde diæten.
I denne del er første del (ovenfor) kommet i gang og kører. Men på et eller andet tidspunkt vil diæten ikke blive fulgt. Det kan være på grund af manglende motivation, usunde mellemmåltider og snack – indtag, alkoholindtag, indtagelse af hurtige store måltider eller spisning for at regulere humør. I denne del hjælper terapien hos den kognitive adfærdspsykolog med at løse disse problemer fordi den kan løfte humøret og føre til stop af spisning som humørregulator.
3. Kropsbillede.
De fleste mennesker med vægtproblemer har meget negative forestillinger om deres kropsbillede. I denne del arbejdes der med metoder fra den kognitive adfærdsterapi som forandrer oplevelsen og betydningen af kropsbilledet. Der trænes i at kropsbilledet får en mere afbalanceret opmærksomhed og betydning, der er mindre negativ og føles mindre underlagt det faktiske og oplevede pres fra omgivelser og samfund. Terapien kan medvirke til at den tvangsprægede opmærksomhed på, og stadige negative forholden sig til, kroppen og kropsbilledet aftager.
4. Vægttabsmål.
Mange som lykkes med at tabe sig og får det bedre har en tendens til ikke at tage æren for det og anerkende sig selv for det store stykke hårde arbejde de har gjort og de fordele det har givet dem fysisk og psykisk . Det kan gøre at de mister motivationen for at fortsætte den positive udvikling. I terapien kan de flytte opmærksomheden til det faktum at de faktisk har gjort noget krævende, noget godt for dem selv og deres muligheder for et godt og sundt liv nu er forøget. Og når de hjælpes til det kan de faktisk også mærke det. Det booster igen motivationen for at fortsætte.
5. Primære mål.
Når mennesker ønsker at tabe sig er det selvfølgelig et vigtigt mål i sig selv, men ofte finder klienterne i terapien underlæggende primære mål som ikke kun har noget med vægten at gøre. Det kan være at opleve færre depressive symptomer, mindre angst, større selvværd og større livskvalitet. Her er den kognitive adfærdsterapi virksom fordi den hjælper med til at ændre de “falske antagelser” (om hvem man er som person og menneske). Det giver derfor ændringer i tankerne, følelserne, oplevelsen af kropslige signaler/symptomer og adfærden. Et eksempel er en person der prøver at tabe sig. Hun oplever at hendes lave selvværd konstant næres af det oplevede meget negative selvbillede. Hun vil tro at det er omgivelsernes oplevelse af hendes udseende som definerer hendes værd som menneske. I sociale sammenhænge kan hun have kraftig indre og kritisk fokus og stærkt selvkritiske- og selvnedvurderende tanker. Det giver hende angst i sociale sammenhænge og hun frygter dem og undgår dem derfor. Når hun gør det forstærkes og vedligeholdes hendes antagelser om at hun ikke er noget værd (“ingen vil mig” ingen kan lide mig” mv. ). I terapien kan hendes forståelse for at hun er mere end blot sit udseende give hende ny indsigt og erfaring. Hun kan arbejde med at blive mindre fokuseret på eget udseende og mindre angst. Når det lykkes vil hun nemmere kunne opretholde og udbygge sociale kontakter og fra omgivelserne få flere oplevelser af at hun er noget værd og ikke kun vurderes på sit udseende.
Det er den fornemste opgave for psykologen og klienten at samarbejde i den kognitive adfærdsterapi om at klienten når sine primære mål. Det har stor betydning for klienten, der så nemmere vil kunne “tillade” sig selv at tabe sig og få det bedre, arbejde med en ny identitet som en der vejer mindre eller ikke længere er svær overvægtig (en der gerne må have det bedre!) og vedligeholde denne lavere vægt (blive ved at have det bedre) – og styrke og udvikle sin nye identitet!
6. Vedligeholdelse
Langtidsvedligeholdelse af vægten er selvfølgelig ekstremt vigtigt. Det er målet at en stabil vægt kan opretholdes. Kognitiv adfærdsterapi kan tilbyde opfølgnings – og boostersamtaler over en længere periode og efter behov. Måske har klienten brug for at komme en gang om måneden det første halve år og derefter en gang hver 3. måned og så mindre og mindre. Eller måske opstår der en krise i livet som der er brug for støtte til at håndtere uden at falde ind i gamle uhensigtsmæssige mønstre som igen kan give hurtig vægtøgning. Til samtalerne kan klienten bekræfte sig selv i det imponerende arbejde hun allerede har gjort, få opmærksomheden og fokus rettet mod de store fordele hun oplever af forandringen og få støtte til at fastholde sig i de nye hensigtsmæssige og understøttende tanke-, følelses- og adfærdsmønstre.
Afsluttende for dette indlæg kan det opsummeres at en vigtig del af et kognitivt- adfærdsterapeutisk forløb for vægttab er at målet om vægttab forstås i sammenhæng med, men også adskilles fra, primære mål. På denne måde kan vægttab samtidig med træning i at opnå mere positivt selvbillede (håndtere sociale situationer så der opleves mindre angst osv.) samlet føre til et bedre liv psykisk såvel som fysisk. Og det gør det nemmere at holde den lavere vægt resten af livet.
Nikolaj Hyll
autoriseret psykolog
Foråret er kommet – men humøret er stadigt tungt…. Depression?
I disse dage er foråret godt på vej. Man kan nu sidde udenfor med kaffen og nyde solskinnet. Man kan nyde varmen i krop og sind. Og man bliver måske om aftenen mindet om at huske at bruge solcreme igen!
For mange er forår og sommer forbundet med gode minder og det at det bliver lysere og varmere sætter noget i gang i os. Det ændrer vores følelsesmæssige tilstand så vi oplever at vi har det bedre, får mere energi, får mere lyst til at være udenfor, mødes med venner og familie og lege med vores børn i haven.
Men hvad nu hvis man forventer alt dette sker som det plejer – men i år er det bare ikke helt det samme? I år hjælper lyset, solen og varmen ikke på humøret – man føler sig ikke mere oplagt eller mere fyldt af energi. Man har ikke lyst til at møde venner og familie. Ikke lyst til at lege med børnene – men mest af alt har man det bare skidt i kroppen, mangler energi og vil helst blive under dynen i fosterstilling.
Hvis du har det sådan og det varer mere end et par uger skal du være opmærksom på at du, eller en du kender der har det sådan, måske lider af depression. Eller i hvert fald oplever depressive symptomer. Og det er vigtigt at være opmærksom på det – for der kan nemlig gøres noget effektivt ved det. Men det kommer vi tilbage til.
Først lidt om depression. Lider du eller en anden af depression er du eller hun/han ikke alene. Det estimeres at der aktuelt er op til 300 millioner mennesker i verden som lider af depression. Faktisk er tilstanden en naturligt del af det at være menneske. Man kan faktisk sige at den måde vores hjerne er designet på øger sandsynligheden for at vi kan blive deprimeret.
Og alle kan blive det – og rigtigt mange oplever depression en eller flere gange i livet – faktisk op til 18% af befolkningen!
Men hvordan opleves depression så? Ja, det er noget mere end bare at føle sig nede. Den påvirker os både i tanker, følelser, adfærd og den måde vi oplever vores krop på. Den påvirker vore koncentrationsevne, energiniveau, appetit, lyst til socialt samvær, lyst til sex og kan fjerne interessen for det vi tidligere har synes var spændende eller meningsfyldt at foretage os – f.eks. arbejde eller familielivet.
Motivationen for at lave noget er måske helt væk, alt er kedeligt, meningsløst – og vi skal slæbe os afsted. Alle aktiviteter er en kamp.
Vi føler ikke blot at vi er i dårligt humør, men oplever anhedoni som betyder tab af evnen til at opleve nogen som helst form for glæde. Men samtidig med glædesløsheden oplever vi måske kraftigt forstærkede negative følelser som irritation og vrede. Og forældre kan opleve at de snerrer mere ad deres børn, er mere kritiske og skælder dem mere ud. Og så kan vi føle os skyldige bagefter – og det kan gøre os endnu mere deprimeret. Ved depression kan vi også opleve os som værende mere følsomme generelt – ting vi plejer at gøre kan virke skræmmende uden vi ved hvorfor. Vi bliver bekymrede og ængstelige.
Vores tanker bliver markant anderledes når vi er deprimeret. Vi oplever at vi ikke kan få vores tanker til at falde til ro. Vi kan måske ikke længere koncentrere os om at se tv eller læse en bog. Vi glemmer let ting – men husker meget nemt negative ting! Vi tænker mere negativt om os selv og mange vil opleve sig selv som et dårligt menneske. Ja, depressionen er en meget kraftig biokemisk mekanisme som når vi oplever den kan få os til at føle os som et helt andet menneske – en vi slet ikke kender!
Når vi oplever depression ser vi ofte fremtiden som mørk og os selv som dømt til fiasko. Og de billeder vi bruger til at beskrive hvordan depressionen opleves ligner hinanden. Nogle beskriver det som at være i et mørkt hul, under jorden i en lille smal sort gang, i en afgrund man ikke kan kravle op fra osv. Forestillingsbillederne handler oftest om mørke og en oplevelse af at være fastlåst og indespærret. Winston Chruchill kaldte sin tilbagevendende depression for sin “sorte hund”.
Hvad sker der i vores krop, når vi oplever depression? Ja, når vi som mennesker bliver bekymrede producerer vi adrenalin i overskud. Og der sker også andre biologiske ændringer i os som påvirker hvordan vores hjerne fungerer og hvordan vi har det i/oplever vores krop. Fra erfaring og forskning ved vi at en markant ændret stemningstilstand påvirker både hjerne og krop. Tænk bare på hvordan vi kan have det når vi er forelskede, lykkelige – eller når vi virkelig er bange for noget. Og forskningen viser faktisk at der sker fysiske ændringer i vores hjerne når vi oplever depression. Og det skyldes hormonet cortisol, som der er overskud af når vi er stressede. Så vi ved at depression også hænger sammen med aktiveret stress-system. Andre kemiske stoffer i hjernen, kaldet neurotransmittere, påvirkes også.
Depression påvirker også vores sociale relationer. Måske er vi ikke selv klar over at vi oplever depression, men vores omgivelser kan sikkert mærke en forandring. Vi er måske ikke helt så sjove og underholdende at være sammen med som vi plejer. Og vi siger sikkert “nej” til mere en vi plejer og er ikke med på ret mange forslag eller idéer.
Depressionen kan opleves meget forskelligt fra menneske til menneske fordi arvemateriale, tidligere erfaringer, oplevelser og vores individuelle måder at overleve i verden på er forskellige. Depressionen kan kategoriseres i sværhedsgrad og i om den er kronisk eller ej. Hos en kognitiv psykolog vil sværhedsgraden blive vurderet ud fra klientens beskrivelse af symptomerne og efter hvordan klienten udfylder et spørgeskema som måler det.
Man hvad skal vi så bruge denne viden om hvad depression er til? Jo, vi skal bruge den til at blive bedre til at erkende hvis vi oplever depression eller genkende den hvis nogen vi kender oplever den. Og vi skal huske os selv og andre på at depression er en tilstand som vi som mennesker er disponeret til at kunne opleve, og som op til 18 procent af os kan være uheldige at opleve en eller flere gange i livet. Vi skal ikke skamme os over depression men hurtigst muligt få taget den alvorligt og starte arbejdet med at komme ud af den igen. Og det arbejde kan vi ofte komme hurtigere og mere effektivt igang med hvis vi søger den rette hjælp og støtte – f.eks. ved at gå til egen læge og komme igang med et samtaleforløb hos en kognitiv adfærdspsykolog. Og jeg anbefaler ikke denne type psykolog fordi jeg selv arbejder på denne måde, men fordi forskning og erfaring viser at der her er størst mulighed for at få positiv effekt der også holder på længere sigt.
Og hele dette indlæg udsprang af min egen oplevelse af hvordan foråret, lyset og varmen fra solen påvirker mig så dejligt når jeg sidder her i haven med min kaffe – samtidigt med at jeg tænkte på hvor mange som lige nu kæmper med depressive symptomer og ikke har samme oplevelse. Og det ansporede mig til at skrive om emnet – for det er vigtigt at tage depression alvorligt – og hurtigst muligt komme igang med at få den hjælp og støtte som kan få en ud af tilstanden igen. Så foråret, den lysere tid, varmen og solen kan nydes.
Husk på at der ikke er noget galt med en fordi man oplever depression – det hele skyldes den tilstand man er i når man oplever depression. Og det kan mennesker som ikke selv har oplevet den eller beskæftiget sig med den professionelt måske have svært ved at forstå.
Med venlige forårs og sommerhilsner
N.
Psykologi – Viden er nu i luften!
Velkommen – så er Psykologi – Viden online.
Jeg håber du som læser vil finde sidens indlæg interessante og måske have lyst til at skrive kommentarer eller stille spørgsmål.
Siden her er blevet til som en uundgåelig konsekvens af mit
ønske om at sprede viden om psykologi som kan gøre en forskel for mange
– men den kan den kun hvis den når ud til mange!
Hjælp derfor meget gerne med at dele linket til siden!
Som praktiserende psykolog oplever jeg at klienterne har stort udbytte af et udviklingsforløb i kognitiv adfærdsterapi eller coaching. Her arbejder de med sig selv og opbygger samtidigt ny viden om psykologien – i teori og metode. Som de så bruger på sig selv!
Det giver mulighed for at opleve sig selv, andre og omverden – ja livet – på en ny måde.
Og det kan give forøget livskvalitet.
Og det er i øvrigt en central pointe i kognitiv adfærdsterapi. Kognitiv adfærdsterapi er en empirisk proces, hvor klienten i samarbejde med psykologen bruger ny viden og metoder til at afprøve antagelser og tanker om sig selv og omverden.
Og når vi som mennesker gør det får vi nye oplevelser af os selv, andre og omverden. Og nye oplevelser modbeviser ofte tidligere antagelser og tanker og giver motivation til at forandre tænkning og adfærd.
Og når det sker har vi ændret os selv! Så kan vi få det bedre følelsesmæssigt i situationer, vi tidligere har frygtet. Blive mere tilfredse med os selv. Tro på at vi nu på at vi kan klare noget vi ikke tidligere troede vi kunne klare. Blive mindre selvkritiske og mere omsorgsfulde og forstående overfor os selv – og overfor andre.
Og hvorfor så al den snak om indlæg, viden om psykologi, kognitiv adfærdsterapi og ændrede antagelser, tanker og adfærd?
Fordi det er mit håb at Psykologi Viden kan inspirere, oplyse og måske provokere lidt til at søge ny viden om psykologi – og afprøve den empirisk – og måske få nye oplevelser af sig selv, andre om omverden.
God fornøjelse som læser på siden.
– og del gerne i dit netværk hvis du finder projektet interessant
Med venlig hilsen
Nikolaj Hyll
autoriseret psykolog
CVR-nr.: 33865147
