Hvad gør jeg hvis jeg er brændt ud?

burnoutman

Nogle gange når vi at brænde ud (burnout) før det vi har forsøgt at gøre for undgå det når at have tilstrækkelig effekt. Måske har vi ikke været klar over hvor tæt vi har været på at brænde ud inden det skete. Eller også har vi mærket det – og ignoreret symptomerne..

Hvis du allerede er brændt ud – hvad gør du så?

Hvis du er brændt ud er det vigtigt at du tager det alvorligt. Hvis du forsøger at presse dig selv igennem udmattelsen og fortsætter som om ingenting er sket kan du blive endnu hårdere ramt psykisk ligesom det kan udgøre en fysisk risiko for dit helbred.

Rådene som følger nedenfor er vejledende og ikke udtømmende. Det første du bør gøre hvis du er brændt ud er at konsultere din læge og jeg anbefaler derudover at du også konsulterer en kognitiv adfærdspsykolog for at blive grundigt udredt for stress-, depressions-, angst- og øvrige symptomer. Graden og arten af symptomerne er nemlig sammen med viden om hvad du har oplevet og erfaret op til du brændte ud nemlig vigtig information. Det er data som skal bruges i dit arbejde med at komme videre og få energien og lysten tilbage. Og hvis behandling er nødvendig er det data som du skal bruge i samrabejdet med din kognitive adfærdspsykolog – blandt andet til at vælge den mest effektive struktur og de mest effektive metoder i behandlingen.

Når det er sagt følger nedenfor råd som du med fordel kan følge hvis du er brændt ud.

Kom ned i tempo

Når du er brændt ud er det ikke nok at ændre holdning og begynde at tænke på at tage dig af dig selv og dit helbred. Nu er det tid til at tvinge sig selv til at komme ned i tempo og ansvarsområder og aktiviteter fra. Du bliver simpelthen nød til at give dig selv tid, rum, ro og mulighed for at hvile, reflektere og hele – også selvom hele dit system skriger på at fortsætte med at kæmpe…

Søg og modtag hjælp og støtte

Evolutionen har skabt vores udbrændhedsreaktion. Og dermed også den indbyggede tendens til at isolere os når vi er brændt ud. Formålet er at kroppen kan bevare den lille mængde energi og overskud der er tilbage så lang tid som muligt. Men i dagens virkelighed i et trygt samfund, hvor de fleste kan få hjælp og støtte i deres omgivelser, er reaktionen ikke helbredsmæssig fordi den kan forlænge tilstandens varighed. Så brug dine kære, venner og netværk til at søge og modtage hjælp og støtte. Når du deler dine tanker og følelser med andre du har tillid til tager det noget af presset og stressen. Og husk at du kan søge rådgivning/terapi hos en kognitiv adfærdspsykolog. I samarbejdet med psykologen kan du få hjælp til at opleve fornået styrke og øget evne til at arbejde med dine leveregler, overbevisninger og ændre den uhensigtsmæsige del af din adfærd. Det kan være nødvendigt med professionel hjælp for at komme hurtigst og bedst muligt videre fra udbrændheden og forebygge at det sker igen.

Genovervej dine mål og prioriteringer

Udbrændthed er unægteligt et tegn på at noget vigtigt i dit liv ikke fungerer. Giv dig tid til at overveje hvad dine håb, livsmål og mål er. Måske har du indtil nu overset og negliceret noget det er virkeligt vigtigt for dig i dit liv? Udbrændthedsreaktionen kan ses som en mulighed for at genopdage hvad der virkelig gør dig glad og ændre kurs mod det.

Gør dig bevidst om dine tab

Med udbrændthed følger tab. Tab som vi ikke altid er helt er bevidste om. Det kræver enorm følelsesmæssig kontrol at holde sig ude af den følelsesmæssige smerte der er forbundet med sådanne tab. Når du bevidstgør dig selv om tabene og tillader dig selv at sørge over dem, kan du frigøre den indespærrede energi og bruge den til at hele dig selv i stedet – såvel fysisk som følelsesmæssigt.

Dine tab kan være

Tab af idealisme og drømme som du havde med dig fra starten af din karriere.

Tab af rolle/identitet som fulgte med dit job/din arbejdsfunktion.

Tab af psykisk og fysisk energi og overskud.

Tab af venner, netværk og følelsen af at høre til i et (arbejds-)fællesskab.

Tab af selvværd.

Tab af kontrol.

Tab af glæde.

Tab af mening og formål med arbejde, karriere – og livet!

Håndtering af udbrændthed

Den meste effektive måde at komme videre efter at være brændt ud er at stoppe med at lave det du laver og begynde at lave noget helt andet. Også selvom det kan betyde at du skal skifte job/jobtype og karriere. Men hvis det ikke er en mulighed – eller er noget du virkelig ikke ønsker – er der stadig noget du kan gøre for at forbedre din situation og mentale tilstand. F.eks. at tænke og handle problemløsningsorienteret. Vær proaktiv i stedet for at passiv ift. organisation, struktur og ledelse på dit arbejde. Det vil reducere din håbløsheds- og magtesløshedsfølelse at du bevidstgør dig om dine behov og kommunikerer dine behov til dine omgivelser.

Få overblik over din jobbeskrivelse og dine ansvarsområder

Bed din chef/overordnede om en opdateret beskrivelse af dine arbejdsopgaver og ansvarsområder. Hvis din nærmeste leder/overordnede ikke har overblikket/indsigten/evnerne til dette så bed hans/hendes chef/overordnede om det! Udpeg de ting du oplever det forventes af andre du har ansvar for/skal lave som ikke er i jobbeskrivelsen. Bed om nye opgaver og ansvarsområder. Hvis du har haft de samme opgaver/ansvarsområder i lang tid, bed om at få lov til at prøve kræfter med noget nyt. Det er ikke et nederlag eller flugt, men en intelligent strategi der kan hjælpe dit følelsesmæssige system til at stille om fra en udbrændt tilstand hurtigst muligt! Måske kan du komme til en anden afdeling, en anden produktionslinje, en anden kundeportefølje eller en anden maskine. Forandring i sted, rum og kollegaer kan hjælpe dig fordi dit følelsesystem så ikke behøver at reagere på så mange triggere (tidligere indlærte negative følelser som har været aktiveret på bestemte steder, rum og med bestemte kollegaer/medarbejdere).

Tag fri fra dit arbejde og få din læge til at sygemelde dig i kortere eller længere tid

Hvis du allerede er brændt helt ud eller tydeligt mærker at du ikke kan undgå det, så træk stikket helt ud ift. arbejdet Tag på ferie, afspadsér dine overtimer, brug dine omsorgsdage på dig selv eller brug de sygedage der skal til (og som f.eks. funktionærloven tillader). Brug tiden væk fra arbejdet til at få ladet dine batterier op og få et nyt perspektiv på din situation. Hvis dit følelsessystem reagerer kraftigt på at du trækker stikket med f.eks. angst- og svære depressive symptomer – så er det vigtigt at du søger hjælp hos din læge og en kognitiv adfærdspsykolog med det samme. Det er i alles interesse at du kommer hurtigst muligt videre og ovenpå igen hvis du er brændt ud – ikke mindst din arbejdsgivers.

Husk: ”At brænde ud er ikke enden på karriere og livet – det er starten på noget nyt og bedre!”

Hvis du har spørgsmål eller ønsker rådgivning/terapi i forbindelse med stress og/eller udbrændthed kan du kontakte mig på tlf. 29 82 91 74 eller se mere om hvordan jeg arbejder på www.nikolajhyll.dk

Bruger du 1813 – rigtigt?

(se også liste over psykiatriske akutmodtagelser i Region Hovedstaden med adresser og åbningstider1813 logo sidst i artiklen)

Mange er i tvivl om hvordan de skal bruge 1813. En del af de klienter jeg har i min klinik i Espergærde er det også.

Jeg har også selv været i tvivl når jeg skulle vejlede mine klienter. Derfor har jeg skrevet denne lille artikel om 1813, hvor jeg tager forbehold for alle fejl, mangler og ændringer som Regionen kan have lavet i mellemtiden. Du kan også altid få opdateret info på www.1813.dk

Fra 1. januar 2014 blev akuthjælpen ændret. Fra da af har man skulle ringe til telefonnummer 1813 for at kunne komme på en akutmodtagelse eller akutklinik, som tidligere kaldtes skadestuer.

Fra da af skulle man også ringe 1813, hvis man har brug for hjælp, når egen læge har lukket, fordi 1813 erstattede lægevagten.

Så det er i dag 1813 du skal ringe til hvis du er kommet til skade eller er blevet pludseligt syg og har brug for hjælp.

1813 er akuttelefonen i Region Hovedstaden og den er bemandet af læger og sygeplejersker, der kan guide dig til den bedste hjælp døgnet rundt.

Men husk stadig at du skal ringe 112 ved livstruende akut sygdom eller skade. Og at du stadig skal kontakte egen læge som du plejer i dagtimerne.

Så ring 1813:

– når egen læge har lukket (1813 kan guide dig til rette behandling; på akutmodtagelse, akutklinik eller ved at sende en læge til dig)

-for at komme hurtigt i behandling (1813 kan oplyse på hvilken akutmodtagelse eller akutklinik, der er kortest ventetid og hvornår du kan blive undersøgt eller behandlet. Så kan du vente hjemme indtil du kan komme til hvis der er ventetid. Hvis du møder uanmeldt op på en akutmodtagelse eller akutklinik , får du hjælp efter behov, men må typisk vente lidt længere)

-for at få den rigtige hjælp (Specialuddannede sygeplejersker og læger på 1813 rådgiver dig om, hvad du skal gøre, hvis du er kommet til skade eller pludseligt er blevet syg. 1813 kender de behandlingstilbud, der passer til din situation – så du kommer det rigtige sted hen)

-når du har brug for et godt råd (Er du i tvivl om hvad du skal gøre ved skade eller pludselig opstået sygdom? Haster det? Kan det vente? Ring 1813, hvis du har brug for et godt sundhedsfagligt råd)

Oversigt over akuthjælp i Region Hovedstaden:

Alarm 112

Ring 112 hvis du har brug for øjeblikkelig hjælp akut livstruende sygdom eller skade.

Akuttelefonen 1813

Ring 1813 hvis du har brug for hjælp ved skade eller pludselig sygdom. Ring også 1813 hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre/hvordan du skal hjælpe dig selv eller en anden.

Vagtcentralen

Opkald til 112 og 1813 besvares af regionens vagtcentral, der sørger for den rette hjælp. Vagtcentralen kan f.eks. sende en ambulance, henvise til en akutmodtagelse eller sende en læge hjem til dig.

Akutmodtagelser

Du kan blive behandlet på nogle af regionens akutmodtagelser døgnet rundt. Ring altid først 1813. Der er akutmodtagelser på Bisbebjerg, Herlev og Hvidovre Hospitaler, Nordsjællands Hospital i Hillerød og på Bornholms Hospital. Se listen over psykiatriske akutmodtagelser nederst i denne artikel.

Akutklinikker

Du kan blive behandlet for pludselig sygdom og mindre skader på regionens akutklinikker kl. 7-22. Ring altid først 1813. Der er akutklinikker på Amager, Glostrup, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler samt Nordsjællands Hospital og Sundhedshuset i Helsingør.

Egen læge

Din egen læge kan kontaktes 08-16. Egen læge kan behandle sygdom og mindre skader som henvise til yderligere behandling og undersøgelse. Telefonnummer og adresse til egen læge står på dit sundhedskort (sygesikringsbevis)

Psykiatriske akutmodtagelser

Du kan få akut hjælp på en psykiatrisk akutmodtagelse. Ring 1813 hvis du er i tvivl om hvor du skal henvende dig.

Nedenfor er en liste over psykiatriske akutmodtagelser, med åbningstider og optageområde:

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Ndr. Ringvej 29-67
2600 Glostrup
Telefon: 38 64 06 71
Gå til Børne- og ungdomspsykiatrisk Centers hjemmeside


Kørselsvejledning til Børne- og ungdomspsykiatrisk Center
Åben 24 timer i døgnet

Optageområde: Alle kommuner i Region Hovedstaden.

Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Digevej 110
2300 København S
Telefon: 38 6416 50
Gå til Psykiatrisk Center Amagers hjemmeside


Kørselsvejledning til Psykiatrisk Center Amager
Åben 24 timer i døgnet
Optageområde: Tårnby, Dragør kommuner samt bydelen Amager Vest, Amager Øst i Københavns Kommune. Herudover tager akutmodtagelsen i mod borgere fra København V og SV.

Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Akutmodtagelse
Maglevænget 2
2750 Ballerup
Telefon: 38 64 50 03
Fax: 38 64 50 39
Gå til Psykiatrisk Center Ballerups hjemmeside


Kørselsvejledning til Psykiatrisk Center Ballerup
Åben 24 timer i døgnet

Frederiksberg

Psykiatrisk Akutmodtagelse på Frederiksberg er lukket pr. 6. april 2015.

Borgere i lokalområdet skal i stedet kontakte Akut Psykiatrisk Hjælp på telefon: 38 64 37 36, hvorefter sygeplejerske og/eller læge kan besøge dig eller din pårørende i eget hjem for nærmere undersøgelse og behandling. Telefonen er døgnåben og besøg finder sted mellem kl. 8.00 og 22.00.

Gå til Psykiatrisk Center Frederiksbergs hjemmeside

Optageområde:Frederiksberg Kommune samt en del af bydelen Vanløse i Københavns Kommune.

Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Ndr. Ringvej 69
Hovedbygning B
2600 Glostrup
Telefon: 38 64 06 71
Gå til Psykiatrisk Center Glostrups hjemmeside


Kørselsvejledning til Psykiatrisk Center Glostrup
Åben 24 timer i døgnet
Optageområde: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk kommuner. Herudover tager akutmodtagelsen i mod borgere fra Valby og Hvidovre.

Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Tuborgvej 235, bygning 51
2400 København NV
Telefon: 38 64 73 60
Gå til Psykiatrisk Center Københavns hjemmeside

Kørselsvejledning til Psykiatrisk Center København
Åben 24 timer i døgnet
Optageområde:Bydelene Bispebjerg, Brønshøj/Husum, Indre by, Nørrebro, Østerbro, Christianshavn i Københavns Kommune.

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Dyrehavevej 48
3400 Hillerød
Telefon: 38 64 32 00
Gå til Psykiatrisk Center Nordsjællands hjemmeside


Kørselsvejledning til Psykiatrisk Center Nordsjælland
Åben 24 timer i døgnet
Optageområde: Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm kommuner samt en del af Furesø Kommune.

Bornholm

Der er ingen psykiatrisk akutmodtagelse på Bornholm. Men du kan blive henvist til Psykiatrisk Center Bornholm gennem den somatiske akutmodtagelse på Bornholms Hospital, vagtlægen eller din egen læge.


Psykiatrisk Center Bornholm
Helsevej 3
3700 Rønne
Telefon: 38 64 40 50
Bornholms Hospitals Akutmodtagelse
Telefon: 56 90 93 50

Tandlægevagten

Har du slået tænderne eller fået tandpine uden for tandlæges åbningstid, så ring 1813.

Giftlinjen

Er du blevet forgiftet, eller har du mistanke om forgiftning, så ring til giftlinjen på 82 12 12 12.

Akuthjælp på mobil/smartphone

Du kan downloade regionernes gratis app Akuthjælp på App Store eller Google Play – og se adresser og åbningstider for akutmodtagelser, tandlægevagter mm.

Kilde: www.1813.dk

 

Omstruktureringer og forandringer giver mistillid og opsigelser

Som privatpraktiserende psykolog i Espergærde, der behandler mange stresssyge, er det ikke en nyhed for mig. Men det er det måske for nogle? Og når det stadig kun er enkelte psykologer eller andre behandlere som gør opmærksom på problemet så er det måske lettere for arbejdsgivere, organisationer, virksomheder og politikere at feje det af banen med forklaringer om at det er den enkelte medarbejder der ikke er omstillingsparat eller robust nok.

Så virker det måske mere overbevisende når den amerikanske psykolog forening APA (American Psychological Association) i en undersøgelse viser, at omstruktureringer og forandringer på arbejdet hænger sammen med øget risiko for kronisk stress, mistillid og ønsker om at forlade sin arbejdsplads?

Undersøgelsen, APA har lavet, omfatter 1512 voksne amerikanere bosat i USA der er ansat fuld tid, deltid eller selvstændige.

Hvad viser APA´s undersøgelse?

Undersøgelsen viser, at de der har oplevet forandringer på arbejdet er mere tilbøjelige til at opleve kronisk stress, mindre tilbøjelige til at have tillid til deres arbejdsgiver og mere tilbøjelige til at sige at de planlægger at forlade ansættelsesstedet inden for det givne år, end de der ikke har oplevet organisatoriske forandringer.

Halvdelen af de amerikanske ansætte eller selvstændige siger at de har oplevet organisatoriske forandringer inden for det seneste år, aktuelt oplever forandringer eller forventer at opleve forandringer næste år.

En tolkning som kan udledes af undersøgelsen er, at der er dobbelt så stor risiko for at opleve kronisk stress, hvis der er forandringer hvor man er ansat.

Forandringer lader også til at føre til betydeligt flere problemer med work-life balancen. Af de der oplever forandringer er der 24 % flere der føler sig kyniske og negative i forhold til andre i løbet af arbejdsdagen og 11 % flere der spiser eller ryger mere i løbet af arbejdsdagen end i fritiden.

Undersøgelsen viser også at forandringer på arbejdet kan påvirke de ansattes holdninger og erfaringer. 10 % af de der oplever forandringer er mindre tilfredse med deres arbejde. Og de der oplever forandringer er mere end tre gange så tilbøjelige til at sige at de ikke har tillid til deres arbejdsgiver, og de er også mere end tre gange så tilbøjelige til at sige at de søger ansættelse uden for deres nuværende organisation.

Resultaterne er korrigeret for alder, køn, etnicitet, uddannelse, område og husstandsindkomst og regnes som værende repræsentative for den amerikanske befolkning.

Hvad er forklaringen?

En forklaring på disse resultater kan være at der er en udbredt negativ holdning til forandringer p.g.a tidligere negative erfaringer med forandringer i arbejdet. 29 % oplyser at de tror at ledelsen har en skjult dagsorden, 31 % at ledelsen vil noget andet med forandringerne end hvad de siger og 28 % at ledelsen prøver at skjule den egentlige årsag til forandringerne. Kun 43 % tror på at forandringer får den ønskede effekt og kun 28 % tror på at forandringerne vil virke som forventet og de at de forestillede mål nås.

Undersøgelsen viser, at tillid og engagement forklarer mere end halvdelen af variansen i velbefindende.

Engagementet er højere når medarbejderne har en positiv oplevelse af deres arbejdsgivers involvering samt indstilling til personlig udvikling og forbedring af health and safety praksisser.

Undersøgelsen viser at netop arbejdsgivers involvering og mulighed for personlig udvikling kan forklare 28 % af variansen i engagement.

Måske stemmer det meget godt overens med hvad man selv har med sig af erfaringer fra tidligere ansættelser som medarbejder eller leder i virksomheder og organisationer?

Kan vi bruge undersøgelsen til noget i Danmark?

Vi skal selvfølgelig huske at det amerikanske arbejdsmarked måske på mange måder stadig ikke ligner det danske. Men med alle de forandringer der er sket hen over årene og ikke mindst under og nu efter finanskrisen så er spørgsmålet om forskellene egentlig er så store. Måske holder vi fast en forestilling om hvor godt vi har det her lille Danmark som ikke rigtigt passer? Det idealiserede forestillingsbillede er i hvert fald ikke det billede jeg ser i mit daglige arbejder som psykolog.

Styrk den enkelte medarbejder og opbyg tillid til virksomheden med Psykologisk Sundhedstjek

Inspireret af mine erfaringer som privatpraktiserende psykolog, der både arbejder klinisk og med arbejds- og organisationspsykologiske opgaver, har jeg udviklet det jeg kalder Psykologisk Sundhedstjek.

Det er min erfaring at Psykologisk Sundhedstjek kan styrke de enkelte medarbejdere til at blive bevidste om hvordan de har det psykisk og hvordan de trives. Og virksomheden opbygger medrbejdernes tillid til dem ved at tilbyde dem Psykologisk Sundhedstjek uden at forvente eller bede om noget retur. Og hvis vi lige kobler wise-mind til (den tænkende og rationelle del af hjernen), så ved vi jo allerede at jo bedre medarbejdere og ledere har det og jo bedre de trives, jo mere er de værd for virksomheden.

Men er det ikke bare fordi den enkelte ikke er omstillingsparat eller robust nok?

Tilbage er der måske nogle der stadig vil holde fast i at problemerne ved konstante forandringer, forstyrrelser (dispruption) og ændringer er ubetydelige. Og at det er den enkelte medarbejders egen skyld eller svaghed hvis de ”bukker under”? Hvis der er nogle der fortsat har den holdning så er det nu de skal komme på banen med underbyggede argumenter!

Terapien eller selvudviklingsforløbet er gennemført med succes – men hvad gør jeg nu?

Når klienter har gennemført et succesfuldt behandlings- eller selvudviklingsforløb hos deres kognitive adfærdspsykologcitat walt whitman står de på egne ben igen og kan i det fleste tilfælde sagtens det.

Problemet er bare at det har følelsen (den følelsesmæssige del af hjernen og hukommelsessystemet) endnu ikke erfaret i tilstrækkeligt omfang. Og så kan klienterne let blive følelseskapret af usikkerhed/angst og denne følelse sat direkte på tankeform kan være: ”Hvad gør jeg nu!”, ”Hvordan skal det gå?”, ”Kan jeg klare dette alene?” osv. Typiske automatiske tanker forårsaget af usikkerheden og angsten. Det er endnu ikke erfaret i hukommelsessystemet, at man kan klare sig uden at blive syg igen eller at man kan leve efter de nye leveregler og på den nye og bedre måde som man har lært sig og trænet i behandlings- eller selvudviklingsforløbet.

Hvad gør man efter endt behandlings- eller selvudviklingsforløb?

I de fleste forløb vil klienten have lavet en form for plan for hvordan det opnåede mål/de opnåede forbedringer vedligeholdes og videreudvikles efter terapien eller selvudviklingsforløbet er afsluttet.

Hvis det har været et kognitivt adfærdsterapeutisk behandlingsforløb er det normalt at udfylde en ”tilbagefaldsforebyggelse”. Det er et stykke papir hvor klienten noterer hvordan man har forstået lidelsen/vanskelighederne i terapien, hvilke metoder og teknikker som har hjulpet, det vigtigste man har lært i forløbet, hvad der har ændret sig under behandlingen, hvad man har gjort ( i tænkning og adfærd som har forårsaget denne ændring), hvilke teknikker og metoder der har været særligt hjælpsomme, hvilke teknikker man fortsat vil anvende, hvordan man kan sikre sig at man bruger disse metoder og teknikker i fremtiden, i hvilke situationer det er særligt vigtigt man bruger teknikkerne, hvad der kan komme i vejen for at man får anvendt metoderne og teknikkerne og hvordan man kan håndtere eventuelle tilbagefald.

Et huskekort og en brugsanvisning – to-i-een

Som det kan læses er ovenstående faktisk en kombination af et huskekort og en brugsanvisning som kan hænge på køleskabet eller ligge i skuffen og tages frem og bruges aktivt som forebyggelse af tilbagefald og til fortsat træning.

Skema der kan sikre at du fortsætter din positive udvikling

Strukturen der er i tilbagefaldsforebyggelsesskemaet (Arendt & Rosenberg, 2012: 573) kan også bruges ved afslutningen af et succesfuldt selvudviklingsforløb. Man kan med fordel omformulere overskrifterne i skemaet lidt. Det har jeg gjort i det skema jeg har indsat i slutningen af denne tekst. Du er meget velkommen til at kopiere teksten og printe den ud til personlig anvendelse. (Kig frem i teksten og se skemaet inden du læser videre – mine klienter har fundet det ganske anvendeligt).

Terapien holder aldrig op

Hvis du har gået i behandling og har opnået dine mål er eller godt på vej mod dine mål er du startet på en rejse som aldrig slutter! Hvis du har været i god og effektiv terapi har du en indsigt og en træning med dig som det er meningen du skal bruge fremover til at være den bedste, mest omsorgsfulde og støttende terapeut for dig selv! Du vil fortsat selv skulle bevidstgøre dig om, forstå, berolige og regulere dine følelser, dine stemninger og din adfærd. Kognitiv terapi kræver vedvarende vedligehold og gerne videreudvikling for at blive ved med at fungere og give maksimalt udbytte. Det er dit eget ansvar som klient at dette sker. Hvis du er sluttet i behandlings- eller udviklingsforløb og tænker ”jeg ved ikke hvordan jeg skal klare det” eller ”det tror jeg ikke jeg kan alene” – ja, så er det naturligt at du kan have disse tanker, men også et signal om at du skal se at få lavet tilbagefaldskemaet eller vedligholdelsesskemaet hurtigst muligt inden følelsen igen kaprer dig og du kommer til at hænge fast i gamle mønstre. Det kan også være at du har brug for en ekstra afsluttende session hos din kognitive psykolog eller en boostersamtale hvor I sammen laver skemaet. 

Du har nu ansvaret – selv!

Husk at det kun er dig – ingen andre – der bestemmer over dine følelser. Andre kan og gør hvad de nu gør og har lyst til, men det er kun dig der har ansvaret for hvordan du føler. Dermed er det også kun dig – og ingen andre – der kan og skal tage ansvaret for det hårde arbejde det er at arbejde med dine følelser og adfærd for at nå dine mål. Du har et livslangt ansvar for at beskytte dine fremskridt mod din egen glemsomhed, inaktivitet eller forsømmelighed. Uden denne beskyttelse vil du sandsynligvis komme til at opleve en tilbagevenden af dine gamle irrationelle forestillinger og/eller skabelsen af nye. (Neenan & Dryden, 2007).

Del dine erfaringer og vær en inspiration for andre

Du kan hjælpe dig selv ved at dele dine nye indsigter og fortælle andre om dine fortsætter.

Ved at fortælle andre om dine egne erfaringer og hvordan du bruger forskellige metoder og teknikker får du ekstra træning i at forstå og anvende dem. Og du er også i gang med at lære din følelse/dit hukommelsessystem at du virkelig kan bruge dem. Det er jo ikke meningen at du skal være missionerende og en belastning for andre – så der er selvfølgelig en balance. Men de fleste mennesker som oplever at du er i bedre humør, nærmere dine mål og at du fortæller hvordan du er kommet det vil sikkert blive smittet af, og kunne dele, din begejstring. Men selvfølgelig kan du risikere, at det kan virke arrogant og provokerende på nogle der selv har noget de kæmper med/er utilfredse med ved sig selv og dermed får aktiveret deres egen usikkerhed/selvkritik når du fortæller. Og de vil selvfølgelig ikke have lyst til at høre mere om dine erfaringer og vil forventeligt reagere mere afvisende, skeptisk og måske aggressivt. I så fald må du finde et andet publikum at dele dine indsigter og fortsatte fremtidsmål med.

Bliv ved at konfrontere dig selv med det svære

Du må fortsat konfrontere dig med det som er svært og øve dig i at håndtere de svære følelser

Hvis du skal sikre dig at din forbedrede tilstand vedligeholdes, og at du fortsat bevæger dig i retning af dine definerede fremtidsmål for sin selvudvikling, bliver du nødsaget til at opsøge situationer som udfordrer dig. Du skal fortsat træne din rationelle, objektive og støttende tænkning. Det er mest effektivt og ganske enkelt helt nødvendigt at denne træning foregår mens der er negative/svære følelser aktiveret. Hvis en svømmer skal blive en god havsvømmer er det ikke nok at han kun træner i svømmehallen. Han skal ud i havet i hårdt vejr og høje bølger – han skal træne i ”virkeligheden” for at blive en rigtig god havsvømmer..

Hvis man f.eks. har arbejdet med at blive mere assertiv og trænet sig i at kunne sige fra skal denne evne fortsat udvikles og trænes. Forestil dig f.eks. en person der tidligere er blevet meget usikker på sig selv hvis han ikke hele tiden kan forsikres af andre om at han er god nok og gør det rigtige. Hvis han skal trænes sin følelse til virkelig at tro på at han vitterlig er god nok som menneske og person – ja, så bliver han nød til at gøre det uden en sikkerhedsadfærd der handler om at holde sig tilbage og hele tiden spørge/indordne sig under andre. Istedet kan han f.eks. øve sig i at fortælle at han har stemt på et andet parti, bede en kollega om at dæmpe sig når denne taler for højt i telefon så han ikke kan koncentrere sig om sit arbejde, udfordre kollegaer der fortæller hvor travlt de har ved at spørge hvad det dog er de har så fantastisk travlt med, gøre kollegaer opmærksomme på at de spilder tiden og bevæger sig væk fra den besluttede dagsorden på mødet eller sige til naboen at han skal skrue ned når han spiller for høj musik!

Personlige udviklingsmål kræver vedholdenhed

Hvis du virkelig skal lære dine følelser at du nu er og vil være en anden (forstået på den måde at du vil kunne håndtere situationer og følelser på en anderledes måde) så kræver det mange erfarede gentagelser før følelsen/hukommelsessystemet bliver overbevist og automatisk kommer til at reagere anderledes på stimuli (sansninger, indtryk, tanker) og situationer.

Træn dig i at mærke og håndtere usikkerhed

Det gælder om at mærke og kunne håndtere usikkerhed i sig selv og andre uden at blive kapret af følelsen og vende til bage til gamle mønstre af sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd. Du skal kunne blive ved at turde og prøve uden at kunne være sikker på at det lykkes (det ved du først når du er lykkedes). Du skal kunne holde fast i at processen mod målet er den vigtigste. Det er her følelsen lærer de nye erfaringer. Målet er i den henseende ikke så interessant som processen. Det er i processen at læringen sker. Når du først når målet har følelsen lært at det kan lade sig gøre. Så det er selvfølgelig vigtigt og brugbart hvis du kan få succesoplevelser hen ad vejen. Men de behøver ikke være store. Deres funktion er at de kan hjælpe dig til at holde modet og motivationen oppe. At nå mål og delmål giver belønning og gør at at det bliver lettere at være vedholdende næste gang.

Bliv en nørd til rationel, objektiv og støttende tænkning – udvikl en rationel livsfilosofi!

I et behandlings- eller selvudviklingsforløb vil du i samarbejdet med din psykolog have lært og trænet dig i at takle svære situationer og følelser ved at skabe og fastholde alternative, rationelle, objektive og støttende tanker samt udføre mere hensigtsmæssig adfærd. Men hvis du virkelig vil udnytte hele det fantastiske potentiale der ligger i denne måde at forholde sig til automatiske tanker (følelser sat på tankeform) og følelser så skal du træne dig op til ekspertniveau. Det kan du gøre ved at begynde at anskue alt hvad der sker i dig selv og din omverden på denne måde. F.eks. ved at bruge overordnede styrende tanker for din tænkning som ”Hvordan er det mest hensigtsmæssigt at tænke om dette og håndtere dette” og udvide dit perspektiv og din forståelse af hvad der sker i andre og hvorfor de reagere som de gør. Et ekspempel: Din partner bliver pludselig vred og siger: ”Du har ikke vasket op – det kan du ikke være bekendt!”. Den automatiske følelse i dig kan f.eks. så være vrede og du kan have vrede tanker som automatiske tanker. ”Det siger hun altid. Hun angriber mig altid. Det skal hun ikke blive ved med. Det finder jeg mig ikke i!”. Når du har trænet dig i en mere alternativ, objektiv, rationel og støttende tænkning, vil du f.eks. let kunne reflektere således omkring hendes reaktion: ”Hmm, sikke vred hun blev lige pludselig”, ”Ja, opvasken har jeg ikke fået taget, med behøver det gøre hende så vred?” ”Hvad mon der eller ligger bag vreden? Har hun haft en dårlig dag på arbejdet og kan hun ikke overskue at komme hjem og ”rydde op” der også?” ,”Er det fordi hun generelt synes jeg ikke bidrager godt nok? – Så skal vi måske tage det med fordelingen af opgaver og ansvar op igen?”. ”Hvad mon hun har brug for for at falde lidt til ro?”

Forestil dig lige et øjeblik hvis du kan møde alle former for kritik og ”angreb” på denne måde. Fra partneren, chefen, hidsige billister i trafikken der chikanerer dig osv. Du vil kunne opleve at du bliver langt mindre negativt påvirket af det som sker omkring dig og at du lettere kan holde dit fokus og din opmærksomhed på det positive i dine omgivelser og dit liv. Det vil gøre dig i bedre humør, mere tilfreds. Og det vil give dig mere overskud til at finde nye måder at håndtere det som virkeligt er vigtig og måske negativt på en bedre og mere konstruktiv måde.

Hvis du er klar til at ”nørde” med dit eget udviklingsarbejde på denne måde venter der stor belønning!

Huskeliste til din fortsatte udviklingsrejse

Her er nogle huskepunkter til dit fortsatte arbejde hvis du vælger en mere rationel, objektiv, støttende vej for din tænkning, adfærd og dig selv:

Tænk selv – lad ikke kun andres fordomme (begrænsede for-viden) og automatiske tanker og følelser fortælle dig hvad der er rigtigt. Mærk selv efter – og husk at korrigere din tænkning hvis den er følelseskapret og følelsen derfor tager fejl!

Vær tolerant – tillad at andre kan have andre synspunkter, oplevelser og opfattelser end dine egne og at det ikke gør noget. Det gør hverken dem eller dig til at dårligt eller forkert menneske af I har forskellige behov, følelser, holdning og ønsker i forskellige og samme situationer. Hvis vi alle var ens hvordan skulle vi så kunne blive interesseret i hinanden, udfordret af hinanden og lære nyt af hinanden? Hvis du er tolerant afskærer du ikke dig selv for muligheden for at erfare at du eller den anden kan have taget fejl og måske rette fejlen uden at de giver dig negative følelser.

Sæt også egne interesser først – tillad dig selv at dine interesser må komme først nogle gange. Ikke altid så du virker egoistisk. Men hvis du ikke prioriterer din egen fysiske og psykologiske velfærd bliver du ikke meget værd. Hverken for dig selv eller andre.

Vær fleksibel i din tænkning og adfærd – accepter vilkårene som de nu engang er (det som er og det som sker) og forsøg at tænke og handle så fleksibelt og hensigtsmæssigt som muligt i forhold til vilkårene. Det kan være hensigtsmæssigt at skifte strategi undervejs.

Balancér korte og lange mål – kun at leve i nuet kan komme i vejen for at du når dine langsigtede mål. Men udelukkende at leve for langsigtede mål giver ikke plads til meget liv fra øjeblik til øjeblik! Albert Ellis siger at det handler om ”At opsøge fornøjelser i dag uden at sabotere morgendagens tilfredsstillelser” (Ellis, 1980: 18).

Lev med usikkerhed – der er virkeligt meget i denne verden vi ikke har kontrol over. Vi lever i en verden af sandsynligheder og tilfældigheder – uden absolutte garantier. Hvis man forventer vished og den rigtige ”følelse i maven” inden man træffer beslutninger og gør det noget ved tingene så kan man forvente over tid at træne sig op til at blive mere usikker, får endnu sværere ved at træffe beslutninger og i værste fald udvikle angst. Det er nødvendigt at træne sig i at træffe beslutninger frem for konstant at bekymre sig og ruminere. Beslutninger, hårdt arbejde og at acceptere visse risici er nødvendigt for at kæmpe sig fremad.

Løb mindre, kalkulerede risici – det er ikke det samme som at være impulsiv, uden kontrol og tage tåbelige chancer. Kalkulerede risici er baseret på en rimelig (rationel) beregning, hvor der i hvert fald skal være overvejende sandsynlighed for at det går godt og man rent praktisk kan tåle et evt. tab og arbejde sig op igen bagefter. F.eks. giver det ikke mening at bruge hele sin pensionsopsparing på at starte en økologisk cafe et sted hvor huslejen overstiger indtjeningsmulighederne selv om mavefornemmelsen siger: ”Det er det helt rigtige for mig at gøre – jeg føler det kan lykkes!”.

Vær din egen og andres rollemodel – hvis du internaliserer en rationel indstilling til tilværelsen. En rationel livsfilosofi så kan du blive en sund rollemodel for dig selv, din familie, dine venner, dit netværk og andre. F.eks. kan du være det gode eksempel der ikke kritiserer eller dømmer dig selv eller andre. Og det gode eksempel på hvordan man træffer fornuftige beslutninger og fører den ud i livet i overensstemmelse med bevidste og definerede (skriv dem nu ned!) konkret mål og delmål. Sørg for at dine mål og delmål stemmer overens med dine værdier (husk at bevidstgøre dig selv om disse og få skrevet dem ned!) Og få nu også udført de kedelige handlinger og pligter som du ved er nødvendige.

Print og udfyld dit eget skema til fortsat udvikling

Fortsat udviklingsskema selvudvikling

Skema som må kopieres og printes ud til personlig anvendelse ved afslutning af/efter endt selvudviklingsforløb hos kognitiv adfærdsterapeut:

Hvordan har du forstået dine udfordringer/vanskeligheder i forløbet?”

Hvad har dine mål og delmål været?”

Hvad er dine mål og delmål for fremtiden?”

Hvordan og i hvilken retning vil du fortsat udvikle dig?”

Hvilke teknikker/metoder kan du bruge til at vedligeholde og videreudvikle den positive forandring du har oplevet i forløbet?”

Hvad er det vigtigste du har lært i forløbet?”

Hvad har ændret sig siden du startede i udviklingsforløbet?”

Hvad har du ændret i din tænkning og adfærd som har forårsaget denne ændring?”

Hvilke teknikker har været mest effektive og hvordan har de hjulpet dig?”

Hvilke teknikker vil vil du fortsat træne og anvende?”

Hvordan kan du sikre dig at du fortsat bruger disse teknikker?”

I hvilke situationer er det særligt vigtigt at du anvender teknikkerne/metoderne?”

Hvad kan komme i vejen for at du anvender dem? Hvordan håndterer du det?”

Hvordan vil du forholde dig hvis udviklingen går i stå eller i den forkerte retning?

 

Litteratur

(Arendt & Rosenberg, 2012)       Arendt, M. & Rosenberg, N. Kognitiv terapi – nyeste udvikling, Hans Reitzels Forlag.

(Ellis, A. 1980)       Ellis, A. An overview of the clinical theory of rational-emotive therapy. I: R. Grieger & J. Boyd, Rational-Emotive Therapy: A Skills- Based Approach. New York Van. Nostrand Reinhold.

(Neenan & Dryden, 2007)       Neenan M. & Dryden W. Rationel-Emotiv adfærdsterapi i en nøddeskal. Dansk Psykologisk Forlag.

Hvornår skal man bede om hjælp ved sorg

pige-i-sorg-psykologividenJeg har tidligere skrevet lidt om den naturlige og delvist biologisk funderede sorg som vi alle kan opleve. I den artikel dristede jeg mig også til at skelne mellem ikke kompliceret sorgreaktion, hvor man oftest ikke har brug behandling og kompliceret sorgreaktion, hvor man ofte kan få brug for behandling. Læs artiklen her.

Flere har læst artiklen og spurgt mig om ikke jeg kan skrive lidt om hvornår jeg tænker man bør bede om hjælp hvis man er i sorg. Det vil jeg forsøge at svare lidt på i denne artikel. I udgangspunktet vil jeg altid råde folk til at søge så meget hjælp og støtte de kan hos deres nærmeste familie, venner og netværk. Hvis man har brug for mere end det og/eller professionel hjælp er mit råd at tale med egen læge og konsultere en kognitiv adfærdspsykolog.

Ud over det kan jeg anbefale at man taler med nogen om sorgen, hvis et eller flere af følgende ”symptomer” forekommer ofte eller intenst:

  • stærk skyldfølelse som går ud over de handlinger og undladelser som man foretog da ens elskede døde
  • tanker som ”bare jeg var død” eller tanker om at genforenes i døden med den afdøde
  • kraftig håbløshed, med følelse af aldrig at ville kunne komme ud af håbløsheden og at livet aldrig igen bliver værd at leve
  • vedvarende anspændthed, ophidselse eller dyb depression. Følelsen af at være indespærret eller frosset inde, som kan vare i op til flere måneder
  • fysiske symptomer så som smerter i brystet, stik i hjertet eller voldsomt vægttab
  • ukontrolleret vrede, som får venner og bekendte til at trække sig. Eller stille vrede som kommer til udtryk som tanker om hævn og at råde bod på tabet
  • problemer med at passe arbejde, pligter og rutiner som tager til eller bliver ved mere end to uger
  • misbrug af spiritus, medicin eller andre stoffer som bruges som ”dulmende skjold”(

(Znoj, 2006:bilag 8)

Og derudover bør man selvfølgelig tale med nogen om sorgen og søge professionel hjælp og støtte, hvis man tænker at man har brug for det. Også selvom man ikke oplever ovenstående.

Det er vigtigt at huske på, at alle nævnte ”symptomer”/oplevelser ved sorg kan forekomme midlertidigt og er normale. Men hvis de tiltager eller ikke reduceres over tid er de tegn på at sorgen er kompliceret, skal tages alvorligt og professionel hjælp søges.

Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i flg. litteratur, hvor du kan læse mere om sorg og kompliceret sorg:

Znoj, Hansjörg (2006) Kompliceret sorg. Dansk Psykolog Forlag.

Vidste du det om depression?

Depression er en almindelig psykisk lidelsdepressione. På verdensplan estimeres det, at 350 millioner
mennesker lider af depression. Depression er den største årsag til nedsat funktionsevne på verdensplan. Depression er en stor medvirkende faktor til den samlede sygdomsbyrde for menneskeheden. Depression rammer flere kvinder end mænd. Depression kan i værste tilfælde føre til selvmord. Der findes effektive behandlingsmetoder til depression.

Depression er noget andet end sædvanlige humørsvingninger og variationer som vi alle oplever. Depression er også noget andet end kortvarigt at blive kraftigt følelsesmæssigt påvirket eller rørt over noget som sker eller noget man mindes.

Moderat eller svær depression kan over længere tid føre til en alvorlig og farlig helbredstilstand. Både fordi risikoen for selvmord kan stige, men også fordi helbredet og immunsystemets funktionsevne påvirkes. Depression kan føre til megen lidelse for den der lider at det. Det kan gå voldsomt ud over det daglige levede liv og evnen til at fungere hjemme, på uddannelsen eller på arbejdet. I værst tænkelige scenarie kan depression føre til selvmord. Og mange der vælger at tage deres liv lider da også af depression når de begår selvmord. Mere end 800.000 tager deres eget liv hvert år i verden. Selvmord er den førende dødsårsag på verdensplan blandt 15-29-årige.

Den gode nyhed er, at der findes effektive behandlingsmetoder til depression. Den dårlige nyhed er desværre, at mindre end halvdelen af de der lider af depression i verden bliver tilbudt en effektiv behandling. I mange lande er det endda færre end 10 %. Det skyldes manglende ressourcer, mangel på uddannede behandlere og stigmatisering af psykisk syge. Andre barrierer for effektiv behandling er manglende eller mangelfuld udredning. Rigtigt mange går rundt og lider uden at være blevet ordentligt udredt/diagnosticeret. Det er simpelt hen ikke blevet undersøgt om de lider af depression og derfor er rette behandling ikke blevet tilbudt. Det ved jeg som privatpraktiserende psykolog også sker i Danmark. Jeg får jævnligt klienter i min klinik, der har været hos en eller flere behandlere i eller uden for sundhedsystemet (oftest uden for sundhedssystemet), der ikke har testet for og genkendt symptomerne på depression hos klienten. I alle lande og i alle socioøkonomiske lag af befolkningerne sker det at mennesker der lider af depression ikke bliver korrekt diagnosticeret, ligesom det sker at mennesker der ikke lider af depression bliver fejldiagnosticeret og får udskrevet antidepressiva (lykkepiller i populær tale).

Depression og andre psykiske lidelser bliver stadigt mere udbredte på verdensplan. Verdens lande er gennem WHO (World Health Organization) opmærksomme på dette. I 2013 vedtoges en resolution som kræver omfattende, koordinerede indsatser over for psykiske sygdomme i de enkelte lande.

Læs mere om depression og hvordan den kan behandles med kognitiv adfærdsterapi her.

Kilde

www.who.int

Det kan være rigtigt svært at være ung i Danmark

Mange unge i Danmark har det svært i disse år. Mulighederne er rigtigt mange, men samtidigt er der måske flere krav end nogensinde. Alle mulighederne livet byder på for unge i Danmark er reelt ikke til stede hvis man er for presset og ikke kan leve op til egne eller andres krav og forventninger. Hvis man ikke kan holde motivationen oppe. Eller ikke kan håndtere nederlag og modgang.


Undersøgelse viser at mange unge har problemer

Center for Ungdomsforskning offentliggjorde i 2010 en rapport om unge mellem 15 og 24 år og deres trivsel og mistrivsel i Danmark. Rapporten viser følgende tal:

  • 3 % af de unge oplever at deres liv er dårligt eller meget dårligt
  • 7,3 % har ofte problemer der gør at det er svært at klare hverdagen
  • 6 % har lav eller meget lav selvtillid
  • 6,9 % oplever sig selv som mindre populære end andre på samme alder
  • 5,5 % vurderer at de har dårligt eller meget dårligt helbred
  • 21,1 % føler sig ofte eller altid stresset
  • 12,4 % føler ofte eller altid at det de laver i deres hverdag er uden mening
  • 3,6 % har hovedpine dagligt
  • 2,5 % har mavepine dagligt
  • 4 % oplever muskelsmerter dagligt
  • 9,1% oplever koncentrationsbesvær dagligt

 

Problemerne kan blive en barriere

Hvis man ikke kan passe skole/uddannelse, hvisangst-pige-3 man ikke kan komme op og afsted om morgenen, hvis man ikke kan træffe en beslutning om hvad man vil – og hvornår – ja, så kommer man simpelt hen ikke videre. Man kvalificerer sig ikke til de muligheder der er. Man får ikke taget 9. kl., gennemført gymnasie eller anden kvalificerende ungdomsuddannelse, der er et krav for at man kan komme videre i uddannelsessystemet. Og gør man ikke det er man stærkt begrænset på et arbejdsmarked og i et samfund hvor identiteten høj grad udgøres af uddannelse og arbejde og hvor der bliver færre og færre ufaglærte stillinger/funktioner.


Uden hjælp kan problemerne give psykisk sygdom

Når presset bliver større end den enkelte unge kan håndtere kan det udløse stresssymptomer, egentlig stress-belastningsreaktion, angst, nedtrykthed og depressive symptomer. Og egentlig depression eller længerevarende angstlidelser. Hvis den unge tidligere har lidt af, eller haft tendens til, andre lidelser, f.eks. OCD, kan sådanne lidelser igen blusse op og blive umulige for den enkelte unge at håndtere uden professionel hjælp.


Unge fra ressourcestærke familier og baggrund kan også få problemer

De fleste unge som vi hjælper i Ung med Overskud har i udgangspunktet de nødvendige ressourcer og evnerne, men de har ikke fået trænet deres motivation, vedholdenhed og disciplin tilstrækkeligt. De er ikke trænet nok i at indordne sig under givne rammer og vilkår og i at håndtere modgang og nederlag. De har måske fået rimelige eller ligefrem gode karakterer i folkeskolen, uden at skulle gøre ret meget for det. De har fået stor hjælp og støtte fra velmenende ressourcestærke forældre (curling) og oplevet at det hele bare kører derudaf uden at de behøver at gøre ret meget eller tage selvstændigt ansvar. Bomben springer så typisk på ungdoms- eller videregående uddannelse, hvor man selv har ansvaret. For at planlægge og udføre sit skolearbejde, styre sin tid, holde sin døgnrytme, styre sin økonomi, sit arbejde ved siden af studiet, vaske sit tøj, få luft i dækkene på sin cykel osv.


Nogle unge er påvirket af deres oplevelser

Andre unge har fået trænet deres motivation og vedholdenhed. De er flittige og dygtige og velfungerende. Men så er der sket noget. Nogle har oplevet en eller flere begivenheder der har rystet dem. Overfald, mobning, en vens psykiske sygdom, en forælders sygdom eller død.

Det kan være en chokerende oplevelse for den unge at opleve sig selv på en helt ny måde. Hvor det slet ikke kører, uden bekræftelse og anerkendelse fra omgivelserne. Hvor man falder i status, bliver smidt ud af gruppen af klassekammeraterne fordi man ikke bidrager nok og ikke møder op. Hvor man får advarsler fra uddannelsesstedet og skal forklare studievejleder og forældrene at det hele kører skævt.

Man oplever kort sagt et masse utilstrækkeligheds- og fiaskofølelse. Og det kan være meget overvældende hvis man ikke har prøvet det før og ikke har mestret følelsen og en lignende situation før.

Når man føler sig udenfor kan det ”forkerte selskab” blive attraktivt

For man ved simpelthen ikke hvordan man skal gribe det an! Der er ingen værktøjer i værktøjskassen. Man kan ikke finde ud af at søge og tage imod hjælp. Det føles for pinligt og passer slet ikke med ens lidt overdrevne selvfølelse fra tidligere. Og når man får gode råd og disse ikke fungerer med det samme kan man blive meget vred på omgivelserne og verden, føle det er meget uretfærdigt og at man er et uskyldigt offer. Måske dulmer man de svære følelser med cigaretter, hash, kokain eller alkohol. Men det dulmende skjold gør intet for at trække en ud af de svære følelser og man får ikke ændret tænkning, adfærd og kommer ikke videre – man sidder fast i sumpen. Og hvis man i længere tid føler sig udenfor og uden muligheder i de etablerede rammer og fællesskaber kan det lige pludseligt føles mere attraktivt at opsøge og blive en del af alternative og mere problematiske fællesskaber; religiøse sekter, kriminalitet, bande – og rockermiljøet m.fl.

 

Søg hjælp i tide inden det kører af sporet

Den gode nyhed er at der er hjælp at hente. Man kan vende pige-med-successudviklingen inden det hele kører af sporet. Hvis man oplever stress, angst, nedtrykthed, manglende motivation over længere tid, kæmper med nederlagsfølelser eller ofte føler sig forkert eller udenfor anbefales det at man konsulterer en kognitiv adfærdspsykolog. I det ligeværdige samarbejde med psykologen kan man fortælle om sine problemer og vanskeligheder, opleve at blive forstået og få forklaret hvordan hjernen og følelsessystemerne virker ud fra en logisk model. Når man bedre forstår hvorfor man reagerer som man gør kan man bedre holde sig ude af skam, skyldfølelse og bedre styre sin selvkritiske automattænkning. Så bliver der plads til at opbygge og træne nye strategier for tænkning og adfærd. Og når tænkning og adfærd ændres opleves situationer, en selv og omverden på en anderledes måde. Det giver nye erfaringer som lagres i hukommelsessystemet. Det bevirker at følelserne ændrer sig. Man får det med andre ord bedre, får bedre overblik og mere følelse af kontrol. Og man er klar til at komme godt videre i livet. Som Ung med Overskud!


Kontakt os her for at høre mere om hvordan vi arbejder eller bestille tid til første indledende/udredende samtale. Se mere om Ung med Overskud her.


Vi arbejder for at unge i Danmark kan få det bedre og udnytte deres fulde potentiale.

 

Vi ser frem til at arbejde for dig.

 

De bedste hilsner fra Ung med Overskud ved 

Nikolaj Hyll, Privatpraktiserende psykolog i Espergærde, Nordsjælland &

Nina Maria Lyngbak, Privatpraktiserende psykolog på Frederiksberg

Tør du udleve dine livsdrømme?

Vi har alle livsdrømme. Drømme om hvad vi kan blive til. Drømme om hvordan livet kunne være. For os selv,livsdroemme-psykolog-nikolaj-hyll vores nærmeste og andre der betyder noget for os. Drømme om oplevelser og rejser. Drømme om måder at leve livet på og om hvordan vores arbejde kunne være. Drømme om at nå materielle og åndelige mål.

De fleste har sådanne livsdrømme, men mange kommer ikke rigtigt videre. De kommer aldrig rigtigt i gang med at realisere dem.

Fra forskningen og den kliniske erfaring ved vi at det er menneskeligt naturligt at det forholder sig sådan. Hjernens funktion er at passe på at vi selv og vores nærmeste overlever og ikke tager unødige risici. Så hvis vi allerede har det, og klarer os, nogenlunde, ja så skal vi da i hvert fald ikke til at tage nogle chancer. Nej, så sørger vores hjerne og nervesystem pænt for at vi bliver på måtten – og fortsætter nøjagtigt som vi har gjort indtil videre; alt nyt er dårligt, og potentielt farligt nyt! Derudover har vi en meget lang kulturhistorie bag os, der har lært os at vi skal blive ved vores læst, indordne os, passe på hvad andre tænker om os og ikke stikke næsen for langt frem.

Hjernen og resten af nervesystemet regulerer os gennem følelserne (usikkerhed/angst), de automatiske tanker (”det kommer ikke til at gå godt”) og det vi mærker i kroppen (uro, anspændthed, energitab) til at få frygt og usikkerhed når vi nærmer os nye ting, idéer og tillader os at fantasere lidt. Vi får måske lov til at drømme lidt når vi sover og i dagdrømme, men det er kun rart så længe vi ikke begynder at have en adfærd som om vi virkelig går efter det vi drømmer om i livet. Så slår alarmsystemet i gang og vi bliver usikre, angste – og giver op (udsættelses- og undgåelsesadfærd). Allerede inden vi overhovedet er kommet i gang!

Måske kan du genkende dette?

Den gode nyhed er at vores hjerne også er sådan designet at vi kan omgå nervesystemets alarmreaktion og endda få det til at skifte program. Når vi med avancerede teknikker gør det kan vi give hjernen oplevelser den tolker som om vi allerede har opnået vores livsdrømme eller dele heraf. Når vi gør det nok, grundigt nok – og med de rigtige teknikker – hjælper vi vores hjerne og nervesystem til bedre at tro på at livsdrømmene er opnåelige. Og effekten er tydelig og mærkbar. Vi får flere automatiske positive tanker om livsdrømmene, mindre negativ følelse når vi begynder at gøre noget for at nå delmål og mål – vi kommer nemmere i gang med at udleve vores livsdrømme.

Tør du gå i gang med at identificere dine livsdrømme, udforske dem, gøre dem rationelle og sandsynlige – og gå i gang med at udleve dem?

Hvis du gør kan du bestille et udviklingsforløb hos Psykolog Nikolaj Hyll.

I samarbejdet vil vi over 5 til 10 eller flere sessioner (alt efter dine behov og ønsker) bl.a. beskæftige os med at:

  • Udarbejde en plan og målliste for dig og din fremtid
  • Opbygge en model for dit følelsesmæssige system ved pres og usikkerhed
  • Undersøge og forstå dine tidligere livserfaringer og forstå disses betydning
  • Undersøge dine grundlæggende antagelser om dig selv, dine livsstrategier og leveregler
  • Opbygge en model for dit følelsesmæssige system ved ro/overskud og følelse af tryghed/sikkerhed
  • Identificere og videreudvikle dine livsdrømme i mentale forestillingsbilleder
  • Arbejde i mentale forestillingsbilleder i datid, nutid og fremtid
  • Træne dig i at styre og skifte følelsesmæssig tilstand ved at skifte mentale forestillingsbilleder og ændre/redigere i forestillingsbilleder
  • Planlægge og udføre adfærdseksperimenter, der reducerer din usikkerhed, angst, usikkerhed og undgåelsesadfærd samt forøger din ro, tryghed og dit gåpåmod.
  • Udføre grundige analyser af fordele og ulemper ved beslutninger, valg og muligheder på din videre vej mod dine mål og delmål.

Nyt 2 dages kursus: Højere produktivitet, innovation og kreativitet – mindre stress

Stressniveauet er for højt i mange virksomheder og organisationeragility manager

Det ser og hører jeg hos mine klienter. Mine klienter arbejder med at udvikle sig som ledere og medarbejdere. De arbejder med at reducere deres stressniveau og med at vende tilbage til arbejdet efter stress-belastningreaktion. Mine klienter kommer fra alle niveauer i danske små, mellemstore og store virksomheder og organisationer. Jeg laver skræddersyede workshops og kurser for virksomheder og organisationer. Jeg arbejder forskningsbaseret kognitivt adfærdsterapeutisk som autoriseret psykolog og trækker på personlig erfaring fra tidligere uddannelse og virke som officer i et større dansk rederi og på færger.

For højt stressniveau har konsekvenser for den enkelte og virksomhedenstress

Når vi som mennesker ligger for højt i stressniveau udgør det over tid en risiko for det psykiske og fysiske helbred. For den enkelte har det store konsekvenser fordi det går ud over livskvaliteten, humøret, selvværdet, relationer, familie, netværk, helbred og livsmål.

For virksomheden betyder det tab af omsætning, indtjening, innovation og know-how. Når en medarbejder er stresset bliver tænkningen og adfærden påvirket i negativ retning. Det påvirker resten af teamet og videre hele virksomheden. Medarbejderen yder mindre, har mindre overblik og bliver mindre innovativ og kreativ. Teamets samlede præstation, funktion og trivsel påvirkes og det samme gør derfor hele virksomheden. Jo flere der påvirkes og jo dårligere det lykkes for virksomheden at håndtere og vende udviklingen jo mere går det ud over medarbejdernes -og dermed potentielt også ud over omverdenens – tillid til virksomheden.

Nyt todages kursus reducerer stressniveauet og øger produktivitet, innovation og kreativitetpsykologisk sundhedstjek

For at hjælpe ledere, medarbejdere og virksomheder med at reducere stressniveauet og øge produktivitet og kreativitet hos deres medarbejdere har jeg udviklet et to dages kursus.

Kurset indeholder et fortroligt indledende og grundigt psykologisk sundhedstjek af hver deltager. Et par uger før kursusstart udfylder hver deltager et antal spørgeskematest som hjælper mig til at få et overblik over baggrund, stressniveau, humør, selvværd, trivsel og livskvalitet. Data fra sundhedstjekket er fortroligt og deles kun med den pågældende deltager. På første kursusdag modtager hver deltager individuel feedback på testene af mig. Her er der mulighed for at stille spørgsmål, dele bekymringer og eventuelt planlægge et efterfølgende coaching-/udviklingsforløb. Det er min erfaring, at det psykologiske sundhedstjek opfattes særdeles positivt af detagerne fordi virksomheden viser oprigtig interesse for at den enkelte medarbejder har det bedst muligt uden at kræve feedback om personlige forhold eller psykisk helbred.mindfulness

På første kursusdag introduceres deltagerne til mindfulness og mindfulness meditation. Der startes med det samme op på øvelser, så deltagerne får konkret erfaring med at meditere og der lægges op til at deltagerne fortsætter deres formelle praksis umiddelbart efter kurset. Første dag indeholder også teori og viden om hvordan hjernen er et resultat af evolutionen og hvordan vores følelsessystem derfor fungerer. Stressfaktorer for mennesket med vores evolutionært udviklede hjerne og nervesystem identificeres. Stressreducerende vejrtrækning introduceres og trænes sammen med øvrige afspændingsteknikker. Herefter introduceres den kognitive model og deltagerne øver sig i at anvende den i analyse af egne kritiske situationer. F.eks. situationer hvor de føler sig pressede eller stressede. Stresssymptomer beskrives og deltagerne arbejder med en case. Deltagerne arbejder med at bruge læringen og den kognitive model på casen.

På kursets andendag identificeres situationer som kan udfordre selvværdet og vi forstår hvordan kritisk tænkning kan begrænse, presse og stresse os på en uhensigtsmæssig måde. Deltagerne
arbejder herefter med at identificere og træne mere medfølende og selvunderstøttende tænkning creativityog adfærd i arbejdssitiationer hvor vi som mennesker typisk bliver presset og udfordret på selvværdet. Deltagerne arbejder med at håndtere stressfaktorer og pres udefra – fra andre afdelinger, ledelse, medarbejdere, kunder m.fl. Forskellen på hensigtsmæssig tænkning og rumination gennemgås og illustreres med deltagernes egne eksempler. Konstruktiv og hensigtsmæssig tænkning identificeres og trænes. Pointer om kreativitet præsenteres og deltagerne arbejder med at generere og fastholde mentale forestillingsbilleder der reducerer stress og fremmer kreativitet og performance. Faktorer som fremmer kreativitet og produktivitet gennemgås. Konkrete situationer identificeres og teori og metoder afprøves af deltagerne.

Kurset lægger op til videre udvikling og indeholder træning af konkrete værktøjer og
metoder

Kurset afsluttes med at hver deltager laver en individuel og personlig plan for forøgelse af livskvalitet, produktivitet og kreativitet samt reduktion af stressniveau/håndtering af stressfaktorer. Derefter udarbejder deltagerne starten på en fælles plan for samme.

Det er målet at der hver time udføres øvelser, hvor deltagerne træner redskaber og værktøjer der gives på baggrund af teori og formidlet information.

Kurset tilpasset teamet virksomheden/organisationen for bedst transfer

Ovenstående er en beskrivelse af et 2 dages kursus som er udviklet og afholdt for et team af programmører og udviklere (agilt team) fra en svensk softwareproducerende virksomhed. Deltagerne og ledelsen var godt tilfredse med udbyttet og anvender nu aktivt de lærte værktøjer i deres arbejde og fritid. Kurset kan naturligvis skræddersys og tilpasses din/jeres virksomhed eller organisation.

Det er min erfaring at kurser bliver bedst og transfer størst når jeg får mulighed for at besøge jer/virksomheden/organisationen og kan opleve medarbejdere, team og ledelse fungere og udføre deres opgaver. Som minimum bør der afsættes tid til møde med forventningsafstemning, diskussion af formål og indhold samt information til mig om team/typiske arbejdsopgaver/processer/virksomhed/organisation.

Mere information om kurset og muligheder for tilpasning til team/processer/virksomhed kan fås ved henvendelse til Psykolog Nikolaj Hyll på 29 82 91 74 eller hyllconsult@gmail.com. Se også mere om mine kurser her.

Sorg og kompliceret sorgreaktion

Sorg er ikke en diagnose i ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa.kirkegård sorg

Sorg er en normal reaktion

Sorg er en normal naturlig og delvist biologisk funderet menneskelig reaktion på et oplevet tab. I udgangspunktet er sorg derfor ikke en reaktion som kræver behandling, eller som man vil starte en kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af. I denne forståelse af sorg er sorgarbejde ikke altid nødvendig for at leve et godt liv efter f.eks. tab af nærtstående.

Forestillinger og myter om sorg er forskellig fra den enkeltes oplevelse

Sorg kan have mange forskellige former og opleves individuelt. Samfundets, kulturens og omgivelsernes opfattelse af sorg kan forstås som myter der på mange måder er forskellig fra den enkeltes oplevelse.

Psykologens arbejdsmetoder er afgørende

Og det giver ikke altid positivt udbytte at tale om sine følelser i forbindelse med et tab ligesom måden og metoderne der anvendes til tale om og forstå følelserne er afgørende for udfald og effekt. Derfor kan det have afgørende betydning hvilken fagprofessionel man går til og hvordan samarbejdet gribes an.

Få løsningsorienteret hjælp og støtte hos en kognitiv adfærdspsykolog

Inden for den kognitive tilgang er man meget bevidst om dette og arbejder derfor konkret og løsningsorienteret efter fælles problem-/målliste og plan. Fokus er hele tiden på at hjælpe klienten til at håndtere tanker, følelser, kropslige oplevelser og tilbøjelighed til automatisk adfærds- og handlemønstre på den mest hensigtsmæssige måde. Altså på en måde der hurtigst og mest effektivt bringer klienten videre mod sine fremtidige delmål og mål – i overensstemmelse med sine værdier. Målet er at klienten hurtigst muligt oplever færrest mulige depressive symptomer, mindst muligt angst, højest mulige oplevede livskvalitet samtidigt med at hun/han fungerer bedst muligt alene, socialt og praktisk i dagligdagen og i livet generelt. Og man sikrer, gennem test og feedback samt kontrol af om delmål og mål nås, at hjælpen og støtten har den ønskede/tilstrækkelig effekt. I denne forståelse siger det sig selv at direkte følelsesarbejde med selve sorgen og sorgfølelsen ikke altid er det mest hensigtsmæssige. Især ikke når klienten kan få det bedre af at få klaret praktiske opgaver og udfordringer som begravelse, kontakt til advokat i forbindelse med skiftet, fortsætte på arbejdet, opretholde sine gode rutiner og f.eks. se sine børn/børnebørn (hensigtsmæssig adfærd) – i det hele tiden fortsætte med at opleve beviser for at livet går videre, at klienten som menneske og person er noget værd og at livet fortsat er givende og giver mening. Vi ved at vores følelser ændrer sig når vi får det bedre og at vi får det bedre når vi gennem vores adfærd modbeviser negative antagelser vi kan have om os selv (f.eks. ”jeg er ikke noget værd”/”jeg kan ikke noget”/”jeg er svag”), omverdenen (”verden er for hård til mig”/”der er ikke en plads i verden til mig”), fremtiden (”jeg vil ikke kunne klare mig”/”jeg ved ikke hvordan jeg skal klare mig”) og egne muligheder (”jeg kan ikke blive til noget”/”jeg har mistet alt”). Selvom vi kan have det svært som mennesker og er udstyret med en hjerne, der fra evolutionens side har indbygget tendens til at fokusere på det negative og værst tænkelige, så er hjernen også god til at samle nye erfaringer ind. Når vi således lykkes med at gøre ting (praktisk og socialt) som vi ville gøre hvis vi var i en mere positiv følelsesmæssig tilstand – ja, så ændrer vores følelser sig også. Og oftest hurtigere end vi forestiller os.

Ukompliceret” og kompliceret sorg

Selvom vi forstår sorg som en naturlig og normal reaktion kan sorgen faktisk komme i vejen for fysisk og psykisk funktion. Vi kan blive mere fastlåste og sorgprocessen kan ”gå i stå”, ”hænge fast” eller ”gå tilbage”. I sådanne tilfælde kan vi bruge begrebet ”kompliceret sorg” til at hjælpe os til at vurdere om der er behov for egentlig kognitiv adfærdsterapeutisk behandling. Flere af de kognitive adfærdsterapeutiske metoder kan fint bruges i et støttende/hjælpende/coachende forløb ved ukompliceret sorg, men ved egentlig psykologisk behandling af en kompliceret sorgreaktion skal metoderne nøje udvælges, tilpasses individuelt og terapeuten skal have større repertoire, fleksibilitet, erfaring og ekspertise.

Nedenfor er et forsøg på at skelne mellem ”ukompliceret” sorg, som ikke i sig selv er behandlingskrævende, og kompliceret sorg hvor behandling kan være nødvendig. Overordnet kan forskellen også beskrives således: Ved kompliceret sorg er der over en længere periode ingen forandring/udvikling eller forandring/udvikling mod det værre og årsagen til den negative tilstand er i overvejende grad sorgen. Ved ukompliceret sorg er der en positiv forandring/udvikling over en længere periode og sorgen blokerer ikke for den generelt forbedrede tilstand selv om der undervejs kan være udsving også i negativ retning.

Husk; for at forsøge at skelne på denne måde er det nødvendigt at se sorgprocessen ”udefra” og over en længere tidsperiode.

Ukompliceret sorg

Kompliceret sorg

Sorgens psykiske smerte reduceres gradvist

Sorgens psykiske smerte reduceres ikke eller bliver stadigt værre

Følelserne som følger med sorgen opleves mindre intense

Følelserne som følger med sorgen forbliver lige intense eller intensiveres

Eventuel choktilstand aftager

Choktilstand varer ved eller aftager og kommer igen

Erkendelse af tabet kommer hurtigt eller langsommere

Erkendelse af tabet og dets betydning sker ikke eller forsøges aktivt undgået

Social tilbagetrækning aftager

Social tilbagetrækning forbliver høj eller intensiveres

Omfattende kognitiv (tanke- og følelsesmæssig) bearbejdning fører til ændrede forventninger og mål

Kognitiv bearbejdning lykkes ikke, forventninger og mål er overvejende negative og ændres ikke

Med sorgen følgende oplevelser (symptomer) som f.eks. intensiv drømmen, hallucinerende stemmer, følelser af nutid, følelsesmæssig ustabilitet, ukontrolleret gråd kan tolereres eller accepteres uden at den sorgende bliver alt for angst over oplevelserne

Sådanne symptomer opleves meget skræmmende, farlige og som noget man ikke kan eller aldrig vil kunne komme til at tolerere, acceptere eller komme videre fra

Faser med påtrængende erindringer og undgåelse skifter på en måde som er nogenlunde hensigtsmæssig. Blokerer ikke for fuld eller delvis funktion i dagligdagen

Vedvarende fastlåshed i faser med påtrængende erindringer eller undgåelse.Eller konstante og hurtige skift. Blokerer for funktion i dagligdagen. Lav kognitiv fleksibilitet – mindre eller ingen evne til at kunne flytte/styre opmærksomheden

Evner at opretholde daglige rutiner i fuldt eller delvist omfang

Magter ikke at opretholde de fleste eller blot enkelte rutiner og en struktur i dagligdagen

Kan holde fast i en generel overbevisning om at man har en vis kontrol over egen tilværelse på trods af tabet

Overbevist om at man har mistet meget eller al kontrol over egen tilværelse

Oplever over tid færre dysfunktionelle tanker og bliver bedre til at forholde sig til automatiske tanker og følelser på alternative måder (håndtering/styring) så betydningen af dem forandres med reduktion i intensitet af følelser som resultat

Oplever fortsat mange eller flere dysfunktionelle automatiske tanker, som generer, vedligeholder og forstærker sorgen.Manglende evne til at håndtere/styre automatiske tanker og håndtere de følgende følelser

Finder en måde at påtage sig sin sorg som en slags opgave eller udfordring som man bliver nød til og kan forholde sig til – og begynder arbejdet

Forbliver fanget i en mere hjælpeløs tilstand, med kraftige og overbevisende følelser af mangel på kontrol, muligheder og påvirkning i/på fremtiden – og kommer ikke i gang eller stopper og opgiver sorgarbejdet

Kan generere, fastholde og anvende alternative tanker (tanker som man bruger til at styre sin tænkning og adfærd) som f.eks. ”Jeg har en vis kontrol”, ”Jeg er normal”, ”Jeg er ikke skør”, ”Jeg kan komme videre”, ”Jeg kan klare mig som andre gør det”, ”Andre kan hjælpe mig”, ”Jeg kan få det bedre”, ”Jeg er ikke et dårligt menneske selvom jeg kommer videre”, ”Jeg må godt få det bedre selvom….”

Det er afgørende, at man evner og får udført denne kognitive øvelse. Det er det som bringer en i følelsesmæssig balance og hjælper en til at have en hensigtsmæssig adfærd. Det er bl.a. derfor at kognitiv behandling kan have stor effekt ved kompliceret reaktion. Fordi den træner ens evne til at generere, fastholde, udvikle og anvende tænkningen som følelsesregulator og adfærdsigangsætter! Når det lykkes kommer der igen nye, og mere positive, erfaringer som lagres i erfarings-/hukommelses-/følelsessystemet

Kan ikke genere, fastholde og anvende alternative tanker. De automatiske negative tanker hænger fast og styrer mere eller mindre konstant følelserne og dermed adfærden som bliver uhensigtmæssig (f.eks.tilbagetrækning/undgåelse/isolation). Hænger fast i overbevisninger om at ”Jeg har ingen kontrol over noget”, ”Jeg er skør”, ”Jeg er gået i stykker for altid”, ”Jeg kan aldrig komme videre”, ”Jeg kan ikke og vil aldrig komme til at klare mig”

Hvis du læser dette og kan genkende dine tanker overbevisninger og tanker i denne kolonne ovenfor så fortvivl ikke. Alle som oplever sorg eller anden psykisk smerte kan i perioder have disse tanker. Som fagperson ved jeg ud fra min erfaring med klienter og forskningen at man kan få det bedre, komme i en bedre følelsesmæssig tilstand og at der er hjælp at hente. Så det er aldrig for sent og du vil altid kunne opleve en effekt af at starte på arbejdet med at få det bedre .

Hvis du tror du oplever kompliceret sorgreaktion eller sorg som du ikke føler du kan magte eller overskue at takle/arbejde dig igennem anbefaler jeg at du konsulterer din egen læge og konsulterer en kognitiv adfærdspsykolog der arbejder efter struktur og metoder som er understøttet af forskning og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for terapi og behandling.

Tilbage

Problemvrede – gør noget ved den!

Styrer du vreden – eller styrer den dig?
vrede

Den dårlige nyhed

Vidste du at mange oplever mere vrede end hvad godt er? Problemvrede går ud over personen selv og dennes omgivelser. Problemvrede kan have store konsekvenser; følelsesmæssigt, fysisk/helbredsmæssigt og adfærdsmæssigt.

Den gode nyhed

Man kan gøre noget ved problemvrede. Man kan gøre meget selv som kan være meget effektivt og endda hurtigtvirkende. Og man kan også søge professionel hjælp.

I dette indlæg vil jeg give et forslag til hvordan du kan komme i gang med at undersøge og forstå betydningen af problemvrede. Det er den naturlige start på at få gjort noget ved den.

Identificer dine ømme punkter – triggerne for problemvreden

Det er menneskeligt at blive vred fra tid til anden. De fleste af os oplever, at vi ”sidder fast” nogle gange i en situation hvor vi ikke ved vi skal sige eller hvad vi skal gøre af/gøre med vores vrede.

Har du en kort lunte og kan du blive meget vred meget hurtigt lider du måske af problemvrede. Men du kan også bruge tipsene i dette indlæg selvom du ikke lider af problemvrede.

Start med at at se på hvordan din vrede og/eller aggression har haft negativ betydning for, eller måske direkte ødelæggende effekt på dit liv:

  • din kone/mand, din kæreste, tidligere kærester: skænderier, brud, fysisk vold
  • dine børn eller stedbørn: unødvendige overensstemmelser, konflikter og skænderier, tab af kærlighed, tab af forbindelser
  • dit eget familiære ophav; dine forældre, dine søskende: endeløse kampe, brud og ”slåen hånden af” hinanden, hvor man ikke taler med hinanden, slåskampe med søskende
  • på arbejdet eller i skolen/på uddannelser: skænderier og konflikter med kollegaer, fyringer og opsigelser, mangel på forfremmelse
  • ift. loven; kontakt til/anmeldelser til politiet, bøder, fængselsstraf, polititilhold
  • dit fysiske eller mentale helbred; øget angst, forhøjet stressniveau, depressive symptomer, vredesrelaterede ulykker, højt blodtryk
  • din økonomi; bøder, erstatningssager, udgifter til advokat, udgifter til retssager, behandling for problemvrede
  • dine værdier; brudte løfter om ikke igen at blive for vred og miste kontrol, skyld og skam, vrede mod andre og verden
  • andet: _________________________________________________________?

For at starte med at komme videre og få gjort noget ved problemvreden skal der motivation til. Hvorfor er det nødvendigt at få gjort noget ved problemet? Hvad kan jeg opnå ved at komme af med problemvreden?

Gå igennem listen ovenfor og beslut hvilket område du skal starte med – allerede i dag. Hvor giver problemvreden allerflest gnidninger, uoverensstemmelser, problemer, tab og smerte?

Skriv ned på et papir hvor og i hvilke sammenhænge problemvreden giver flest problemer og mest smerte? Og nedenunder skriver du hvad du kan opnå ved at komme af med vreden. Hvordan vil det/mit liv være uden problemvreden?

Der er kun èn person i hele verden som er ansvarlig for din problemvrede. Og det er dig selv. Det er både godt og skidt. Godt fordi du kan gøre noget ved det og gøre dit liv bedre. Men skidt fordi du ikke længere kan beskylde andre for din problemvrede.

Er du klar til at tage ansvar og gøre noget ved det – og komme videre?

Læs mere om problemvrede og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling her.

Stress ved start på videregående uddannelse

ung mand stresset

Det kan være en stressende oplevelse at starte på universitetet eller anden videregående uddannelse. Ved at takle stressen på en hensigtsmæssig måde kan du undgå psykologiske vanskeligheder.

Stress er en naturlig reaktion på øget belastning over tid eller fra enkelte eller flere akutte belastninger. Stress er hjernens og kroppens måde at hjælpe dig til at klare krævende situationer og perioder i dit liv. I små doser hjælper stress dig til at presse dig selv videre, arbejde hårdt og gøre dit bedste.

Mildere og kortvarig stress kan øge din sanse-, reaktions-, og præstationsevne – også til eksamen.

Når du skal starte videregående uddannelse skal du måske også flytte hjemmefra og etablere dig på eget værelse/i egen lejlighed. Alene eller sammen med andre som du kender eller slet ikke kender. Og måske i en helt ny by eller område i landet. Det er i sig selv en stor omvæltning og udgør en stressfaktor at flytte, være væk fra venner og familie, skabe nyt socialt netværk og klare sig selv for få penge.

Nye studerende fortæller at det er spændende men også udfordrende. Og for nogle kan det blive overvældende og påvirke deres psykologiske velbefindende og trivsel.

De første tegn på stress kan være:

  • irritabilitet
  • søvnproblemer

Og for meget stress over en længere periode kan føre til psykologiske problemer som:

  • angst (i grader fra ubehag/uro til panikangst)
  • mundtørhed
  • kvalme og ondt i maven
  • hjertebanken
  • sveden
  • åndenød
  • depressive symptomer

Tips til selvhjælp

I de fleste tilfælde vil du opleve en normal form for stress som aftager efter kortere tid når du klarer en opgave og dine udfordringer med at tilpasse dig din nye tilværelse som studerende. Det kan være at du oplever at det hjælper at tale med dine venner, familie eller andre om hvordan du har det. Du oplever måske også at det hjælper dig at give dig tid til at slappe af ved siden af studie og lektier/opgaver/eksamen.

På baggrund af min erfaring som privatpraktiserende psykolog kan jeg derudover give følgende tips til selvhjælp:

  • undersøg hvad det præcist er i dit liv/din aktuelle situation, der gør dig angst/usikker. Er det eksamen, økonomi eller relationer (venner, familie, kærester, medstuderende)? Prøv at gøre noget i dit liv/ved din aktuelle situation der kan lette presset.
  • forsøg at have en så sund livsstil som muligt. Lav sunde rutiner for morgenmad og øvrige måltider. Få tilstrækkeligt med søvn, undgå for meget koffein og alkohol. Få motion. Sørg for at bruge tid på det sociale og de faglige fællesskaber som er på studiet/uddannelsen.
  • forsøg at holde dig ude af bekymringer for fremtiden. Undgå at sammenligne dig med andre. Registrer hvis du er selvkritisk og selvnedgørende i tanker og adfærd og forsøg at undgå det.
  • øv dig i at slappe af/afspænde kroppen. Hvis du oplever panikangst eller er i en stressende eller angstprovokerende situation forsøg at flytte opmærksomhed ud og væk fra egne tanker, følelser og fornemmelser i kroppen. Nogle oplever at de kan koble af foran fjernsynet eller ved at tale med nogen.
  • træn mindfulness meditation. Du kan finde mindfulness meditationer gratis på nettet. Jeg anbefaler en standard kropsscanning på ca. 15 min. Brug den to gange om dagen under rolige omstændigheder og omgivelser for maksimal effekt.
  • forsøg at få hjælp til at takle personlige problemer ved at tale med en ven, en tutor eller familie
  • læs mere om panikangsteksamensstressstress og depression – forstå hvad det er og hvordan det kan takles
  • husk dig selv på at stress er en naturlig reaktion på en overbelastning og at du får det godt igen når dit stressniveau igen er reduceret

På mange uddannelser er der tilknyttet psykologer og andre fagpersoner som arbejder for at hjælpe de studerende. Studenterrådgivningen kan give dig information, hjælp og støtte. Se mere om hvem de er og hvad de tilbyder her: www.srg.dk

Længerevarende stress og angst kan være svær at takle selv. Gå ikke rundt alene og kæmp med det. Jeg anbefaler at du taler med egen læge og opsøger en kognitiv adfærdspsykolog der arbejder evidensbaseret efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger (det sikrer dig bedst udbytte af samtaler/behandling), og som har god træning og uddannelse i kognitiv behandling af stress, angst og depression.

Du er selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig. Jeg er privatpraktiserende kognitiv adfærdspsykolog i egen praksis i Espergærde. Jeg tilbyder også samtaler/behandling pr. telefon/videoforbindelse. Du kan se mere om mig og hvordan jeg arbejder på min hjemmeside.

Stressudløst panik- og helbredsangst – en klients beskrivelse

Det er almindeligt at vedvarende overbelastning over tid – med eller uden en eller flere ekstra panick disorderbelastende enkeltstående begivenheder eller oplevelser – kan føre til stress-/belastningsreaktion. Og det ses også ofte hos klienterne i klinisk praksis, at en stresstilstand der har strakt sig over længere tid har ført til panikangst og/eller helbredsangst.

Nedenstående beskrivelse fra en 59- årig mandlig klient, som har været igennem et kognitivt adfærdsterapeutisk behandlingsforløb, viser netop hvordan stress kan føre til panik- og helbredsangst og at behandlingen har effekt – som forskningen også viser:

“Jeg har haft et meget succesfuldt forløb hos Nikolaj Hyll.

Baggrunden var at jeg efter flere års høj belastning på arbejdet blev indlagt med tegn på en blodprop i hjertet. Det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet, men jeg skulle for en sikkerheds skyld til supplerende skanninger, hvilket der af forskellige årsager gik flere måneder med.

På arbejdet overgik jeg til andre opgaver med lavere belastning og begyndte så småt at få det bedre. Efter de sidste skanninger, som så fine ud, følte jeg overskud til at tage en forretningsrejse til USA som gik uden problemer bortset fra at jeg, da jeg var derovre modtag en reminder (jeg har aldrig fået en indkaldelse) om at skulle til en tredje hjertescanning dagen efter, hvilket jeg selvfølgelig ikke kunne. Ubevidst er der nok igen begyndt at nage en angst for at fejle noget alvorligt.

Da jeg kom hjem, aftalte jeg en ny dato for hjerteskanningen et par uger senere og angsten begyndte at fylde mere. Dagen før denne skanning fik jeg det igen meget dårligt og blev indlagt med tegn på en blodprop i hjernen. Jeg blev udskrevet dagen efter hvor symptomerne havde lagt sig og alle prøver og skanninger så fine ud, men…….

Forløbet resulterede i at jeg begyndte at få panikangst anfald og opsøgte Nikolaj. Her gennemgik jeg et behandlingsforløb som over et par måneder fik mig fuldstændig ud af angst anfaldene og generelt fik mig til at falde til ro igen.

Kodeordene for mig var tilliden til Nikolaj samt at arbejde seriøst med mig selv ud fra de værktøjer og råd jeg fik gennem vores samtaler.

Nikolaj har stor erfaring med blandt andet behandling af angst og stress, hvilket jeg tydelig mærkede og derigennem med det samme følte den nødvendige tillid til succes med behandlingen.

Jeg har fået hjælp og værktøjer jeg kan tage med mig og også anvende fremadrettet til at bevare roen i sindet til enhver tid”

Du kan læse mere om stress, panikangst og helbredsangstwww.nikolajhyll.dk

Eksamensstress

Eksamen nærmer sigeksamensangst

– hjælp din teenager med at håndtere presset og holde sig ude af stress.

Tiden for eksamen og afsluttende opgaver nærmer sig. Det ser jeg hos mine unge klienter, hvoraf flere går på gymnasiet og andre ungdomsuddannelser.

Større opgaver, terminsprøver og tests er udfordrende for din teenager der går på gymnasiet eller anden uddannelse. Og også for dig som forælder når du oplever at din teenager er udfordret og presset.

Typiske tegn på at din teenager, eller du selv er påvirket af stress er irritabilitet, dårlig søvn, manglende appetit, bekymringer, nedsat humørtilstand og negativitet. Hovedpine og ondt i maven kan også være tegn på stress.

Tag gratis stresstest med personlig tilbagemelding fra kognitiv psykolog her.

Stress og stresssymptomer er en reaktion på overbelastning lige nu og her eller over tid. En periode op til et skoleårs afslutning, hvor karakterer er af stor betydning for det videre uddannelsesforløb, senere muligheder for videre uddannelse og fremtidig karriere, kan nemt blive en belastende periode for din teenager – og dig. Og hvis belastningen bliver for høj og varer ved for længe kan både du og din teenager risikere stresssymptomer og egentlig stressreaktion.

Men heldigvis kan både du som forælder og din teenager gøre noget for bedre at håndtere presset op til og i en eksamensperiode – og holde jer ude af stress.

Det hjælper både dig og din teenager at tale om det arbejde som er forbundet med at løse opgaverne eller læse op til eksamen. Hvis der er en mentor eller studievejleder på gymnasiet kan det måske også hjælpe at tale med dem om presset som opleves. Mange unge oplever, og får stor støtte fra, deres venner og klassekammerater. Og nogle har stor gavn af at lave opgaver og læse op til eksamen sammen med deres klasse- og/eller holdkammerater.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tale med din teenagers lærere hvis hun/han ikke lader til at kunne klare presset, men aftal det i så fald med din teenager og vær forsigtig så du ikke overinvolverer dig, lærer din teenager at han/hun er uselvstændig og træner dig selv i rollen som curlingforælder!

Din teenagers diet er vigtig. Ikke kun i en eksamensperiode, men selvfølgelig også for helbredet generelt. Den rette diet øger velværet – også i pressede perioder. En usund diet med for højt fedt-, sukker- og koffeinindhold kan give nogle oplevelse af at være hyperaktive, mere irriterede og humørsvingende. Eksperter anbefaler generelt at måltider baseres på stivelsesholdige kulhydrater, at man spiser masser af grøntsager, frugt, mere fisk og fedtholdige fisk, mindre mættet fedt og sukker, mindre salt (højest 6 g om dagen). De anbefaler også at man indtager tilstrækkeligt postevand til at man ikke bliver tørstig i løbet af dagen og at man ikke springer morgenmaden over. Mænd anbefales at indtage ca. 2500 kalorier om dagen og kvinder ca. 2000.

Også søvnen er vigtig. Teenagere har behov for 8 – 10 timers søvn. Mindre end det er ikke tilstrækkeligt. Det er en fordel at bruge en halv time på afslappende (ikke aktiverende) aktiviteter lige inden sengetid. Og det er bedre at komme i seng i ordentlig tid dagen før en eksamen end at sidde oppe hele natten og terpe!

En anden måde du som forælder kan hjælpe din teenager, dig selv og resten af familien på, er at være fleksibel i familierutinerne op til og omkring eksamen. Perfekt rengøring og orden på værelset, i huset eller i lejligheden er måske ikke det vigtigste i en eksamensperiode.

Og jo mere rolig du selv som forælder kan være jo mindre smitter din egen uro omgivelserne.

En god plan for oplæsning og repetition kan også hjælpe din teenager. Hvis din teenager ikke selv har lavet en kan I måske lave den sammen.

Det kan også hjælpe jer begge at tale om eksamensnerverne. Når I taler om at det er naturligt at være spændt og nervøs op til og før eksamen og om hvad der allerede er forberedt/læst op kan du hjælpe din teenager til at forstå, acceptere og berolige følelser af usikkerhed og angst.

Opmuntring i perioden er også vigtig. Ikke kun til at de får struktureret og gennemført deres forberedelses-/oplæsningsplan, men også til fysisk aktivitet. Det giver din teenager mere energi og overskud.

Det er også vigtigt at du ikke får lagt ekstra pres på din teenager. Lyt og forsøg at forstå din teenager frem for at kritisere. Det kan også anbefales at være positiv og minde din teenager om at det at dumpe ikke er verdens undergang og at der findes muligheder for at tage eksamen igen hvis det skulle blive nødvendigt (såfremt dette er en mulighed!).

Husk også at tale med din din teenager om hvordan eksamen er gået og hvordan den har været, når den er overstået. Og hjælp derefter din teenager med at flytte fokus frem til næste eksamen/opgave og forberedelser og arbejdet før/med denne.

Husk også at belønning undervejs virker motiverende, såvel i perioden op til eksamen som ved næste eksamen fordi erfaringen om at man kan forvente belønninger for at forberede sig/arbejde med opgaven nu er indlært. Ved at opfordre din teenager til generelt at arbejde for at opnå egne mål og forøge sine egne fremtidige muligheder og tilfredshed, frem for for at opnå belønningerne, undgår du at belønningen bliver en slags bestikkelse.

Hvis din teenager eller du selv oplever mange stressymptomer, symptomerne bliver ved over tid og det ikke lykkes din teenager eller dig selv at holde stressniveauet nede anbefaler jeg at du kontakter egen læge for at få henvisning til kognitiv psykolog. Du kan også finde din foretrukne kognitive psykolog selv og betale selv. Hvis du har sundhedsforsikring dækker den oftest – se mere her.

Læs mere om stressymptomer her og om kognitiv adfærdsterapeutisk behandling ved stress her.

Skin Picking

skin pickerSkin picking er i ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – ikke en selvstændig sygdomsenhed. I ICD 10 er Skin Picking kategoriseret under F63 Vane og impulshandlinger. I det amerikanske diagnosesystem DSM, nyeste version DSM V, er skin picking, også kaldet excoriation, en ny diagnostisk enhed under OCD relaterede lidelser. For at diagnosen er opfyldt kræves følgende: .

  • gentagen pilning i huden som forårsager læsioner i huden
  • gentagne forsøg på at begrænse eller stoppe med adfærden
  • betydelig lidelse eller funktionstab
  • lidelsen er ikke forårsaget af et misbrugsstof eller somatisk sygdom
  • adfærden kan ikke forklares af anden psykisk sygdom eller misbrug

Afpilningen af hud kan foregå på ekstremiteterne, f.eks. arme, ben eller i ansigtet. Jeg har set flest klienter som piller sig på hænder og fødder (især omkring negle og neglebånd på fingrer og tæer). Men afpilningen kan også være andre steder på kroppen f.eks. i ansigtet, ved læberne osv. Det er almindeligt at der pilles flere steder. Klienterne fortæller at de leder efter uregelmæssigheder eller skorper fra helingen fra tidligere afpilninger som de så undersøger nærmere og finder en form for tilfredsstillelse eller beroligelse i at afpille. Pilningerne kan også starte i uregelmæssigheder forårsaget af insektbid, åbne sår, bumser, hudorme, modermærker, vorter eller ar/arvæv. Det er almindeligt at tænder, fingrer eller negle anvendes som både undersøgende- men også udførende ”værktøj” til at pille, bide, klemme, skrabe, kradse eller gnide på de udvalgte steder. Nogle klienter anvender også egentligt fysisk værktøj som sakse, neglefile, knive, pincetter mv. Det ses også at klienter der lider af skin picking spiser afplukket.

Når man ikke selv lider af adfærden skin picking kan man måske tænke at den er ubetydelig så længe huden ikke skades alt for meget. Men der er lavet undersøgelser, som viser at skin picking kan fylde rigtigt meget hos den der piller. I en undersøgelse er det således fundet, at 18 % af skin pickere bruger mere end otte timer om dagen på adfærden eller på at tænke på den. Og 77% bruger mere end 1 time om dagen på det.

Forståeligt skammer klienter med adfærden sig ofte over den. Og det er nok årsagen til at de fleste også forsøger at skjule den. Ofte er der tidligere erfaringer med adfærden fra barndom, opvækst og senere i livet, hvor adfærden er forsøgt skjult, hvor adfærden er blevet opdaget, hvor forældre eller pårørende har kritiseret, sendt en til læge, hudlæge mv. Altså er det almindeligt at der er negative oplevelser og følelser forbundet med adfærden og andres opmærksomhed og forsøg på hjælp med at forhindre den/få den til at ophøre. Det kan forklare hvorfor skin pickere er så tilbageholdende med at konfrontere sig selv med problemet og få søgt hjælp. For modsat de flestes forventning kan rette behandling faktisk hjælpe dem helt af med problemet.

I mange tilfælde forårsager lidelsen over årene arvæv, deformiteter og eksem (kan blive kronisk). Disse følger af skin picking er mest er af kosmetisk betydning. Men konstante sår og læsioner øger også risiko for egentlige infektioner i hud og led såvel omkring plukkestederne som andre steder i kroppen. De kroniske læssioner bliver en adgangsvej for bakterier. Det kan få alvorligere konsekvenser – især ved nedsat immunfunktion. Så foruden kosmetiske forandringer, smerter og funktionsnedssættelser (det gør ondt at røre ved ting og sager når man har sår på hænderne) kan skin picking på den måde indirekte udgøre en helbredsrisiko. Endvidere kan det udgøre et problem på arbejdet, hvor der kan være opgaver og funktioner man ikke kan udføre og varetage. Samlet set kan skin picking lidelsen altså i værre tilfælde forårsage væsentlig nedsat livskvalitet, nedsat funktionsevne og selvværdsfølelse.

Er dit selvværd udfordret? Tag gratis test med tilbagemelding fra Psykolog Nikolaj Hyll her.

De fleste skin pickere oplever en følelse af spænding inden plukningen og bagefter lettelse og tilfredsstillelse. Det er min erfaring at adfærden kan være såvel automatiseret som fokuseret og bevidst styret.

Det der adskiller lidelsen fra OCD er, at selvom adfærden gentages og ritualiseretså er der ved skin picking en lystfølelse og fravær af tvangstanker.

Forekomst

Undersøgelser indikerer forekomster på mellem 1,4 og 5,4 procent. Af indlagte på psykiatrisk hospital er det fundet at 10% også lider af skin picking. Normalt begynder lidelsen fra 10 år og op med gennemsnitligt onset i alderen 12-15 år. De jeg har set i min praksis har haft lidelsen mere eller mindre kronisk efter onset.

Flest kvinder lider af skin picking og lidelsen er hyppigst blandt klienter der lider af BDD (Body Dysmorphic Disorder). Det er også almindeligt, at der også er trikotillomani (hårafplukning) (op til 38% har det) og OCD lidelse (4-36% har det).

Samlet kan man konkludere at det er ret almindeligt at der plukkes hud, men at færre lider af skin picking i svær grad. Lidelsen findes altså i meget varierende grader og har dermed også i varierende grad negativ indflydelse på livskvalitet og funktionsevne i såvel arbejds- som privatliv. Forklaringen på at så få søger behandling for deres lidelse er måske også at de affinder sig med den over tid og at det lettere kan lade sig gøre hvis man ikke har lidelsen i svær grad.

Behandling

Kognitiv adfærdsterapi ved skin picking er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens oplevede vanskeligheder. Det er målet at klienten opnår forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden og udløsende faktorer. Men der er absolut mest fokus på faktorer (situationer og adfærd) som vedligeholder og virker forstærkende på skin picking adfærden.

Når det gennem samtale og test er undersøgt om klienten lider af skin picking og/eller andre psykiske lidelser og det er aftalt med klienten at der fokuseres på behandling af skin picking adfærden, påbegyndes selve behandlingen. Ofte anbefaler jeg at egen læge konsulteres med henblik på vurdering af om konsultation og undersøgelse hos specialist i hudsygdomme er relevant. Selvom der ikke findes hudsygdom, kan speciallægen vejlede om optimal hudpleje undervejs i behandlingsforløbet.

Der er mange metoder inden for kognitiv- adfærdspsykologisk teori og metode der er velegnede til behandling af skin picking. Et behandlingsforløb for skin picking vil indeholde flere eller alle af nedenstående elementer, men der er mest fokus på adfærden og adfærdsreguleringen, da dette er det primære problem og den væsentligste vedligeholdende faktor ved skin picking.

– Problemliste

– Fastsættelse af mål

– Motivationsarbejde

– Psykoedukation (undervisning om lidelsen og den kognitive- adfærdsterapeutiske model)

– Registrering af klientens symptomer over en tidsperiode

-Sagsformulering (oversigt over sammenhæng mellem tidligere erfaringer og oplevelser, udløsende og vedligeholdende faktorer – herunder tanke – og adfærdsmønstre)

– Omstrukturering (bl.a. udfordring af eksisterende tanker og skabelse af alternative tanker)

– Eksponering (planlagt og styret udsættelse for situationer hvor adfærden typisk bliver vedligeholdt eller forstærket)

– Responhindring (undgåelse af afpilning og plukning)

– HRT (Habit Reversal Training)

– Adfærdsekperimenter (gennemførelse af planlagt ny adfærd i bestemte situationer, der giver anderledes oplevelser som lagres i hukommelsessystemet)

-Træning i medfølelse og Mindfulness

-Progressiv afspænding

– Opsummering af behandlingsforløb

– Plan for klientens videre arbejde

– Tilbagefaldsforebyggelse

På grund af de individuelle forskellige i sværhedsgrad af skin picking lidelsen, og eventuel anden psykisk lidelse, planlægges og optimeres ethvert forløb i samarbejde med klienten.

Litteratur

Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E. (2014) OCD – Sygdom og behandling – For behandlere. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

Fedme forkorter livet mere end rygning

Den amerikanske psykologiske organisation APA (American Psychologist Association) nævner på deres overvægthjemmeside en forskningsartikel som er offentliggjort af PLOS Medicine.

Det er en spændende artikel om en metaanalyse af 20 større undersøgelser. Undersøgelserne tager udgangspunkt i mere end 9.500 ekstremt fede voksne og mere end 300.000 med normal BMI.

I artiklen konkluderer forfatterne, at fedme forkorter livet ved at øge risikoen for hjertesygdomme, slagtilfælde, sukkersyge og andre sygdomme. Det er nok ikke en overraskelse for de fleste.

Men det som måske overrasker nogle er hvad de fandt ud af da de sammenlignede levetiden for normalvægtige rygere og ekstremt fede ikke-rygere. Her fandt de at rygere i gennemsnit lever længere!

Undersøgelsen viste, at rygere med ”sund” vægt mistede ca. 9 år af deres levetid pga. rygning. Ikke-rygere med ekstrem fedme (BDI 55-55.9) mistede i gennemsnit næsten 14 år af deres levetid.

Undersøgelsen understreger vigtigheden i at der udvikles mere effektive måder at bekæmpe fedmeepidemien på og at allerede eksisterende metoder som kan motivere for, igangsætte og understøtte en vægttabsproces (f.eks. kognitiv adfærdsterapi) i højere grad prioriteres og støttes med offentlige og private midler.vægttab

Artiklen kan findes i sin fulde længde her

Ved fedme (svær overvægt) er kognitiv adfærdsterapi god som hjælp og støtte til at få motivation for at tabe sig, fastholde sig i den nye livsstil som vægttabet kræver og til at takle tanker, følelser og det nye selvbillede (og den naturlige angst og usikkerhed) som følger med den omfattende forandring som et større vægttab og det nye og “lettere” liv er.
Læs mere om kognitiv adfærdsterapi ved fedme her.

Kender du dine stresssymptomer?

De fleste ved at det er almindeligt at mærke enkelte eller flere såkaldte stresssymptomer under ellerud af stress efter akut eller længerevarende belastning. Men kender du dine egne typiske stresssymptomer? Og i hvilken rækkefølge de plejer at komme?

Hvis du kender dig selv godt har du sikkert erfaring med hvad du plejer at mærke når du har haft lidt for meget at se til over en periode eller har oplevet noget der for alvor har påvirket dig.

Nogle mærker først svimmelhed, andre at det prikker i fingrene eller at de får uro i benene. Mange lærer deres stresssymptomer at kende med tiden og bliver derfor mindre angste og bekymrede hvis stresssymptomerne kommer igen.

Hvis du har oplevet stresssymptomer, som det er min påstand at de fleste mennesker har en eller flere gange i deres liv – og du er interesseret i at blive endnu bedre til at kende og genkende dine egne – ja, så kan du med fordel læse videre og starte med at lære dine egne stresssymptomer bedre at kende.

Tag gratis stresstest med personlig tilbagemelding fra psykolog

Når vi oplever belastning i tilstrækkelig grad mærker vi stresssymptomer. Nogle symptomer kommer hurtigt mens andre først opstår efter længere tids belastning. Nogle mennesker oplever flere symptomer, mens andre kun oplever enkelte. Det er meget individuelt og derfor er det en klar fordel at kende til egne stresssymptomer. Hvis man f.eks. ved at man plejer at opleve trykken i brystet når man er presset, og i øvrigt også ved at man er sund og rask (og har fået helbredstjek ved egen læge), ja så ved man også at det ikke er nødvendigt at ringe efter en ambulance hvis man igen i en presset situation skulle opleve trykken i brystet.

I arbejdet med at lære sine stresssymptomer bedre at kende kan det være en hjælp at kende til de almindelige eksempler på symptomer. De er listet her nedenfor:

Fysiske stresssymptomer: Hovedpine, hjertebanken, rysten på hænder, svimmelhed, trykken i brystet, mavesmerter, hyppig vandladning, diarre, smerter, nedsat potens og sexlyst, hyppige infektioner, forværring af kronisk sygdom.

Psykiske symptomer: Ulyst, træthed, indre uro, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, rastløshed, irritabilitet, lav selvfølelse, angst, nedsat humoristisk sans, følelse af udmattelse, depression.

Adfærdsmæssige stresssymptomer: Søvnløshed, hyperventilation, mister overblik, indesluttethed, vrede, aggressivitet, nedsat præstationsevne, ubeslutsomhed, øget brug af stimulanser, trøstespisning, ændrede kostvaner, sygefravær

(Netterstrøm, 2014: 25)

Hvis du oplever stresssymptomer som ikke aftager eller som ofte kommer igen anbefaler jeg at du konsulterer din læge. Hvis lægen efter sin undersøgelse kan konkludere at der ikke er nogle fysiske tegn på sygdom og yderligere undersøgelser ikke er nødvendige, oplever du sandsynligvis stress/belastning. Hvis det er tilfældet har du nu mulighed for at starte dit arbejde med at regulere i de ydre stressorer (presset udefra – f.eks. fra mængden af ansvar på arbejdet og/eller antallet af arbejdsopgaver) og de indre stressorer (hvordan du i tanker og adfærd håndterer dine reaktioner, din tilstand og din situation).

Når arbejdet lykkes vil du opdage at dine symptomer aftager. Og så har du lært dine egne stresssymptomer bedre at ende – og endnu vigtigere; hvordan du kan holde dig ude af stress fremover.

Læs også: Ti gode råd til at reducere dit stressniveau

Hvis du ikke lykkes med at komme ud af stressen og dine symptomer ikke aftager anbefaler jeg at du opsøger din læge igen og taler med ham om hvad du kan gøre for at få det bedre.

Som jeg har beskrevet i artiklen om kognitiv adfærdsterapeutisk behandling ved arbejdsrelateret stress, er stress ikke en sygdom men en naturlig reaktion på belastning. Men lange perioder med stress kan øge vores risiko for at udvikle forskellige sygdomme.

Som kognitiv adfærdspsykolog har jeg mange klienter i kortere forløb der tilegner sig og træner værktøjer som de efterfølgende kan fortsætte med at bruge til at holde sig ude af stress – og håndtere stressen hvis de oplever belastninger senere.

Litteratur

Netterstrøm, B. (2014) Stress og arbejde – Nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling. Hans Reitzles Forlag. 1. udgave, 1. oplag.

Ny bog om forebyggelse og behandling af svær overvægt

Bogen “Bariatri: I et tværfagligt perspektiv: Forebyggelse og behandling af svær overvægt” består af forskellige bariatriperspektiver fra erfarne fagfolk, der alle har berøringsflade med meget svært overvægtige – såkaldte bariatriske patienter – og spiseforstyrrede borgere.

Bogen henvender sig til sundhedsprofessionelle, pædagoger, socialrådgivere, lærere og pårørende.

Bogen er skrevet udfra en tværfaglig ånd og ønske om at være dækkende overfor et af de mest komplekse fænomener indenfor sundhedssektoren: Svær overvægt.

De kapitler, Helle Grønbæk og undertegnede har skrevet, omhandler de socialpsykologiske faktorer, der kan være medudviklende til svær overvægt.

Vores mål er at give en empirisk gennemgang af studerede sårbarhedsfaktorer, der gør mennesker mere disponible for at udvikle overvægt eller spiseforstyrrelser.

Vi kigger blandt andet på psykologen Paul Gilberts tre følelsessystemer for at forklare hvordan det at overspise kan forårsages af en følelse af stress og trussel, en farefornemmelse vi bruger mad til at dulme. I et andet kapitel gennemgår vi psykoterapeutiske behandlingsformer for bariatriske patienter med et særligt fokus på evidens for kognitiv terapi og andre terapiformer. Hernæst gennemgår vi de psykologiske forandringer, på godt og ondt, som livet efter svær overvægt medfører. Flere studier viser, at omkring en trejdedel fortryder deres store vægttab, og mere end 20% har alvorlige psykofysiske symptomer efter operationen.

Kognitive psykologer i klinisk praksis kan bruge bogen til at forstå klienter med svære vægtproblematikker bedre i forhold til få udarbejdet en præcis sagsformulering. Bogen illusterer med eksempler hvordan kognitive psykologer kan lave relevante effektive forandringsskemaer og endvidere få viden om hvad der sker når klienten taber sig i behandlingsforløbet – både det der er vanskeligt, og det, der er godt.

Kristian Østergaard Melby

cand.psych.aut

Kognitivt Psykologcenter, Wattar Gruppen.

Stress – vidste du dette om stress?

Stress kan ramme os alle og det er derfor vigtigt at vide noget om stress så vi hver især kan tage problemet alvorligt,stress hoved blive bedre til at genkende stress hos os selv – og søge behandling i tide, hvis vi har brug for det.

Jeg har netop igen gennemlæst Bo Netterstrøms gode bog ”Stress og arbejde – Nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling”. Gennemlæsningen har motiveret mig til i dette indlæg at komme med lidt data om betydningen af stress som jeg har fundet i bogen.

Som privatpraktiserende psykolog ser jeg mange klienter med stresssymptomer, som jeg hjælper og støtter i deres arbejde med at komme ud af stressen igen og de angst- eller depressionssymptomer som kan følge med den mere alvorlige og langvarige stress. Du kan læse mere om arbejdsrelateret stress og behandling ved kognitiv adfærdspsykolog her. Andre indlæg om stress her på bloggen finder du i arkivet

Stress betyder:

  • 14 milliarder kr. om året i udgifter (sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsenet)
  • 1 million fraværsdage om året
  • 30.000 indlæggelser på hospital om året på hospitaler
  • 500.000 henvendelser hos egen læge om året
  • 3.000 førtidspensionister
  • 250.000 til 300.000 der lider af alvorlig stress
  • 1400 dødsfald om året
  • 1 ud af 7 erhvervsaktive danskere som føler dagligt stress (2010)
  • at 50% flere end tidligere føler sig dagligt stressede (2010 ift. 1980´erne)
  • 600.000 der føler sig stressede (2010)
  • 1 ud 4 førtidspensionister der føler sig stressede (2010)
  • 1 ud af 5 kvinder i alderen 16-24 år der føler sig stresset (2010)
  • 8% af folkepensionisterne der føler sig stresset (2010)
  • at kvinder føler sig mere stressede end mænd
  • at der fra 2000 og frem nu er 50% flere stressede i ”udkantsdanmark” og de mest belastede kommuner som Albertslund end i de mindst belastede – f.eks. Frederikshavn og Hørsholm
  • at hver sygefraværsdag pga. stress koster samfundet 2000 kr. pr. person/dag. (Netterstrøm, 2014;11-12)

Litteratur

Netterstrøm, Bo (2014) Stress og arbejde – Nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling. 1. udgave. 1. oplag. Hans Reitzles Forlag.

Værd at vide om OCD – typer af tvangstanker

Dette er et af de indlæg hvor jeg skriver lidt om OCD (obsessive-compulsive disorder).compulsion ocd

Indlægget handler om typer af tvangstanker. Du kan finde flere indlæg om OCD ved at klikke på kategorien ”OCD” i menuen til venstre.

Tvangstanker kan handle om meget forskelligt. I princippet er der ingen grænser for hvad de kan omhandle. OCD er en lidelse der altid har et individuelt præg. Det vil sige, at forskellige klienter jeg møder i mit arbejde som klinisk psykolog har forskellige symptomer. Og da tvangstanker er et symptom ved OCD vil klienter med OCD aldrig have helt de samme tvangstanker. Nogle gange ligner tvangstankerne dog alligevel hinanden.

For nogle klienter er tvangstankerne opstået ”spontant” og måske efter en særligt stressende begivenhed eller periode i deres liv. Andre har haft tvangstanker så længe de kan huske. Og andre igen har oplevet perioder med og perioder uden tvangstanker.

Nogle klienter kan ikke forstå hvorfor deres tvangstanker netop omhandler det de gør, mens andre klienter selv har fundet frem til en forklaring på hvorfor tankerne handler om det de gør. En klient kan f.eks. have meget svært ved at forstå hvorfor han har tvangstanker om at dræbe sin mor ved at skære halsen over på hende, når han nu elsker hende højt. Når tvangstankerne som i dette tilfælde er i modstrid med klientens holdninger og værdier kalder man dem egodystone.

Tvangstanker handler almindeligvis om noget der har stor betydning for klienten eller har stor betydning for de personer, der står ham nær.

Ud over disse egenskaber ved tvangstanker er der fundet følgende sammenhæng mellem OCD og personlighedstræk (Abramowitz, 2009):

  • klienter med tvangstanker om at have ansvar for fejl er ofte omhyggelige og forsigtige
  • klienter med tvangstanker om snavs og bakterier har ofte høje standarder for hygiejne, renlighed og er meget optaget af eget og andres helbred
  • kleinter med aggressive tvangstanker er ofte tilbageholdende, omsorgsfulde og venlige
  • klienter med religiøse tvangstanker tillægger ofte religion stor betydning
  • klienter med seksuelle tvangstanker har ofte en høj moral

Og det er jo logisk hvis man lige stopper op og tænker efter. For hvis en tanke (forudsat at man tror på at den er sand, kan blive til virkelighed eller have en farlig konsekvens) skal kunne give angst eller ubehag nok til at udføre en bestemt handling (tvangsadfærden som er et forsøg på at afværge det frygtede) – ja, så skal tanken vel også have et indhold man virkelig frygter. Og det man oftest frygter er vel ofte det modsatte af ens holdninger, værdier eller det modsatte af det man forsøger at gøre eller være.

Forskning viser effekt ved behandling af OCD med kognitiv adfærdsterapi og medicin. Hvis man oplever symptomer anbefaler jeg at man opsøger kognitiv adfærdspsykolog, egen læge og/eller psykiater. Se mere om OCD og behandling med kognitiv adfærdsterapi her.

Litteratur

Abramowitz, J.S. (2009)      Getting over OCD – A 10-Step Workbook for Taking Back Your Life. New York: Guilford Press.

Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E. (2014)      OCD – Sygdom og behandling – For behandlere. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E. (2014)      OCD – Sygdom og behandling – For patienter og pårørende. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.