CBEC (Cognitive Behavioural Executive Coaching)

– ledercoaching for optimal trivsel og performance, uden stress

Jeg tilbyder individuelle kognitive coachingforløb for ledere og beslutningstagere. Det har jeg gjort i flere år og forløbene er populære.

Erfaringsbaserede og effektive coachingforløb

Forløbene er blevet til ved at ledere gennem de senere år har henvendt sig til mig fordi de har hørt om mig fra andre i deres netværk. De har udtrykt ønske om individuelle tilpassede coachingforløb. Jeg har derfor samarbejdet med hver enkelt leder om at tilpasse og optimere deres forløb og de har været meget glade for forløbene. Lederne fortæller at mine forløb går dybere og rykker og udvikler dem mere end hvad de har prøvet i andre forløb.

Ledere er under stort følelsesmæssigt pres

Der stilles store krav til nutidens ledere – følelsesmæssigt og personligt. En leder skal i dag kunne tåle høj belastning, at der trykkes på alle ”knapper” (læs følelsesmæssige sårbarheder), mens hovedet holdes koldt og der træffes nødvendige rationelle og professionelle beslutninger. I forhold til medarbejdere og overordnede skal lederen kunne udvise empati og medfølelse i ord og handling uden at forvente, eller være afhængig af, at det gengældes. Det er krævende mentalt og følelsesmæssigt. Det kan over tid naturligt føre til nedsat trivsel, performance og gøre ledere sårbare over for udbrændthed og stress- belastningsreaktion med angst- og/eller depressive reaktioner. Men hvis lederen kan holde sig solidt forankret i egen følelsesmæssig balance, kan han/hun vedligeholde sin robusthed og endda udvikle sin trivsel og performance.

Indsigt i og forståelse for eget følelsessystem

I CBEC coachingforløbet er idéen, at indsigt er nødvendig for at kunne sætte nye personlige mål og påbegynde udviklingen. Derfor starter forløbet med omhyggelig testning og registrering af psykologisk tilstand og personlighed, som forstås i forhold til det tidligere levede liv og de indhentede/indlærte personlige og følelsesmæssige erfaringer. Lederen får herigennem fyldestgørende overblik over, og forståelse for, hvordan hans/hendes grundlæggende antagelser om sig selv og sin karakter og formåen naturligt følger af det genestisk nedarvede og det i miljøet erfarede og oplevede. Lederen tegner bogstaveligt talt modellen for sit eget følelsessytem op i forløbet. Bevidstgørelsen om de indlærte følelser og sårbarheder, som vi også kan kalde ”ømme punkter” eller ”knapper”, som triggere i og omkring arbejdssituationer kan trykke på, giver vigtig mening for lederen. Med modellen, og den mening den giver, kan lederen bedre forstå hvorfor han/hun reagerer så kraftigt eller på bestemte måder i bestemte situationer. Reaktioner i tanker, følelser og automatisk adfærd, som ikke altid er hensigtsmæssige – og som ofte kommer direkte i vejen for lederens mål; Hvordan han/hun gerne vil være/kunne agere i forskellige situationer uden at blive presset/udfordret følelsesmæssigt.

Udvikling, trivsel og performance gennem træning

Forståelsen for og indsigten i eget følelsessystem og forventelige automatiske reaktioner i tanker, følelser og adfærd hjælper lederen til at holde sig ude af selvkritik og selvnedvurdering. Lederen bliver bedre til at forstå sig selv og reaktionerne giver bedre mening for ham/hende. Det frigiver overskud til at lederen bedre kan coache sig selv i udfordrende situationer, hvor der trykkes på de ”ømme punkter”. Men først skal der gentagne og grundige analyser af reaktionerne til – ned til de mindste detaljer i automatiske tanker og følelser og disses forbindelser til tidligere erfaringer. I analyserne kommer lederne videre frem til hvordan de gerne vil kunne agere i forskellige situationer. Og når den ønskede adfærd i forskellige situationer kendes fortsætter arbejdet med at skabe og videreudvikle de nye og anderledes tanker og holdninger, som lederen skal bruge til at hjælpe sig selv til adfærdsændringerne.

Ændret tænkning og adfærd over tid ændrer holdninger og grundlæggende antagelser

Når lederen tilstrækkeligt mange gange, i forskellige situationer og i variationer af følelelssesmæssige tilstande, er lykkedes med at tænke og handle anderledes, indlæres det som nye håndteringsstrategier. Følelses- og hukommelsessystemet lærer af erfaring, så på den måde kan nye strategier for tænkning og adfærd automatiseres og føre til ændringer helt ned i lederens grundlæggende antagelser og sig selv og sin formåen. Hvem han/hun er og hvad han/hun kan i forhold til andre og omverden. Når lederen når hertil, plejer coachingforløbet at stoppe eller udfases og lederen arbejder selv videre med sin indsigt, metoder og værktøjer. Men der er selvfølgelig mulighed for opfølgende coaching samtaler og booster samtaler, hvis lederen ønsker det.

Indhold i forløbet

Forløbene planlægges og tilpasses individuelt til den enkelte leder. Der er mange metoder og værktøjer fra den evidensbaserede kognitive- adfærdsterapeutiske værktøjskasse, som kan tilbydes og anvendes i forløbet. Varighed og ønskede psykologiske dybde i forløbet har selvfølgelig også betydning for valg af metoder. Forløbene indeholder typisk følgende elementer:

  • Livshistorieskema. Leder modtager inden første session et længere skema til registrering af historiske data. Det hjælper os til hurtigere og grundigere overblik over tidligere erfaringer og levede liv.

  • Psykologisk Sundhedstjek. Individuelt sammensat testbatteri, som måler stresniveau, trivsel, angst, social usikkerhed, humør, selvværd, udbrændthed og grundlæggende negative antagelser samt håndteringsstrategier.

  • Personlighedstest (NEO-PI-3, erhverv) som er en internationalt anerkendt, evidensbaseret og bredt anvendt måling af personligheden på 5 faktorer og 30 facetter.

  • Udvidet CBT/ACT/CFT tankejournal. Hvor lederen øver sig i at registrere og analysere automatiske reaktioner i bestemte situationer, forstå sine reaktioner og følelsernes funktion, holde mål og delmål for øje samt formulere mest hensigstmæssige tænkning og erfaring, som skal indlære den nye erfaring. Bruges hjemme og under sessionerne.

  • Adfærdseksperimenter. Hvor lederen undersøger hvordan han/hun reagerer i kritiske situationer.

  • Træning. Hvor lederen anvender aftalte teknikker i arbejds- eller privatliv.

  • Eksponering. Hvor lederen udsætter sig selv for noget frygtet/udfordrende i forestillingsbilleder eller i virkeligheden.

  • Visualisering. Hvor lederen undersøger/fremkalder tidligere erfaringer fra hukommelsen eller afprøver/undersøger nye planlagte strategier i fremtidige scenarier.

  • Rollespil. Hvor lederen under sessionerne spiller sig selv eller andre og hvor jeg spiller lederens eller andres roller.

  • Stoleøvelser. Hvor lederen øver sig i at mærke, tænke og reagere som forskellige sider af sig selv og have en konstruktiv, støttende- og coachende dialog med de andre. F.eks. mellem den usikre del og den coachende støttende del af selvet.

Tid og timer

Forløbene tilpasses den enkeltes ønsker og behov og strækker sig ofte over en periode på 3 – 6 mdr. med samtaler af 2 -3 timers varighed hver anden uge. Svarende til 12 – 24 timer (2 timer/gang) eller 18 – 36 (3 timer/gang) med fremmøde i Espergærde. Samtalerne kan også gennemføres på lederens arbejdsplads. Der må påregnes 2-5 timers ugentligt hjemmearbejde/-træning for optimal udbytte af forløbet. Flere ledere tager forløbet i stedet for, eller samtidigt med, den coaching eller de udviklingsforløb de normalt får tilbudt af deres virksomheder og organisationer. De gør det for at sikre sig et forløb der er nøje planlagt, opbygget og afviklet i overensstemmelse med netop deres ønsker, behov og dermed giver dem størst udbytte.

Lidt om mig

Jeg er privatpraktiserende psykolog og konsulent, med egen praksis i Espergærde. Jeg er uddannet psykolog fra Århus og Københavns Universiteter, autoriseret og har gennemført den internationalt anerkendte 2-årlige specialiseringsuddannelse i kognitiv adfærdsterapi. Derudover har jeg trænet med flere af de dygtigste specialister inden for de forskellige specialer inden for det kognitive og adfærdsterapeutiske domæne. Jeg opfatter mig selv som specialiseret generalist i forhold til at få omsat den psykologiske teori optimalt i coaching og terapi.

Jeg ser frem til at samarbejde med dig i et CBEC forløb.

Mvh.

Nikolaj Hyll

cand. psych. aut.

Drive the Mind

Har du – eller en du kender – brug for en køretur med psykologisk samtale eller coaching undervejs?

Drive the Mind er Danmarks eneste mulighed for at modtage sessioner med en psykolog, der er specialistuddannet i kognitiv adfærdsterapi, mens du bliver transporteret i bil.

Drive the Mind er for dig der er ensom, deprimeret eller har angst (f.eks. socialangst, agorafobi, angst for offentlig transport eller isolationstendens). Eller dig der har brug for coaching på vej til en krævende/afgørende præsentation/performance.

Med Drive the Mind kan du få en positiv oplevelse uden for hjemmet i dit lokalområde. Det kan løfte dit humør, reducere din angst og forhøje din livskvalitet. Hvis du bruger ydelsen som led i din coaching eller ledelsesudvikling, kan den hjælpe dig til at optimere din performance med lavest muligt stressniveau.

Ideen til Drive the Mind er kommet efter køreture med klienter til og fra adfærdseksperimenter og ekponeringer, som jeg har gennemført i mit arbejde som praktiserende psykolog de senere år. Klienterne har fortalt mig, at de ud over selve adfærdseksperimenterne også oplever stort udbytte af køreturen og samtalen undervejs. Derfor har jeg besluttet at tilbyde Drive the Mind som en selvstændig ydelse.

Erfaringen viser, at det virker beroligende at blive transporteret i bil i et roligt og stabilt tempo sammen med en chauffør, der er uddannet i kognitiv adfærdsterapi. Ift. coaching og lederudviklingsforløb viser erfaringen, at sessioner har ekstra god effekt når de i tid kobles tæt til situationer, hvor nye leveregler, tænkemåder og ny adfærd skal trænes og optimeres. F.eks. i forbindelse med interaktioner med bestyrelser, medarbejdere eller presse.

Prisen er almindelig samtalehonorar plus 2 kr. pr. kørt kilometer. F.eks. koster en times Drive the Mind på 60 kilometer således 120+1200= 1440 kr. Transporten til og fra opsamlingssted takseres på samme og tillægges.

Ring eller skriv til mig, hvis du vil høre mere om Drive the Mind eller du allerede nu tænker du vil bestille en session.

Drive the Mind er ikke en kørselsservice, men behandling/coaching. Det primære formål er altså behandling/coaching og ikke transport. Det skal det også være, når man bestiller. Man kan således godt bestille en session i forbindelse med transport til en bestemt begivenhed man skal til, hvor behandling/coahing umiddelbart inden er afgørende. F.eks. en fest eller et arrangement, som man pga. socialangst har svært ved at fremmøde til. Det kan også være man som leder bestiller sessionen, så den ligger op til en konference man skal deltage i eller en præsentation man skal holde.

Det er et krav, at sessionen bestilles mindst to dage i forvejen, ligger inden for normal arbejdstid, og hvis aktuelt afbestilles min. 2 dage før.

Jeg kører i en almindelig stationcar, der ikke har ekstra udstyr til transport af kørestolsbrugere (man skal selv kunne gå til og fra bilen, sætte sig ind og stige ud). Stok, kørestol og rollator, som kan foldes, kan medbringes.

Ring 29829174 eller skriv til hyllconsult@protonmail.com for bestilling af Drive the Mind

CBEC – coaching for ledere

– Optimér din trivsel og livskvalitet, hold dig ude af stress og bliv en bedre leder.

Det er krævende at være leder – endnu mere nu end tidligere

I disse år stilles der endnu større krav til ledere end tidligere. Der er færre privilegier, og man bliver som leder ikke længere skånet for pres. Mange ledere har ikke engang eget kontor, hvor de kan få lidt ro, overblik og samle tankerne. Tværtimod skal ledere i dag ofte arbejde endnu hårdere og levere endnu flere arbejdstimer end medarbejderne – samtidigt med at de i mange tilfælde har mindre frihed og reel indflydelse end tidligere. Det er i sig selv mere stressende og stiller endnu større krav til personligheden (hvem man er og hvad man har med sig) og til ens karaktér (hvilke holdninger og hvilken adfærd man har). Og lederen forventes fortsat at fungere optimalt- selv under stort pres.

Lederfleksibilitet er afgørende

Ledere udfordres ydermere af at være i komplekse og hurtigt forandrende organisationer, miljøer og samarbejdsrelationer. Det stiller store krav til lederens evner til personlig stabilitet og fleksibilitet. Stabilitet i tænkning, følelser og adfærd i forhold til sig selv, andre og omgivelserne. Det er nødvendigt for at lederen kan tilpasse sig de omskiftelige vilkår, krav og omstændigheder optimalt.

Når ledere er stabile og fleksible kan de analysere sig frem til nye objektive-, realistiske og selvunderstøttende tanker. Og de kan trække på et solidt repertoire af tanker og hensigtsmæssige beslutnings- og handlingsalternativer – optimalt tilpasset situationen. Også når de er under stort pres.

I min praksis samarbejder jeg med dygtige ledere og topledere, som kontinuerligt arbejder med at videreudvikle deres i forvejen gode evner til at tænke, handle – og dermed lede – stabilt og fleksibelt. Det giver dem kontinuerligt følelsesmæssigt overskud. Det hjælper dem til at holde sig ude af personligt pres og til at holde deres performance og livskvalitet høj og deres stress lav.

Lederrigiditet er naturlig – lederfleksibilitet er nødvendig

Det er en gammel nyhed, at lederstabilitet og -fleksibilitet hænger sammen med effektiv ledelse, men det er samtidigt almindeligt og naturligt at ledere med tiden udvikler rigide rutiner og måder at håndtere komplekse udfordringer på i komplekse miljøer. Det kan gøre dem ustabile og fastlåste. Når én slags tænkning og adfærd én gang har virket (man ”overlevede” udfordringen og det ”farlige”) så er den menneskelige hjerne programmeret til at prioritere at huske og gemme tænkningen og handlingerne til næste gang en lignende situation opstår. Og når så en lignende situation opstår, aktiveres automatisk lignende tanker og impulser til handlinger lignende det lederen gjorde sidste gang. På den måde kan ledere, der ikke får trænet deres fleksibilitet, få flere og flere, mere og mere rigide tanke- og handlingsmønstre. Problemet ved det er, at tankerne og handlingerne ikke er de mest hensigtsmæssige og mest effektive. Dermed kan erfarne, veltrænede og vellidte ledere over tid blive mindre stabile, mere fastlåste, mindre vellidte og mindre effektive ledere.

Lederen er ikke perfekt

Forestillingen om at den fuldendte og perfekte leder kan findes i én og samme person er i stor udstrækning ved at uddø – selvom der selvfølgelig er stivnakkede dinosaurere (enkeltpersoner og virksomheder) der stadig tror på det. Og selv vis en sådan ”perfekt” leder kunne findes, er han så også den bedste, når virksomheden står i en ny situation der kræver noget nyt og andet af lederen? Vil han være fleksibel og effektiv i den nye situation med de nye krav?

Identificer styrker, svagheder og udviklingsområder

Istedet for at søge efter den perfekte leder, eller forsøge at gøre den leder man har til det man på forhånd forestiller sig er den perfekte leder, arbejder de seriøse udviklingsforløb sig i dag hen mod at hver leder bliver klogere på sine styrker, svagheder og udviklingsområder – der befinder sig herimellem. Det handler i dette perspektiv om, at lederen bliver klog på sin personlighedsprofil og sin lederprofil. Derefter er lederen bedre i stand til at søge nødvendigt supplement og assistacnce hos medledere (eller medarbejdere) til de områder, hvor lederen i sin lederprofil ikke er den stærkeste. Så kan lederen koncentrere sig om at levere på styrkeområderne og – når der er overskud og tid til det – arbejde på sine udviklingsområder.

Psykologisk sundhed først – lederudvikling derefter

Inden jeg starter udviklingsprocessen med lederen, hvor denne går i gang med at lære sig selv og sin personlighed bedre at kende gennem forskningsbaseret personlighedstestning og coaching, er det nødvendigt at få et objektivt mål for lederens psykologiske sundhedstilstand. Er man som leder stresset, udfordret af lavt selvværd udbrændt eller deprimeret, så giver det først mening at fortsætte udviklingsforløbet, når lederen får ”styr på egen følelse” som jeg kalder det. Og i CBEC forløbet vil vi så naturligvis starte der.

Det er er min overbevisning at en god og professionel leder i det fleste situationer, selv under stort pres, er i stand til at styre og regulere egne følelsesmæssige reaktioner, så de ikke kommer i vejen for egne mål (hvordan lederen gerne vil agere og facilitere) og andres mål (ved at lederen opleves uprofessionel, for personlig eller direkte ubehagelig overfor overordnede og medarbejdere).

Kognitiv struktur og metoder – fordi det virker!

I arbejdet med at øge stabilitet og fleksibilitet i tænkning og adfærd er kognitiv adfærdsterapeutisk struktur og metoder uovertruffen. Det er derfor denne struktur og disse metoder jeg anvender i et CBEC forløb.

Forløbet er struktureret efter lederens definerede overordnede og specifikke mål

Udfordrings- og mållisten udgør strukturen for anvendelse af kognitive- adfærdsteknikker. I CBEC (Cognitive Behavioural Executive Coaching) forløb hos mig starter lederen med et psykologisk sundhedstjek og en personlighedstest, som giver et objektivt mål for lederens psykologiske tilstand, trivsel og personlighedsstruktur. Hvis der måles udfordringer og ubalancer i det psykologiske sundhedstjek er anbefalingen naturligvis, at de skrives på den udfordrings- og målliste, som lederen herefter udarbejder for coachingforløbet. Herefter vælges der undevejs i forløbet ud fra udfordringslisten til hver session og der arbejdes med evidensbaserede kognitive- adfærdsterapeutiske metoder hen mod lederens mål. Overordnede mål for at sådant forløb kan f.eks. være; høj trivsel, lavt tressniveau og høj motivation. Konkrete adfærdsmål kan være; at kunne tage en nødvendig konflikt med en medarbejder eller overordnet uden at føle ubehag, angst, usikkerhed eller dårlig samvittighed bagefter. Eller hurtigt at kunne få overblik over og strukturere en ny opgave eller problemstilling – uden først at have noget undgåelses-, oversprings- eller udsættelsesadfærd. Et andet konkret mål kan være, at kunne tage imod konstruktiv kritik fra medarbejdere eller overordnede uden at døje med underliggende aktiverede følelser af usikkerhed, som kan komme til udtryk med irritation, vrede eller selvkritik på overfladen (der øger risikoen for at lederen har uhensigtsmæssig adfærd i en sådan situation).

Varighed, pris og betaling

Forløbet tilpasses den enkelte leder og dennes udfordringer og mål. Varigheden af forløbet varierer derfor naturligvis. Indtil videre har forløbene lederne har gennemført hos mig varieret mellem 12 og 20 timers sessioner. Svarende til 6 til 10 mødegange af hver 2 timers varighed. De fleste har valgt ca. 2 uger mellem mødegangene, men det kan sagtens være ugentligt eller med længere intervaller. Aktuelle pris for coachingen er 1600 kr./time og dertil kommer udgifter til Psykologisk Sundhedstjek med det komplette testbatteri og Personlighedstest NEO-PI 3 – erhverv.

Det fleste ledere har fået deres forløb betalt at deres arbejdsgiver/virksomhed, men enkelte har betalt selv, fordi de ikke har ønsket at involvere deres virksomhed/arbejdsgiver. Betaling sker forud for opstart af forløb.

Sted

Coachingen kan foregå i min praksis i Espergærde eller på dit arbejdssted mod betaling for transporttiden. Mange vælger at sessionerne foregår over videoforbindelse for at spare tid og transport.

Tilmelding

Hvis du er interesseret i et forløb bedes du ringe direkte til mig på 29 82 91 74 for at bestille. Når vi har aftalt et forløb sender jeg faktura. Når faktura er godkendt og betalt sender jeg pr mail testbatteriet til Psykologisk Sundhedstjek og link til online udfyldelse af personlighedstesten, NEO-PI – 3 – erhverv.

Jeg ser frem til at samarbejde med dig i et CBEC forløb.

Hold dine nytårsforsætter

Det nye år er lige startet. Og det forgange år har sikkert, som i årene før, indeholdt dårlige vaner og usund livsstil, som du nu har sat dig for at komme af med. Forsætter for det nye år – ønsker om forandring. I livsstil og vaner.

Det er usandsynlig at du lykkes, hvis du ikke gør dit forarbejde

Men det er svært. Og det er også usandsynligt, at du lykkes!

Med mindre du går effektivt til værks og trækker på din egen erfaring fra tidligere forsøg, som ikke er lykkedes. Og med mindre du beriger dig selv med viden fra forskning og klinisk psykologisk erfaring.

Men hvis du gør det, er det mere sandsynligt, at du lykkes!

I denne artikel kommer jeg med gode råd til at holde nytårsforsætterne. Hvis du bruger dem, sammen med dine egne erfaringer, er du bedre rustet i det nye år – til at lykkes med dine forsætter.

Hvorfor lykkes vi ikke med at holde vores forsætter?

Prøv at starte med at tænke over dine tidligere fortsætter – og hvad der gjorde, at du ikke lykkedes med at holde dem. Hvad mon årsagerne var? Stressende perioder, økonomiske udfordringer, andres skyld, manglende tid, lavt humør, manglende motivation, opsigelse fra dit arbejde, manglende viljestyrke eller måske manglende handlinger?

Hvad kom du frem til var årsagerne til at de tidligere fortsætter ikke holdt? Skriv de årsager du finder ned på din telefon eller et stykke papir. Og hvis du er lykkes med fortsætter tidligere, så husk også at skrive årsagerne til det ned. Skriv også ned, hvordan du kan hjælpe dig selv, hvis du igen skulle opleve at lignende årsager kommer i vejen for at du kan holde dine forsætter.

Og nu videre til rådene du får i denne artikel – dine notater skal du gemme til, og bruge i råd 6.

Det er svært for os mennesker at ændre adfærd

En hurtig søgning på Google, om hvorvidt fortsætter holdes, viser undersøgelser som finder, at ca. 80% ikke lykkes med at holde deres forsætter – og at det allerede sker i midten af februar!

Det er svært for mennesker at ændre i det kendte og sikre. I tankerne, vanerne og den adfærd som skal ændres for at nye vaner kan skabes, vedligeholdes og med tiden konsolideres i nye holdninger. Men når først det er lykkes, at gentage ny adfærd rigtig mange gange på tværs af situationer og i mange forskellige følelsestilstande og med varierende grader af motivation, ja så er der større sandsynlighed for at de nye vaner bliver hængende.

Få indsigt – lær dig selv at kende

Problemer med at holde forsætter hænger ofte sammen med manglende indsigt i funktionen af vanerne og adfærden som er uønsket og som vi gerne vil ændre. Hvorfor gør vi det egentligt? Hvad får vi ud af det på den korte bane? Et rigtigt psykologisk spørgsmål vi kan stille os selv er; ”Hvad er det, som gør det nødvendigt, at vi har den usunde/uhensigtsmæssige vane?” Når vi bedre forstår det, så kan vi måske bedre forstå os selv og vores automatiske adfærd. Vi er nemlig som mennesker, der er udstyret med en intelligent hjerne, i stand til at analysere os frem til hvilket behov vi forsøger at opfylde, eller hvad det ubehagelige er, som vi prøver at holde væk med den usunde/uhensigtsmæssige adfærd. F.eks. når vi spiser chokolade for at berolige os selv, eller at udgå den ubehagelige følelse vi får, når vi tænker på at vi vejer for meget. Noter på et stykke papir, din tlf. eller din computer, hvis der dukker indsigter op, når du læser ovenstående linjer. Du skal bruge dem, når du skal lave din plan for dine forsætter i råd 6.

Råd 1: Registrer dine uvaner (det modsatte af dit forsæt) og forstå dig selv bedre

Så første råd er, at bruge en uge på at registrere den adfærd, som du allerede har – de dårlige vaner du har/det modsatte af dine fortsætter. Altså hvis du f.eks. har sat dig for for at spise mindre, at du starter med at registrere når du gør det modsatte – spiser for meget eller det forkerte. Skriv ned når det sker, hvilke tanker der går gennem hovedet på dig, f.eks. ”jeg har fortjent chokoladen, det har været en super hård dag”, hvilken følelse du har når det sker (trist først mere glad før spiser chokoladen og trist igen bagefter), hvilken kropslig fornemmelse du har på tidspunktet (uro/rastløs/træt først så mere rolig og afslappet når spiser chokoladen og så endnu mere træt og uoplagt bagefter) samt hvilken automatisk adfærd der er på tidspunktet (stopper på tanken på vej hjem fra job, køber en plade chokolade og spiser den på vejen hjem i bilen). Når du har laver disse registreringer over en uges tid, vil du kunne se et mønster.

Nu kan du komme videre i analysen af hvad problemet er nedenunder den uhensigtsmæssige adfærd, som du registrerer på overfladen. Forestil dig, at det er en god ven eller veninde, der har samme uvane som dig og du nu sidder og kigger på alle hendes registreringer (dine egne). Hvad er det mon som gør at det her sker? Hvad er hendes behov nedenunder, som hun i denne adfærd forsøger at opfylde? Er hun klar over det? Når hun ved det eller gør sig bevidst om det, hvorfor er det så svært for hende at ændre? Hvad skal der mon til for at hun kan lave forandringer i sin adfærd? Hvad kan motivere hende? Hvad er meningen for hende i, at hun skal lave ændringerne? Hvad er realistiske mål hun kan sætte sig? Hvordan kan hun sikre sig at hun når dem? Er det realistisk, at hun når sine forsætter uden en god plan? Når hun løber sur i det og oplever ekstra modgang, hvad og hvem kan så hjælpe hende, med at holde sig fast i planen?

Råd 2: Forstå hvor du er henne – i hvilken fase af forandringsmodellen er du?

I forandringsmodellen er der fem faser:

  1. Før-overvejelse. I denne fase er det usandsynligt, at du har overvejet forandring. I denne fase tænker man ikke over, at lave forandringer. En ryger f.eks. vil i denne fase slet ikke indrømme, at rygning overhovedet er et problem. Så hvis du er i denne fase er det mest sandsynligt, at dit fortsæt ikke er dit eget, at du ikke ejer det selv. Måske er det omgivelserne, som har overbevidst dig om du skal lave en forandring, mens du selv i virkeligheden tænker: ”Det skal jeg egentlig ikke!” I denne fase ser personen umiddelbart flere fordele end ulemper, ved at fortsætte sin oprindelige adfærd.

  2. Overvejelse. I denne fase er det sandsynligt, at du befinder dig, hvis du har forsætter for det nye år, som du gerne vil holde – og derfor læser denne artikel! Her er personen begyndt, at tænke over, at adfærden er uhensigtsmæssig og problematisk, men hun er stadig ikke klar til at planlægge og starte med at foretage ændringen. Det ligger typisk 6 måneder frem i tiden fra denne fase. Du kan dog gøre dig klar til at starte og komme i næste fase, hvis du læser denne artikel grundigt og følger rådene og de opgaver der følger med; registrering, analyse, planlægning osv. 🙂

  3. Forberedelse. I denne fase kan det også være du befinder dig nu. Og hvis du ikke er det, er det målet med denne artikel, at du skal bruge den til at hjælpe dig selv til denne fase og videre. I forberedelsesfasen, er personen i gang med at planlægge hvornår og hvordan adfærdsændringen kan og skal ske.

  4. Handlingsfasen. Her er personen ved at lykkes. Når du er i handlingsfasen er du faktisk allerede i gang med at holde dit forsæt. Hvis dit mål er at spise mindre, er du i denne fase allerede i gang med at spise mindre og hvis det er træning, er du allerede mødt op i fitnesscentret og i gang. Hvis du læser denne artikel og finder ud af at du allerede er i handlingsfasen, så husk alligevel at læse videre, for det er netop i denne fase, at der er stor risiko for at du falder fra. Du er i gang, men endnu ikke i mål og der er sikkert endnu ikke tilstrækkeligt med udbytte eller fordele ved den ændrede adfærd til at det i sig kan motivere dig automatisk til at fortsætte. Du kan også i denne fase få stort udbytte af at følge rådene i denne artikel, så du sikrer dig at ændringen giver tilstrækkelig mening for dig, er planlagt godt nok, at der indgår sunde belønninger til dig for delmålene og at du har støttende tanker og en backup plan (se senere råd), hvis du oplever modgang og det bliver svært.

  5. Vedligeholdelsesfasen. I denne fase gælder det om at holde gang i hjulene. Denne fase starter typisk 6 måneder inde i handlingsfasen og handler om hele tiden at få de rigtige erfaringer ind i dit følelses- og hukommelsessystem, så din hjerne virkelig kommer til at tro på at du kan, er, og kan fortsætte med at lykkes. For at det skal lykkes skal der beviser ind i erfaringssystemet. Her er tanker ikke nok. Som jeg plejer at sige til mine klienter i terapilokalet; ”Der skal hele tiden slås den rigtige adfærd ind på kasseapparatet, før ”følelseskøbmanden” tror på at han har gang i en god og bæredygtig forretning”. Hjernen og du tror på dig selv og dit projekt, når I hele tiden i din tænkning og adfærd kan registrere, at du tænker og handler som om du er lykkedes og bliver ved med det. Vedligeholdelse handler om at fortsætte med, i tanker og adfærd, at vedligeholde de gode vaner og eliminere de dårlige. Det er ikke usædvanligt, at du her i denne fase kommer til at opleve tilbagefald og at det bliver svært. Der opstår typisk lidt ligegyldighed i forhold til at holde sig selv til ilden og fortsætte med at prioritere ændringen, når det først er lykkedes. Lidt ligesom det danske fodboldlandshold, som har scoret 2 mål mod en svagere modstander og nu løber lidt rundt på egen banehalvdel og hygger sig, mens flere af spillerne har ”glemt” den aftalte strategi og ikke får udført de handlinger de hver i sær skal have for at opretholde den. Og vupti – lige pludselig har det andet hold scoret to mål – og der er igen ”uafgjort” mellem den nye gode vane og den den gamle dårlige. Hvis du oplever tilbagefald i denne fase, kan du få ligesom i fase 4 få brug for din backupplan, som jeg beskriver i et senere råd i artiklen.

Notér dig hvor du er i forandringsmodellen lige nu. Du skal bruge det i din plan i råd 6.

Råd 3: Definér SMARTE mål

Hvis du definerer SMARTE mål for dine forsætter øger du sandsynligheden for at du kan holde dem. SMARTE mål står for Specifikke, Målbare, Attraktive, Tidsbestemte og Evaluerbare mål. I specifik ligger, at dine forsætter skal være konkrete og specifikke frem for ukonkrete og uspecifikke. ”F.eks. ”jeg vil være holdt helt op med at ryge 1. marts” frem for ”jeg vil ikke ryge så meget i det nye år”. Målbare mål er bedre end ikke målbare, fordi du har brug for at vide og mærke at du lykkes, og at kunne dokumentere det. Når du når til 1. marts kan du måle om du er stoppet på at tælle antal cigaretter som du ryger (=0)! Det er meget sværere at få et sikkert mål for at du ryger mindre (mindre end hvad – og hvornår skal du måle?). Attraktive mål er mål, som du virkelig ønsker at nå, også med det fravær og tab, som kan være forbundet med at nå dem. Du har brug for at eje og tage målene til dig som dine egne. At nøje udvælge mål du virkelig ønsker. Og hvis du virkeligt ikke føler du ønsker dem, finde ud af hvorfor det er sådan og hvor du er i forandringsmodellen. Et mål må gerne være rationelt attraktivt alene, men det er nemmere for dig, hvis du også kan gøre målene så følelsesmæssigt attraktive for dig selv som muligt. Det kan du f.eks. gøre, ved at definere dem på den rigtige måde. F.eks. ”jeg vil tabe mig 10 kilo” (ikke attraktivt fordi du måske nyder at spise ekstra meget lækker mad) med tilkobling af ønsket/attraktiv konsekvens ”jeg vil tabe mig 10 kilo, så jeg kan løbe uden at blive forpustet og gå lange ture i naturen med min mand uden at få ondt i knæene og flere gigtsmerter”. Realistiske mål er mål som du rent faktisk kan nå. F.eks. er det ikke realistisk på en fornuftig og sund måde at tabe sig 20 kilo på en måned. Realistiske mål er mål, som kan nås inden for tidsrammen og når det gælder livsstilsændringer, skal de også kunne holdes og give mening fremover. Tidsbestemmelse er nødvendigt. Hvornår er det ellers lige du skal starte, være igang og have gennemført. Forestil dig et 100 meter løb, hvor løberne ikke ved hvilken dag og klokkeslæt løbet skal være, hvornår starten er gået og hvornår de er kommet i mål. Evaluerbare er de fleste mål, som opfylder de øvrige kriterier. Når du evaluerer dine mål, ser du på alt fra planlægning over udførelse til vedligeholdelse. Erfaringer herfra kan du bruge til at hjælpe dig selv i processen med fremtidige forsætter og mål. Skriv dine SMARTE mål ned på tlf, computer eller papir. Du skal bruge dem i din plan i råd 6.

Råd 4: Hav en backupplan klar til når det bliver svært og du er ved at falde fra

Her er det vigtigt at du har noget at falde tilbage på. Noget, der kan bringe dig tilbage på sporet. Og du skal skrive en backup plan ned på din tlf., computer eller papir. Lav f.eks. følgende overskrifter: Hvornår ved at jeg er ved at falde fra mit forsæt. Herunder skriver du hvordan du kan registrere, at du er ved at falde fra. F.eks. når du ikke har været til træning et par gange i træk. En eller to dage er kommet til at spise chokoladen på vej hjem fra arbejdet. I en uge ikke har været ude at løbe osv. Næste overskrift: Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er faldet fra min plan og mit forsæt. Her skriver du råd til dig selv, som fortæller dig, hvordan du kan komme tilbage på sporet og følge dit forsæt. F.eks. at læse denne artikel igen, som du har printet ud og gemt – eller gemt et link til på din tlf. eller computer. At du kan huske dig selv på, hvorfor det gav mening at ændre adfærd, hvilke dybereliggende behov det opfylder, som er vigtige for dig. At du kan bede en ven om at motivere dig til at komme på sporet igen, at du kan læse dine gamle plan, og gå ind i den derfra hvor du er nu – uden at skulle starte helt forfra osv. Næste overskrift: Støttende og realistiske tanker til mig selv. Her forestiller du dig, at du allerede er lykkedes med dit forsæt og at din livsstilsændring også har holdt nogle år. Forestil dig at du tre år fremme i tiden, skal gå tilbage i tiden til der, hvor du er nu, og give dig selv håb, motivation, tro og handlekraft. Hvad kan du sige til det selv, som stadig ikke ved det kan lykkes og som lige nu har det hårdt? Skriv f.eks. ”Jeg ved du kan klare det”, ”jeg kan fortælle dig at det bare er super fedt at være her, hvor jeg er lige nu – alt det du forestillede dig og meget mere har jeg fået ud af den ændring jeg lavede for tre år siden”. ”Det har hjulpet på mit selvværd, jeg kan se og mærke at jeg er sundere og trives bedre”. ”Andre lægger mærke til det”. ”Netop når jeg modstår følelsen af at give op, ved jeg at jeg sejrer og lykkes! Skriv dine noter fra dette råd ned. Du skal indarbejde dem i din plan i råd 6.

Råd 5: Søg eksperthjælp hvis nødvendigt – eller for at sikre dig størst sandsynlighed for at lykkes med dine fortsætter

Vi har som mennesker svært ved at lave forandringer i vores tænkning og adfærd. Heldigvis er vi gennem evolutionen og udviklingshistorien også sådan bygget som mennesker, at det er lidt lettere for os, når vi samarbejder med en andet menneske med erfaring vi har tillid til om forandringerne. Som klinisk psykolog og coach har jeg erfaring med at støtte og følge mennesker i processen, hvor de først finder ud af i hvilken fase af forandringen de er i og derfra arbejder sig videre mod at nå deres mål i overensstemmelse med deres værdier. Jeg arbejder med kognitive – adfærdsterapeutiske metoder på specialistniveau, som er forskningsmæssigt underbyggede og bevist virksomme. Jeg arbejder også med ledere i CBEC (Cognitive Behavioral Executive Coaching) udviklingsforløb, hvor de arbejder med at ændre i tænkning og adfærd, som kommer i vejen for deres mission om at performe optimalt med højeste livskvalitet – i såvel arbejds- som privatliv.

Råd 6: Brug artiklens råd og dine egen erfaringer til at lave en plan der holder

Nu har du læst om nogle gode råd til at holde forsætterne for det nye år. Kig nu igen på de årsager du selv fandt i starten til at du ikke tidligere er lykkes med dine fortsætter. Og hvis du er lykkes, hvad der gjorde at du lykkedes? Hvordan passer dine egne erfaringer med de råd der er i denne artikel? Notér nu hvad du vidste fra egen erfaring som hjælper dig til at lykkes. Og noter derefter hvilke af rådene i denne artikel du vil bruge derudover. Gennemgå derefter dine forsætter og se på de SMARTE mål du har valgt ud, som er realistiske for dig at nu, samtidig med at de giver mening for dig at holde – både i 2020 og resten af dit liv. Og når du har gjort det lav en realistisk plan for dine fortsætter. Fordel f.eks. året ud på perioder, hvor du vil nå bestemte dele af dit forsæt i hver periode. Skriv i din plan hvilke dele du vil nå i perioderne. Lav en realistisk oversigt over hvor mange gange/gentagelser og timer der skal bruges i perioderne. Sæt tid ind i din fysiske/digitale kalender, til de aktiviteter, som er nødvendige for at du når dine mål, kan måle på dine delmål og evaluere hvordan processen går. Så er du sikret den tid som du har brug for, om som sjældent senere ellers vil være der, når du får brug for den. Overvej også eventuelle belønninger for dig selv, når du har nået delmål og mål i perioderne. F.eks. en lille ferie eller et restaurantbesøg med sund mad – sæt også tidspunkt for disse i kalenderen. Og husk at få indarbejdet backupplanen, der kan hjælpe dig i svære perioder, hvor du er faldet fra dine forsætter, så kan komme tilbage på sporet, holde dine forsætter og nå dine mål.

Godt nytår!

Perfektionisme

Perfektionisme kan forstås som et personlighedstræk. Altså en vedholdende tendens i det enkelte individ til at tænke, føle og agere perfektionistisk i højere eller lavere grad. Perfektionisme handler i denne forståelse om at forsøge, at blive den allerbedste i alt man gør og undgå at lave fejl.

perfektionisme

Der er uenighed om, hvorvidt perfektionisme kan opdeles i flere typer og nogle forskere mener at perfektionisme har mere med tvangspræget personlighedstype at gøre. I denne forståelse, ligger udpræget perfektionisme uden for det ”normale” kontinuum (grad af perfektionisme), som vi kan forvente at finde i størstedelen af befolkningen og dermed unge mennesker.

I klinikken ser vi mange unge mennesker der lider af perfektionisme, som påvirker deres trivsel, livskvalitet og evne til at have højest muligt overskud og bedste performance negativt i væsentlig til høj grad. I Ung med Overskud ser vi perfektionisme, som en generelt tendens hos mange unge mennesker, der ønsker og stræber efter at blive succesfulde i uddannelse, karriere, social og livet generelt. Vi oplever at denne perfektionisme er stigende – en generel tendens i tiden og kulturen – som vi tænker skyldes pres fra globalisering, neoliberalisering, virksomheder, organisationer og forældre.

Positiv og negativ perfektionisme

Nogle unge lykkes med at opleve deres perfektionistiske strategi, som en en positiv drivkraft, der giver dem ekstra energi til at gennemføre læringsprocesser og nå deres mål. De oplever, at perfektionismen hjælper dem til at leve det liv de gerne vil. I Ung med Overskud kalder vi det normal, tilpas eller positiv perfektionisme.

Negativ perfektionisme

For andre, som vi ser en del af i klinikken, er perfektionismen negativ. Den presser dem, holder dem tilbage og har kraftige negative bivirkninger, der overstiger de potentielle fordele. Den får dem til at aldrig at føle sig tilstrækkelige og tilfredse med deres indsats og liv. De ser kun mangler og kan også have svært ved at fastholde gode sunde relationer til kammerater, fordi de også overfor andre kan blive for kritiske for hurtigt og opleve andre som utilstrækkelige og ikke gode nok. De lider af lavt selvværd og har mange og kraftige selvkritiske automatiske tanker om dem selv og om hvordan det skal gå med dem og deres liv. I Ung med Overskud kalder vi det usund, tvangspræget, utilpasset eller negativ perfektionisme. Denne form for perfektionisme øger risiko for stress, angst, lavt selvværd og depression. Og vi anbefaler derfor behandling for denne form for perfektionisme.

Hvad er symptomerne på usund perfektionisme

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du lider af usund perfektionisme er du velkommen til at kontakte Ung med Overskud eller bestille tid til en udredende samtale, hvor vi sammen kan få overblik over dine udfordringer og lave en plan for et eventuelt forløb.

De unge, der lider af usund eller negativ perfektionisme deler ofte særlige overbevisninger om dem selv og omverdenen. Nogle af dem er listet nedenfor:

  • Overdrevet angst for fremtiden (Konstant højt alarmberedskab i forhold til at forudsige og undgå fejl i enhver henseende. Fejl er ikke acceptabelt, ses som et svaghedstegn og et bevis for dumhed, uduelighed og manglende evner. Fremtiden ses dommedagsagtigt).
  • Overdrevet kritik (Selvkritik og konstant selvkritisk stemme i tankerne nedgør den unge og finder fejl – også i succeserne! Den unge vælger selvstraffende adfærd frem for glæde og belønning – også når det går godt! Det kan føre til tilbagetrækning fra familie og venner og til at den unge ”angriber” andre med sin egen negative perfektionisme, kritik og urimelige krav).
  • Vanskelighed ved at håndtere berettiget kritik, råd og vejledning (Selv om unge med negativ perfektionisme kan være hårde ved andre betyder det ikke, at de selv er gode til at tage imod. Tværtimod kan de være ekstremt følsomme ved anerkendelse – hvis den ikke er udpræget positiv).
  • Sort/hvid tænkning (Enten er det godt eller også er det helt forfærdeligt. Et 10 tal er således ikke næstbedst men ligeså ”forfærdeligt” som ikke bestået. Familie og venner, som ikke tænker på samme måde kan opleves af den unge perfektionist som værende imod hende, fordi hun er overbevist om, at der kun er én rigtig måde at gøre tingene på).
  • Urealistiske krav (Unge med negativ perfektionisme har uopnåelige mål for sig selv og deres liv, som uundgåeligt leder til depressive reaktioner, når målene forventeligt ikke nås. Og de kan også have meget urealistiske forestillinger om hvilke mål andre når eller om hvor lykkelige andre er).
  • Udsættelse og undgåelse (Den uudholdelige følelse af at være gennemsnitlig eller almindelig fører ofte til vedvarende udsættelse og undgåelse ift. at komme videre i processen mod målene. Det er bedre slet ikke at starte, når det nu ikke alligevel kan blive perfekt!).
  • Vedvarende stress (På en og samme tid kan unge med negativ perfektionisme lide af stress over, at de udsætter og stress over detaljetyrani og manglende evne til at stoppe, afslutte og komme videre til næste del af en opgave, når de endelig er kommet i gang).
  • Lavt selvværd (Den vedvarende selvkritik og selvnedvurdering – med følgende manglende oplevelser af at nå mål – kan føre til at den unge hele tiden fejlindlærer manglende grundlæggende værdi i sit følelses- og hukommelsessystem. Det vi som psykologer også kalder fejlindlært grundlæggende antagelse/skema om at man skulle være en fiasko som menneske)

Hvad kommer negativ perfektionisme af

Vores genetiske arv spiller naturligvis en rolle, men også vores barndom og opvækst samt oplevelser med andre har betydning. Det er ofte sådan, at en ung der lider af negativ perfektionisme har haft krævende og kritiske forældre, der har presset deres børn til at opnå succes, eller som kun lagde mærke til det deres børn gjorde forkert og ikke til det som de gjorde godt og tilstrækkeligt. Men negativ perfektionisme kan også være en reaktion på manglende struktur, orden, styring og forudsigelighed ift. mulighed for at få sine behov som barn opfyldt – med andre ord et mere kaotisk og ustabilt familiemiljø, hvor den perfektionistiske overlevelsesstrategi så har kunne give barnet en oplevelse af selv at kunne gøre noget for at få lidt styring og kontrol med et ”farligt” og uforudsigeligt miljø i en ”farlig” verden. Negativ perfektionisme kan også være forankret i manglende opmærksomhed. Der kan have været mangel på nærhed og kærlig omsorg. I stedet har “kærligheden” og “omsorgen” været betinget af præstation og evnen til at gøre sig fortjent til opmærksomheden ved at udmærke sig. Med alderen kan denne strategi give barnet og den unge en slags “sikkerhed” for, at hvis man gør det rigtigt godt kan man sikre sig at andre godt kan lide en og ikke vil forlade en. Og dette kan så blive til en bevidst og tilvalgt leveregel hos den unge. 

Behandling af negativ eller usund perfektionisme

Et kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsforløb skræddersys ift. den enkelte klient, men indeholder typisk følgende elementer:

  • Udredning og vurdering
  • Problem- og målliste
  • Psykoedukation (undervisning i perfektionisme, model og metoder)
  • Identifikation af kritiske situationer med kraftig oplevet reaktion
  • Registrering af kritiske situationer
  • Analyse af kritiske situationer
  • Optræning af alternative og støttende tanker ved kritiske situationer
  • Optræning af nye måder at forstå sig selv og ens tilbøjelighed til perfektionisme på
  • Identifikation af problemskabende leveregler
  • Ændringer af udvalgte leveregler
  • Optræning af nye leveregler gennem gentagne adfærdseksperimenter
  • Sagsformulering
  • Tilbagefaldsforebyggelse
  • Opfølgende samtaler-/boostersamtaler

Behandling er det hele værd

Behandling af usund perfektionisme i en tidlig alder er godt givet ud. Vi ved fra vores kliniske erfaring, at usund ubehandlet perfektionisme øger risiko for og kan videreudvikle sig til; angst, lavt selvværd, OCD, depression, socialfobi, tvangshandlinger og usunde vaner, kronisk stress, ensomhed og isolation, negativt selvbillede, misbrug og arbejdsnarkomani.

Psykologi Butikken

Psykologibutikken er stedet, hvor du kan hente lydfiler med psykologisk viden og metoder. Her kan du købe lydfiler, du kan lytte til igen og igen. Lydfiler, der kan øge din viden om psykologiske problemstillinger og udfordringer og hvor du kan få metoder og værktøjer til at håndtere dem. Lydfiler er selvfølgelig ikke en erstatning for at gå til egen læge og/eller kognitiv adfærdspsykolog, hvis du oplever vanskeligheder og problemer det er nødvendigt du modtager behandling for – men de kan bruges som supplement og forebyggelse.

Gå direkte til Psykologi Butikken

Jeg lægger løbende flere lydfiler ud i butikken. Hvis der mangler emner eller problemstillinger, som du har brug for en lydfil om, så kontakt mig gerne på hyllconsult @ protonmail.com så skal jeg lede efter om jeg ikke har en fil liggende – eller lave en til dig 🙂

Lydfilerne kan købes med betalingskort direkte eller mobile pay og overførsel – indirekte. Hvis du køber på kort får du filen med det samme. Hvis du køber på anden måde er der lidt ventetid indtil jeg får set bestillingen, at pengene er overført og sent filen tilbage til dig.

God fornøjelse med lydfilerne i butikken.

Med venlig hilsen

Nikolaj Hyll

privatpraktiserende og konsulent

autoriseret psykolog med specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi

Personlighedstest NEO PI 3

-for ledere, medarbejdere og private

Psykolog Nikolaj Hyll tilbyder NEO-PI-3 personlighedstest på dansk og engelsk. NEO-PI-3 er den nyeste udgave af den mest anerkendte og bedst videnskabeligt underbyggede personlighedstest på markedet.

NEO-PI-3 er baseret på 5 – faktor modellen for personlighed også kaldet ”The Big Five”. Modellen er udviklet over mange år og gennem meget forskning (Costa og McCrrae, 1992). Faktisk udgør modellen og de udviklede tests den internationale standard, som andre tests måles op mod.

Personlighedstest i lederudvikling og rekruttering

I lederudviklingsarbejde og rekruttering er det relevant at indsamle mere objektive data om træk af personligheden, som ikke altid er synlige i den umiddelbare interaktion eller ansættelsessamtale.

NEO-PI-3 kan, når den anvendes af trænede og erfarne psykologer i et udviklingsforløb, hjælpe den enkelte leder til større indsigt i og erkendelse af egen personlighed. Og i et ansættelsesforløb kan den give vigtige data om hvordan ansøgeren vil kunne reagere følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt i bestemte situationer og kontekster.

Det er meget værdifulde data, som ellers ikke indhentes. I en ansættelsessamtale kan en ansøger f.eks. mere eller mindre bevidst skjule, eller ikke ønske at vise, bestemte sider af sin personlighed. Og netop disse træk ved og facetter af personligheden er det vigtigt at kende til inden det endeligt besluttes om ansøgeren er et godt match. I et udviklingsforløb kan en leder, mere eller mindre bevidst, undgå at konfrontere/arbejde med sider af sin personlighed, som kan være de mest relevante og givende at lære bedre at kende, acceptere og udvikle optimale håndteringsstrategier i forhold til.

Personlighedstest i outplacement og selvudvikling

Også i et outplacement- eller selvudviklingsforløb er NEO-PI-3 relevant. Her kan testen give yderligere data til klientens og psykologens samarbejde i processen. Testens resultater bruges, sammen med øvrige psykologiske tests som tilbydes i Psykolog Nikolaj Hylls Psykologisk Sundhedstjek, som værktøj til optegning af model for personlighed og følelsessystem. Der igen bruges til det videre arbejde med afklaring af behov, ønsker, værdier, mål og design af og træning i optimale tænkning og adfærd, som klientens kan bruge fremadrettet til at nå sine mål i overensstemmelse med sine værdier.

NEO-PI-3 – indhold og opbygning

Testen måler på personligheden og kan anvendes til personer fra 17 år og ældre. Personligheden opgøres i på fem overordnede dimensioner eller faktorer; emotionelle reaktioner, ekstroversion, åbenhed, venlighed og samvittighedsfuldhed. Hver af faktorerne opgøres derudover også med en score på 6 underkategorier, som kaldes facetter.

Nedenfor er listet overordnede faktorer og facetter:

Overordnede faktorer Facetter
Emotionelle reaktioner Bekymring Temperament Pessimisme Social ængstelighed Impulsivitet Stressfølsomhed
Ekstroversion Varme Selskabelighed Dominans Aktivitet Spændingssøgen Positive emotioner
Åbenhed Åbenhed for fantasi Åbenhed for æstetik Åbenhed for følelser Åbenhed for handlinger Åbenhed for ideer Åbenhed for værdier
Venlighed Tillidsfuldhed Ligefremhed Godgørenhed Eftergivenhed Beskedenhed Sympati
Samvittighedsfuldhed Kompetence Orden Pligtopfyldenhed Præstationsorientering Selvdisciplin Besindighed

NEO-PI-3 administration – hvordan foregår det?

Testen består af 240 spørgsmål som besvares digitalt. Først bestilles testen hos Psykolog Nikolaj Hyll. Det kan gøres ved at sende en mail til hyllconsult@protonmail.com eller ringe til 29 82 91 74 (læg en besked, hvis der p.g.a. travlhed ikke svares). Herefter oplyses pris og betaling. Når betaling er modtaget, tilsendes link med adgang til tests og der bedes i den forbindelse om samtykke i overensstemmelse med persondatalovgivningen/GDPR. Via link opnås adgang til testen som udfyldes. Psykolog Nikolaj Hyll tilbyder, af psykologfaglige og etiske årsager, ikke personlighedstestning uden seriøs tilbagemelding, hvorfor der i ved personlighedstest indgår en to timers samtale, hvor testen og dens resultater gennemgås til detaljer med testtager. Dato, tid og sted for denne samtale (som kan foregå i klinikken eller arbejdsplads – efter ønsker og behov) aftales ved bestilling testen.

360 grader testning

Hvis det ønsket kan NEO-PI-3 tilbydes som 360 grader. I så tilfælde bestilles antal test svarende til det antal af målepunkter som ønskes. F.eks. leder selv, overordnet, kollega på samme niveau i virksomheden/organisationen og medarbejder/underordnet. Hvert målepunkt (den som skal udfylde testen med hans/hendes oplevelse af testpersonen) tilsendes efter bestilling og betaling link til testportal og samtykke. Når alle data er indsamlet foregår feedback i en samtale af 2 timers varighed – eller over flere gange, afhængig af aftale og om evt. efterfølgende lederudviklingsforløb.

Testrapport eller lederrapport

Ved feedbacksamtalen udleveres efter aftale, af psykologen udarbejdet, skriftlig rapport over testens resultater til testtager. Hvis det ønskes, kan der i stedet udarbejdes en lederrapport, som beskriver testens resultater /den målte personlighedsstruktur målt op mod en lederpopulation.

Tid fra bestilling til testning

På grund af stor efterspørgsel på denne ydelse må en vis ventetid forventes – aktuelt ca. 2 – 3 uger.

Bevidst seniorliv

Susanne Matzen, der er tiknyttet Sundheds Service Net, har skrevet denne spændende artikel:

Personlige og sociale roller i forbindelse med aldring og skift af livsperspektiv

Hvilken alder vil du umiddelbart tildele dig selv? 40 år – selvom din faktiske alder er 65? Hvordan føler du din alder indefra? – Din personlige alder. Hvordan tror du dine omgivelser tænker om dig og din alder? Og er du i stand til at frigøre dig fra det omkringliggende samfunds forventninger, fordomme, roller og riter. Din sociale alder.

Biogerontologen Suresh Rattan taler i bogen ”Alder” om essentiel levealder:

”Uanset hvad kræver hver art en vis tid til at vokse, udvikle og reproducere sig. Varigheden af denne livsperiode kalder vi biogerontologer ’artens essentielle levetid’. Den essentielle levetid er således den alder, som et tilstrækkeligt antal af individer af en art skal opnå for at kunne reproducere sig. Den kan være få minutter for visse bakterier, få dage for bananfluer og 12 måneder for mus og flere år hos andre livsformer. For os, Homo sapiens, er den essentielle levetid omkring 40-45 år.”

Og

” Lige meget hvor gamle vi er, er det sjældent, at vi i vores sind kan mærke, at vi er gamle. Vi ønsker at forblive modne, aktive og energiske. Vi forestiller os ikke at være som 16-årige igen. Vi forestiller os, at vi er cirka 45, dvs. omkring den essentielle levealder. Det bekræfter adskillige undersøgelser, hvor forskere har spurgt ældre mennesker, hvor gamle de følte sig. Forskerne spurgte både beboere på plejehjem og ældre, som boede hjemme, enten alene, med deres partner eller hos deres familie. Resultaterne er de samme. De fleste af os føler os aldrig ældre end halvtreds, selv når vi er 90 år eller ældre. Selv en alvorlig sygdom får os sjældent til at føle os gamle.” (Citater fra bogen ”Alder”, Århus Universitetsforlag 2017.)

Hvad forventer det omkringliggende samfund egentlig af en 60-årig? En 70-årig…?

Rollerne er utvivlsomt i opbrud og grænserne mellem de forskellige livsaldre langt mere flydende i dag end for blot 20 år siden – grænserne for hvad vi kan tillade os og hvad vi har mulighed for. Og dog! Er der ikke stadig normer og uskrevne regler for, hvordan vi kan gå klædt som ældre? Hvordan vi indretter os i vores sociale liv? Vores kærlighedsliv? Hvilke forventninger vi kan have til vores arbejdsliv? Hvordan modtages den ældre mand eller kvinde, som har valgt en livsstil løsrevet fra normerne om livet som ældre? Et menneske som har valgt at leve efter sin personlige alder?

– Og fra en anden vinkel: Hvordan ser en energisk fremstormende 30-årig på sin 70-årige kollega? Eller ligeså interessant: Hvordan tror den 70-årige at den 30-årige ser ham? – Og har det betydning for selvopfattelse? Selvværd? Og valg? Hvilke forventninger løber i samfundet mellem den yngre og den ældre generation – og hvilken betydning har det for vores valg og vores livskvalitet?

Samfundet er under hastig forandring. Vores levetid forlænges og vores helbredstilstand forbedres – kulturelle normer og riter er i opbrud. Regler og lovgivning på ældreområdet halter bagefter udviklingen (her tænkes bl.a. på regler om dagpenge ved ledighed, efterløn, folkepension og arbejdsmarkedet generelt).

Hvordan lever du med disse vilkår som 50-60-70+? Hvordan finder du din egen indre balance, i forhold til en verden der nok er i opbrud, men som dog stadig synes at hænge fast i fordomme og normer omkr. det at blive ældre, ældes og nærme sig livets afslutning. ”Ældrebyrden” …

Hvordan er du kommet igennem den første del af dit liv – de vigtige år frem til 45-50 år? Dér hvor børn, uddannelse og arbejdsliv fylder det meste af tiden? Hvordan er du kommet igennem de kriser og livsskift som uvægerligt følger med? Har du uafsluttede anliggender? – Kriser? Ikke udlevede drømme? Håb? Brudte relationer? – Hvordan ser du den røde tråd i dit levede liv?

At finde ro og accept med det liv der er levet kan have stor betydning for, hvordan du kommer videre ind i den sidste halv – del af livet med overskud og livsmod – med evnen til at se og finde mening, række ud, røre og blive berørt. Og dermed gribe ud efter de muligheder og udfordringer livet rummer til sidste åndedrag.

Måske er du først for alvor voksen, livserfaren og moden nu – som 50-60-70-80-årig…?

Susanne Matzen, socialrådgiver og psykoterapeut, MPF.

Sundheds Service Net – her kan private finde dygtige sundhedsprofessionelle

Sundheds Service Net er startet af Psykolog Nikolaj Hyll i 2017 ud fra ønsket om at skabe et sted på nettet, hvor private kan finde dygtige og erfarne sundhedsprofessionelle inden for de forskellige sundhedsfag, der sælger deres ydelser direkte til private.

Nikolaj Hyll har, i sit arbejde som privatpraktiserende psykolog, ofte hjulpet sine klienter med at finde behandlere og sundhedseksperter, som de har haft brug for i deres behandlings- eller udviklingsforløb.

Det har været Nikolajs oplevelse i hans arbejde, at behovet for understøttende, supplerende eller erstattende sundhedsydelser ift. tilbuddene i det offentlige sundhedsvæsenet har været stigende i de senere år – og vil blive endnu større i fremtiden. Sundhedsvæsenet er udfordret af stigende efterspørgsel efter dyre og specialiserede behandlinger og politisk bestemte rammer og begrænsninger.

Sundheds Serivice Net er ikke skabt for at være en konkurrent til – eller et udtryk for utilfredshed med – det offentlige sundhedssystem. Det er udelukkende tænkt som en hjælp til private sundhedsbrugere i deres søgen efter dygtige sundhedsprofessionelle, der leverer private sundhedsydelser.

Læs mere om Sundheds Service Net her

Hvorfor vælge private sundhedsydelser?

Der kan være mange årsager til at vælge private sundhedsydelser. Det kan være ventetid på tilsvarende ydelser i det offentlige sundhedssystem, utilfredshed med offentlige tilbud eller ønske om supplerende eller længerevarende behandlings- eller udviklingsforløb. Det kan være ønsker om “second opinion” på diagnoser og behandlings- og udviklingplaner. Det kan også være ønsker om anonymitet og undgåelse af registreringer i offentlige systemer, som motiverer til at vælge private sundhedstilbud.

Der er ingen tvivl om at vi har et godt og veludbygget offentligt sundhedssystem i Danmark. Men det offentlige sundhedssystem er også i disse år udfordret af stigende udgifter til nye avancerede behandlinger, store forventninger fra borgere samt økonomiske og politiske rammer.

Hvis du benytter private sundhedsydelser kan det give dig mulighed for at:

  • få hurtig adgang til behandlingen/sundhedsydelsen
  • vælge hvornår du vil behandles/modtage din sundhedsydelse
  • vælge hvor du vil have behandlingen/sundhedsydelsen
  • modtage behandlinger/sundhedsydelser som ikke tilbydes i det offentlige sundhedssystem
  • få længere personlig konsultation med autoriseret sundhedsfaglig person eller specialist

I de fleste tilfælde kan behandling/sundhedsydelser hos private udbydere modtages uden længere ventetid og med stor fleksibilitet ift. dine ønsker og behov.

Er fokus på børn og unge med psykiske problemer for individorienteret?

Konsulent Lissi Håkansson har læst Søren Hertz nye bog og skrevet følgende til PsykologiViden:

Bearbejdede uddrag fra bogen ”Børn og unge, psykiatri og samfund”, skrevet af børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz og udgivet på Akademisk Forlag 2017børn og unge psykiatri og samfund søren hertz PsykologiViden

Undertegnede har læst en del udgivelser skrevet af Søren Hertz og hørt flere foredrag, idet jeg vurderer, at Søren Hertz kommer godt ind under huden på årsagerne til, at alt for mange børn og unge er i mistrivsel alt for længe. Søren Hertz opfordrer til debat. Jeg er langt hen ad vejen enig i hans betragtninger og håber at kunne animere til, at mange vil læse bogen.

Bogen behandler flere interessante temaer. Jeg tillader mig at dele nogle af temaerne op i mindre og bearbejdede uddrag.

Diagnoser og individfokusering kontra udvikling i fællesskaber med gode relationer (Håkansson)

Søren Hertz skriver på bogens bagside:

Hvad er der galt? Er der tale om psykisk sygdom? De spørgsmål stilles ofte, når børn og unge ikke trives”

Videre skriver han: ”Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. Heller ikke andre er problemet. Det handler om betydningen af livgivende fællesskaber. Børn og unge inviterer med deres symptomer og særlige vanskeligheder til en proces, der kan bidrage til anderledes ro, trivsel og udvikling”

I mit arbejdsliv har jeg mødt mange børn og unge i mistrivsel. Det kan både som forældre og som professionel være vanskeligt at arbejde konstruktivt med børn og unge i problemer. Man vil så gerne forstå, hvorfor deres reaktionsmønster er som det er, men nogle gange føler man afmagt. Derfor ønsker man en forklaring eller en diagnose, så man kan støtte sig til videnskabens forklaringerne på uforståelig adfærd. Flere og flere børn og unge bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien.

Når begreberne omkring diagnoser og psykisk sygdom er blevet så populære, at de hyppigt bliver brugt i hverdagslivet (Brinkmann 2010), så hænger det sammen med, at diagnoser bliver opfattet som forklaringer: ”Nu ved jeg, hvad der er galt”. Paradokset er: Diagnoser er ikke forklaringer. De er blot beskrivelser af adfærd og symptomer (Hertz 2017)”

En diagnose er knyttet til et enkeltindivid og som Hertz skriver, flyttes opmærksomheden væk fra de rammer og samspilsmønstre, vilkår og sammenhænge, som børn og unge lever i, når vi alene handler og behandler ud fra diagnoser.

Krop og psyke er uadskillelige. Det mentale lever i det sociale. Det handler om samspil, sammenhænge og sociale mulighedsbetingelser. Derfor er det tankevækkende, hvordan diagnosesystemerne har bidraget til at adskille biologi fra psykiske, sociale og tilknytningsmæssige forståelsesformer (Hertz)”

Hvad er der galt?” ”Fokus lægges på symptomerne: den begrænsede følelsesmæssige regulering, den manglende impulskontrol, mentaliseringen, de negative tanke- og handlingsmønstre, arbejdshukommelse, de faglige og sociale kompetencer osv. Listen er lang. Men symptomerne er set ud fra et andet perspektiv overlevelsesstrategier. De er billeder på det, der har udviklet sig som det tilsyneladende bedst mulige, ud fra børnenes og de unges forudsætninger på det givne tidspunkt, ud fra den måde, de forstår det, der er sket i deres liv, og ud fra deres levede erfaringer. Når børn og unge med deres symptomer viser os, at de ikke trives, opstår der let oplevelser af forkerthed og afmagt, der smitter frem og tilbage mellem barnet eller den unge og de vigtige personer i deres liv. (Hertz)”

Det er på tide at flytte sig fra det snævre fokus på individet. Hertz siger, at det er let at få øje på symptomerne og den problemfyldte adfærd. ”Børnene og de unge skal mødes med et dobbelt blik: På den ene side den store alvor og samtidig et fokus på det, der endnu ikke er blevet fortalt – eller lyttet til (Hertz)”

Der bliver ofte fra børnene er helt små fokuseret på, hvad der kan være galt med barnet, når barnet udviser en problematisk adfærd. Allerede i børnehaven bruges der meget tid på skemaer om børns udviklingsprofiler og kompetencer. Det er vigtigt at interessere sig for det enkelte barns kompetencer og udvikling, men igen er fokus rettet mod det enkelte barn og man risikerer at flytte fokus væk fra børnenes behov for at høre til i fællesskabet. ” Men igen skal vi huske på, at kompetencer ikke er noget vi har eller ikke har. Kompetencer kan ikke ses uafhængigt af relationer og samspil, det grundlæggende tema om trivsel: Tilknytningerne til de andre børn og til de voksne. Deres position i fællesskabet. Deres erfaringer med at lykkes med det, der er vigtigt for dem. Samarbejdet med og omkring dem. Alt i alt kan kompetencer, der handler om børns livsduelighed, ikke forstås uafhængigt af følelser, relationer, samspil, oplevelser af forbundethed og tilknytning, samt ikke mindst børns grundlæggende sociale vilkår (Hertz)”

Hertz skriver også:” Vi har en særlig opgave med, hvordan vi tager vare på det, der fremtræder som individuelle mangler og begrænsede kompetencer. Hvordan vi får taget vare på en tilstrækkelig udviklingsproces. Risikoen er, at vi ikke får øje på sammenhængene, overlevelsesstrategierne, oplevelserne af udsathed og forkerthed og dermed invitationerne til en proces, hvor der kan opstå den trivsel, som kan give tilstrækkelig næring til en forstærket udviklingsproces.”

Vi lever i et samfund med en stigende individualisering, hvor individet løsrives og løsriver sig fra de sociale fællesskaber. Hertz har i 2008 skrevet om det skrøbelige individuelle projekt, fordi oplevelsen af personlig frihed bliver forbundet med en tryghed, som man selv må udvikle – en frihed, som nogle boltre sig i, andre slår sig på (Hertz 2017)

Vi voksne skal forvalte en nysgerrighed over for de børn og unge, der ikke passer ind. Det er de børn, der har brug for vores mod til ikke at forstå for hurtigt og for reduceret. De repræsenterer det, der ikke passer ind, men bliver let forstået, som dem, der ikke passer ind. Et af bogens afgørende budskaber er således, at mange børn og unge ikke får den udviklingsstøtte, som de allermest har brug for, fordi de bliver forstået ind i en ramme, der har individet som grundlæggende analyseenhed (Hertz).

Hurtig udredning og hvad så? (Håkansson)

Der er mange børn, som ikke trives i dagens Danmark og som nævnt bliver flere og flere henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Danske regioner arbejder for at sætte det enkelte barn/unges behov i centrum, så børn og unge ikke forsømmer skolen grundes deres psykiske situation. Det er i sig selv godt. ” Kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien er udbygget (regioner.dk 2015)” Der er i hospitalsregi indført en ret til udredning inden for 30 dage og ret til behandling inden for 60 dage.

Hertz behandler i sin bog denne ret som et dilemma og et paradoks. Det er godt at børn og unge hurtigere bliver henvist og udredt, men alt skal gå så hurtigt.

Fx skriver Søren Hertz (forkortet)

– Risikoen ved den hurtige udredning er, at børn- og unges symptomer og særlige vanskeligheder ikke bliver tilstrækkeligt forstået. Der er fx ikke tid til en dybdegående nysgerrighed i forhold til hvad symptomerne dækker over

– I effektivitetens navn anvendes spørgeskemaer forud for og undervejs i forløbet. Spørgeskemaer bliver let kontekstdannende, fordi de skaber stærke forestillinger om, hvad udredningen kommer til at fokusere på

– Den traditionelle udredning sætter fokus på problemfelterne på et tidspunkt, hvor situationen er fastlåst og ofte præget af afmagt

– Udredning betyder ifølge ordbog over det danske sprog en videnskabelig undersøgelse af sammenhænge. ”Det er interessant, at ordet udredning både i og uden for psykiatrien er blevet et reduceret og individualiseret begreb”

– Målet med udredning er at afklare spørgsmålet om psykisk sygdom – selvom forfatterne i det internationale diagnosesystem ICD-10 i 1992 understregede, at der ikke var grundlag for at benytte begrebet sygdom. Forfatterne anbefalede dengang at benytte begreberne forstyrrelse eller lidelse

– Det bliver et paradoks, når børne- og ungdomspsykiatrien bliver betragtet og behandlet som et medicinsk speciale. I den optik risikerer udviklings- og behandlingsmuligheder, der rækker ud over medicinske forståelses- og behandlingsmodeller, alt for let at blive gjort sekundære (Hertz 2008)

– Børne- og ungdomspsykiatrien har et ansvar for at påpege de sammenhænge, som symptomer må forstås i lyset af

Søren Hertz påpeger i sin bog, at ovenstående dilemmaer giver udfordringer og anbefaler, at symptomer skal give anledning til en proces, hvor der er tid og faglighed til at forstå og arbejde med sammenhænge og ændringspotentialer hos de børn og unge, der henvises til børne- og ungdomspsykiatrien.

´Det er efter devisen: Tid er penge` Flere psykologer erfarer til tider, at unge, der har været i behandling i psykiatrien, kommer til dem med diagnoser, de har opfattet som vedvarende funktionsnedsættelser, uden at det har hjulpet dem til en bedre tilværelse (Håkansson)

Jeg har i mit lange arbejdsliv erfaret, at nogle diagnoser har været populære forstået på den måde, at antallet af børn og unge med bestemte diagnoser steg markant i nogle år for senere at blive afløst af andre ”populære” diagnoser. For nogle år siden fik rigtig mange børn og unge diagnosen ADHD og dermed et handicap. Jeg er på ingen måde fagperson inden for diagnoser, men kunne gennem mit arbejde konstatere, at symptomerne var meget forskellige afhængig af den kontekst, børn og de unge befandt sig i. Det der bekymrede mig var ikke diagnosen, som bestemt er nødvendig ved nogle psykiske lidelser, men det, at nogle børn og unge fra den ene dag til den anden havde et handicap. Nogle forældre var rigtig tilfredse med en diagnose – nu havde de en forklaring på barnet/den unges adfærd og nu kunne der gives ekstra hjælp og støtte, men hjælp og støtte gives ud fra et funktionsbehov og ikke ud fra en diagnose, hvilket nogle gange blev til frustration i stedet for hjælp til barnet eller den unge – og hvilket barn ønsker at være handicappet? Børn og unge ønsker at blive hjulpet til en så normal tilværelse som overhovedet mulig – diagnose eller ej.

Jeg glædes ved at læse, at ADHD-foreningen nu på deres hjemmeside skriver: ”Gør ADHD til håb og handlekraft” i stedet for at fremhæve ADHD som et handicap.

Alting er altid i kontekst, alting forandrer sig. Vores opgave er at placere os der, hvor vi får optimale muligheder for at få øje på sammenhænge, det, der forbinder, og det, der bevæger sig. I en transdisciplinær videnskabstradition er der grundlæggende ikke noget, der bare er. Derfor bliver det særligt vigtigt, hvad vi som fagpersoner bliver med-skabere af. Det er ikke muligt ikke at blive med-skaber af de processer og dermed også af de identiteter, der udvikler sig” (Hertz)

Folkeskolen (Håkansson)

Børn og unge tilbringer 30 – 35 timer om ugen i skolen fra de er 6 til 16 år. I 10 år har skolen en meget stor andel i børnene og de unges udvikling. Det er et kæmpe ansvar, der lægges på skolen. Skolen har ansvar for, at alle børn og unge bliver så dygtige, som de kan. Skolen har også ansvar for, at alle børn og unge udvikler sig optimalt, at de indgår i gode læringsfællesskaber, at de trives og får gode relationer til både voksne og andre børn og unge. Endelig har skolen også ansvar for, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse.

Desværre er det ikke alle børn og unge, der føler sig tilpasse i skolen. De føler sig måske forkerte og utilpassede i det store fællesskab, hvilket kan føre til manglende motivation og mismod. Det er i skolen de allerfleste og stærkeste kammeratskabsbånd udvikler sig. Derfor må skolen se med stor alvor på, hvorfor børn og unge mistrives, og hvad skolen kan gøre anderledes for at flere børn og unge kan trives i skolen til gavn for det enkelte barn og for samfundet.

I bogen genopfriskes Folkeskoleloven fra 1975:

Folkeskolen må i hele sit arbejde søge at skabe sådanne muligheder for oplevelse og selvvirksomhed, at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen (…) Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati. (Danmarkshistorien.dk)

Jeg kan sagtens huske formålsparagraffen, som var den gældende, da jeg var ung lærer. Og måske er det på samme måde, som vi husker barndommens jul, hvor det altid var snevejr. Der var også børn og unge i mistrivsel dengang, men også mere rummelighed, selv om vi ikke kendte begrebet.

Det kom vi dog til med reformen i 1993. Vi fik enhedsskole og undervisningsdifferentiering. Ved hjælp af undervisningsdifferentiering skulle vi øge fagligheden for den enkelte og rumme elevernes forskellighed. Vi forlod den opdelte skole og læreren havde til opgave at undervise (det hed stadig undervisning dengang, et begreb, der siden blev ændret til formidling af læring) eleverne ud deres individuelle niveau, men i det store klassefællesskab. Personligt fandt jeg enhedsskolen interessant og lærerig, men som Søren Hertz skriver i sin bog, kom der mere og mere fokus på elevernes faglige kompetencer og op igennem 00érne blev flere elever segregeret til en eller anden form for specialundervisning. Antallet af elever, der ikke kunne rummes i den almindelige klasse, var i perioden 2001 – 10 næsten blevet fordoblet.

Undervisningsdifferentiering er efter min vurdering stadig et nøgleord, men i den udelte skole med fokus på faglige mål fulgt op af mange testninger, blev der mindre tid til det sociale klassearbejde og til at hjælpe den enkelte. Det var fortsat et mål, at alle elever skule være inddraget ligeværdigt, være accepterede for det den enkelte kunne bidrage med og at alle skulle føle sig tilpas i fællesskabet, men det var ikke altid muligt.

Den omtalte segregering var også båret af et fokus på individuelle kompetencer: Beskrivelser af børn og unge, der ikke i tilstrækkelig grad havde kompetencerne til at leve op til de almene forventninger (—) Nogle børn og unge trivedes bedre i segregerede tilbud, mens andre oplevede, at de var blevet `dømt ude` af de almindelige sammenhænge. Der opstod på en måde et specialregime: Børnene og de unge blev beskrevet med særlige behov, i princippet som om der var tale om objektive behov, der var uafhængige af de sammenhænge, de indgik i, og dermed også uafhængige af de massive ændringer af skolen som institution (—) Mange børn fik diagnoser, der bekræftede billedet af de særlige, individuelle behov. Et af de store problemer blev, at mange børn og unge blev afhængige af det specialiserede miljø og ikke fik opbygget den selvbevidsthed i mødet med andre samt de kompetencer og strategier, der kunne række ud over det specialiserede.” (Hertz)

Ovenstående kan ikke udtrykkes bedre. Vi der har arbejdet med det specialiserede område, ved hvor vanskeligt det er, at få børn og unge tilbage i almenmiljøet med succes. Hertz peger i sin bog på, at inklusion bedre kan lykkes, hvis der fokuseres på opbygning af kreative og inspirerende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor fællesskab og nysgerrighed kunne danne platform for en bred mangfoldighed af lærings- og kompetenceudviklingsprocesser – og heldigvis, siger Hertz, er det, hvad der i dag sker på mange skoler.

Dynamikken mellem almen- og specialområdet (Hertz)

Det specialiserede område, herunder børne- og ungdomspsykiatrien, kan være en unik inspirationskilde for det almene område, når vi bygger samarbejde på gensidig respekt og troen på uanede muligheder. (Hertz)

Citat Søren Hertz: ”Som læge er jeg selvfølgelig opmærksom på, at det, der fremtræder psykiatrisk, også kan være symptomer på somatiske sygdomme. Klassiske eksempler er epilepsi, stofskiftesygdomme og tumorer i hjernen. På den måde er det nødvendigt altid at have fokus på den måde, vi vælger at fortolke det, vi bliver vidne til- og overveje, om der er fænomener, vi kommer til at overse.”

I de uddrag, jeg har beskæftiget mig med, behandles de somatiske sygdomme ikke. (Håkansson)

Kulturen spiller en stor rolle i forskellige tiders og kulturers beskrivelse af det normale og ikke – normale (det specielle). I skoleverdenen taler vi om normalundervisning og specialundervisning. Vi er således med til at fastholde forskel på det normale og ikke-normale.

Når jeg benyttet begrebet uanede muligheder, minder jeg om, at for mig er målet ikke normalitet. Jeg er optaget af udvikling, optaget af at bidrage til, at alle får mulighed for at komme ud af oplevelser af forkerthed og fastlåshed. Hvis normalitet var målet, ville alt, der kommer før målet, være ikke – normalt – og den opdeling ønsker jeg ikke at bidrage til” (Hertz)

Det må stå for min egen regning, når jeg siger, at der ikke er den store forskel på almen- og specialundervisning. Den store forskel ligger i konteksten, i læringsmiljøet og i de voksnes tilgang til børn og unge – plus selvfølgelig antallet af børn og unge pr. voksen.

Søren Hertz skriver: ”Pointen handler om, at vi altid skaber kontekster. Det er ikke muligt andet. Vi undersøger ikke blot, vi er med til at skabe mening i kraft af det, vi gør – og det, vi undlader at gøre. Derfor understreger jeg, at mødet med os, der arbejder i specialområdet, må gøre en afgørende forskel”

Søren Hertz beskriver i sin bog forskellen på støtte og udviklingsmuligheder kontra kompensation. Når man fokuserer på det Hertz kalder uanede muligheder, vil der altid være udviklingsmuligheder.

Det er og har altid været vigtigt at give udviklende støtte til børn og unge, der er i mistrivsel eller på anden måde har vanskeligheder, der forhindrer deres udvikling og trivsel. Dette er heldigvis et fokuspunkt i dagens specialundervisning, således forstået, at specialundervisning gives på mange forskellige måder. Nogle børn og unge har behov for støtte i nærmiljøet, andre har brug for i en kortere eller måske længere periode, at lære i et andet miljø med andre læringsformer. Specialundervisning er ikke noget du bliver forvist til, men et udviklingsstøttet forløb, der kontinuerligt vurderes sammen med barnet/den unge og forældrene med henblik på at barnet/den unge kommer til at klare sig godt i almenmiljøet.

Hvis fagpersoner ser barnets eller den unges problemer som grundlæggende vanskeligheder med baggrund i begrænsede muligheder, vil man være tilbøjelig til at støtte ved at kompensere. Når støtte eller anden specialundervisning gives i et kompenserende miljø, er det let at komme til at forstærke både barnet/den unges egen opfattelse af et begrænset udviklingspotentiale, men også forældrenes og omgivelsernes syn på barnet/den unge. I daglig tale omtales den kompenserende støtte af og til som ”en overfrakke”, der kan vise sig at blive et åg for barnet/den unge – en medvirkende årsag til, at specialundervisning ikke giver en succesfuld udvikling.

Jeg kan virkelig godt lide Sørens Hertz`s forklaring om, at børn og unge i mistrivsel med deres adfærd viser problemet og inviterer til, at fagpersonerne skal foretage en grundig udredning og finde de uanede muligheder for at hjælpe barnet/den unge.

Lissi Håkansson, konsulent

Lyngby december 2017

 

Køb bogen

Du kan købe bogen direkte her ved at overføre 350 kr til mobile pay 45990 eller ved at betale med kort via PayPal ved at trykke på knappen nedenfor. Når du har betalt skriver du en besked i formularen til højre på siden med teksten ”købt børn, unge og psykiatri”. Du modtager så en mail retur med info om hvornår du kan afhente bogen i klinikken.




Kort og godt om ANGST

Ny bog om angst udgivet november 2017 på Dansk Psykologisk Forlag;

”Kort og godt om angst” af kort og godt om angstMikkel Arendt og Sanne Kjær, psykologer ph.d.

PsykologiViden anbefaler denne bog, der aktivt bruges af klienter, kursister og supervisander i behandlings-, undervisnings- og supervisionsforløb hos Psykolog Nikolaj Hyll.

Resumé af “Kort og godt om ANGST”

I 2007 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen et referenceprogram, hvor forskningen blev gennemgået for at sikre den bedst mulige udredning og behandling af angst. Her blev kognitiv adfærdsterapi anbefalet som førstevalgsbehandling. Der er ikke siden kommet forskningsresultater, der har ændret ved dette.

Bogen henvender sig til dig, der lider af angst og til dine nærmeste pårørende.

Første halvdel af bogen handler om hvad angst er, hvordan man finder ud af, om man lider af angst og hvorfor nogle mennesker udvikler angst.

Anden halvdel handler om behandling af angst ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi.

Hvad er angst?

Alle mennesker kender følelsen af angst. Det kan være spænding og nervøsitet op til en eksamen eller en pludselig angst, når vi bliver forskrækkede over en høj uventet lyd. Angsten har flere komponenter. Ud over den følelsesmæssige oplevelse er der kropslige reaktioner og bestemte tanke – og handlemønstre. ”Adrenalinen pumper”, ”Man sveder angstens sved”, ”Hjertet er ved at springe ud af brystet”. Der er mange populære beskrivelser af den fysiologiske side af at opleve angst. Adfærden, der hører med til at være angst kan også tage forskellige former. I lettere grad af social angst kan man blive tilbageholdende og indelukket. Når der optræder voldsom angst, vil adfærden ofte vise sig i form af konfrontation af faren eller flugt.

Når angst er noget, alle mennesker kender til, skyldes det, at følelsen er en helt nødvendig del af det at være menneske.

Symptomer ved pludseligt opstået angst eller angstanfald er fx hjertebanken, rysten, åndedrætsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken i brystet, kvalme, hedeture, dødsangst, frygt for at miste kontrollen.

Symptomer ved bekymring er fx rastløshed, muskelspændinger, koncentrationsbesvær, irritabilitet, søvnbesvær.

Angstlidelser

Panikangst og agorafobi er kendetegnet ved voldsomme og uventede panikanfald. Ofte er angsten centreret om et enkelt symptom fx hjertebanken, og dette symptoms konsekvenser. Nogle udvikler angst for en række steder eller situationer, der forbindes med øget risiko for angstanfald og undgår derfor de steder/situationer. Dette kaldes agorafobi.

Socialfobi har nogle af de samme kropslige angstsymptomer som ved panikangst, men mennesker med socialfobi fokuserer ikke så meget på angstsymptomerne, men derimod på andre menneskers negative vurdering af deres fremtoning eller personlighed. Adfærden ved socialfobi indebærer derfor ofte, at man forsøger at undgå sociale sammenhænge eller at påkalde sig opmærksomhed.

Ved enkelfobi ses kamp-flugt-reaktionen i sine reneste form. I kontakten med bestemte afgrænsede ting eller situationer vil der kunne opstå en voldsom angst, hvor man har tilskyndelse til at konfrontere eller komme væk fra faren.

Generaliseret angst har bekymring som hovedproblem. Angsten er ”fritflydende”, hvilket betyder, at symptomerne optræder i længere tid ad gangen. Fordi symptomerne er der i lange perioder, vil det ofte være forbundet med en generel følelse af anspændthed og dertilhørende gener som søvnproblemer, smerter og irritabilitet. Angsten er ikke bundet til en bestemt situation, men kan være til stede på alle mulige tidspunkter.

Hvordan finder man ud af, om man lider af angst?

Netop fordi der er tale om almenmenneskelige oplevelser, kan det være svært at trække en klar grænse mellem angst som ”normalt” fænomen og angst som lidelse i diagnostisk forstand. Ved generaliseret angst vil personens bekymringer typisk have været til stede i adskillige timer hver dag i måneds- eller årevis og være forbundet med ubehag, mens de står på. Det er de tanker, der udløser angsten i særlige situationer, som afgør, hvilken angstlidelse, der er tale om. De forskellige angstlidelser optræder desværre ofte samtidig.

Angst er blevet kaldt ”psykiatriens feber”, hvilket hentyder til, at følelsen optræder uspecifikt og hyppigt ved alle psykiske lidelser. Derfor må man, når man skal finde ud af, om man lider af angst, få udelukket andre lidelser, hvor angst optræder som sekundær lidelse.

Hvorfor får man angst?

Der er som regel altid mere end én årsag til, at et menneske har udviklet en angstlidelse. Mange studier har påvist, at medfødt biologisk sårbarhed spiller en vis rolle. Også belastninger i barndommen kan øge sårbarheden for at udvikle angst. Endelig kan en række forskellige aktuelle stressbelastninger øge risikoen for at udvikle angst.

I 1960érne opstod kognitiv terapi. I den kognitive tradition antager man, at personer danner videns- og meningsstrukturer (såkaldte ”skemata”) baseret på de erfaringer, vi får tidligt i livet. På baggrund af skemata udvikles ”leveregler”, der kan være med til at øge risikoen for at udvikle og vedligeholde en angstlidelse.

Disse leveregler kan øge risikoen for at udvikle og vedligeholde en angstlidelse, hvis:

  • De bliver for ekstreme
  • Man efterlever dem for ”stift”, så man lader sig slå ud, hvis man ikke er i stand til at overholde dem
  • De ses som en ufravigelig betingelse for, at man kan opretholde sin selvrespekt

Behandling af angstlidelser

I kognitiv adfærdsterapi er fokus på at ændre nutidige uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, men der er også opmærksomhed på, hvordan opvæksten har resulteret i bestemte skemata og leveregler. Det er centralt, at personen med angst bliver bevidst om sin dysfunktionelle tænkning og angstvedligeholdende/forstærkende adfærd, samt får hjælp til at udvikle en mere hensigtsmæssig adfærd og alternativ tænkning, herunder mere funktionelle, selvunderstøttende leveregler og skemata.

Ganske kort fortalt forløber et behandlingsforløb med kognitiv adfærdsterapi typisk over 5 – 15 sessioner afhængig af typen af angstlidelse. Psykologen vil ofte benytte en manual, der afdækker, hvilke emner der skal arbejdes med og i hvilken rækkefølge.

Indledningsvis vil psykologen/terapeuten forsøge at danne sig et overblik over, hvordan angstlidelsen er opstået.

I starten af forløbet vil personen med angst og psykologen/terapeuten aftale, hvilke problemfyldte situationer, der skal arbejdes med i behandlingen. Herefter vil den egentlige behandling gå i gang. Personen starter med at få viden om angst med fokus på de emner, der er særligt relevante for den pågældende person. Herefter vil principperne i kognitiv adfærdsterapi blive beskrevet og arbejdet med at forstå og justere negative automatiske tanker og leveregler går i gang. Dette arbejde er det mest omfattende i behandlingen og vil typisk vare adskillige samtalet. At udsætte sig for situationer, der fremkalder angst er centralt i det terapeutiske arbejde. Den indsigt, personen får i terapien, vil hele tiden blive koblet med erfaringer, der sker uden for terapirummet. Konkrete opgaver gives som hjemmearbejde imellem samtalerne og er mindst lige så vigtige som samtalerne og afgørende for et godt udbytte af behandlingen.

Afslutningsvis evalueres fremskridt og eventuelle områder, som personen skal arbejde videre med. Man vil desuden lægge en plan for, hvad der kan gøres i tilfælde af, at angsten vender tilbage. Dette kaldes tilbagefaldsforebyggende.

Kan man blive helbredt for angst?

Man ved fra en række undersøgelser, at størstedelen af dem, der gennemfører behandling med kognitiv adfærdsterapi, bliver raske. Blandt dem, der ikke bliver helt raske, ser man generelt en vedvarende bedring. For nogle personer kan medicin dog være nødvendig.

Hvis man vil opnå den maksimale effekt af kognitiv adfærdsterapi, må man være indstillet på, at behandlingen i starten kan opleves ubehagelig. Desuden skal man være indstillet på at lave hjemmearbejde imellem de enkelte behandlingsgange. Endelig er overindlæring vigtig hvis du vil fastholde virkningen af behandlingen.

Resuméet er skrevet af konsulent Lissi Håkansson.

Bogen kan købes direkte her for 339 kr. og efterfølgende afhentes i klinikken. Betalt med kort ved at trykke “Køb nu”. Eller betalt 339 kr til mobile pay 45990 eller ved at scanne QR koden nedenfor. Hvis du betaler med mobile pay skriv lige en besked i formularen til højre: “købt bog kort og godt om angst”. Du modtager mail, når bogen er klar til afhentning i klinikken.




QR kode kort og godt om angst psykolog Nikolaj Hyll

 

 

 

Se mere om udredning, rådgivning og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af angst og andre psykologiske udfordringer og vanskeligheder på www.nikolajhyll.dk

Depression hos børn og teenagere

Er mit barn eller min teenager deprimeret?pige med angst

Depression er ikke kun en tilstand voksne kan komme i. Børn og teenagere kan også blive deprimeret.

Nogle studier har fundet, at hver fjerde vil opleve depression før de fylder 19 år.

Det er derfor vigtigt at få hjælp tidligt, hvis du mistænker at dit barn oplever depression. Jo længere tid barnet er deprimeret, jo mere stiger risikoen for at tilstanden kommer til at forstyrre barnets liv og udvikling. Det kan give større og længerevarende problemer i barnets liv.

 

Tegn på depression hos børn

Symptomer på depression hos børn er ofte (men ikke begrænset til):

-trished og lavt humør der bliver hængende over flere dage og uger

-irritabilitet eller vredladenhed/surhed som er vedvarende og mere eller mindre konstant

-manglende interesse i ting og aktiviteter som barnet tidligere har nydt/været interesseret i

-udpræget træthed og udmattelse som er til stede det meste af tiden

Dit barn kan også:

-have problemer med at sove eller sove mere end det plejer

-miste evnen til at koncentrere sig

-interagere mindre med venner og familie

-udvise ubeslutsomhed

-miste selvtillid

-spise mindre eller mere end det plejer

-opleve større forandringer i kropsvægten

-virke ude at stand til at slappe af eller virke mere sløvt end det plejer

-tale om at det føler sig skyldigt eller værdiløst

-føle sig tom indeni eller ikke være i stand til at føle – ”følelsesløs”

-have tanker om selvmord eller selvskade

-skade sig selv, f.eks. ved at det skære i sig selv eller tage (for mange) piller

 

Nogle børn har ud over depression også angst. Nogle oplever også fysiske symptomer som hoved- eller mavepine.

Problemer i skolen kan også være tegn på depression hos børn og teenagere. Problemadfærd ligeså – især hos drenge.

Ældre børn der oplever depression kan begynde at misbruge alkohol eller stoffer.

 

Årsager til depression hos børn og teenagere

Følgende forhold kan øge risikoen for depression:

-familieproblemer

-mobning

-fysisk, psykisk eller seksuelt misbrug

-nuværende eller tidligere depressioner samt øvrige psykiske problemer og vanskeligheder hos familiemedlemmer

Ofte forårsages depression af en blanding af forskellige faktorer, der er til stede samtidigt eller over tid. Forøget stress/belastning som følge af enkeltstående begivenheder eller forøget følelsesmæssigt pres over tid – f.eks. kan forældres (familiemedlemmers) sygdom, mistrivsel eller skilsmisse også udløse depression.

 

Hvad bør man som forælder gøre hvis man tror ens barn eller teenager er deprimeret?

Hvis du tror dit barn eller din teenager er deprimeret er det vigtigt at du forsøger at tale med det. Prøv at spørge ”rundt om” og ind til hvad der går det på – hvad der bekymrer det og hvad det føler. Hvis det ikke kan sætte ord på følelserne eller hvad der er galt, så bliv blot ved med at lytte til de ord og beskrivelser af oplevelser eller kropslige ting det mærker og oplever. Hvis du lytter længe nok, uden at blive frustreret over at du ikke lige forstår det med det samme (og måske kommer til at virke som om du bliver kritisk og skælder ud – hvilket er uhensigtsmæssigt og let kan føre til at dit barn opgiver/ikke tør forsøge at forklare dig/fortælle mere), får du på et tidspunkt et mere tydeligt og forståeligt billede af hvad det drejer sig om.

Går dig umage for at vise og fortælle dit barn at du tager dets problemer seriøst. Undgå at komme med hurtige forslag til hvad de kunne eller skulle have gjort osv. Lyt i stedet. Hurtige forslag til løsninger eller bagklogskab virker som kritik og kan hurtigt give barnet en oplevelse af utilstrækkelighed eller af at det er dets egen skyld det har det skidt.

Måske virker det ikke som noget særlig for dig når dit barn fortæller hvad det drejer sig om. Men det kan det sagtens være for et barn der ikke har samme livserfaring som du har som voksen.

Hvis dit barn ikke vil tale med dig om det, sig at du er bekymret og at du er der for dit barn, hvis det har brug for dig/brug for at fortælle dig noget/tale med dig om noget. Prøv at opmuntre dit barn til at tale med nogle andre som de stoler på om det; andre familiemedlemmer, en ven eller nogle på skolen.

Det kan måske også hjælpe dig at tale med nogle andre som kender/har kontakt med dit barn.

Du kan også kontakte skolen og høre om de har nogle bekymringer/har lagt mærke til nogle forandringer.

 

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

Hvis du tror dit barn oplever depression bør du lave en aftale med din/dit barns læge. Lægen kan henvise til en psykolog som arbejder med børn eller unge efter kognitiv adfærdsterapeutisk struktur og metoder (som følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behandling af depression og angst).

Du kan også selv søge efter en kognitiv psykolog der arbejder med børn og unge og hvis du kan betale honoraret selv er henvisning ikke nødvendig.

Hvis dit barn er 13 år eller derover kan dit barn modtage udredning og behandling hos Psykolog Nikolaj Hyll/Ung med Overskud. Afhængigt af symptomer og disses sværhedsgrad – samt ved mistanke om andre psykiske lidelser end depression ( f.eks. udviklingsfortyrrelse) – kan du blive anbefalet at søge yderligere eller supplerende udredning eller behandling til dit barn i psykiatrien. Det foregår via henvisning fra egen læge.

Hvad gør jeg, hvis jeg er brændt ud?

burnoutman

Nogle gange når vi at brænde ud (burnout) før det vi har forsøgt at gøre for undgå det når at have tilstrækkelig effekt. Måske har vi ikke været klar over hvor tæt vi har været på at brænde ud inden det skete. Eller også har vi mærket det – og ignoreret symptomerne.

Hvis jeg allerede er brændt ud – hvad gør jeg så?

Hvis du er brændt ud er det vigtigt at du tager det alvorligt. Hvis du forsøger at presse dig selv igennem udmattelsen og fortsætter som om ingenting er sket kan du blive endnu hårdere ramt psykisk ligesom det kan udgøre en fysisk risiko for dit helbred.

Rådene som følger nedenfor er vejledende og ikke udtømmende. Det første du bør gøre hvis du er brændt ud er at konsultere din læge og jeg anbefaler derudover at du konsulterer en kognitiv adfærdspsykolog for at blive grundigt udredt for stress-, depressions-, angst- og øvrige symptomer. Graden og arten af symptomerne er nemlig, sammen med viden om hvad du har oplevet og erfaret op til du brændte ud, nemlig vigtig information. Det er data som skal bruges i dit arbejde med at komme videre og få energien og lysten tilbage. Og hvis behandling er nødvendig er det data som du skal bruge i samarbejdet med din kognitive adfærdspsykolog – blandt andet til at vælge den mest effektive struktur og de mest effektive metoder i behandlingen.

Når det er sagt følger nedenfor råd som du med fordel kan følge hvis du er brændt ud.

Kom ned i tempo

Når du er brændt ud er det ikke nok at ændre holdning og begynde at tænke på at tage dig af dig selv og dit helbred. Nu er det tid til at tvinge dig selv til at komme ned i tempo og skære ansvarsområder og aktiviteter fra. Du bliver simpelthen nød til at give dig selv tid, rum, ro og mulighed for at hvile, reflektere og hele – også selvom hele dit system skriger på at fortsætte med at kæmpe…

Søg og tag i mod hjælp og støtte

Evolutionen har skabt vores udbrændhedsreaktion. Og dermed også den medfølgende tendens til at isolere os når vi er brændt ud. Formålet er at kroppen kan bevare den lille mængde energi og overskud der er tilbage så lang tid som muligt. Men i dagens virkelighed i et trygt samfund, hvor de fleste kan få hjælp og støtte i deres omgivelser, er reaktionen ikke hensigtsmæssig fordi den kan forlænge tilstandens varighed. Så brug dine kære, venner og netværk til at søge og modtage hjælp og støtte. Når du deler dine tanker og følelser med andre du har tillid til tager det noget af presset. Og husk at du kan søge rådgivning/terapi hos en kognitiv adfærdspsykolog. I samarbejdet med psykologen kan du få hjælp til at opleve fornået styrke og øget evne til at arbejde med dine leveregler, overbevisninger og ændre den uhensigtsmæsige del af din adfærd. Det kan være nødvendigt med professionel hjælp for at komme hurtigst og bedst muligt videre fra udbrændheden og forebygge at det sker igen.

Genovervej dine mål og prioriteringer

Udbrændthed er unægteligt et tegn på at noget vigtigt i dit liv ikke fungerer. Giv dig tid til at overveje hvad dine håb, livsmål og mål er. Måske har du indtil nu overset og negliceret noget det er virkeligt vigtigt for dig i dit liv? Udbrændthedsreaktionen kan ses som en mulighed for at genopdage hvad der virkelig gør dig glad og ændre kurs mod det.

Gør dig bevidst om dine tab

Med udbrændthed følger tab. Tab som vi ikke altid er helt er bevidste om. Det kræver en enorm følelsesmæssig kontrol at holde sig ude af den følelsesmæssige smerte der er forbundet med sådanne tab. Når du bevidstgør dig selv om tabene og tillader dig selv at sørge over dem, kan du frigøre den indespærrede energi og bruge den til at hele dig selv i stedet – såvel fysisk som følelsesmæssigt.

Dine tab kan være

Tab af idealisme og drømme som du havde med dig fra starten af din karriere.

Tab af rolle/identitet som fulgte med dit job/din arbejdsfunktion.

Tab af psykisk og fysisk energi og overskud.

Tab af venner, netværk og følelsen af at høre til i et (arbejds-)fællesskab.

Tab af selvværd.

Tab af kontrol.

Tab af glæde.

Tab af mening og formål med arbejde, karriere – og livet!

Håndtering af udbrændthed

Den meste effektive måde at komme videre efter at være brændt ud kan være at stoppe med at lave det du laver og begynde at lave noget helt andet. Også selvom det kan betyde at du skal skifte job/jobtype og karriere. Men hvis det ikke er en mulighed – eller er noget du virkelig ikke ønsker – er der stadig noget du kan gøre for at forbedre din situation og mentale tilstand. F.eks. at tænke og handle problemløsningsorienteret. Vær proaktiv i stedet for at passiv ift. organisation, struktur og ledelse på dit arbejde. Det vil reducere din håbløsheds- og magtesløshedsfølelse at du bevidstgør dig om dine behov og kommunikerer dine behov til dine omgivelser.

Få overblik over din jobbeskrivelse og dine ansvarsområder

Bed din chef/overordnede om en opdateret beskrivelse af dine arbejdsopgaver og ansvarsområder. Hvis din nærmeste leder/overordnede ikke har overblikket/indsigten/evnerne til dette så bed hans/hendes chef/overordnede om det! Udpeg de ting du oplever det forventes du har ansvar for/skal lave som ikke er i jobbeskrivelsen. Bed om nye opgaver og ansvarsområder. Hvis du har haft de samme opgaver/ansvarsområder i lang tid, bed om at få lov til at prøve kræfter med noget nyt. Det er ikke et nederlag eller flugt, men en intelligent strategi der kan hjælpe dit følelsesmæssige system til at stille om fra den udbrændte tilstand hurtigst muligt! Måske kan du komme til en anden afdeling, en anden produktionslinje, en anden kundeportefølje eller en anden maskine. Forandring i sted, rum og kollegaer kan hjælpe dig fordi dit følelsessystem så ikke behøver at reagere på så mange triggere (tidligere indlærte negative følelser som har været aktiveret på bestemte steder, rum og med bestemte kollegaer/medarbejdere).

Tag fri fra dit arbejde og/eller få din læge til at sygemelde dig i kortere eller længere tid

Hvis du allerede er brændt helt ud eller tydeligt mærker at du ikke kan undgå det, så træk stikket helt ud ift. arbejdet. Tag på ferie, afspadsér dine overtimer, brug dine omsorgsdage på dig selv eller brug de sygedage der skal til (og som f.eks. funktionærloven tillader). Brug tiden væk fra arbejdet til at få ladet dine batterier op og få et nyt perspektiv på din situation. Hvis dit følelsessystem reagerer kraftigt på at du trækker stikket med f.eks. angst- og svære depressive symptomer – så er det vigtigt at du søger hjælp hos din læge og en kognitiv adfærdspsykolog med det samme. Det er i alles interesse at du kommer hurtigst muligt videre og ovenpå igen hvis du er brændt ud – også din arbejdsgivers!

Husk: ”At brænde ud er ikke enden på karriere og livet – det er starten på noget nyt og bedre!”

Hvis du har spørgsmål eller ønsker rådgivning/terapi i forbindelse med stress og/eller udbrændthed kan du kontakte mig på tlf. 29 82 91 74 eller se mere om hvordan jeg arbejder på www.nikolajhyll.dk

Bruger du 1813 – rigtigt?

(se også liste over psykiatriske akutmodtagelser i Region Hovedstaden med adresser og åbningstider1813 logo sidst i artiklen)

Mange er i tvivl om hvordan de skal bruge 1813. En del af de klienter jeg har i min klinik i Espergærde er det også.

Jeg har også selv været i tvivl når jeg skulle vejlede mine klienter. Derfor har jeg skrevet denne lille artikel om 1813, hvor jeg tager forbehold for alle fejl, mangler og ændringer som Regionen kan have lavet i mellemtiden. Du kan også altid få opdateret info på www.1813.dk

Fra 1. januar 2014 blev akuthjælpen ændret. Fra da af har man skulle ringe til telefonnummer 1813 for at kunne komme på en akutmodtagelse eller akutklinik, som tidligere kaldtes skadestuer.

Fra da af skulle man også ringe 1813, hvis man har brug for hjælp, når egen læge har lukket, fordi 1813 erstattede lægevagten.

Så det er i dag 1813 du skal ringe til hvis du er kommet til skade eller er blevet pludseligt syg og har brug for hjælp.

1813 er akuttelefonen i Region Hovedstaden og den er bemandet af læger og sygeplejersker, der kan guide dig til den bedste hjælp døgnet rundt.

Men husk stadig at du skal ringe 112 ved livstruende akut sygdom eller skade. Og at du stadig skal kontakte egen læge som du plejer i dagtimerne.

Så ring 1813:

– når egen læge har lukket (1813 kan guide dig til rette behandling; på akutmodtagelse, akutklinik eller ved at sende en læge til dig)

-for at komme hurtigt i behandling (1813 kan oplyse på hvilken akutmodtagelse eller akutklinik, der er kortest ventetid og hvornår du kan blive undersøgt eller behandlet. Så kan du vente hjemme indtil du kan komme til hvis der er ventetid. Hvis du møder uanmeldt op på en akutmodtagelse eller akutklinik , får du hjælp efter behov, men må typisk vente lidt længere)

-for at få den rigtige hjælp (Specialuddannede sygeplejersker og læger på 1813 rådgiver dig om, hvad du skal gøre, hvis du er kommet til skade eller pludseligt er blevet syg. 1813 kender de behandlingstilbud, der passer til din situation – så du kommer det rigtige sted hen)

-når du har brug for et godt råd (Er du i tvivl om hvad du skal gøre ved skade eller pludselig opstået sygdom? Haster det? Kan det vente? Ring 1813, hvis du har brug for et godt sundhedsfagligt råd)

Oversigt over akuthjælp i Region Hovedstaden:

Alarm 112

Ring 112 hvis du har brug for øjeblikkelig hjælp akut livstruende sygdom eller skade.

Akuttelefonen 1813

Ring 1813 hvis du har brug for hjælp ved skade eller pludselig sygdom. Ring også 1813 hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre/hvordan du skal hjælpe dig selv eller en anden.

Vagtcentralen

Opkald til 112 og 1813 besvares af regionens vagtcentral, der sørger for den rette hjælp. Vagtcentralen kan f.eks. sende en ambulance, henvise til en akutmodtagelse eller sende en læge hjem til dig.

Akutmodtagelser

Du kan blive behandlet på nogle af regionens akutmodtagelser døgnet rundt. Ring altid først 1813. Der er akutmodtagelser på Bisbebjerg, Herlev og Hvidovre Hospitaler, Nordsjællands Hospital i Hillerød og på Bornholms Hospital. Se listen over psykiatriske akutmodtagelser nederst i denne artikel.

Akutklinikker

Du kan blive behandlet for pludselig sygdom og mindre skader på regionens akutklinikker kl. 7-22. Ring altid først 1813. Der er akutklinikker på Amager, Glostrup, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler samt Nordsjællands Hospital og Sundhedshuset i Helsingør.

Egen læge

Din egen læge kan kontaktes 08-16. Egen læge kan behandle sygdom og mindre skader som henvise til yderligere behandling og undersøgelse. Telefonnummer og adresse til egen læge står på dit sundhedskort (sygesikringsbevis)

Psykiatriske akutmodtagelser

Du kan få akut hjælp på en psykiatrisk akutmodtagelse. Ring 1813 hvis du er i tvivl om hvor du skal henvende dig.

Nedenfor er en liste over psykiatriske akutmodtagelser, med åbningstider og optageområde:

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Ndr. Ringvej 29-67
2600 Glostrup
Telefon: 38 64 06 71
Gå til Børne- og ungdomspsykiatrisk Centers hjemmeside


Kørselsvejledning til Børne- og ungdomspsykiatrisk Center
Åben 24 timer i døgnet

Optageområde: Alle kommuner i Region Hovedstaden.

Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Digevej 110
2300 København S
Telefon: 38 6416 50
Gå til Psykiatrisk Center Amagers hjemmeside


Kørselsvejledning til Psykiatrisk Center Amager
Åben 24 timer i døgnet
Optageområde: Tårnby, Dragør kommuner samt bydelen Amager Vest, Amager Øst i Københavns Kommune. Herudover tager akutmodtagelsen i mod borgere fra København V og SV.

Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Akutmodtagelse
Maglevænget 2
2750 Ballerup
Telefon: 38 64 50 03
Fax: 38 64 50 39
Gå til Psykiatrisk Center Ballerups hjemmeside


Kørselsvejledning til Psykiatrisk Center Ballerup
Åben 24 timer i døgnet

Frederiksberg

Psykiatrisk Akutmodtagelse på Frederiksberg er lukket pr. 6. april 2015.

Borgere i lokalområdet skal i stedet kontakte Akut Psykiatrisk Hjælp på telefon: 38 64 37 36, hvorefter sygeplejerske og/eller læge kan besøge dig eller din pårørende i eget hjem for nærmere undersøgelse og behandling. Telefonen er døgnåben og besøg finder sted mellem kl. 8.00 og 22.00.

Gå til Psykiatrisk Center Frederiksbergs hjemmeside

Optageområde:Frederiksberg Kommune samt en del af bydelen Vanløse i Københavns Kommune.

Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Ndr. Ringvej 69
Hovedbygning B
2600 Glostrup
Telefon: 38 64 06 71
Gå til Psykiatrisk Center Glostrups hjemmeside


Kørselsvejledning til Psykiatrisk Center Glostrup
Åben 24 timer i døgnet
Optageområde: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk kommuner. Herudover tager akutmodtagelsen i mod borgere fra Valby og Hvidovre.

Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Tuborgvej 235, bygning 51
2400 København NV
Telefon: 38 64 73 60
Gå til Psykiatrisk Center Københavns hjemmeside

Kørselsvejledning til Psykiatrisk Center København
Åben 24 timer i døgnet
Optageområde:Bydelene Bispebjerg, Brønshøj/Husum, Indre by, Nørrebro, Østerbro, Christianshavn i Københavns Kommune.

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Dyrehavevej 48
3400 Hillerød
Telefon: 38 64 32 00
Gå til Psykiatrisk Center Nordsjællands hjemmeside


Kørselsvejledning til Psykiatrisk Center Nordsjælland
Åben 24 timer i døgnet
Optageområde: Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm kommuner samt en del af Furesø Kommune.

Bornholm

Der er ingen psykiatrisk akutmodtagelse på Bornholm. Men du kan blive henvist til Psykiatrisk Center Bornholm gennem den somatiske akutmodtagelse på Bornholms Hospital, vagtlægen eller din egen læge.


Psykiatrisk Center Bornholm
Helsevej 3
3700 Rønne
Telefon: 38 64 40 50
Bornholms Hospitals Akutmodtagelse
Telefon: 56 90 93 50

Tandlægevagten

Har du slået tænderne eller fået tandpine uden for tandlæges åbningstid, så ring 1813.

Giftlinjen

Er du blevet forgiftet, eller har du mistanke om forgiftning, så ring til giftlinjen på 82 12 12 12.

Akuthjælp på mobil/smartphone

Du kan downloade regionernes gratis app Akuthjælp på App Store eller Google Play – og se adresser og åbningstider for akutmodtagelser, tandlægevagter mm.

Kilde: www.1813.dk

Omstruktureringer og forandringer giver mistillid og opsigelser

Som privatpraktiserende psykolog i Espergærde, der behandler mange stresssyge, er det ikke en nyhed for mig. Men det er det måske for nogle? Og når det stadig kun er enkelte psykologer eller andre behandlere som gør opmærksom på problemet så er det måske lettere for arbejdsgivere, organisationer, virksomheder og politikere at feje det af banen med forklaringer om at det er den enkelte medarbejder der ikke er omstillingsparat eller robust nok.

Så virker det måske mere overbevisende når den amerikanske psykolog forening APA (American Psychological Association) i en undersøgelse viser, at omstruktureringer og forandringer på arbejdet hænger sammen med øget risiko for kronisk stress, mistillid og ønsker om at forlade sin arbejdsplads?

Undersøgelsen, APA har lavet, omfatter 1512 voksne amerikanere bosat i USA der er ansat fuld tid, deltid eller selvstændige.

Hvad viser APA´s undersøgelse?

Undersøgelsen viser, at de der har oplevet forandringer på arbejdet er mere tilbøjelige til at opleve kronisk stress, mindre tilbøjelige til at have tillid til deres arbejdsgiver og mere tilbøjelige til at sige at de planlægger at forlade ansættelsesstedet inden for det givne år, end de der ikke har oplevet organisatoriske forandringer.

Halvdelen af de amerikanske ansætte eller selvstændige siger at de har oplevet organisatoriske forandringer inden for det seneste år, aktuelt oplever forandringer eller forventer at opleve forandringer næste år.

En tolkning som kan udledes af undersøgelsen er, at der er dobbelt så stor risiko for at opleve kronisk stress, hvis der er forandringer hvor man er ansat.

Forandringer lader også til at føre til betydeligt flere problemer med work-life balancen. Af de der oplever forandringer er der 24 % flere der føler sig kyniske og negative i forhold til andre i løbet af arbejdsdagen og 11 % flere der spiser eller ryger mere i løbet af arbejdsdagen end i fritiden.

Undersøgelsen viser også at forandringer på arbejdet kan påvirke de ansattes holdninger og erfaringer. 10 % af de der oplever forandringer er mindre tilfredse med deres arbejde. Og de der oplever forandringer er mere end tre gange så tilbøjelige til at sige at de ikke har tillid til deres arbejdsgiver, og de er også mere end tre gange så tilbøjelige til at sige at de søger ansættelse uden for deres nuværende organisation.

Resultaterne er korrigeret for alder, køn, etnicitet, uddannelse, område og husstandsindkomst og regnes som værende repræsentative for den amerikanske befolkning.

Hvad er forklaringen?

En forklaring på disse resultater kan være at der er en udbredt negativ holdning til forandringer p.g.a tidligere negative erfaringer med forandringer i arbejdet. 29 % oplyser at de tror at ledelsen har en skjult dagsorden, 31 % at ledelsen vil noget andet med forandringerne end hvad de siger og 28 % at ledelsen prøver at skjule den egentlige årsag til forandringerne. Kun 43 % tror på at forandringer får den ønskede effekt og kun 28 % tror på at forandringerne vil virke som forventet og de at de forestillede mål nås.

Undersøgelsen viser, at tillid og engagement forklarer mere end halvdelen af variansen i velbefindende.

Engagementet er højere når medarbejderne har en positiv oplevelse af deres arbejdsgivers involvering samt indstilling til personlig udvikling og forbedring af health and safety praksisser.

Undersøgelsen viser at netop arbejdsgivers involvering og mulighed for personlig udvikling kan forklare 28 % af variansen i engagement.

Måske stemmer det meget godt overens med hvad man selv har med sig af erfaringer fra tidligere ansættelser som medarbejder eller leder i virksomheder og organisationer?

Kan vi bruge undersøgelsen til noget i Danmark?

Vi skal selvfølgelig huske at det amerikanske arbejdsmarked måske på mange måder stadig ikke ligner det danske. Men med alle de forandringer der er sket hen over årene og ikke mindst under og nu efter finanskrisen så er spørgsmålet om forskellene egentlig er så store. Måske holder vi fast en forestilling om hvor godt vi har det her lille Danmark som ikke rigtigt passer? Det idealiserede forestillingsbillede er i hvert fald ikke det billede jeg ser i mit daglige arbejder som psykolog.

Styrk den enkelte medarbejder og opbyg tillid til virksomheden med Psykologisk Sundhedstjek

Inspireret af mine erfaringer som privatpraktiserende psykolog, der både arbejder klinisk og med arbejds- og organisationspsykologiske opgaver, har jeg udviklet det jeg kalder Psykologisk Sundhedstjek.

Det er min erfaring at Psykologisk Sundhedstjek kan styrke de enkelte medarbejdere til at blive bevidste om hvordan de har det psykisk og hvordan de trives. Og virksomheden opbygger medrbejdernes tillid til dem ved at tilbyde dem Psykologisk Sundhedstjek uden at forvente eller bede om noget retur. Og hvis vi lige kobler wise-mind til (den tænkende og rationelle del af hjernen), så ved vi jo allerede at jo bedre medarbejdere og ledere har det og jo bedre de trives, jo mere er de værd for virksomheden.

Men er det ikke bare fordi den enkelte ikke er omstillingsparat eller robust nok?

Tilbage er der måske nogle der stadig vil holde fast i at problemerne ved konstante forandringer, forstyrrelser (dispruption) og ændringer er ubetydelige. Og at det er den enkelte medarbejders egen skyld eller svaghed hvis de ”bukker under”? Hvis der er nogle der fortsat har den holdning så er det nu de skal komme på banen med underbyggede argumenter!

Terapien eller selvudviklingsforløbet er gennemført med succes – men hvad gør jeg nu?

Når klienter har gennemført et succesfuldt behandlings- eller selvudviklingsforløb hos deres kognitive adfærdspsykologcitat walt whitman står de på egne ben igen og kan i det fleste tilfælde sagtens det.

Problemet er bare at det har følelsen (den følelsesmæssige del af hjernen og hukommelsessystemet) endnu ikke erfaret i tilstrækkeligt omfang. Og så kan klienterne let blive følelseskapret af usikkerhed/angst og denne følelse sat direkte på tankeform kan være: ”Hvad gør jeg nu!”, ”Hvordan skal det gå?”, ”Kan jeg klare dette alene?” osv. Typiske automatiske tanker forårsaget af usikkerheden og angsten. Det er endnu ikke erfaret i hukommelsessystemet, at man kan klare sig uden at blive syg igen eller at man kan leve efter de nye leveregler og på den nye og bedre måde som man har lært sig og trænet i behandlings- eller selvudviklingsforløbet.

Hvad gør man efter endt behandlings- eller selvudviklingsforløb?

I de fleste forløb vil klienten have lavet en form for plan for hvordan det opnåede mål/de opnåede forbedringer vedligeholdes og videreudvikles efter terapien eller selvudviklingsforløbet er afsluttet.

Hvis det har været et kognitivt adfærdsterapeutisk behandlingsforløb er det normalt at udfylde en ”tilbagefaldsforebyggelse”. Det er et stykke papir hvor klienten noterer hvordan man har forstået lidelsen/vanskelighederne i terapien, hvilke metoder og teknikker som har hjulpet, det vigtigste man har lært i forløbet, hvad der har ændret sig under behandlingen, hvad man har gjort ( i tænkning og adfærd som har forårsaget denne ændring), hvilke teknikker og metoder der har været særligt hjælpsomme, hvilke teknikker man fortsat vil anvende, hvordan man kan sikre sig at man bruger disse metoder og teknikker i fremtiden, i hvilke situationer det er særligt vigtigt man bruger teknikkerne, hvad der kan komme i vejen for at man får anvendt metoderne og teknikkerne og hvordan man kan håndtere eventuelle tilbagefald.

Et huskekort og en brugsanvisning – to-i-een

Som det kan læses er ovenstående faktisk en kombination af et huskekort og en brugsanvisning som kan hænge på køleskabet eller ligge i skuffen og tages frem og bruges aktivt som forebyggelse af tilbagefald og til fortsat træning.

Skema der kan sikre at du fortsætter din positive udvikling

Strukturen der er i tilbagefaldsforebyggelsesskemaet (Arendt & Rosenberg, 2012: 573) kan også bruges ved afslutningen af et succesfuldt selvudviklingsforløb. Man kan med fordel omformulere overskrifterne i skemaet lidt. Det har jeg gjort i det skema jeg har indsat i slutningen af denne tekst. Du er meget velkommen til at kopiere teksten og printe den ud til personlig anvendelse. (Kig frem i teksten og se skemaet inden du læser videre – mine klienter har fundet det ganske anvendeligt).

Terapien holder aldrig op

Hvis du har gået i behandling og har opnået dine mål er eller godt på vej mod dine mål er du startet på en rejse som aldrig slutter! Hvis du har været i god og effektiv terapi har du en indsigt og en træning med dig som det er meningen du skal bruge fremover til at være den bedste, mest omsorgsfulde og støttende terapeut for dig selv! Du vil fortsat selv skulle bevidstgøre dig om, forstå, berolige og regulere dine følelser, dine stemninger og din adfærd. Kognitiv terapi kræver vedvarende vedligehold og gerne videreudvikling for at blive ved med at fungere og give maksimalt udbytte. Det er dit eget ansvar som klient at dette sker. Hvis du er sluttet i behandlings- eller udviklingsforløb og tænker ”jeg ved ikke hvordan jeg skal klare det” eller ”det tror jeg ikke jeg kan alene” – ja, så er det naturligt at du kan have disse tanker, men også et signal om at du skal se at få lavet tilbagefaldskemaet eller vedligholdelsesskemaet hurtigst muligt inden følelsen igen kaprer dig og du kommer til at hænge fast i gamle mønstre. Det kan også være at du har brug for en ekstra afsluttende session hos din kognitive psykolog eller en boostersamtale hvor I sammen laver skemaet. 

Du har nu ansvaret – selv!

Husk at det kun er dig – ingen andre – der bestemmer over dine følelser. Andre kan og gør hvad de nu gør og har lyst til, men det er kun dig der har ansvaret for hvordan du føler. Dermed er det også kun dig – og ingen andre – der kan og skal tage ansvaret for det hårde arbejde det er at arbejde med dine følelser og adfærd for at nå dine mål. Du har et livslangt ansvar for at beskytte dine fremskridt mod din egen glemsomhed, inaktivitet eller forsømmelighed. Uden denne beskyttelse vil du sandsynligvis komme til at opleve en tilbagevenden af dine gamle irrationelle forestillinger og/eller skabelsen af nye. (Neenan & Dryden, 2007).

Del dine erfaringer og vær en inspiration for andre

Du kan hjælpe dig selv ved at dele dine nye indsigter og fortælle andre om dine fortsætter.

Ved at fortælle andre om dine egne erfaringer og hvordan du bruger forskellige metoder og teknikker får du ekstra træning i at forstå og anvende dem. Og du er også i gang med at lære din følelse/dit hukommelsessystem at du virkelig kan bruge dem. Det er jo ikke meningen at du skal være missionerende og en belastning for andre – så der er selvfølgelig en balance. Men de fleste mennesker som oplever at du er i bedre humør, nærmere dine mål og at du fortæller hvordan du er kommet det vil sikkert blive smittet af, og kunne dele, din begejstring. Men selvfølgelig kan du risikere, at det kan virke arrogant og provokerende på nogle der selv har noget de kæmper med/er utilfredse med ved sig selv og dermed får aktiveret deres egen usikkerhed/selvkritik når du fortæller. Og de vil selvfølgelig ikke have lyst til at høre mere om dine erfaringer og vil forventeligt reagere mere afvisende, skeptisk og måske aggressivt. I så fald må du finde et andet publikum at dele dine indsigter og fortsatte fremtidsmål med.

Bliv ved at konfrontere dig selv med det svære

Du må fortsat konfrontere dig med det som er svært og øve dig i at håndtere de svære følelser

Hvis du skal sikre dig at din forbedrede tilstand vedligeholdes, og at du fortsat bevæger dig i retning af dine definerede fremtidsmål for sin selvudvikling, bliver du nødsaget til at opsøge situationer som udfordrer dig. Du skal fortsat træne din rationelle, objektive og støttende tænkning. Det er mest effektivt og ganske enkelt helt nødvendigt at denne træning foregår mens der er negative/svære følelser aktiveret. Hvis en svømmer skal blive en god havsvømmer er det ikke nok at han kun træner i svømmehallen. Han skal ud i havet i hårdt vejr og høje bølger – han skal træne i ”virkeligheden” for at blive en rigtig god havsvømmer..

Hvis man f.eks. har arbejdet med at blive mere assertiv og trænet sig i at kunne sige fra skal denne evne fortsat udvikles og trænes. Forestil dig f.eks. en person der tidligere er blevet meget usikker på sig selv hvis han ikke hele tiden kan forsikres af andre om at han er god nok og gør det rigtige. Hvis han skal trænes sin følelse til virkelig at tro på at han vitterlig er god nok som menneske og person – ja, så bliver han nød til at gøre det uden en sikkerhedsadfærd der handler om at holde sig tilbage og hele tiden spørge/indordne sig under andre. Istedet kan han f.eks. øve sig i at fortælle at han har stemt på et andet parti, bede en kollega om at dæmpe sig når denne taler for højt i telefon så han ikke kan koncentrere sig om sit arbejde, udfordre kollegaer der fortæller hvor travlt de har ved at spørge hvad det dog er de har så fantastisk travlt med, gøre kollegaer opmærksomme på at de spilder tiden og bevæger sig væk fra den besluttede dagsorden på mødet eller sige til naboen at han skal skrue ned når han spiller for høj musik!

Personlige udviklingsmål kræver vedholdenhed

Hvis du virkelig skal lære dine følelser at du nu er og vil være en anden (forstået på den måde at du vil kunne håndtere situationer og følelser på en anderledes måde) så kræver det mange erfarede gentagelser før følelsen/hukommelsessystemet bliver overbevist og automatisk kommer til at reagere anderledes på stimuli (sansninger, indtryk, tanker) og situationer.

Træn dig i at mærke og håndtere usikkerhed

Det gælder om at mærke og kunne håndtere usikkerhed i sig selv og andre uden at blive kapret af følelsen og vende til bage til gamle mønstre af sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd. Du skal kunne blive ved at turde og prøve uden at kunne være sikker på at det lykkes (det ved du først når du er lykkedes). Du skal kunne holde fast i at processen mod målet er den vigtigste. Det er her følelsen lærer de nye erfaringer. Målet er i den henseende ikke så interessant som processen. Det er i processen at læringen sker. Når du først når målet har følelsen lært at det kan lade sig gøre. Så det er selvfølgelig vigtigt og brugbart hvis du kan få succesoplevelser hen ad vejen. Men de behøver ikke være store. Deres funktion er at de kan hjælpe dig til at holde modet og motivationen oppe. At nå mål og delmål giver belønning og gør at at det bliver lettere at være vedholdende næste gang.

Bliv en nørd til rationel, objektiv og støttende tænkning – udvikl en rationel livsfilosofi!

I et behandlings- eller selvudviklingsforløb vil du i samarbejdet med din psykolog have lært og trænet dig i at takle svære situationer og følelser ved at skabe og fastholde alternative, rationelle, objektive og støttende tanker samt udføre mere hensigtsmæssig adfærd. Men hvis du virkelig vil udnytte hele det fantastiske potentiale der ligger i denne måde at forholde sig til automatiske tanker (følelser sat på tankeform) og følelser så skal du træne dig op til ekspertniveau. Det kan du gøre ved at begynde at anskue alt hvad der sker i dig selv og din omverden på denne måde. F.eks. ved at bruge overordnede styrende tanker for din tænkning som ”Hvordan er det mest hensigtsmæssigt at tænke om dette og håndtere dette” og udvide dit perspektiv og din forståelse af hvad der sker i andre og hvorfor de reagere som de gør. Et ekspempel: Din partner bliver pludselig vred og siger: ”Du har ikke vasket op – det kan du ikke være bekendt!”. Den automatiske følelse i dig kan f.eks. så være vrede og du kan have vrede tanker som automatiske tanker. ”Det siger hun altid. Hun angriber mig altid. Det skal hun ikke blive ved med. Det finder jeg mig ikke i!”. Når du har trænet dig i en mere alternativ, objektiv, rationel og støttende tænkning, vil du f.eks. let kunne reflektere således omkring hendes reaktion: ”Hmm, sikke vred hun blev lige pludselig”, ”Ja, opvasken har jeg ikke fået taget, med behøver det gøre hende så vred?” ”Hvad mon der eller ligger bag vreden? Har hun haft en dårlig dag på arbejdet og kan hun ikke overskue at komme hjem og ”rydde op” der også?” ,”Er det fordi hun generelt synes jeg ikke bidrager godt nok? – Så skal vi måske tage det med fordelingen af opgaver og ansvar op igen?”. ”Hvad mon hun har brug for for at falde lidt til ro?”

Forestil dig lige et øjeblik hvis du kan møde alle former for kritik og ”angreb” på denne måde. Fra partneren, chefen, hidsige billister i trafikken der chikanerer dig osv. Du vil kunne opleve at du bliver langt mindre negativt påvirket af det som sker omkring dig og at du lettere kan holde dit fokus og din opmærksomhed på det positive i dine omgivelser og dit liv. Det vil gøre dig i bedre humør, mere tilfreds. Og det vil give dig mere overskud til at finde nye måder at håndtere det som virkeligt er vigtig og måske negativt på en bedre og mere konstruktiv måde.

Hvis du er klar til at ”nørde” med dit eget udviklingsarbejde på denne måde venter der stor belønning!

Huskeliste til din fortsatte udviklingsrejse

Her er nogle huskepunkter til dit fortsatte arbejde hvis du vælger en mere rationel, objektiv, støttende vej for din tænkning, adfærd og dig selv:

Tænk selv – lad ikke kun andres fordomme (begrænsede for-viden) og automatiske tanker og følelser fortælle dig hvad der er rigtigt. Mærk selv efter – og husk at korrigere din tænkning hvis den er følelseskapret og følelsen derfor tager fejl!

Vær tolerant – tillad at andre kan have andre synspunkter, oplevelser og opfattelser end dine egne og at det ikke gør noget. Det gør hverken dem eller dig til at dårligt eller forkert menneske af I har forskellige behov, følelser, holdning og ønsker i forskellige og samme situationer. Hvis vi alle var ens hvordan skulle vi så kunne blive interesseret i hinanden, udfordret af hinanden og lære nyt af hinanden? Hvis du er tolerant afskærer du ikke dig selv for muligheden for at erfare at du eller den anden kan have taget fejl og måske rette fejlen uden at de giver dig negative følelser.

Sæt også egne interesser først – tillad dig selv at dine interesser må komme først nogle gange. Ikke altid så du virker egoistisk. Men hvis du ikke prioriterer din egen fysiske og psykologiske velfærd bliver du ikke meget værd. Hverken for dig selv eller andre.

Vær fleksibel i din tænkning og adfærd – accepter vilkårene som de nu engang er (det som er og det som sker) og forsøg at tænke og handle så fleksibelt og hensigtsmæssigt som muligt i forhold til vilkårene. Det kan være hensigtsmæssigt at skifte strategi undervejs.

Balancér korte og lange mål – kun at leve i nuet kan komme i vejen for at du når dine langsigtede mål. Men udelukkende at leve for langsigtede mål giver ikke plads til meget liv fra øjeblik til øjeblik! Albert Ellis siger at det handler om ”At opsøge fornøjelser i dag uden at sabotere morgendagens tilfredsstillelser” (Ellis, 1980: 18).

Lev med usikkerhed – der er virkeligt meget i denne verden vi ikke har kontrol over. Vi lever i en verden af sandsynligheder og tilfældigheder – uden absolutte garantier. Hvis man forventer vished og den rigtige ”følelse i maven” inden man træffer beslutninger og gør det noget ved tingene så kan man forvente over tid at træne sig op til at blive mere usikker, får endnu sværere ved at træffe beslutninger og i værste fald udvikle angst. Det er nødvendigt at træne sig i at træffe beslutninger frem for konstant at bekymre sig og ruminere. Beslutninger, hårdt arbejde og at acceptere visse risici er nødvendigt for at kæmpe sig fremad.

Løb mindre, kalkulerede risici – det er ikke det samme som at være impulsiv, uden kontrol og tage tåbelige chancer. Kalkulerede risici er baseret på en rimelig (rationel) beregning, hvor der i hvert fald skal være overvejende sandsynlighed for at det går godt og man rent praktisk kan tåle et evt. tab og arbejde sig op igen bagefter. F.eks. giver det ikke mening at bruge hele sin pensionsopsparing på at starte en økologisk cafe et sted hvor huslejen overstiger indtjeningsmulighederne selv om mavefornemmelsen siger: ”Det er det helt rigtige for mig at gøre – jeg føler det kan lykkes!”.

Vær din egen og andres rollemodel – hvis du internaliserer en rationel indstilling til tilværelsen. En rationel livsfilosofi så kan du blive en sund rollemodel for dig selv, din familie, dine venner, dit netværk og andre. F.eks. kan du være det gode eksempel der ikke kritiserer eller dømmer dig selv eller andre. Og det gode eksempel på hvordan man træffer fornuftige beslutninger og fører den ud i livet i overensstemmelse med bevidste og definerede (skriv dem nu ned!) konkret mål og delmål. Sørg for at dine mål og delmål stemmer overens med dine værdier (husk at bevidstgøre dig selv om disse og få skrevet dem ned!) Og få nu også udført de kedelige handlinger og pligter som du ved er nødvendige.

Print og udfyld dit eget skema til fortsat udvikling

Fortsat udviklingsskema selvudvikling

Skema som må kopieres og printes ud til personlig anvendelse ved afslutning af/efter endt selvudviklingsforløb hos kognitiv adfærdsterapeut:

Hvordan har du forstået dine udfordringer/vanskeligheder i forløbet?”

Hvad har dine mål og delmål været?”

Hvad er dine mål og delmål for fremtiden?”

Hvordan og i hvilken retning vil du fortsat udvikle dig?”

Hvilke teknikker/metoder kan du bruge til at vedligeholde og videreudvikle den positive forandring du har oplevet i forløbet?”

Hvad er det vigtigste du har lært i forløbet?”

Hvad har ændret sig siden du startede i udviklingsforløbet?”

Hvad har du ændret i din tænkning og adfærd som har forårsaget denne ændring?”

Hvilke teknikker har været mest effektive og hvordan har de hjulpet dig?”

Hvilke teknikker vil vil du fortsat træne og anvende?”

Hvordan kan du sikre dig at du fortsat bruger disse teknikker?”

I hvilke situationer er det særligt vigtigt at du anvender teknikkerne/metoderne?”

Hvad kan komme i vejen for at du anvender dem? Hvordan håndterer du det?”

Hvordan vil du forholde dig hvis udviklingen går i stå eller i den forkerte retning?

 

Litteratur

(Arendt & Rosenberg, 2012)       Arendt, M. & Rosenberg, N. Kognitiv terapi – nyeste udvikling, Hans Reitzels Forlag.

(Ellis, A. 1980)       Ellis, A. An overview of the clinical theory of rational-emotive therapy. I: R. Grieger & J. Boyd, Rational-Emotive Therapy: A Skills- Based Approach. New York Van. Nostrand Reinhold.

(Neenan & Dryden, 2007)       Neenan M. & Dryden W. Rationel-Emotiv adfærdsterapi i en nøddeskal. Dansk Psykologisk Forlag.

Hvornår skal man bede om hjælp ved sorg

pige-i-sorg-psykologividenJeg har tidligere skrevet lidt om den naturlige og delvist biologisk funderede sorg som vi alle kan opleve. I den artikel dristede jeg mig også til at skelne mellem ikke kompliceret sorgreaktion – hvor man oftest ikke har brug behandling – og kompliceret sorgreaktion, hvor man ofte kan få brug for behandling. Læs artiklen her.

Flere har læst artiklen og spurgt mig om ikke jeg kan skrive lidt om hvornår jeg tænker man bør bede om hjælp hvis man er i sorg. Det vil jeg forsøge at svare lidt på i denne artikel. I udgangspunktet vil jeg altid råde folk til at søge så meget hjælp og støtte de kan hos deres nærmeste familie, venner og netværk. Hvis man har brug for mere end det og/eller professionel hjælp er mit råd at tale med egen læge og konsultere en kognitiv adfærdspsykolog.

Ud over det kan jeg anbefale at man taler med nogen om sorgen, hvis et eller flere af følgende ”symptomer” forekommer ofte eller intenst:

  • stærk skyldfølelse som går ud over de handlinger og undladelser som man foretog da ens elskede døde
  • tanker som ”bare jeg var død” eller tanker om at genforenes i døden med den afdøde
  • kraftig håbløshed, med følelse af aldrig at ville kunne komme ud af håbløsheden og at livet aldrig igen bliver værd at leve
  • vedvarende anspændthed, ophidselse eller dyb depression. Følelsen af at være indespærret eller frosset inde, som kan vare i op til flere måneder
  • fysiske symptomer så som smerter i brystet, stik i hjertet eller voldsomt vægttab
  • ukontrolleret vrede, som får venner og bekendte til at trække sig. Eller stille vrede som kommer til udtryk som tanker om hævn og at råde bod på tabet
  • problemer med at passe arbejde, pligter og rutiner som tager til eller bliver ved mere end to uger
  • misbrug af spiritus, medicin eller andre stoffer som bruges som ”dulmende skjold”

(Znoj, 2006:bilag 8)

Og derudover bør man selvfølgelig tale med nogen om sorgen og søge professionel hjælp og støtte, hvis man tænker at man har brug for det. Også selvom man ikke oplever ovenstående.

Det er vigtigt at huske på, at alle nævnte ”symptomer”/oplevelser ved sorg kan forekomme midlertidigt og er normale. Men hvis de tiltager eller ikke reduceres over tid er de tegn på at sorgen er kompliceret, skal tages alvorligt og professionel hjælp søges.

Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i flg. litteratur, hvor du kan læse mere om sorg og kompliceret sorg:

Znoj, Hansjörg (2006) Kompliceret sorg. Dansk Psykolog Forlag.

Vidste du det om depression?

Depression er en almindelig psykisk lidelsdepressione. På verdensplan estimeres det, at 350 millioner
mennesker lider af depression. Depression er den største årsag til nedsat funktionsevne på verdensplan. Depression er en stor medvirkende faktor til den samlede sygdomsbyrde for menneskeheden. Depression rammer flere kvinder end mænd. Depression kan i værste tilfælde føre til selvmord. Der findes effektive behandlingsmetoder til depression.

Depression er noget andet end sædvanlige humørsvingninger og variationer som vi alle oplever. Depression er også noget andet end kortvarigt at blive kraftigt følelsesmæssigt påvirket eller rørt over noget som sker eller noget man mindes.

Moderat eller svær depression kan over længere tid føre til en alvorlig og farlig helbredstilstand. Både fordi risikoen for selvmord kan stige, men også fordi helbredet og immunsystemets funktionsevne påvirkes. Depression kan føre til megen lidelse for den der lider at det. Det kan gå voldsomt ud over det daglige levede liv og evnen til at fungere hjemme, på uddannelsen eller på arbejdet. I værst tænkelige scenarie kan depression føre til selvmord. Og mange der vælger at tage deres liv lider da også af depression når de begår selvmord. Mere end 800.000 tager deres eget liv hvert år i verden. Selvmord er den førende dødsårsag på verdensplan blandt 15-29-årige.

Den gode nyhed er, at der findes effektive behandlingsmetoder til depression. Den dårlige nyhed er desværre, at mindre end halvdelen af de der lider af depression i verden bliver tilbudt en effektiv behandling. I mange lande er det endda færre end 10 %. Det skyldes manglende ressourcer, mangel på uddannede behandlere og stigmatisering af psykisk syge. Andre barrierer for effektiv behandling er manglende eller mangelfuld udredning. Rigtigt mange går rundt og lider uden at være blevet ordentligt udredt/diagnosticeret. Det er simpelt hen ikke blevet undersøgt om de lider af depression og derfor er rette behandling ikke blevet tilbudt. Det ved jeg som privatpraktiserende psykolog også sker i Danmark. Jeg får jævnligt klienter i min klinik, der har været hos en eller flere behandlere i eller uden for sundhedsystemet (oftest uden for sundhedssystemet), der ikke har testet for og genkendt symptomerne på depression hos klienten. I alle lande og i alle socioøkonomiske lag af befolkningerne sker det at mennesker der lider af depression ikke bliver korrekt diagnosticeret, ligesom det sker at mennesker der ikke lider af depression bliver fejldiagnosticeret og får udskrevet antidepressiva (lykkepiller i populær tale).

Depression og andre psykiske lidelser bliver stadigt mere udbredte på verdensplan. Verdens lande er gennem WHO (World Health Organization) opmærksomme på dette. I 2013 vedtoges en resolution som kræver omfattende, koordinerede indsatser over for psykiske sygdomme i de enkelte lande.

Læs mere om depression og hvordan den kan behandles med kognitiv adfærdsterapi her.

Kilde

www.who.int

Det kan være rigtigt svært at være ung i Danmark

Mange unge i Danmark har det svært i disse år. Mulighederne er rigtigt mange, men samtidigt er der måske flere krav end nogensinde. Alle mulighederne livet byder på for unge i Danmark er reelt ikke til stede hvis man er for presset og ikke kan leve op til egne eller andres krav og forventninger. Hvis man ikke kan holde motivationen oppe. Eller ikke kan håndtere nederlag og modgang.


Undersøgelse viser at mange unge har problemer

Center for Ungdomsforskning offentliggjorde i 2010 en rapport om unge mellem 15 og 24 år og deres trivsel og mistrivsel i Danmark. Rapporten viser følgende tal:

  • 3 % af de unge oplever at deres liv er dårligt eller meget dårligt
  • 7,3 % har ofte problemer der gør at det er svært at klare hverdagen
  • 6 % har lav eller meget lav selvtillid
  • 6,9 % oplever sig selv som mindre populære end andre på samme alder
  • 5,5 % vurderer at de har dårligt eller meget dårligt helbred
  • 21,1 % føler sig ofte eller altid stresset
  • 12,4 % føler ofte eller altid at det de laver i deres hverdag er uden mening
  • 3,6 % har hovedpine dagligt
  • 2,5 % har mavepine dagligt
  • 4 % oplever muskelsmerter dagligt
  • 9,1% oplever koncentrationsbesvær dagligt

 

Problemerne kan blive en barriere

Hvis man ikke kan passe skole/uddannelse, hvisangst-pige-3 man ikke kan komme op og afsted om morgenen, hvis man ikke kan træffe en beslutning om hvad man vil – og hvornår – ja, så kommer man simpelt hen ikke videre. Man kvalificerer sig ikke til de muligheder der er. Man får ikke taget 9. kl., gennemført gymnasie eller anden kvalificerende ungdomsuddannelse, der er et krav for at man kan komme videre i uddannelsessystemet. Og gør man ikke det er man stærkt begrænset på et arbejdsmarked og i et samfund hvor identiteten høj grad udgøres af uddannelse og arbejde og hvor der bliver færre og færre ufaglærte stillinger/funktioner.


Uden hjælp kan problemerne give psykisk sygdom

Når presset bliver større end den enkelte unge kan håndtere kan det udløse stresssymptomer, egentlig stress-belastningsreaktion, angst, nedtrykthed og depressive symptomer. Og egentlig depression eller længerevarende angstlidelser. Hvis den unge tidligere har lidt af, eller haft tendens til, andre lidelser, f.eks. OCD, kan sådanne lidelser igen blusse op og blive umulige for den enkelte unge at håndtere uden professionel hjælp.


Unge fra ressourcestærke familier og baggrund kan også få problemer

De fleste unge som vi hjælper i Ung med Overskud har i udgangspunktet de nødvendige ressourcer og evnerne, men de har ikke fået trænet deres motivation, vedholdenhed og disciplin tilstrækkeligt. De er ikke trænet nok i at indordne sig under givne rammer og vilkår og i at håndtere modgang og nederlag. De har måske fået rimelige eller ligefrem gode karakterer i folkeskolen, uden at skulle gøre ret meget for det. De har fået stor hjælp og støtte fra velmenende ressourcestærke forældre (curling) og oplevet at det hele bare kører derudaf uden at de behøver at gøre ret meget eller tage selvstændigt ansvar. Bomben springer så typisk på ungdoms- eller videregående uddannelse, hvor man selv har ansvaret. For at planlægge og udføre sit skolearbejde, styre sin tid, holde sin døgnrytme, styre sin økonomi, sit arbejde ved siden af studiet, vaske sit tøj, få luft i dækkene på sin cykel osv.


Nogle unge er påvirket af deres oplevelser

Andre unge har fået trænet deres motivation og vedholdenhed. De er flittige og dygtige og velfungerende. Men så er der sket noget. Nogle har oplevet en eller flere begivenheder der har rystet dem. Overfald, mobning, en vens psykiske sygdom, en forælders sygdom eller død.

Det kan være en chokerende oplevelse for den unge at opleve sig selv på en helt ny måde. Hvor det slet ikke kører, uden bekræftelse og anerkendelse fra omgivelserne. Hvor man falder i status, bliver smidt ud af gruppen af klassekammeraterne fordi man ikke bidrager nok og ikke møder op. Hvor man får advarsler fra uddannelsesstedet og skal forklare studievejleder og forældrene at det hele kører skævt.

Man oplever kort sagt et masse utilstrækkeligheds- og fiaskofølelse. Og det kan være meget overvældende hvis man ikke har prøvet det før og ikke har mestret følelsen og en lignende situation før.

Når man føler sig udenfor kan det ”forkerte selskab” blive attraktivt

For man ved simpelthen ikke hvordan man skal gribe det an! Der er ingen værktøjer i værktøjskassen. Man kan ikke finde ud af at søge og tage imod hjælp. Det føles for pinligt og passer slet ikke med ens lidt overdrevne selvfølelse fra tidligere. Og når man får gode råd og disse ikke fungerer med det samme kan man blive meget vred på omgivelserne og verden, føle det er meget uretfærdigt og at man er et uskyldigt offer. Måske dulmer man de svære følelser med cigaretter, hash, kokain eller alkohol. Men det dulmende skjold gør intet for at trække en ud af de svære følelser og man får ikke ændret tænkning, adfærd og kommer ikke videre – man sidder fast i sumpen. Og hvis man i længere tid føler sig udenfor og uden muligheder i de etablerede rammer og fællesskaber kan det lige pludseligt føles mere attraktivt at opsøge og blive en del af alternative og mere problematiske fællesskaber; religiøse sekter, kriminalitet, bande – og rockermiljøet m.fl.

 

Søg hjælp i tide inden det kører af sporet

Den gode nyhed er at der er hjælp at hente. Man kan vende pige-med-successudviklingen inden det hele kører af sporet. Hvis man oplever stress, angst, nedtrykthed, manglende motivation over længere tid, kæmper med nederlagsfølelser eller ofte føler sig forkert eller udenfor anbefales det at man konsulterer en kognitiv adfærdspsykolog. I det ligeværdige samarbejde med psykologen kan man fortælle om sine problemer og vanskeligheder, opleve at blive forstået og få forklaret hvordan hjernen og følelsessystemerne virker ud fra en logisk model. Når man bedre forstår hvorfor man reagerer som man gør kan man bedre holde sig ude af skam, skyldfølelse og bedre styre sin selvkritiske automattænkning. Så bliver der plads til at opbygge og træne nye strategier for tænkning og adfærd. Og når tænkning og adfærd ændres opleves situationer, en selv og omverden på en anderledes måde. Det giver nye erfaringer som lagres i hukommelsessystemet. Det bevirker at følelserne ændrer sig. Man får det med andre ord bedre, får bedre overblik og mere følelse af kontrol. Og man er klar til at komme godt videre i livet. Som Ung med Overskud!


Kontakt os her for at høre mere om hvordan vi arbejder eller bestille tid til første indledende/udredende samtale. Se mere om Ung med Overskud her.


Vi arbejder for at unge i Danmark kan få det bedre og udnytte deres fulde potentiale.

 

Vi ser frem til at arbejde for dig.

 

De bedste hilsner fra Ung med Overskud ved 

Nikolaj Hyll, Privatpraktiserende psykolog i Espergærde, Nordsjælland &

Nina Maria Lyngbak, Privatpraktiserende psykolog på Frederiksberg

Tør du udleve dine livsdrømme?

Vi har alle livsdrømme. Drømme om hvad vi kan blive til. Drømme om hvordan livet kunne være. For os selv,livsdroemme-psykolog-nikolaj-hyll vores nærmeste og andre der betyder noget for os. Drømme om oplevelser og rejser. Drømme om måder at leve livet på og om hvordan vores arbejde kunne være. Drømme om at nå materielle og åndelige mål.

De fleste har sådanne livsdrømme, men mange kommer ikke rigtigt videre. De kommer aldrig rigtigt i gang med at realisere dem.

Fra forskningen og den kliniske erfaring ved vi at det er menneskeligt naturligt at det forholder sig sådan. Hjernens funktion er at passe på at vi selv og vores nærmeste overlever og ikke tager unødige risici. Så hvis vi allerede har det, og klarer os, nogenlunde, ja så skal vi da i hvert fald ikke til at tage nogle chancer. Nej, så sørger vores hjerne og nervesystem pænt for at vi bliver på måtten – og fortsætter nøjagtigt som vi har gjort indtil videre; alt nyt er dårligt, og potentielt farligt nyt! Derudover har vi en meget lang kulturhistorie bag os, der har lært os at vi skal blive ved vores læst, indordne os, passe på hvad andre tænker om os og ikke stikke næsen for langt frem.

Hjernen og resten af nervesystemet regulerer os gennem følelserne (usikkerhed/angst), de automatiske tanker (”det kommer ikke til at gå godt”) og det vi mærker i kroppen (uro, anspændthed, energitab) til at få frygt og usikkerhed når vi nærmer os nye ting, idéer og tillader os at fantasere lidt. Vi får måske lov til at drømme lidt når vi sover og i dagdrømme, men det er kun rart så længe vi ikke begynder at have en adfærd som om vi virkelig går efter det vi drømmer om i livet. Så slår alarmsystemet i gang og vi bliver usikre, angste – og giver op (udsættelses- og undgåelsesadfærd). Allerede inden vi overhovedet er kommet i gang!

Måske kan du genkende dette?

Den gode nyhed er at vores hjerne også er sådan designet at vi kan omgå nervesystemets alarmreaktion og endda få det til at skifte program. Når vi med avancerede teknikker gør det kan vi give hjernen oplevelser den tolker som om vi allerede har opnået vores livsdrømme eller dele heraf. Når vi gør det nok, grundigt nok – og med de rigtige teknikker – hjælper vi vores hjerne og nervesystem til bedre at tro på at livsdrømmene er opnåelige. Og effekten er tydelig og mærkbar. Vi får flere automatiske positive tanker om livsdrømmene, mindre negativ følelse når vi begynder at gøre noget for at nå delmål og mål – vi kommer nemmere i gang med at udleve vores livsdrømme.

Tør du gå i gang med at identificere dine livsdrømme, udforske dem, gøre dem rationelle og sandsynlige – og gå i gang med at udleve dem?

Hvis du gør kan du bestille et udviklingsforløb hos Psykolog Nikolaj Hyll.

I samarbejdet vil vi over 5 til 10 eller flere sessioner (alt efter dine behov og ønsker) bl.a. beskæftige os med at:

  • Udarbejde en plan og målliste for dig og din fremtid
  • Opbygge en model for dit følelsesmæssige system ved pres og usikkerhed
  • Undersøge og forstå dine tidligere livserfaringer og forstå disses betydning
  • Undersøge dine grundlæggende antagelser om dig selv, dine livsstrategier og leveregler
  • Opbygge en model for dit følelsesmæssige system ved ro/overskud og følelse af tryghed/sikkerhed
  • Identificere og videreudvikle dine livsdrømme i mentale forestillingsbilleder
  • Arbejde i mentale forestillingsbilleder i datid, nutid og fremtid
  • Træne dig i at styre og skifte følelsesmæssig tilstand ved at skifte mentale forestillingsbilleder og ændre/redigere i forestillingsbilleder
  • Planlægge og udføre adfærdseksperimenter, der reducerer din usikkerhed, angst, usikkerhed og undgåelsesadfærd samt forøger din ro, tryghed og dit gåpåmod.
  • Udføre grundige analyser af fordele og ulemper ved beslutninger, valg og muligheder på din videre vej mod dine mål og delmål.